Afgørelse om udgift til renovation

Nyt fra Focus Advokater P/S, den 5.10.2017

Højesteret afsagde den 21.9.2017 dom i en sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en udlejer var berettiget til i lejekontrakten at aftale, at renovation skulle betales særskilt af lejer.

Højesteret har tidligere ved dom af 30.6.2009  fastslået, at det kræver lovhjemmel, hvis udlejer skal have adgang til at udskille dele af lejen til særskilt betaling ved refusion. Retspraksis har siden da udviklet sig således, at det nu antages, at udlejer ikke kan kræve sine driftsudgifter til f.eks. PBS-gebyr, trappevask eller lignende refunderet hos lejer i form af en særskilt betaling ud over lejen, da der ikke er lovhjemmel hertil.

 

Indtil videre har det dog været uafklaret, om dette forbud mod betalinger ud over lejen tillige gælder for beboelseslejemål, som er beliggende i en ejendom, der er taget i brug efter den 31.12.1991. Baggrunden er, at det for disse beboelseslejemål gælder, at der er lovhjemmel til, at der kan aftales en leje, som er højere end det lejedes værdi og uafhængig af reglerne om den omkostningsbestemte husleje. Den aftalte leje er kun begrænset af reglen i aftalelovens § 36 om tilsidesættelse af urimelige aftalevilkår.

 

I den sag, som Højesteret afsagde dom i den 21.9.2017, var der imidlertid netop tale om et sådant lejemål. Udlejer havde i lejeaftalen benyttet sig af muligheden for at fravige de almindelige regler for lejens størrelse og anvendte en aftalt leje i stedet. Desuden havde udlejer i lejekontraktens § 11 anført, at lejer skulle betale renovation ud over lejen, hvilket lejer fremsatte indsigelser imod.

 

I sagen for Højesteret gjorde udlejer gældende, at lovbestemmelserne om fravigelighed måtte forstås således, at udlejer ud over en aftalt leje også var berettiget til at aftale, at renovation skulle betales særskilt ud over lejen.

 

Højesteret fandt, at bestemmelserne i lejelovgivningen om, at der kan aftales en højere leje, ikke angik hvilke driftsudgifter, der skal indgå i huslejen, og hvilke der kan kræves særskilt refunderet som tillæg til huslejen. På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke var den fornødne lovhjemmel, og at udlejer således ikke gyldigt kunne aftale, at der skulle ske særskilt betaling for renovation som et tillæg til huslejen.

 

Retspraksis er derfor nu, at også i de nyere ejendomme, hvor udlejer og lejer har fraveget lovgivningens lejebegrænsningsregler, og lejen er fastsat frit efter aftale, kan udlejer ikke ud over lejen kræve, at lejer ved særskilt betaling refunderer udlejers driftsudgifter til renovation.  

 

Af: Advokat Sanne Alrik Sørensen, den 5.10.2017 

Indlæg af

Sanne Alrik Sørensen

Advokat (L) Læs mere