Hurtigere udsættelse af kriminelle lejere

Hurtigere udsættelse af kriminelle lejere – nyt lovforslag på vej

Nyt fra Focus Advokater P/S, den 16.2.2021

Udsigt til hurtigere udsættelse af kriminelle lejere

Et nyt lovforslag, der giver adgang til en ny og hurtigere behandling af sager om udsættelse af kriminelle lejere, er sendt i høring. De foreslåede lovændringer har betydning for de almene boligforeninger, der har behov for at ophæve lejemål for lejere, der skaber utryghed hos andre lejere og i boligområdet i øvrigt – men som det kan være svært at komme hurtigt af med. Læs mere her.

 

Regelændringer i 2018

Tilbage i 2018 blev der indført nye regler i lejeloven og almenlejeloven, der skulle give udlejere hurtigere og bedre mulighed for at sætte lejere ud, hvor lejeren (eller et medlem af lejerens husstand) havde begået kriminalitet i nærheden af ejendommen, hvor lejemål lå. Det skulle skabe større tryghed for de øvrige beboere – og sikre at der ikke skulle føres langvarig proces ved domstolene for at få lejeren ud.

Læs eller genlæs om de regler, der trådte i kraft i 2018 i vores nyhedsbrev her.

Retspraksis har dog vist, at reglerne ikke helt har fungeret, som politikerne har forudsat og ønsket. I hvert fald har der været flere eksempler på, at det stadig har været svært at få udsat de kriminelle lejere – og at det generelt fortsat tager lang tid, at få en sag gennemført ved domstolene, blandt andet fordi den kriminelle kunne blive boende, indtil der var afsagt en endelig straffedom.


Det nye lovforslag

Det nye lovforslag udspringer af Regeringens initiativ ”Tryghed for alle danskere”, og her indgik som det et af flere initiativer, at der skulle kunne ske en hurtigere udsættelse af kriminelle i lejeboliger. Den foreslåede ordning indeholder følgende elementer:

  • Politiet skal underrette boligorganisationen, når der mod en beboer, som bor i en almen bolig, rejses tiltalte for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet (ved nærområdet forstås inden for 1 kilometer fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende i overensstemmelse med de gældende regler). Politiet vil dog under særlige omstændigheder kunne undlade at videregive oplysningerne. Det kan f.eks. være, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod videregivelsen.

  • Boligorganisationen vil herefter få en frist på to uger til at beslutte, om den ønsker indbringe spørgsmålet om ophævelse af lejemålet til behandling i umiddelbar forlængelse af straffesagen.

  • Hvis den tiltalte (lejeren eller et medlem af lejerens husstand) idømmes en ubetinget fængselsstraf m.v. for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet, vil boligorganisationen få spørgsmålet om ophævelse af lejemålet behandlet i umiddelbar forlængelse af straffesagen af den samme dommer, der har afsagt dom i straffesagen.

  • Rettens afgørelse om ophævelse af lejemålet træffes ved kendelse. Indbringelse af kendelsen for landsretten vil som udgangspunkt ikke skulle tillægges opsættende virkning.

  • Som noget nyt vil der kunne ske ophævelse af lejemålet, selv om straffedommen ikke er endelig. Det betyder, at lejemålet kan ophæves, selv om straffedommen bliver indbragt for en højere ret.

  • Hvis lejeren ikke fraflytter lejemålet frivilligt, vil fogedretten kunne udsætte lejeren efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse.

  • Hvis landsretten når frem til et andet resultat i straffesagen, og grundlaget for at sætte lejeren ud dermed bortfalder (hvis lejeren f.eks. frikendes), skal udlejeren betale erstatning og tilbyde genhusning til den lejer, der har fået ophævet lejeforholdet, og som er fraflyttet eller blevet udsat med fogedens bistand.

Hvad betyder lovændringerne?

Man kan argumentere for, at lejerens retssikkerhed på sin vis bliver tilsidesat ved lovændringerne. Omvendt vil ændringerne betyde, at det kan blive lettere og hurtigere end i dag for en boligforening at få udsat en kriminel lejer – til glæde for de øvrige lejere (og boligforeningen). Mange straffesager kan afgøres forholdsvist hurtigt, efter at den kriminelle handling er begået, og derfor kan en sag, der i dag måske vil tage mere end et år at få afgjort, afgøres på få måneder.

Der vil stadig være sager, der ikke kan behandles på den måde, som lovforslaget forudsætter. Det kan f.eks. være, at lejeren ikke selv er tiltalt i sagen (det er et husstandsmedlem der har begået kriminaliteten) og ikke møder op eller retten i øvrigt ikke har de fornødne oplysninger til at behandle sagen.

De foreslåede regler om erstatningspligt og genhusningspligt efterlader også nogle spørgsmål, som boligforeningen skal forholde sig til, forinden reglerne anvendes.

Lovforslaget er i høring indtil 5. marts. Det skal træde i kraft den 1. juli 2021, hvis det vedtages i Folketinget.

Kan Focus Advokater hjælpe?

Hos Focus Advokater har vi stor erfaring med håndteringen af klagesager i lejeforhold (både inden for den private og den almene sektor) og med gennemførelsen af tvister om ophævelse i fogedret eller boligret, herunder i vurderingen af, om det vil være muligt at gennemføre sagen – og hvorvidt sagen er egnet til at kunne gennemføres via fogedretten.

Videnadvokat Jakob Juul-Sandberg har skrevet en længere artikel om de mange aspekter af de oven for beskrevne problemstillinger. Artiklen er publiceret i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret 2019 s. 66-76.

Christian Dyrhauge-Klargaard har stor praktisk erfaring med håndtering af sager om udsættelse af lejere for boligforeninger på grund af husordensovertrædelser og i forbindelse med kriminalitet.

Indlæg af