Hvor går grænsen for ledelsens ansvar i finansielle virksomheder?

Hvor går grænsen for ledelsens ansvar i finansielle virksomheder?

En tidligere direktør og syv bestyrelsesmedlemmer i Amagerbanken blev i Landsretten dømt til at betale erstatning for en række bevillinger til ejendomskøb under finanskrisen. Efterfølgende søgte de dømte om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Imidlertid er der nu indgået forlig i sagen.

Forliget indebærer, at direktøren og de syv bestyrelsesmedlemmer skal betale 255,5 millioner kr. i erstatning med tillæg af sagsomkostninger. Ansøgning til Procesbevillingsnævnet er trukket tilbage, og landsrettens dom er derfor endelig.   
 

Ledelsens ansvar

Virksomheders ledelse har en række forpligtelser som led i deres hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse og skal sikre en forsvarlig organisation af virksomheden. Direktionen skal varetage den daglige ledelse og skal følge de retningslinjer, som bestyrelsen har givet. Såfremt bestyrelsen eller direktionen forsømmer deres forpligtelser, kan de ifalde erstatningsansvar og eventuelt strafansvar.

 

Culpa og ledelsens forretningsmæssige skøn

Ledelsesmedlemmers erstatningsansvar vurderes først og fremmest efter den almindelige culparegel, der tager udgangspunkt i, om den udviste adfærd kan siges at være uforsvarlig i den givne situation, samt efter The Business Judgement Rule, hvor der ikke pålægges et ledelsesansvar for dispositioner, som ledelsen på et oplyst grundlag skønnede var forretningsmæssigt forsvarligt.

Historisk set er ledelsesansvaret baseret på sammenbrudssager (fortsættelse af drift efter det såkaldte håbløshedstidspunkt, hvor det er erstatningspådragende at fortsætte virksomhedens drift samt som følge af manglende tilsyn).

I nyere tid er banksagerne herunder bl.a. afgørelsen vedrørende Capinordic Bank, der ligesom Amagerbanken gik konkurs under finanskrisen, aktuel. I Capinordic-sagen var der fokus på marginen for ledelsens forretningsmæssige skøn ved spørgsmålet om, hvorledes ledelsen var erstatningsansvarlig.

Capinordic Banks forretningsmodel var risikabel og gjorde banken sårbar for konjunkturændringer, men valget af forretningsmodellen kunne ikke i sig selv anses for værende ansvarspådragende. Både bankens bestyrelsesmedlemmer og direktør blev dog holdt ansvarlig og skulle betale erstatning for nogle af deres dispositioner. Højesteret fandt, at en beslutning om at yde lån beror på et forretningsmæssigt skøn navnlig på grundlag af kreditvurdering af låntager. Skønnet skulle foretages på et forsvarligt grundlag. Det havde ligeledes betydning, at Finanstilsynet tidligere havde advaret banken om bevilling af lån. Ledelsesmedlemmerne var derfor erstatningsansvarlige for specifikke beslutninger.

Landsretten henviser i Amagerbank-sagen flere gange til Capinordic-sagen, og af begge sager kan det udledes, at ledelsesansvaret skal vurderes ud fra virksomhedens/bankens enkelte engagementer og ud fra hver enkel ledelsesbeslutning. Amagerbank-sagen er med andre ord afsagt i forlængelse af Capinordic-sagen. The Business Judgement Rule blev i begge sager anvendt som norm for ledelsens ansvar, hvor der tages udgangspunkt i ledelsens skøn og beslutninger vedrørende konkrete engagementer.

 

Er amagerbank-sagen for vidtgående?

Ansvarsbedømmelsen i Amagerbank-sagen kan man argumentere for er streng. Med udgangspunkt i The Business Judgement Rule skal ledelsens ansvar bedømmes ud fra de beslutninger, som ledelsen dagligt træffer som led i deres stilling. Hvis ledelsen træffer beslutningerne på en redelig måde, på et oplyst grundlag, uden personlig vinding og i selskabets interesse, kan ledelsesmedlemmer ikke blive erstatningsansvarlige for beslutninger, der viser sig at være forretningsmæssigt forkerte på et senere tidspunkt. Det er imidlertid det, der skete for ledelsesmedlemmerne i Amagerbank-sagen, og med sagen kan der argumenteres for, at ledelsens råderum indskrænkes, og at ledelsen fremadrettet skal være mere påpasselige og forsigtige, når de træffer beslutninger.

 

Hvordan skal ledelsen agere?

På baggrunden af Amagerbank-sagen bør den professionelle ledelse i finansielle virksomheder overveje deres indtræden som ledelsesmedlem set i lyset af ledelsesansvaret. I den forbindelse bør ansvar og risiko afspejle sig i ledelsens ansvarsforsikring, således at ledelsen ikke personligt lider et stort økonomisk tab for en beslutning, som ledelsen fandt forsvarlig, men som senere viste sig at være fejlbedømt.

Landsrettens dom i Amagerbank-sagen bekræfter vurderingen af ledelsesansvaret i tidligere banksager, hvor ledelsens ansvar skal vurderes ud fra de konkrete beslutninger, ledelsen har truffet vedrørende konkrete engagementer. Da banksagerne er nyeste retspraksis for bedømmelse af ledelsesansvaret, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om denne ansvarsvurdering også gælder for virksomheders ledelse generelt. Selvom dette står uvist, må virksomheders ledelse generelt være opmærksom på, at de kan risikere at stå til ansvar for konkrete beslutninger, som de tager i deres ledelseshverv.

 

Skal vi hjælpe?

Focus Advokater har indgående erfaring med rådgivning om ledelsesansvar inden for alle brancher, og vi holder os løbende opdateret på den selskabsretlige udvikling. Vi kan hjælpe dig og din virksomhed godt og sikkert på vej, når I skal sikre jer, at I lever op til selskabslovens regler.