Talentudvikling ligger i Focus Advokaters DNA - partnerkredsen udvidet, 5 advokater, 1 advokatfuldmægtig og

Talentudvikling ligger i Focus Advokaters DNA

Pressemeddelelse fra Focus Advokater, den 17.8.2023

Talentudvikling ligger i Focus Advokaters DNA

Pr. 1 juli er partnerkredsen udvidet med Jesper Kruse Markvart, fem af kontorets fuldmægtige er ansat som advokater, en trainee er ansat som advokatfuldmægtig og tre studerende tiltrådt.

Det er med glæde og stolthed, vi kan præsentere vores nye partner Jesper Kruse Markvart og ikke mindre end fem nyuddannede advokater og en advokatfuldmægtig; Jesper Krag, Tanja Boskovic Kristensen, Louise Bjerre Klaaby, Sebastian Elnegaard, Nikolaj Lind og Mikkel Teglværk Frydenlund. Alle medarbejdere, der har udviklet deres kompetencer og talent internt hos Focus Advokater, hvor hovedparten startede karrieren som stud.jur. Focus Advokater har med udnævnelsen af Jesper Kruse Markvart i alt 14 partnere, 41 jurister og 11 studerende - i alt 80 ansatte.

Focus Advokaters nye partner er specialist i konkurrenceret

 

Partner Jesper Kruse Markvart, Focus Advokater

Jesper Kruse Markvart, partner pr. 1.7.2023, advokat, LL.M. in Competition Law and Economics

Jesper Kruse Markvart har været 10 år hos Focus Advokater. Han startede som studerende, sideløbende med at han specialiserede sig inden for konkurrenceretten.

I dag er Jesper Kruse Markvart leder af kontorets team for kontrakt- og konkurrenceret. Et team bestående af 11 medarbejdere.

Jesper Kruse Markvart beskæftiger sig med danske og internationale konkurrencesager, herunder udarbejdelse af og implementering af compliance programmer, bl.a. inden for ESG (Environment, Social og Governance). Derudover har Jesper et indgående kendskab til bilbranchens forhold, hvor han yder rådgivning til især forhandlerforeninger, forhandlere og leasingselskaber.

Jesper Kruse Markvart er udpeget som ekstern rådgiver for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i International Competition Network, hvor han er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens repræsentant i arbejdsgruppen ”Advocacy”. Det er en arbejdsgruppe, der primært arbejder med international compliance, konkurrencepolitiske og konkurrencefremmende aktiviteter.

Desuden er Jesper Kruse Markvart ekstern lektor. Jesper underviser bl.a. i industriøkonomi og konkurrenceret på Syddansk Universitet, ligesom han er ansvarlig for FOCUS ACADEMY, der er et erhvervsnetværk målrettet virksomhedsjurister og juridisk ansvarlige i private og offentlige virksomheder. Yderligere er Jesper forfatter til flere videnskabelige artikler om konkurrenceret og konkurrenceøkonomi.

”Jesper Kruse Markvart er en særdeles dygtig, flittig og alsidig kollega, der drives af at videreudvikle sine medarbejdere og kontorets kompetencer til gavn for vores kunder. Han er om nogen en mand, der har fingeren på pulsen inden for ny juridisk viden og tendenser i markedet, og han formår på forbilledligvis at få viden omsat til konkrete og brugbare redskaber, der kan implementeres og skabe merværdi hos vores kunder. Vi er meget glade for, at Jesper fortsætter sin karriere hos os som partner i Focus Advokater, og vi ser alle frem til det fortsatte samarbejde” udtaler direktør Eva Berner. 

Eva fortsætter; ”Jeg er umådelig stolt over, at vi i den grad lykkes med at tiltrække, fastholde og udvikle vores talentmasse. Der er kamp om talent, og det er jo glædeligt, at vores unge mennesker vælger os til. Årsagerne hertil er primært kombinationen af et højt fagligt niveau og et godt socialt arbejdsmiljø, hvor vi vægter den enkeltes faglige og personlige udvikling og fællesskabsfølelsen på tværs af faggrupper og specialer.”

