Sagens beviser

Nyt fra Focus Advokater P/S, den 16.2.2017

Ikke alt i en retssag handler om paragraffer og jura. Sagens udfald afgøres i høj grad af sagens beviser eller mangel på samme. Dette gælder også skattesager.

Et meget vigtigt bevis under en retssag er ofte syn og skøn. Her besvarer en sagkyndig person, som er uafhængig af parterne, en række spørgsmål fra parterne efter en evt. besigtigelse af den genstand, sagen drejer sig om. Det kan f.eks. være om værdiansættelse af en bil, aktier eller fast ejendom. Andre gange kan parterne i en retssag være fristet til at alliere sig med deres ”egne” sagkyndige og få dem til at udstede en sagkyndig erklæring om det ene eller det andet af betydning for sagen.

Hidtil har det ikke være tilladt at fremlægge sådanne ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer, når de var indhentet efter sagens anlæg. I stedet har parterne været henvist til at følge reglerne om syn og skøn, som sikrer, at skønsmanden er uafhængig af begge parter, og at der er åbenhed om de spørgsmål, der bliver stillet og det grundlag, som skønsmandens præsenteres for.

Hidtil har det også været sådan, at der kun kunne udpeges én skønsmand, medmindre der blev stillet spørgsmål inden for forskellig fagkundskaber. Man kunne altså ikke få to skønsmænd til at udtale sig om det samme forhold. Det har også været ganske svært tidligere at få et nyt syn og skøn om samme forhold, hvorom der allerede har været afholdt syn og skøn.

Fremover, dvs. pr. 1.7.2017, kan retten, hvis den finder det hensigtsmæssigt, beslutte at

  • flere skønsmænd skal kunne udtale sig om samme spørgsmål. Dvs. hvis der er flere ”skoler” eller metoder inden for et fagområder, kan begge synspunkter blive repræsenteret under syn og skøn
  • der skal ske fornyet syn og skøn
  • parterne tillades at fremlægge ensidigt indhentede erklæringer fra sagkyndige i stedet for eller som supplement til syn og skøn. 

Det er naturligvis stadig sådan, at det er dommeren, der træffer den juridiske afgørelse i sagen. Man kan derfor stadig ikke stille spørgsmål til en skønsmand eller sagkyndig om, hvordan sagen skal afgøres. Man må heller ikke stille utilbørligt ledende spørgsmål eller direkte overflødige spørgsmål. Det er også stadig dommeren, der beslutter, hvilken bevismæssig betydning de forskellige erklæringer under sagen skal tillægges. Og det er dommeren, der afgør, om det er hensigtsmæssigt, herunder under hensyn til omkostningerne og sagsbehandlingstiden.

Af: Advokat Heidi Bøgelund Hansen, den 16.2.2017.

Indlæg af