Vi har tidligere beskrevet lovens væsentligste ændringer. Ændringerne kan læses eller genlæses nedenfor med få tilføjelser.
Med loven er det ikke længere et krav, at varemærker skal kunne gengives grafisk. Dette åbner op for muligheden for at tegn, som ikke kan gengives grafisk, eller som mere hensigtsmæssigt kan gengives på anden måde, nu også kan registreres som varemærker. Det giver for eksempel mulighed for, at man i fremtiden kan gengive et lydmærke via en lydfil i stedet for nodeark, som bruges i dag.
Det er med loven fortsat muligt at stifte varemærkerettigheder ved ibrugtagning. Dog stilles der skærpede krav til ibrugtagningen, idet det præciseres, at brugen skal have et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter. Der er ikke tale om et nyt krav, idet kravet er udviklet i praksis på området. Der er således blot tale om en præcisering af kravet i loven, så loven nu også afspejler praksis.
Loven indeholder også nye bestemmelser, som skal styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe varemærkeforfalskning mere effektivt. Varemærkeindehavere får blandt andet mulighed for at gribe ind over for forberedende handlinger såsom anbringelse af varemærket på emballage mv. og varer i transit. Således bliver det muligt at forhindre indførsel af krænkende varer, uanset at varerne kun befinder sig midlertidigt i landet og ikke er bestemt til at blive markedsført i landet.
Derudover ændrer loven på proceduren for indsigelser mod varemærkeregistreringer. Efter gældende ret kan indsigelser mod et registreret varemærke først ske efter offentliggørelsen af registreringen. Med den nye lov bliver det nu muligt at fremsætte indsigelse mod en varemærkeansøgning tidligere i processen og begære varemærkeregistreringen ophævet efter en administrativ procedure.
Loven ændrer endvidere på gebyret for varemærkeansøgninger. Ifølge gældende regler indgår der tre klasser af varer eller tjenesteydelser i en almindelig ansøgning. For hver klasse, der overstiger de tre klasser, betales et tillægsgebyr. Med den nye lov vil en varemærkeansøgning omfatte én klasse, hvorefter yderligere klasser skal tilkøbes. Som det er i dag, skal der betales et grundgebyr på 2.350 kr. for registrering i tre vareklasser med et tillægsgebyr på 600 kr. for hver yderligere vareklasse. Dette ændres til et grundgebyr på 2.000 kr. for én vareklasse, hvorefter den første ekstra klasse koster 200 kr., og øvrige ekstra klasser koster 600 kr. pr. klasse. Baggrunden for ændringen er at tilskynde ansøgeren til nærmere at overveje, hvilket beskyttelsesomfang der er brug for og dermed undgå for brede registreringer.
Efter de gældende regler udarbejder Patent- og Varemærkestyrelsen en søgningsrapport under sin behandling af ansøgninger. Søgningsrapporten angiver blandet andet, om der findes ældre rettigheder, som det ansøgte varemærke risikerer at krænke. Med loven gives der som noget nyt mulighed for, mod et tillægsgebyr på kr. 700, at få en nærmere begrundet søgningsrapport, som er grundigere end den nuværende almindelige søgningsrapport. Den nærmere begrundede søgningsrapport indeholder yderligere information om årsagen til, at det ansøgte varemærke ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen risikerer at krænke ældre rettigheder. Ordningen er blandt andet indført for at mindske risikoen for bekostelige krænkelsessager, idet virksomheder ved den begrundede søgningsrapport kan få yderligere information om årsagen til, at det ansøgte varemærke risikerer at krænke de ældre varemærkerettigheder.
Derudover bliver der også mulighed for at fravælge søgningsrapporterne, som vil give ansøgeren en hurtigere sagsbehandling. En sådan fast-track ordning findes allerede for EU-varemærker. Ved en ”fast-track” ansøgning er det dog en betingelse, at der ved ansøgningen alene anvendes forud-godkendte termer i fortegnelsen over varer og tjenesteydelser.
Har du brug for råd og vejledning inden for varemærker, patenter, designs og ophavsret, er du velkommen til at kontakte Focus Advokaters IPR-team.
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
Hvornår er rygning i et lejemål misligholdelse – og hvad kan udlejer gøre?
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?