 

Fem nyudklækkede advokater og en advokatfuldmægtig fortsætter karrieren hos Focus Advokater

Jesper Krag, advokat, Focus Advokater

Jesper Krag, advokat pr. 1.8.2023. Jesper vil fortsat have tilknytning til Focus Advokaters Tech- og GDPR-team samt afdelingen for kontrakt- og selskabsret. Her arbejder Jesper primært inden for GDPR, IT-ret, AI og compliance. Jesper er desuden ekstern lektor. Han underviser i faget persondataret samt i ”Master i IT” ved Syddansk Universitet.

 

Advokat Tanja Boskovic Kristensen, Focus Advokater

Tanja Boskovic Kristensen, advokat pr. 1.8.2023. Tanja fortsætter i Focus Advokaters team for kontrakt- og konkurrenceret, hvor hun primært arbejder med udarbejdelse, forhandling og indgåelse kommercielle kontrakter samt med sager om overtrædelse af konkurrenceretten.

 

Advokat Louise Bjerre Klaaby, Focus Advokater

Louise Bjerre Klaaby, advokat pr. 8.8.2023. Louise vil fortsat være tilknyttet Focus Advokaters team for kontrakt- og konkurrenceret, hvor hun bl.a. rådgiver virksomheder om indgåelse af distributionsaftaler og andre kommercielle kontrakter, ligesom hun yder bistand i sager om overtrædelser af konkurrenceretten.

 

Advokat Sebastian Elnegaard, Focus Advokater

Sebastian Elnegaard, advokat pr. 29.6.2023. Sebastian arbejder både fra Focus Advokaters Odense- og Svendborg-kontor. Sebastian fortsætter sin tilknytning til kontorets afdeling for selskabs, - skatte- og kontraktret, hvor han primært arbejder med aktionærforhold, virksomhedsoverdragelser og fortolkning af nationale og internationale kontrakter.

 

Advokat Nikolaj Lind, Focus Advokater

Nikolaj Lind, advokat pr. den 1.2.2023. Nikolaj Lind arbejder både fra Focus Advokaters Odense- og Svendborg-kontor. Nikolaj vil fortsat være tilknyttet kontorets afdeling for insolvens, hvor han primært arbejder med behandling af konkursboer, tvangsopløsning af kapitalselskaber, fogedsager samt civile sager. 

 

Advokatfuldmægtig Mikkel Teglværk Frydenlund, Focus Advokater

Mikkel Teglværk Frydenlund, der har været stud.jur. og senest trainee hos Focus Advokater, fortsætter pr. 15.8.2023 som advokatfuldmægtig. Mikkel er tilknyttet kontorets afdeling for insolvens. 

 

 

Tre nye studerende til Tech- og GDPR-teamet

Vi byder ligeledes velkommen til tre nye studerende, som bliver en del af vores Tech- og GDPR-team, der beskæftiger sig med forskellige emner inden for cybersikkerhed, GDPR og anden regulering af digitale teknologier.

 

Trainee Benjamin M. Broholm, Focus Advokater 

Benjamin Mott Broholm, der har været praktikant i Tech- og GDPR-teamet, fortsætter pr. 1.7.2023 som trainee med samme teamtilknytning. Benjamin læser desuden til cand.merc.jur. på Syddansk Universitet.

 

Trainee Casper Sørensen, Focus AdvokaterStud.jur. Sofie Vanggaard, Focus Advokater

Vi har tillige ansat Casper Sørensen som trainee pr. 1.8.2023 og Sofie Vanggaard som stud.jur. pr. 1.8.2023 til kontorets Tech- og GDPR-team. Casper og Sofie læser begge jura på Syddansk Universitet.

 

Indlæg af
Eva Berner

Eva Berner

Direktør - People, Culture and Business Development Læs mere