Planretlig praksis – ”Den Grønne Tråd”, Svendborg

Den 22.1.2014 ophævede Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) Svendborg Kommunes afgørelse om, at byrumsprojektet ”Den Grønne Tråd” – der skulle forbedre forbindelsen mellem bymidte og havn – ikke var lokalplanpligtigt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

 

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan NMKN tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om projektet efter sin karakter medførte en pligt for kommunen til at udarbejde en lokalplan.

 

Svendborg Kommune havde vurderet, at kommunen ikke var forpligtet til at udarbejde en lokalplan, og at byrumsprojektet under alle omstændigheder kunne gennemføres med hjemmel i vejloven, idet projektet indebar omdannelse/ forbedringer af offentlige vejarealer samt en ny stiforbindelse mellem by og havn.

 

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Ved afgørelsen af, om et byggeprojekt skal betragtes som et "større" bygge- og anlægsarbejde, er det afgørende kriterium ifølge bestemmelsens motiver og praksis, om det vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Selve omfanget af projektet spiller en vigtig rolle, men hertil kommer projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i øvrigt bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter. Kriteriet skal ses på baggrund af formålet med lokalplanpligten, som er at sikre at borgere og erhvervsliv får mulighed for at udtale sig om større projekter i området, og at sådanne bliver vurderet i en planmæssig sammenhæng.

 

NMKN fandt, at projektet var et større bygge- eller anlægsarbejder i lovens forstand, som dermed var lokalplanpligtigt efter planlovens § 13, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at det ud fra kommunens oplysninger måtte lægges til grund, at der med projektet skulle skabes en bedre sammenhæng/helhed mellem flere byrum, og at dette skete ved ændringer i det bestående område. Projektet kunne således ikke anses for at være et mindre, meget konkret byggeprojekt, idet det både havde en karakter og et omfang, som var vidtrækkende og vedrørte flere tiltag, der samlet ville få konsekvenser for området som helhed både visuelt, funktionelt og miljømæssigt, hvorfor beboerne skulle sikres muligheden for at blive inddraget i overensstemmelse med planlovens regler om udarbejdelse af lokalplaner.

 

Den omstændighed, at kommunen generelt havde oplyst om projektet på borgermøder og via pressen, kunne ikke føre til et andet resultat.

 

NMKN ophævede derfor Svendborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i Svendborg Kommune med henblik på, at en eventuel realisering af projektet skulle ske gennem udarbejdelse af en lokalplan for området i overensstemmelse med planlovens regler herom.

 

Svendborg Kommune havde således fejlagtigt vurderet, 

Konsekvensen af NMKN’s afgørelse blev, at Svendborg Kommune måtte standse anlægsarbejdet og udarbejde et lokalplanforslag med henblik på offentlig høring og efterfølgende politisk behandling i byrådet, hvor lokalplanen blev vedtaget den 27.5.2014.