I juni 2016 blev der nedsat et udvalg, der skulle vurdere muligheder og konsekvenser ved at modernisere ejerlejlighedsloven. I marts 2018 kom udvalget med den redegørelse, der har dannet grundlag for lovændringerne, som træder i kraft den 1.7.2020.
Ændringerne i loven består for det første i en opdeling i en egentlig struktur i loven. Det vil sige, at loven er mere tydeligt opdelt i afsnit, og der er indført et indledende kapitel med blandt andet definition af begreber. Desuden indeholder loven en række væsentlige ændringer og nyskabelser:
I loven er indført en generalklausul, hvorefter det vil være muligt for foreningen eller et medlem at få tilsidesat urimelige vilkår eller urimelige generalforsamlingsbeslutninger. Klausulen skal blandt andet afløse den tidligere bestemmelse om stemmebegrænsninger for udlejede ejerlejligheder, og blandt andet beskytte mod, at medlemmer, der har et stemmeflertal i foreningen, handler egenrådigt. Det betyder, at ejerforeninger skal være opmærksom på, at når der holdes generalforsamling efter den 1.7.2020, så vil der være foreninger, hvor der ikke længere er en stemmebegrænsning for ejere, der ejer flere lejligheder og lejer dem ud, hvilket kan betyde, at nogle ejere pludselig har mulighed for at gøre deres indflydelse (yderligere) gældende.
Der vil som følge af den nye lov blive lavet en ny normalvedtægt, som skal gælde, hvor ejerforeningen ikke har vedtaget andet. Der indføres samtidig en lettere adgang til tinglysning af sådanne særvedtægter og vedtægtsændringer. Til gengæld indføres der mulighed for tilsidesættelse af vedtægtsbestemmelser over for alle medlemmer af ejerforeningen, såfremt en vedtægtsbestemmelse ikke kan gøres gældende over for et enkelt medlem, fordi den er blevet fortrængt (ekstingveret).
Normalvedtægten bliver udstedt efter, at loven er trådt i kraft. Det forventes, at normalvedtægten er opdateret inden udgangen af 2020.
Lovens regler om husorden er blevet præciseret. Dermed vil det blive lettere at undgå, at generalforsamlingen indfører bestemmelser i en husorden, som burde stå i foreningens vedtægter. I en husorden kan der fremadrettet ikke medtages bestemmelser om rettigheder eller forpligtelser, hvortil der kræves kvalificeret flertal efter loven eller vedtægterne.
Den nye ejerlejlighedslov indeholder også en bestemmelse om, at ejerforeningen ved generalforsamlingsbeslutning kan pålægge en ejer at betale en bod på op til 10.000 kr., hvis ejeren eller andre, som ejeren har givet adgang til sin ejerlejlighed, gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse over for ejerforeningen eller andre ejere i foreningen. Der kan endvidere pålægges bod ved ejerens oftere gentagne misligholdelse trods påmindelse.
Ejerforeningen får med loven mulighed for at påberåbe sig udlejers beføjelser direkte over for en lejer i de tilfælde, hvor en lejlighedsejer undlader eller ikke evner at bringe en lejers misligholdelse – for eksempel støjgener – til ophør.
Størrelseskravet på 85 m2 for nyetablerede lejligheder ved opdeling af blandede beboelses- og erhvervsejendomme ophæves.
Derudover er der indført regler, der gør mulighederne for at opdele blandede ejendomme, ved at indføre en generel adgang til at opdele en ejendom ved at udlægge en hel bygning på ejendommen, som ikke kan opdeles, som én ejerlejlighed med flere beboelseslejligheder og derudover opdele de øvrige bygninger i separate ejerlejligheder.
Bygninger påbegyndt opført før 1.7.1966 kan også opdeles i ejerlejligheder, såfremt der efter den 1.7.2004 er blevet tilført en eller flere beboelseslejligheder i bygningens uudnyttede tagetage eller i en eller flere nye etager. Det er dog samtidig et krav, at alle beboelseslejligheder i bygningen skal benyttes til helårsbeboelse.
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen