Endnu et stød til forudsigeligheden på generationsskifteområdet

Værdiansættelsescirkulæret fra 1982, som hidtil har været opfattet som en relativt sikker og forudsigelig metode til at opgøre værdier i dødsboer og generationsskifter, er for nylig blevet ophævet administrativt for så vidt angår værdiansættelse af unoterede aktier og anparter.

 

Cirkulæret finder stadig anvendelse ved værdiansættelse af fast ejendom. Her gælder den såkaldte 15%-regel, som siger, at hvis boets eller parternes værdiansættelse ligger inden for +/-15% af den offentlige vurdering, skal SKAT acceptere boets eller parternes værdiansættelse ved beregning af bo-og gaveafgift.

 

I en gammel afgørelse fra 1984 slog Skattedepartementet fast, at SKAT ikke havde adgang til at lade ejendommen vurdere ved en sagkyndig, hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi lå inden for +/- 15. Skattedepartementet begrundede bl.a. dette med, at reglerne om værdiansættelse af faste ejendomme skulle være lettere at praktisere både for boet eller parterne i en gaveoverdragelse og for skatte- og afgiftsmyndighederne. Departementet anførte endvidere, at det offentlige måtte anses for at være nærmest til at bære risikoen for, at den af vurderingsmyndighederne fastsatte kontantejendomsværdi eventuelt er for lav. Selv ikke i den situation, hvor udlægsmodtageren/gavemodtageren kort tid efter solgte ejendommen til en højere pris, mente departementet, at SKAT havde adgang til at tilsidesætte 15%-reglen. Adgangen til at bruge sagkyndig vurdering var således reserveret til tilfælde, hvor parternes værdiansættelse afveg fra 15%-reglen, eller der var sket faktiske eller retlige ændringer ved ejendommen siden seneste offentlige vurdering, f.eks. om- eller tilbygninger.

 

Kendelsen fra Vestre Landsret går imod gængs opfattelse af, at parterne kan vide sig sikre, hvis deres værdiansættelse ligger inden for 15%-intervallet, og der ikke er sket f.eks. om- eller tilbygninger siden sidste offentlige vurdering. Kendelsen  tillod SKAT at anmode skifteretten om at udmelde en sagkyndig vurdering af ejendommene, selvom dødsboet holdt sig inden for intervallet. Landsretten afviste, at der var en fast administrativ praksis på området for dødsboer og udtalte, at en eventuel fast administrativ praksis på gave-området ikke kunne føre til et andet resultat. Dermed lægger landsretten op til, at der muligvis gælder forskellige regler for generationsskifter i levende live og ved død.

 

Kendelsen lægger sig fint i forlængelse af regeringens ønske om at sikre, at der ved generationsskifter afregnes skatter og afgifter efter de reelle handelsværdier. Kendelsen kommer som nævnt ganske kort tid efter regeringens ophævelse af formueskattekursen, og regeringen har for nylig sendt et lovforslag i høring, hvorefter bindende svar om værdiansættelse af et aktiv ikke længere skal være bindende for SKAT i visse situationer. Kendelsen og regeringens tiltag har dog den bagside, at forudsigeligheden og dermed også retssikkerheden på generationsskifteområdet svækkes.