Søgning

Udbud

28. november 2023

Nye tærskelværdier for 2024 – 2025

Nye tærskelværdier for 2024 – 2025

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 16. november 2023 de nye tærskelværdier i danske kroner for 2024 og 2025. De træder i kraft den 1. januar 2024 og gælder offentlige udbud offentliggjort efter denne dato. Læs mere om tærskelværdiernes betydning her.

De nye tærskelværdier er gældende for udbudsdirektivet (udbudsloven), forsyningsvirksomhedsdirektivet, koncessionsdirektivet og forsvars- og sikkerhedsdirektivet.

Tærskelværdierne er de beløbsgrænser, der afgør, hvilke regler en offentlig kontrakt er omfattet af. Er kontraktens anslåede værdi større end tærskelværdierne, skal kontrakten bringes i udbud efter udbudsloven eller et af de andre ovennævnte direktiver.

De nye tærskelværdier omfatter udbud offentliggjort efter den 1. januar 2024. Selvom udbuddet vedrører en ydelse, som skal leveres i 2024, finder tærskelværdierne for 2022 og 2023 derfor fortsat anvendelse, hvis udbuddet offentliggøres senest den 31. december 2023.

Det er ordregiver, der opgør den anslåede værdi af den udbudte kontrakt. Opgørelsen sker ud fra et konkret skøn over, hvad ordregiver forventer at skulle betale for gennemførelsen af kontrakten. Det er dog vigtigt, at ordregiver anslår værdien så korrekt som muligt, da en forkert opgørelse af kontraktens værdi kan betyde, at kontrakten ikke er indgået efter de gældende regler og dermed erklæres for uden virkning.

De nye tærskelværdier kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.


Hvad er forskellen?

Herunder finder du en oversigt over ændringerne i tærskelværdierne.

Hvordan kan Focus Advokater hjælpe?

Focus Advokater har en høj specialiseret viden og stor erfaring med rådgivning af alle aspekter inden for udbudsret til såvel ordregivere som tilbudsgivere. Vi består med rådgivning før, under og efter gennemførelsen af udbud, således at din virksomhed sikrer sig det bedst mulige grundlag for udbudsprocessen.

Du kan også få gennemført hele udbudsprocessen digitalt i overensstemmelse med de gældende krav, samt få løbende rådgivning og kvalitetssikring af jeres udbudsmateriale via udbudsportalen – FOCUS UDBUD.

Har du spørgsmål, eller har du som ordregiver eller tilbudsgiver brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte Focus Advokater ved partner og advokat Karina Dolmer Andersen.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg, København og Hamborg

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til