Aktionærlån - skat, skat ikke?

Et selskab lader sine ansatte, herunder hovedaktionæren, købe private varer på et firmakreditkort. De private indkøb afregnes ved, at selskabet ved næste lønudbetaling modregner beløbet i nettolønnen inden udbetaling. Selvom vilkårene er ens for alle de ansatte, udløser fremgangsmåden skat af hele det hævede beløb for hovedaktionæren. Dvs. hovedaktionæren beskattes, som om han havde fået beløbet som løn eller udbytte fra selskabet. Samtidig har hovedaktionæren dog fortsat en pligt til at betale beløbet tilbage til selskabet ved næste lønudbetaling. De øvrige ansatte, der benytter selvsamme ordning, beskattes ikke.

 

Eksempel:

En hovedaktionær har på et tidspunkt udlånt et beløb til sit selskab på anfordringsvilkår. Dvs. der er ikke aftalt fast tilbagebetalingstidspunkt, og tilgodehavendet skal derfor indfries, når hovedaktionæren kræver det (på anfordring). Når hovedaktionæren herefter hæver beløb i selskabet, vil hævningerne ikke være skattepligtige for ham. SKAT stiller dog som betingelse, at hævningerne bogføres i selskabet som nedskrivning af tilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet (dvs. hvis selskabet normalt bogfører dagligt, skal hævningerne bogføres dagligt). Hvis selskabets bogholder glemmer at bogføre hævningerne som nedskrivninger, eller bogfører for sent, vil det hævede beløb skulle beskattes hos hovedaktionæren. Hovedaktionæren risikerer altså beskatning, selvom det er åbenbart, at selskabet skylder ham penge.

 

I dette eksempel har hovedaktionæren ligesom i eksemplet ovenfor på et tidspunkt udlånt et beløb til sit selskab på anfordringsvilkår. Som udgangspunkt kan hovedaktionæren derfor skattefrit hæve et tilsvarende beløb i selskabet, når blot han husker at bogføre nedskrivningen korrekt.

 

Til forskel fra det foregående eksempel har aktionæren dog i dette eksempel en gammel gæld til selskabet fra før 14.8.2012, hvor de nye regler trådte i kraft. Dette gamle aktionærlån beskattes han ikke af, da reglerne kun gælder for lån optaget efter 14.8.2012. Når han nu efter 14.8.2012 på ny hæver penge i selskabet, skriver SKAT i styresignalet, at SKAT vil undersøge, hvorfor selskabet ikke har modregnet det gamle lån i det tilgodehavende, som aktionæren har i selskabet. Hvis SKAT finder, at selskabets undladelse af at modregne alene skyldes hovedaktionærens bestemmende indflydelse, vil SKAT beskatte de hævninger, aktionæren foretager efter 14.8.2012. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der på hævningstidspunktet ikke er udsigt til, at aktionæren vil kunne betale det gamle aktionærlån tilbage.

   

Hovedaktionæren har før 14.8.2012 lånt et beløb hos selskabet. Lånet er i sig selv som udgangspunkt ikke skattepligtigt. Hvis lånet før den 14.8.2012 efter aftale blev tilskrevet renter, bliver hovedaktionæren ikke skattepligtig af rentetilskrivninger efter 14.8.2012. Rentetilskrivningerne betragtes altså som en del af det gamle lån. Omvendt, er det SKATs opfattelse, at hvis lånet ikke forud for 14.8.2012 blev tilskrevet renter, men der efter 14.8.2012 indgås ny aftale om, at lånet fremover skal tilskrives renter, så vil rentetilskrivningen udløse skat for hovedaktionæren, da rentetilskrivningen betragtes som et nyt låneforhold.

 

Hovedaktionæren optager et lån i sit selskab. På lånetidspunktet beskattes hovedaktionæren af lånet, som om det var løn eller udbytte (beskatning nr. 1). Samme år tilbagebetaler han lånet til selskabet, da der jo rent faktisk var tale om et lån med pligt til tilbagebetaling. Selskabet beskattes ikke af tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingen gør ikke, at hovedaktionærens skat nr. 1 bortfalder. På et senere tidspunkt lader han selskabet udlodde samme beløb til ham som udbytte. Igen beskattes aktionæren af beløbet, som nu på korrekt vis er udloddet til ham (beskatning nr. 2).

 

SKAT anviser i udkastet til styresignal en metode, hvorpå aktionæren kan undgå to gange beskatning af samme beløb. Hvis selskabet i stedet for at udlodde et kontant beløb til hovedaktionæren i stedet udlodder selve fordringen til hovedaktionæren, bliver hovedaktionæren ikke skattepligtig af udlodningen af fordringen. Det kræver dog, at de selskabsretlige regler herfor iagttages, herunder krav om vurderingsberetning og krav om, at udlodningen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt. Dermed undgår hovedaktionæren dobbelt beskatning og tilbagebetalingen til selskabet. Muligvis kan hovedaktionæren også undgå en bøde efter de selskabsretlige regler om ulovlige aktionærlån.