Nyt fra Focus Advokater den 10.10.2019
Landsretten fandt, at Andersen & Meldgaard både har krænket Christiania Bikes' varemærkerettighed og handlet i strid med markedsføringsloven. Christiania Bikes er ifølge landsretten derfor berettiget til vederlag og erstatning i sagen.
Med dommen slog Østre Landsret fast, at Andersen & Meldgaard ikke må gøre erhvervsmæssig brug af kendetegnet ”Christiania Bikes/Bike” og/eller ”Christiania Cykler/Cykel” for produktion, markedsføring, eksport, import og salg af cykler. Ligeledes forbydes Andersen & Meldgaard at gøre erhvervsmæssig brug af Christiania Bikes’ kendetegn ”Bugatti” for kalecher/overtræk til ladcykler.
Landsretten stadfæster Sø- og Handelsrettens afgørelse på en række punkter, og de slår endnu engang fast, at Christiania Bikes har ret til både ordmærket ”Christiania Bikes/Bike” og den danske oversættelse af varemærket ”Christiania Cykler/Cykel”.
Landsretten slår ligeledes fast, at Andersen & Meldgaards markedsføring af en ladcykel under betegnelsen ”Christiania Cykel” udgør en overtrædelse af markedsføringslovens § 3 og § 22.
Andersen & Meldgaard er dømt til at betale 300.000 kr. til Christiania Bikes med tillæg af procesrente fra den 11. juli 2017 til betaling sker samt sagens omkostninger.
Hos Focus Advokater har vi et professionelt team af IPR-rådgivere, som er klar til at hjælpe dig med yderligere information eller med spørgsmål vedrørende varemærker eller lignende. Du er altid velkommen til at kontakte vores IPR-team her.
Læs også ”Hvordan sikrer du en god og effektiv beskyttelse af dit varemærke”
Foto: Christiania Bikes
Læs også: "Christiania Bikes vinder navnestrid med rådgivning fra Focus Advokater", fra sagen i Sø- og Handelsretten i september 2018.
NYE regler – Kommissionen præciserer reglerne for aftaler mellem konkurrerende virksomheder
Lejelovens ansvarsbestemmelser fandt ikke anvendelse i en andelsboligforening
Advokat Henrik Gisløv er tiltrådt hos Focus Advokater den 1.9.2023
ESG og finansiel bæredygtighed
Ejendomsprojekter og perspektiver for Vejen Kommune
Miljømarkedsføring og markedsføringsret – aktuelle tendenser