Endnu et hul lukkes - nye regler skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefri aktieavance

Folketinget har vedtaget et nyt regelsæt, der skal hindre omgåelse af udbyttebeskatning (L81). Anledningen til lovindgrebet er, at Skatteministeriet i forsommeren 2013 kom i besiddelse af en række dokumenter, der viste, at visse skatterådgivere markedsførte en ny omgåelse af udbyttebeskatning.

Omgåelsen gik ud på, at aktionærerne i stedet for at foretage en skattepligtig udbytteudlodning, foretog en skattefri aktieombytning. Ved aktieombytningen skydes et nyt selskab ind mellem aktionæren og selskabet. Ved ombytningen modtog aktionærerne som vederlag aktier i det nye selskab og en kontant udligningssum. Den kontante udligningssum svarede til det påtænkte udbytte. Som reglerne så ud før lovindgrebet, beskattedes kontante udligningssummer som aktieavance. Det betød, at en kontant udligningssum var skattefri. Havde selskabet i stedet foretaget almindelig udbytteudlodning, havde de selskabsaktionærer, der ejede mindre end 10% samt eventuelle personaktionærer og visse udenlandske selskabsaktionærer været skattepligtige af udbyttet.

Årsagen til at hullet opstod, er den forskellige skattemæssige behandling af udbytte og aktieavance i visse situationer:

Selskaber er skattefri af både aktieavance og udbytte hidrørende fra datterselskabsaktier (mindst 10% ejerskab) og koncernselskabsaktier (sambeskattede selskaber). Ejer et selskab derimod under 10% aktier i et andet selskab (porteføljeaktier), er udbytte skattepligtigt, mens avance er skattefrit. I sådanne tilfælde er der altså en interesse i at få en udbytteudlodning konverteret til en skattefri aktieavance.

For udenlandske aktionærer kan der også være en interesse i at konvertere udbytte til aktieavance, da der ikke er begrænset skattepligt til Danmark af aktieavance. Også for danske fysiske personer er det mest fordelagtigt at blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler, da anskaffelsessummen fratrækkes afståelsessummen ved beregningen af aktieavancen, mens udbytte beskattes fuldt ud.

Ved lovindgrebet er bestemt, at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med skattefri omstruktureringer (aktieombytninger, spaltninger og fusioner), skal beskattes som udbytte, forudsat aktionæren fortsat efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, der er koncernforbundet hermed.

Også kontante udligningssummer modtaget som led i en skattepligtig fusion eller spaltning, og hvor aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, der er koncernforbundet hermed, beskattes som udbytte.

Derudover rammes også visse overdragelser af aktier, hvor der modtages hel eller delvis kontant vederlag. Der er tale om en udvidelse af den allerede gældende værnsregel. Det er ikke længere en betingelse, at aktionærkredsen er koncernforbundet.

Det kontante vederlag beskattes dog efter de nye regler kun som udbytte, hvis aktierne er overdraget til et tomt selskab, og aktionæren modtager vederlag i form af en kombination af aktier og kontant vederlag. Et selskab anses for tomt, hvis det er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen er skudt ind i selskabet fra et koncernforbundet selskab, regnes ikke med som erhvervsmæssig aktivitet.

Det kontante vederlag beskattes endvidere som udbytte, hvis aktionæren udelukkende modtager kontant vederlag, og aktionæren efter overdragelsen ejer aktier m.v. i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundet selskab. Dog må aktionæren gerne fortsat eje aktier i det selskab, hvori der overdrages aktier.

Det er med andre ord ikke kun kontante udligningssummer modtaget som led i omstruktureringer (aktieombytning, spaltning og fusioner), der rammes af de nye regler. Også afståelsessummer ved egentlige overdragelser af aktier kan efter omstændighederne nu beskattes som udbytte.