Guide til virksomheder i lyset af COVID-19

FAQ - virksomhedens juridiske spilleregler i lyset af COVID-19. Siden opdateres løbende.

Coronavirus – konsekvenser for virksomheder i Danmark

Regeringen og Folketinget har, som følge af udbruddet af COVID-19, iværksat mange og omfattende tiltag for ikke blot at inddæmme smitten, men også for at begrænse spredningen, og især spredningens hastighed. Disse tiltag har fået og vil få konsekvenser for dansk erhvervsliv. Hos Focus Advokater står vi klar til at besvare virksomhedernes spørgsmål i relation til den verserende krise. Få overblikket over generelle problemstillinger og spørgsmål på siden her og kontakt vores eksperter, hvis du har brug for rådgivning.

Kontakt vores COVID-19-team her

Siden opdateres løbende. Senest opdateret pr. 2.4.2020.

Focus Advokaters COVID-19 rådgivningsteams finder du her.

Guide til virksomheder

For at inddæmme og afbøde konsekvenserne af spredningen af COVID-19 ændres i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme - også kaldet epidemiloven.

Ved lovændringen tildeles sundheds- og ældreministeren en række bemyndigelser til at kunne sikre, at smitte med alment farlige sygdomme inddæmmes. Det foreslås bl.a., at nogle af de regionale Epidemikommissioners beføjelser overføres til sundheds- og ældreministeren.

Sundhed- og ældreministeren får mulighed for at påbyde personer, som formodes at kunne være smittet, at lade sig isolere, mulighed for i øget omfang at kunne forbyde afholdelse af større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. og mulighed for at forbyde adgang til eller lægge restriktioner på transportmidler. Myndighederne gives øgede opsporingsmuligheder, bl.a. ved at give sundheds- og ældreministeren mulighed for at fastsætte regler om oplysningsforpligtelser.

Sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling af personer, der er smittet med en alment farlig sygdom. Der kan f.eks. være tale om en begrænsning af retten til hurtig udredning eller retten til frit sygehusvalg for at sikre, at de behandlings- og personalemæssige ressourcer kan prioriteres til at bekæmpe en smitsom sygdom og til at behandle patienter med akutte og livstruende sygdomme.

Andre ministre kan også bemyndiges til i særlige situationer at kunne fravige forpligtelser fastsat i anden lovgivning. Det vil bl.a. kunne ske, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.

Loven træder i kraft med det samme, og loven ophæves igen den 1. marts 2021. Der er i medfør af loven udstedt en række bekendtgørelser om bl.a. forsamlingsforbud mv. Læs mere om dette nedenfor under FAQ: Hvor gælder forsamlingsforbuddet?

 

Loven er senest ændret den 31. marts.

 

Loven er senest ændret den 31. marts.

Alle bekendtgørelserne kan findes på Retsinformation her

 

For at afbøde de værste af konsekvenserne for dansk erhvervsliv har regeringen indført en række hjælpepakker til dansk erhvervsliv, bestående af følgende (hoved)elementer:

Skatte- og momsbetalinger udskydes med henblik på at give virksomheder bedre likviditet på kort sigt. Lovændringerne omfatter både store såvel som mindre virksomheder.

Se også nedenfor under FAQ under emnet: ”Udskydelse af skatte- og momsbetalinger – hvad gælder?”

Delvis kompensation til virksomheder, der har aflyst arrangementer med mere end 1.000 deltagere, eller 500 deltagere, hvis arrangementet var målrettet de særlige risikogrupper (ældre over 80 år, gravide eller kronisk syge).

Se også beskrivelsen nedenfor i FAQ under emnet "Hvornår kan virksomheden få kompensation for aflyste arrangementer?".

Nedsættelse af en task force, der skal udvikle yderligere støtteforslag målrettet de hårdest ramte brancher. 

Bankernes kontracykliske kapitalbuffer frigives, hvilket giver bankerne større mulighed for at udlåne penge. Den kontracykliske kapitalbuffer blev indført efter finanskrisen netop med henblik på at skabe en buffer, der kan frigives i krisetider, hvor det finansielle system er udsat for stress. 

Suspension af arbejdsgiverperioden i sygedagpengesystemet. Arbejdsgiver får således sygedagpengerefusion fra dag ét, hvis en medarbejder må sendes hjem med COVID-19 eller i karantæne. 

To nye garantiordninger: Den ene ordning er målrettet store virksomheder. Den er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Se også beskrivelsen nedenfor i FAQ under emnet: ”Garanti-ordningerne – hvem er omfattet?”

Hjælpepakke vedrørende lønrefusion:

Regeringen har indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om hjælp til virksomheder, der er kommet i problemer på grund af COVID-19. Aftalen indeholder en række tiltag, der skal forsøge at dæmme op for større mængder af afskedigelser. Loven er vedtaget den 24. marts.

Du kan læse meget mere om kompensationsordningen og de spørgsmål som denne rejser nedenfor i FAQ under emnet: ”Mulighed for lønkompensation – hvem, hvad og hvordan”.

Der er også mulighed for at indgå mere fleksible aftaler om nedsætte af ansattes arbejdstid og ændring af arbejdsfordelingen mellem ansatte. Virksomheder, som er interesserede i at iværksætte en arbejdsfordeling, kan læse mere her: https://star.dk/til-virksomheder/arbejdsfordeling-som-alternativ-til-afskedigelse/

Hjælpepakke til virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende:

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om (endnu) en hjælpepakke, der skal holde hånden under dansk økonomi og hjælpe danske lønmodtagere, studerende og virksomheder gennem en svær tid. Ordningen indeholder en række tiltag, der skal kompensere virksomheder og selvstændige for deres faste udgifter under krisen, hvis de opfylder en række kriterier.

Læs mere om indholdet nedenfor uden FAQ: ”Hvem er omfattet af hjælpepakken til virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende om kompensation af faste udgifter?”.

 

Derudover er regeringen og partierne enige om en række andre tiltag:

▪ Øget adgang til eksportkredit. Som en hjælp til særligt små og mellemstore danske eksportvirksomheder oprettes der en ny likviditetskaution i EKF – Danmarks Eksportkredit. Den skal bane vejen for nye lån for 1,25 milliarder kroner til gavn for små og mellemstore eksportvirksomheder.

▪ Forhøjet ramme til statsgaranterede låneordninger. Rammen for statsgaranterede låneordninger for store som for små og mellemstore virksomheder forhøjes. For store virksomheder hæves garantirammen til i alt 25 mia., mens der for små og mellemstore virksomheder afsættes en garantiramme på i alt 17,5 mia. kr. og en tilhørende tabsramme på ca. 5 mia. kr., hvilket vil facilitere udlån på op til i størrelsesordenen 25 mia. kr.

▪ Offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne. Det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem krisen. Aftalepartierne er enige om, at det vil gælde i staten, og regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner.

▪ Statslig garanti til Rejsegarantifonden. For at hjælpe rejseselskaberne med at komme igennem denne ekstraordinære krise er regeringen og aftaleparterne enige om at styrke Rejsegarantifonden med en statslig garanti på 1,5 mia. kr.

▪ Øget adgang til dagpenge og sygedagpenge. For at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af COVID-19 kan få for dagpenge- og sygedagpengemodtagere er aftaleparterne enige om at give lempeligere vilkår for dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere i den kommende midlertidige periode.

▪ Øgede lånemuligheder for elever og studerende. Nogle elever og studerende på videregående uddannelser vil miste deres job som følge af COVID-19. Derfor får studerende og elever på ungdomsuddannelserne nu ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendie- og SU-lånemuligheder.

En samlet oversigt kan findes hos Finansministeriet her og på Folketingets hjemmeside her: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tema/folketinget-og-coronasituationen

Virksomhedsguiden fra Erhvervsstyrelsen vil blive opdateret med praktiske informationer løbende (www.virksomhedsguiden.dk).

Regeringen har den 26. marts fremsat endnu et lovforslag, der skal hjælpe erhvervslivet. Det omhandler kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19. se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l153/index.htm

Lovforslaget fremsættes i forlængelse af aftalen af 19. marts 2020 mellem regeringen og alle Folketingets partier om en række COVID-19-initiativer vedrørende indkøb på det statslige område. Folketingets Finansudvalg har ved tiltrædelse af aktstykke 114 den 23. marts 2020 givet sin tilslutning til, at der til og med 31. oktober 2020 kan dispenseres fra en række bevillingsregler, der har betydning for indkøb i staten. Dispensationerne vil give mulighed for at forudbetale leverancer frem til 1. juli 2020 med en værdi på højst 1 mio. kr. og at undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19.

Formålet med lovforslaget er at skabe grundlag for, at kommuner og regioner kan få de samme beføjelser og pligter på indkøbsområdet i forbindelse med COVID-19, som statens institutioner har fået.

Med lovforslaget får social- og indenrigsministeren bemyndigelse til efter forhandling med finansministeren at fastsætte regler om kommuners og regioners indkøb med henblik på at give kommuner og regioner samme beføjelser og pligter i forbindelse med håndteringen af COVID-19 som statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de statslige bevillings- og regnskabsregler.

Reglerne vil først blive sat i kraft, når regeringen har fået en tilbagemelding fra Europa-Kommissionen om, at ordningen kan godkendes.

det offentlige område er der indgået aftale om, at medarbejdere, der efter ansættelsesmyndighedens anvisning ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra den 28. marts -13. april 2020, skal afvikle frihed i en periode op til 5 dage. Der kan anvendes feriedage, særlige feriedage, afspadsering mv. Omsorgsdage og evt. aftalte seniordage kan også anvendes efter ønske fra medarbejderen. Aftalen definerer også nærmere hvilke ferier der kan fremrykkes med mere. Medarbejderen udfører ikke arbejde på de dage, hvor medarbejderen afvikler frihed i henhold til aftalen. Aftalen har virkning fra den 26. marts og bortfalder uden opsigelse den 14. april 2020.

Den 24.3.2020 vedtog Folketinget den lov, der skal gøre det muligt for virksomheder at benytte sig af lønkompensationsordningen.  Den 25.3.2020 kom desuden Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 267 om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19. Beløbsgrænserne er justeret op efterfølgende (ved aftale den 30. marts).

Ordningen giver virksomhederne mulighed for at modtage følgende i lønkompensation:

For funktionærer 75 pct. af de samlede lønudgifter til de omfattede funktionærers bruttoløn, dog maksimalt kr. 30.000 pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær,

For ikke-funktionærer 90 pct. af de samlede lønudgifter til de omfattede ikke-funktionærers (herunder elever og lærlinge) bruttoløn, dog maksimalt kr. 30.000 pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Ordningen gælder i første omgang i perioden 9.3.2020 – 9.6.2020.

Betingelser for at være omfattet:

Virksomheden skal opfylde følgende betingelser for at kunne anvende ordningen:

Virksomheden er registeret i CVR. Foreninger, fonde og selvejende institutioner er også omfattet, så længe de modtager mindre end halvdelen af de ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.

Virksomheden skal stå over for at skulle varsle afskedigelse af minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

Virksomheden må ikke benytte eksisterende muligheder for at sende medarbejdere hjem uden løn.

Virksomheden skal betale fuld løn, pension mv. til medarbejderne i kompensationsperioden.

Medarbejderspecifikke betingelser:

Virksomheder kan alene gøre brug af ordningen for medarbejdere, hvor følgende betingelser er opfyldt:

Medarbejderen skal have været ansat pr. 9.3.2020

Medarbejderen er hjemsendt med fuld løn og må ikke udføre arbejde.

Medarbejderen er hjemsendt uden løn i en perioden på 5 arbejdsdage i tilknytning til den perioden virksomheden får lønkompensation for (uddybes lige nedenfor)

eller

Virksomheden har indgået en aftale om lønnedgang med en medarbejderrepræsentant eller med et flertal af de berørte medarbejdere om lønnedgang på virksomheden som en konsekvens af covid-19, inden virksomheden indtræder i ordningen.

Lønkompensationsperioden starter ved hjemsendelsen af den første berørte medarbejder og afsluttes fra den dag, virksomheden varsler eller afskediger blot en medarbejder, som følge af økonomiske årsager, eller til at ordningen udløber den 9.6.2020.

Nærmere om hjemsendelsesperioden uden løn

Det er normalt ikke tilladt at hjemsende medarbejdere uden løn. Dette vil imidlertid være muligt i medfør af den nye lov, uanset hvad der måtte være fastsat i anden lovgivning, kollektiv overenskomst eller i øvrigt aftalt mellem virksomheden og medarbejderne.

Medarbejderen skal i hjemsendelsesperioden afholde frihed i 5 dage uden løn. Er medarbejderen hjemsendt i kortere tid end 3 måneder, opgøres hjemsendelsesperioden uden løn forholdsmæssigt.

Medarbejderen kan i perioden uden løn vælge at afholde endnu ikke afholdt ferie eller afspadsere.

Har medarbejder ikke mere ferie eller optjent overarbejde, der kan afspadseres, skal medarbejderen afholde tjenestefri uden løn eller anvende feriedage fra det nye ferie(afholdelses)år, 1.5.2020 – 30.9.2020.

Virksomheden får ikke lønkompensation for denne del af hjemsendelsesperioden.

Hjemsendelsesperioden uden løn kan frit placeres i løbet af lønkompensationsperioden. Kan medarbejderen og virksomheden ikke blive enige om, hvornår dagene skal placeres, fastlægges dette af virksomheden, der dog skal sørge for, at de placeres forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden.

Opgørelse af lønnen

De hjemsendte medarbejdere skal have fuld løn i hjemsendelsesperioden ligesom det er den fulde løn, som kompensationen skal beregnes på baggrund af.

”Fuld løn” opgøres på baggrund af medarbejderens samlede aflønningspakke. Det vil sige den samlede A-indkomst medregnet pension og ATP (både virksomhedens og den ansattes bidrag), genetillæg, nattetillæg, bonus, provision mv.

”Fuld løn” opgøres desuden som den gennemsnitlige løn.

Den gennemsnitlige løn beregnes på baggrund af det højeste gennemsnit af de seneste 3 måneder eller de seneste 12 måneder, jf. virksomhedens indberetninger til e-Indkomstregistret. Hvis virksomheden endnu ikke har foretaget indberetning til e-Indkomstregistret, oplyses den ansattes løn i forbindelse med anmodningen om lønkompensation.

Hvis den faktiske, allerede aftalte løn afviger fra det anførte udgangspunkt, herunder f.eks. på baggrund af en aftale om lønnedgang forud for hjemsendelsen, ansøger virksomheden mod behørig dokumentation om udbetaling på dette grundlag.

Mulighed for at skifte mellem medarbejdere og mulighed for at kalde tilbage på arbejde

Det vil være muligt for virksomheden at skifte imellem, hvilke medarbejdere der er sendt hjem.

De hjemsendte medarbejdere registreres på CPR-nr. Virksomheden skal i den forbindelse fastsætte én sammenhængende hjemsendelsesperiode for hver af de konkrete medarbejdere, som virksomheden forventer at hjemmesende. For den periode kan virksomheden desuden vælge, hvor mange dage der skal være undtaget fra ordningen (dage hvor medarbejderen skal arbejde).

Det er ikke et krav, at der indrapporteres samme hjemsendelsesperiode for alle berørte medarbejdere. Derudover kan virksomheden altid kalde medarbejdere tilbage på arbejde med dags varsel (medmindre de afholder ferie).

Såfremt virksomheden ender med at få for meget udbetalt i kompensation, fordi virksomheden i perioden har kaldt medarbejdere tilbage på arbejde, uden der var taget tilstrækkeligt højde for dette i den oprindelige ansøgning, vil virksomheden skulle tilbagebetale kompensationen for de dage, medarbejderne var tilbagekaldt.

Betydningen af forskellige forhold i lønkompensationsperioden

Afskedigelse af medarbejder forud for perioden?

Det er Focus Advokaters vurdering, at virksomheder godt kan gøre brug af ordningen, selvom de forinden har afskediget en række medarbejdere på grund af økonomiske forhold, uanset at dette er sket efter 9. marts 2020. Det fremgår således af aftale- og lovgrundlaget for ordningen, at afskedigelse af medarbejdere, begrundet i økonomiske forhold, ikke må ske imens den konkrete virksomhed benytter sig af denne.

Der kan ikke opnås lønkompensation for opsagte medarbejdere.

 

Afskedigelser imens virksomheden benytter sig af ordningen

Hvis virksomheden afskediger medarbejdere som følge af økonomiske årsager, er virksomheden herefter ikke længere berettiget til at modtage lønkompensation. Det er varslingstidspunktet, der er afgørende.

Lønkompensation, der vedrører perioden før varslet, skal ikke tilbagebetales. Derimod skal allerede udbetalt lønkompensation for den efterfølgende periode tilbagebetales, og virksomheden har således heller ikke ret til kompensation for medarbejdernes opsigelsesperiode.

Virksomheden må forvente at eventuelle kompensationsbeløb, der skal tilbagebetales, vil blive forrentet.

Ordningen indeholder ikke et ”forbud” mod opsigelse af andre årsager end økonomiske. Opsigelser på grund af medarbejderens forhold, for eksempel illoyalitet, udeblivelse e.l., vil således kunne ske og vil være omfattet af de almindelige regler herom. I lønkompensationsperioden bør Virksomheden dog kun foretage afskedigelser i det omfang, at virksomheden kan dokumentere, at afskedigelserne ikke er begrundet i virksomhedens økonomiske forhold.

Afskedigelse efter ordningen ophører

Afskedigelser kan foretages uden hensyn til ordningen, når denne er ophørt for virksomheden.

Medarbejdernes sygdom

Hvis en medarbejder bliver syg i hjemsendelsesperioden, skal virksomheden fortsat betale fuld løn til medarbejderen for at være omfattet af ordningen.

Det er Focus Advokaters vurdering uden betydning for 5-dagsperioden, om medarbejderen er syg i denne. Afgørende er, at medarbejderen, selvom medarbejderen er syg, ikke modtager løn eller sygedagpenge i perioden. Alternativt kan 5-dagsperioden flyttes til efter, at medarbejderen bliver rask.

Medarbejdere på barsel eller medarbejdere på orlov i øvrigt kan være omfattet, såfremt de får fuld løn, men at det så må forventes, at de da ikke kan være på de sædvanlige dagpengeordninger mv.

Vær opmærksom på, at virksomheden ikke både kan få sygedagpengerefusion og lønkompensation på samme tid.

Behov for at tilbagekalde hjemsendte medarbejdere

Opstår der hos virksomheden et særligt behov for at tilbagekalde medarbejdere i lønkompensationsperioden, kan dette, efter vores vurdering, godt lade sig gøre. Virksomheden vil i så fald skulle tilbagebetale allerede udbetalt lønkompensation for de medarbejdere, der er tilbagekaldt, i den periode, de er tilbagekaldt i.

Ansøgningen om kompensation

Ansøgning sker hos Erhvervsstyrelsen. Der er nu åbnet for ansøgninger via www.virksomhedsguiden.dk.

Erhvervsstyrelsen har meddelt, at de forventer at udbetale lønkompensation til virksomheder allerede fra uge 14.

Der kan som udgangspunkt kun søges om lønkompensation én gang i perioden 9.3.2020-9.6.2020. Ved behov for flere hjemsendelser end først ansøgt, kan der dog søges igen.

Virksomheden kan ikke får dækket de omkostninger, der indgår i lønkompensationsordningen, altså omfattede medarbejderes bruttoløn, via andre COVID-19-støtteordninger.

 

Virksomheden skal oplyse følgende ved ansøgning:

  1. Antallet af ansatte, som er eller vil blive hjemsendt uden at arbejde
  2. Navn og CPR-nummer på hver af de hjemsendte ansatte
  3. Ansættelsesform
  4. Beskæftigelsesgrad
  5. Begrundelsen for hjemsendelsen
  6. Hjemsendelsens forventede varighed

For hver af de ansatte, der ansøges om lønkompensation for, skal det angives, om virksomheden for de pågældende ansatte i samme periode modtager andre offentlige refusioner.

Virksomheden skal desuden under strafansvar på tro og love erklære at de afgivne oplysninger er korrekte.

Efterfølgende dokumentationskrav

Senest 6 måneder efter ophøret af perioden, hvortil der ydes lønkompensation, skal virksomheden indsende følgende supplerende dokumentation:

  1. Antallet af hjemsendte ansatte. Virksomheden skal indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde. Dokumentationen skal ledsages af en attestation fra en faglig repræsentant i virksomheden om, at de pågældende ansatte har været hjemsendt uden arbejde. Er der ikke en faglig repræsentation i virksomheden, skal virksomheden indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde.
  2. Den faktiske periode, som medarbejderne var hjemsendt i uden at arbejde. Hvis der er forskel på varigheden af de ansattes faktiske hjemsendelse, herunder eventuelle afbrydelsesperioder anføres dette.
  3. Virksomhedens aftaleretlige forpligtelse til at udbetale løn.
  4. At virksomhedens lønudgifter for den enkelte ansatte ikke er kompenseret på anden vis i lønkompensationsperioden, herunder modtager anden offentlig refusion.
  5. At virksomheden ikke har foretaget afskedigelser begrundet i økonomiske forhold i perioden, der søges om lønkompensation for.

Erhvervsstyrelsen kan desuden pålægge, at dokumentation sker med revisorbistand. Endvidere kan der kræves revisorbistand i forhold til allerede indsendt dokumentation.

Opdateret den 31. marts 2020

Kompensationsordning for selvstændige:

Ordningens målgruppe er selvstændige, hvis virksomhed som konsekvens af COVID-19 forventer at opleve omsætningstab på minimum 30 pct. Det er samtidig en betingelse for at opnå støtte gennem ordningen, at virksomheden i gennemsnit har haft en omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode.

Ordningen er forbeholdt virksomhedsejere, der har mindst 25 pct. ejerskab og arbejder i virksomheden. Den selvstændige og virksomheden skal være registreret i CVR- og CPR-registrene for at være omfattet. Virksomheden må maksimalt have 10 fuldtidsansatte. Virksomheden skal have været registreret senest den 1. februar 2020.

Kompensationen vil udgøre 75 pct. af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre 23.000 kr. pr. måned (pr. CPR-nummer, hvor der er flere ejere). Såfremt den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle, hæves loftet for den maksimale kompensation med 100 pct., svarende til 46.000 kr. Kompensationen er skattepligtig.

Den midlertidige kompensationsordning for selvstændige vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020. Virksomhedsejeren kan være omfattet af ordningen i maksimalt tre måneder.

Virksomhederne vil ikke kunne få dækket de samme omkostninger fra flere forskellige støtteordninger indført som følge af COVID-19.

Ordningen vurderes at udgøre statsstøtte i henhold til EU's statsstøtteregler og vil derfor skulle anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen.

For at modtage kompensation er det et krav, at der skal følge en tro- og loverklæring med indmeldelsen af et forventet omsætningstab. Virksomhedsejeren skal ligeledes begrunde, hvordan omsætningstabet er en konsekvens af COVID-19.

Virksomhedsejeren skal efterfølgende dokumentere et omsætningstab på over 30 pct. for den angivne kompensationsperiode i forhold til den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår. Erhvervsstyrelsen vil pålægge enhver virksomhed at anvende revisorbistand.

Såfremt virksomhedsejeren ikke opgør et årsregnskab, skal tabsregnskabet opgøres på baggrund af momsregistreringerne til SKAT. Hvis virksomheden har eksisteret under 6 måneder, skal virksomheden på anden måde godtgøre, at der er tale om et omsætningsfald som følge af COVID-19, f.eks. gennem konteringsoplysninger mv. Dette vil forventelig ske via en tro-og-loveerklæring, og vil blive fastlagt i den til ordningen tilknyttede bekendtgørelse.

Hvis omsætningen ikke er faldet med 30 pct. i kompensationsperioden, skal kompensationen samt renter tilbagebetales. Kompensationen samt renter skal desuden tilbagebetales, hvis virksomhedsejerens personlige indkomst i skattesystemet for regnskabsåret 2020 overstiger 0,8 mio. kr.

Kompensation for freelancere mv.:

Der indføres en midlertidig kompensationsordning for selvstændige uden CVR-nr., der som konsekvens af COVID-19 forventer at opleve et indtægtstab. Den selvstændige kan få dækket 75 pct. af det forventede B-indkomsttab, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt personen på tro- og love anfører et forventet indkomsttab på mindst 30 pct. som konsekvens af COVID-19 i perioden 9. marts til 9. juni 2020. Parterne er enige om at undersøge, hvorvidt 0-timerskontraktansatte vil kunne være omfattede af ordningen.

Ordningen dækker personer med B-indkomst på minimum 180.000 kr. i 2019, svarende til mindst 15.000 kr. månedligt i gennemsnit. For personer, der ikke historisk har en B-indkomst, vil der blive fastlagt en administrationsmodel. Det er endvidere et krav for at modtage kompensation, at den selvstændige ikke har en personlig indkomst på over 0,8 mio. kr. i 2020.

 

Kompensation for virksomhedernes faste udgifter:

Der vil blive etableret en ordning, hvor virksomheder kan få godtgjort dokumenterbare faste udgifter, herunder fx husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter i en periode (fx leasing), hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang. Lønudgifter er ikke omfattet af ordningen. Såfremt virksomheden opfylder betingelserne for at være omfattet af lønkompensationsordningen, kan der også søges der. 

Der lægges konkret op til, at en andel af de faste udgifter kompenseres efter følgende trappe:

▪ 80 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 pct.

▪ 50 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 pct.

▪ 25 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 40-60 pct.

Erhvervsdrivende, som ved bekendtgørelse er påbudt fuldt lukket, vil i denne periode blive kompenseret, svarende til 100 pct. af de faste udgifter.

Dokumentationskravene er, at virksomheden skal sende en revisorpåtegnet opgørelse over forventet omsætnings-nedgang i perioden fra 9. marts til 9. juni som følge af COVID-19. Virksomheden bekræfter med tro og love, at omsætningen er faldet. Dernæst udbetaler Erhvervs-styrelsen kompensationen. Der gennemføres løbende stikprøvekontrol og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, herefter vil der ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.

Der er tale om en omfattende model og udbetaling til et potentielt meget stort antal virksomheder. Udbetaling af kompensationen vil derfor indebære et relativt stort element af manuel sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen. For at nedbringe administrations- og kontrolomkostningerne i Erhvervsstyrelsen vil administrationen primært være baseret på revisorpåtegnelse af virksomhedernes oplysninger, hvilket medfører udgifter til revisionserklæringer. Revisorerklæringen vil endvidere reducere risiko for svindel med ordningen. Der kan ydes 80 pct. støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen, såfremt en ansøgning udløser kompensation.

Der kan ikke ansøges om kompensation, hvis de faste udgifter udgør mindre end 25.000 kr. i perioden (henset til udgifterne ved revisorpåtegnelsen). Der kan maksimalt opnås kompensation for 60 mio. kr. pr. virksomhed i perioden.

Virksomheden kan allerede nu forberede sig på, at få lavet en revisor-påtegning, så man er klar. Mindst 80 % af udgiften til påtegningen kan også kompenseres. Og hvis omsætningen er gået i 0, kan den formentlig laves hurtigt.

Store virksomheder

Regeringen og Vækstfonden har den 19. marts offentliggjort retningslinjerne for, hvordan større virksomheder kan søge om garanti for lån eller kreditter, som skal dække et omsætningstab opstået som følge af COVID-19.

Større virksomheder uanset branche, der har et CVR-nummer og adresse i Danmark, kan ansøge om garantien. Større virksomheder er virksomheder, der har over 250 medarbejdere (årsværk) og en omsætning på mere end 372 mio. kr. eller en balancesum på over 320 mio. kr. om året.

Der skal være tale om lån eller driftskreditter, som en långiver (herunder pengeinstitutter, leasingselskaber m.v.) vil yde til en virksomhed, der som følge af COVID-19 har lidt eller forventer at lide omsætningstab på minimum 30 pct. i hele eller dele af perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 30. september 2020.

Garantien kan stilles for lån eller driftskreditter beregnet på grundlag af realiseret og forventet fremtidigt omsætningstab i en periode på minimum 14 dage. Garantien dækker 70 pct. af långivers tab.

Garantien kan have en løbetid på op til 7 år og nedskrives årlig lineært over løbetiden.

Der er et stiftelsesgebyr på 0,25 pct. af det lån, der garanteres, samt en garantiprovision der fastsættes på baggrund af den aktuelle kreditvurdering (rating) af låntager på ansøgningstidspunktet som foretaget af det långivende pengeinstitut, leasingvirksomhed mv.

Hjemlen er BKG 2020 227.

Små- og mellemstore virksomheder

Den anden garantiordning er rettet mod små og mellemstore virksomheder.

Vækstfonden kan stille garanti for nye lån og driftskreditter til små og mellemstore virksomheder, der oplever eller forventer at opleve et omsætningstab på minimum 30 pct. som følge af spredningen af COVID-19. Danske, færøske og grønlandske SMV'er inden for alle brancher kan få COVID-19-garanti.

En SMV er defineret som en virksomhed, der beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.

Fakta om COVID-19-garanti for SMV'er:

  • Garantien dækker 70 pct. af pengeinstituttets, leasingselskabets m.v. eventuelle tab.
  • Garantien har en løbetid på op til 7 år der nedskrives årligt, lineært.
  • Prisen består af stiftelsesprovision på 2.500 kr. og en årlig provision, der udgør 1 pct. af det beløb, der garanteres for.

Ansøger-virksomheden skal kontakte sin egen bank om mulighederne for at anvende COVID-19-garanti for SMV'er. Banken kan ansøge om garanti online. Vækstfonden gennemgår og accepterer anmeldelsen hurtigst muligt - typisk inden for 48 timer. Man kan ikke søge direkte hos Vækstfonden.

Se mere på: https://vf.dk/covid-19

 

Eksportkreditfonden yder også hjælp i form af garantier til danske eksportvirksomheder: https://www.ekf.dk/om-ekf/ekf-s-forretning/nyheder/2020/to-nye-initiativer-til-virksomheder-presset-af-corona (Ordningerne afventer formel godkendelse af EU-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne).

Hvor og hvornår søger man kompensation, udskydelse af betaling mv.?

 

Hjælpepakken giver mulighed for at få kompensation til hovedarrangør af et arrangement, der skulle afholdes 6. til 31. marts, men som pga. COVID-19 er aflyst, væsentlig ændret eller udskudt. Kompensationen gives til at dække underskuddet i arrangementet. Den 1. april er ordningen forlænget til at omfatte aflyste arrangementer frem til den 9. juni. (Der er ikke er åbent for ansøgninger for arrangementer i perioden 1. april 2020 til 9. juni 2020 endnu).

Søg kompensation.

Hjælpepakken fastlægger bl.a. arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling, når en virksomhed modtager lønkompensation i medfør af aktstykke om etablering af en midlertidig lønkompensationsordning og regler fastsat i medfør heraf, hvorefter virksomheder kan få delvis kompensation for lønudgifter til fyringstruede medarbejdere som følge af COVID-19.

Loven
Bekendtgørelsen
Søg om kompensation.

Hjælpepakken indebærer bl.a., at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag midlertidigt suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse frem til den 31. maj 2020.

Loven.

Hjælpepakken indebærer, at personer, der i en bestemt periode har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, vil få forlænget retten til sygedagpenge i 3 måneder. Retten til sygedagpenge vil samtidig midlertidigt forlænges for personer, hvis sygedagpenge stopper ved udløb af en forlængelsesregel, og som ellers ville overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Hjælpepakken giver også mulighed for arbejdsgivere at søge refusion af medarbejderens sygedagpenge fra første dag, vedkommende blev sygemeldt.

Loven
Søg om refusion.

Hjælpepakken giver virksomheder mulighed for at udskyde betaling af skat og moms i afregningsmånederne april, maj og juni 2020 med 4 måneder for at sikre bedre likviditet for virksomhederne.

Læs mere.

Hjælpepakken giver mulighed for at ansøge om at få midlertidig kompensation for en virksomheds faste udgifter. Det gælder f.eks. husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (f.eks. leasing). Ordningen dækker udgifter i perioden fra og med den 9. marts til og med den 8. juni 2020.

Ordningen er delvist åbnet (for selvstændige og freelancere). Der er endnu ikke åbnet for virksomheder.

Selvstændige og freelancere kan ansøge her.

Læs mere.

Virksomheder, der i særlig høj grad er påvirket af COVID-19, kan søge om en garanti fra Vækstfonden via deres bank/finansieringsinstitut. Der er to ordninger: En målrettet SMV’er og en målrettet store virksomheder. Ved begge ordninger gælder det, at virksomhederne skal leve op til en række krav for at kunne søge om en garanti.

Læs mere.

FAQ

Vi har samlet en række typiske spørgsmål, som virksomheder står med i lyset af COVID-19-pandemien. Det være sig inden for ansættelsesforhold/HR, persondata/GDPR, B2B, kontraktret, byggeri, entreprise, M&A mv. Læs mere i punkterne herunder.

Ansættelsesforhold og HR

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds ansættelsesforhold, så kontakt vores COVID-19 ansættelsesteam: Anke Hendriksen, Jeppe Vestergaard og Matias Nørtoft Popp.

Din retsstilling som arbejdsgiver over for dine ansatte er fastsat i medfør af ansættelseskontrakten, lovgivningen og en eventuel overenskomst.

De muligheder, du har, og de begrænsninger, der er i forhold til dine medarbejdere, afhænger derfor både af, hvad der er aftalt, og hvad der følger af lovgivningen og en eventuel overenskomst.

Læs nærmere og klik ind i emnerne herunder.

Virksomheden skal som det overvejende udgangspunkt betale løn til sine medarbejdere, når det er virksomheden, der vælger at sende sine medarbejdere hjem. Dette gælder også, hvis hjemsendelsen sker på baggrund af anbefaling fra myndighederne.

Hvis der er tale om medarbejdere på 0-timers kontrakter, hvor der ikke er lovning på et vist antal timer, så er vores vurdering, at man som arbejdsgiver godt kan sende medarbejderne hjem uden løn i en periode. Er der lagt vagtplan for en periode frem, kan muligheden for dette dog afhænge af, hvordan aflysninger på vagtplanen normalt håndteres, og hvad der i øvrigt måtte være aftalt med medarbejderne i forhold til dette.

Hvis medarbejderne normalt får løn i tilfælde af aflysninger, eller dette i øvrigt er aftalt, er det Focus Advokaters vurdering, at medarbejderne også skal have det i den nu givne situation, selvom de er på 0-timers kontrakter. I en 0-timers kontrakt/ad-hoc kontrakt ligger dog normalt en forudsætning om, at medarbejderne kun får løn, hvis de reelt udfører et stykke arbejde.

Hvis der er tale om timelønnede, hvor medarbejderne i deres ansættelsesaftaler har lovning på et vist antal timer, så er udgangspunktet, at medarbejderne har krav på at arbejde et vist antal timer til en vis løn. Derfor har medarbejderne krav på en løn, der svaret til dette, selvom arbejdsgiver på eget initiativ har sendt dem hjem.

Arbejdsgiver har en række muligheder for at afbøde lønomkostningerne ved at sende medarbejderne hjem:

  1. Arbejdsgiver kan bede medarbejdere, der har mulighed for det, arbejde hjemmefra
  2. Arbejdsgivere kan i en del tilfælde, grundet omstændighederne, varsle ferieafholdelse med dags varsel.
  3. Arbejdsgiver kan pålægge medarbejderne at afspadsere
  4. Arbejdsgiver får mulighed for at søge lønkompensation (nyt initiativ introduceret den 15. marts 2020). Der er dog visse betingelser, der skal være opfyldt. Læs mere ovenfor under punktet Regeringens hjælpepakker. 

Dansk Erhverv og 3F er blevet enige om, at medarbejdere på overenskomster i hotel- og restaurationsvirksomheder kan hjemsendes uden løn. Aftalen er naturligvis midlertidig.

Arbejdsgiver er f.eks. ikke forpligtet til at betale løn i følgende tilfælde:

  1. Selvforskyldt sygdom, hvis medarbejderen f.eks. er rejst til et risikoområde velvidende, at der var tale om et risikoområde
  2. Hvis medarbejderen selv vælger at blive hjemme på grund af frygt for at blive smittet

Følgende er en oversigt over vores vurdering af, om arbejdsgiver skal betale løn til medarbejdere i en række situationer. Vi bemærker, at tabellen ikke tager højde for eventuelle modsatrettede bestemmelser i overenskomster:

Focus Advokater

* Står virksomheden over for at skulle afskedige minimum 30% af sine medarbejdere eller mere end 50 medarbejdere, som følge af COVID-19 effekt på virksomhedens økonomi, får virksomheden mulighed for at søge lønkompensation fra midt uge 13.  

**Beskæftigelsesministeren har fremsat et lovforslag (L135), der giver virksomheder mulighed for at få sygedagpengerefusion allerede fra dag 1 for medarbejdere, der er smittet med COVID-19 eller som konkret er sat i karantæne af myndighederne. Forslaget er vedtaget tirsdag den 17.3.2020.

Force majeure er et almindeligt danske køberetligt princip, der bl.a. følger af købelovens § 24, at en sælger er ansvarsfri i tilfælde af force majeure. Force majeure opstår når sælgers opfyldelse af aftalen hindres ved udefrakommende begivenheder af en sådan art, at selv ikke forsvarlige forholdsregler efter almindelig erfaring kunne have sikret sælgers opfyldelse af aftalen.

I medfør af købelovens § 24, er det kun sælger/realdebitor, der kan påberåbe sig force majeure. I relation til arbejdsgivers mulighed for at påberåbe sig force majeure over for de ansatte, må forholdet mellem arbejdsgiver og ansatte betegnes som at arbejdsgiver køber (og i køberetlig forstand er køber) en tjenesteydelse af den ansatte (der i køberetlig forstand er sælger).

Det vil derfor være udgangspunktet, at man som arbejdsgiver (køber) ikke kan påberåbe sig force majeure, da kun realdebitor kan påberåbe sig force majeure.

Arbejdsgiver (køber) er realkreditor og kan dermed som udgangspunkt ikke påberåbe sig force majeure. Arbejdsgivers kontraktuelle indsats vil (oftest) være begrænset til at betale for den leverede tjenesteydelse samt stille faciliteter til rådighed for den ansattes levering af tjenesteydelsen. Arbejdsgiver er dermed pengedebitor. Det er Focus Advokaters vurdering, at arbejdsgiver ikke kan anses for at være realdebitor for så vidt angår levering af faciliteter til den ansattes levering af tjenesteydelsen. Tværtimod bør disse faciliteter anskues som leveringsstedet for den ansattes levering af tjenesteydelserne, og såfremt arbejdsgiver ikke kan holde leveringsstedet åbent eller klar til den ansattes levering af tjenesteydelserne på det i ansættelseskontraktens foreskrevne tid og sted, er arbejdsgiver i fordringshavermora, og dermed i misligholdelse af ansættelseskontrakten.

Det skal derfor vurderes, i) om en pengeskyld kan suspenderes som følge af force majeure og ii) om fordringshavermora konkret ikke medfører misligholdelse, men derimod giver anledning til at suspendere arbejdsgivers forpligtelser over for den ansatte.

I forhold til om pengeskyld kan suspenderes som følge af force majeure, bemærkes, at penge er en generisk ydelse. Samtidig vedrører force majeure begrebet alene såkaldt artsumulighed (det skal være umuligt for enhver sælger (af penge: i dette tilfælde arbejdsgiver) at opfylde den eller de forpligtelser der påhviler sælger (arbejdsgiver) efter aftalen. Da der ikke som følge af COVID-19 foreligger en sådan artsumulighed eller generel leverandørumulighed, da den danske krone fortsat handles og accepteres som betalingsmiddel, og da bankerne fortsat er åbne for transaktioner mv., og da private virksomheder som helhed fortsat er åbne, er det Focus Advokaters vurdering, at der ikke er tale om force majeure vedrørende arbejdsgivers levering af penge.  

Samtidig er det udtrykkeligt anerkendt i dansk obligationsret, at fordringshavermora medfører misligholdelse for den part, der er i fordringshavermora. Når fordringshavermora skyldes pengemangel – eller generel mangel på efterspørgsel (som afledt konsekvens af statsministeriets opfordring til at blive indendørs), er der ikke grundlag for en afvigelse fra det obligationsretlige udgangspunkt.

 

Nej, der er ikke tale om force majeure

Det er derfor Focus Advokaters vurdering, at der ikke er tale om force majeure, og at arbejdsgiver ikke kan suspendere eller bortse fra sine kontraktuelle forpligtelser over for sine ansatte på baggrund af force majeure reglerne.

Vi bemærker dog, at flere overenskomster udtrykkeligt indeholder forkortede eller bortfald af opsigelsesvarlser i tilfælde af materialemangel, maskinstandsning eller anden force majeure. I sådanne tilfælde er der tale om fortolkning af aftalens force majeure begreb, der kan være bredere end det almindelige force majeure begreb.

Et eksempel på en sådan overenskomst er Dansk Industris overenskomst ”Industriens Overenskomst”, hvor Dansk Industri og CO-Industri d. 17.3.2020 er blevet enige om, at medarbejdere kan sendes hjem i medfør af overenskomstens regler om force majeure.

I mangel af aftale mellem overenskomstens parter om, hvad der kan omfattes af overenskomstens force majeure begreb, er det dog Focus Advokaters vurdering, at man som arbejdsgiver bør afholde sig fra at hjemsende eller opsige medarbejdere uden varsel, med henvisning til force majeure, da udgangspunktet er, at arbejdsgivers pengemangel eller manglende efterspørgsel ikke udgør force majeure.  

Har medarbejderne optjent overarbejdstimer, kan arbejdsgiver formentlig varsle disse afspadseret.

Hvorvidt dette er muligt afhænger af, hvad der er kutyme i virksomheden, hvad der er aftalt med den individuelle medarbejder, og hvad der følger af en eventuel overenskomst.

Er der ikke aftalt noget om afspadsering mellem parterne, og er der ikke en bestemt kutyme herfor i virksomheden, er det vores vurdering, at arbejdsgiver som udgangspunkt kan varsle afspadsering af optjent overarbejde.

Som situationen er i øjeblikket, er det Focus Advokaters vurdering, at rigtigt mange arbejdsgivere kan varsle ferieafholdelse med dags varsel. Det samme gælder for allerede fastsat ferie.

For at en arbejdsgiver kan varsle ferie med dags varsel, og dermed uden at overholde ferielovens sædvanlige varslingsregler, som bl.a. er 1 måned for restferien, kræver det dog, at der foreligger særlige omstændigheder for virksomheden, herunder i form af driftsforstyrrelser. Dette er dog pt., efter vores vurdering, opfyldt for rigtigt mange virksomheder.

Rigtigt mange virksomheder har ikke fastsat retningslinjer for varsling af feriefridage. Såfremt der ikke er fastsat retningslinjer herfor eller aftalt noget vedrørende dette, så kan arbejdsgiver, efter vores opfattelse, ligeledes varsle feriefridage afholdt med dags varsel, medmindre der er bestemmelser i en relevant overenskomst, der forhindrer dette.

Det er Focus Advokaters vurdering, at medarbejdere ikke kan tvinges til at afholde ferie, der er optjent til afholdelse i næste ferieafholdelsesperiode (1.5.2020 – 30.9.2020) i indeværende ferieår.

Beskæftigelsesministeren har netop fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt i visse tilfælde at udskyde medarbejderes ikke afholdte ferie til det forkortede ferieafholdelsesår (maj-september 2020) eller til det efterfølgende ferieafholdelsesår (september 2020 – december 2021). Formålet er at sikre den nødvendige arbejdskraft til udførelse af vigtige samfundsopgaver i den aktuelle situation.

 

Dette kan ske efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen, men virksomheden kan også pålægge medarbejderen at udskyde ferien. Havde medarbejderen allerede bestilt ferie, eller lider medarbejderen andet økonomisk tab ved at ferie flyttes, skal dette erstattes af virksomheden.

 

Ordningen kan kun benyttes for de medarbejdere, hvor det er nødvendigt, at det er den pågældende medarbejder, der skal udføre arbejdet.

 

Hertil kræves det, at væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gjorde det nødvendigt i forbindelse med covid-19. Det vil sige, at det skal have været uforudsigeligt og uden for virksomhedens kontrol at situationen opstod. 

 

Som eksempler kan nævnes offentlige myndigheder, såsom politiet og sundhedsmyndighederne, der har fået mange flere opgaver. Men ordningen kan også være relevant for private virksomheder, herunder fødevarebranchen, som er hårdt ramt af sygdoms- eller karantænetilfælde, og hvor det er vanskeligt at erstatte specifikke medarbejdere.

 

Loven forventes vedtaget 2.4.2020.

Hvis medarbejderne har mulighed for det, kan arbejdsgiver som udgangspunkt bede sine medarbejdere om at arbejde hjemmefra.

Arbejdsgiver kan også kræve, at medarbejderen arbejder fra en anden af virksomhedens adresser, hvis det ikke indebærer sådanne ulemper for medarbejderen, at der bliver tale om en væsentlig vilkårsændring. Ved vurderingen heraf må man se på konsekvenserne i relation til forøget transporttid og –omkostninger.

Hovedreglen er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder, når den ansatte udfører arbejde hjemme. Men reglerne om arbejdsstedets indretning, arbejde ved en computer, virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt om hvileperioder og fridøgn gælder kun i begrænset omfang.

Arbejdsmiljølovgivningen regulerer ikke omfanget af den ansattes arbejde i hjemmet. Omfanget fremgår derimod af aftaler mellem virksomheden og den ansatte, kollektive aftaler eller traditioner, der er Arbejdstilsynet uvedkommende.

Retningslinjerne findes i øvrigt her: https://at.dk/regler/at-vejledninger/hjemmearbejde-d-2-9/

Tavshedspligten gælder også hjemme. De oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten, skal man holde for sig selv i forhold til alle andre – også familien. En del offentligt ansatte, jurister og HR medarbejdere tager i denne tid mange sager med hjem, hvor hjemsendte børn og ægtefælle også opholder sig. Det kan give praktiske udfordringer i forhold til overholdelse af tavshedspligten. Der er imidlertid ingen særregler for denne situation. Hjemmearbejdende må derfor sørge for, at sagsakter lægges væk, når der ikke arbejdes med dem, at pc’er med følsomme oplysninger ikke er åbne og usikrede, og at telefonsamtaler holdes uden for andres hørevidde.

Arbejdsgivere får i medfør af ændringer af sygedagpengeloven en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af COVID-19.

Efter gældende regler havde arbejdsgivere som udgangspunkt først ret til sygedagpengerefusion efter de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden). Konsekvensen af lovændringerne er, at arbejdsgiverne får ret til refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes COVID-19. (Der vil ikke være krav om dokumentation for smitte; men medarbejderen skal underskrive på tro- og love, at personen har en realistisk formodning om, at der er/var tale om covid-19).

Arbejdsgiver kan endvidere få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er opfyldt. Lovens øvrige krav skal i øvrigt være opfyldt.

Hvis der f.eks. er tale om en person, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske at have være udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt. Det samme gælder en person, der skal blive hjemme fra arbejde på grund af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at personer, der har rejst i særlige risikoområder, bliver hjemme i to uger efter, at de har forladt området. Personen vil således ikke kunne modtage sygedagpenge i perioden. Tilsvarende vil en arbejdsgiver ikke være berettiget til refusion.

Såfremt lønmodtageren helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde.

Endvidere får selvstændige erhvervsdrivende en udvidet ret til sygedagpenge. Konsekvensen af lovændringerne er, at de selvstændigt erhvervsdrivende får ret til at få sygedagpenge i egenperioden, hvis de er uarbejdsdygtige på grund af COVID-19. Endvidere kan en selvstændig erhvervsdrivende få sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem - Nemrefusion - til at søge om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes COVID-19. Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at der søges om refusion, er COVID-19. Lovgiver vurderer, at behandlingen af oplysningerne af arbejdsgiver og kommune i forbindelse med indberetning ikke er i strid med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Loven finder anvendelse for en arbejdsgiver, der søger om refusion for de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens fravær skyldes COVID-19 og første sygefraværsdag er den 27. februar 2020 eller senere. Det medfører, at en arbejdsgiver kan få efterbetalt refusionen for udbetalt løn eller sygedagpenge for perioden 27. februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse. Du kan læse mere fra myndighederne her.

Når en krise bryder ud, som i disse tider hvor COVID-19 har fået sit tag i ikke kun Danmark men hele verden, er det vigtigt at rulle beredskabet ud internt på arbejdspladsen. I krisetider opstår frygt, fordi vi som mennesker ikke ved, hvad vi står overfor, hvor længe det varer, og hvad det har af betydning for vores hverdag. Vi er rystede i vores grundvolde, og vores adfærd får sin naturlige afsmittende effekt på vores arbejdsplads, hvorfor medarbejderne vil være tilbøjelige til at udvise panik og egoistisk adfærd. Det er derfor afgørende, at du som leder formår at stå frem, tage ansvar og udstikke en retning. Det handler om at inddæmme frygten på arbejdspladsen, således dine medarbejdere ”kun” skal have frygten hjemme i familien at spekulere på og forsøge at finde en løsning på.

Hvordan gør man så det? Det korte svar er kommunikation. Det er altafgørende i krisetider, at du som arbejdsgiver kommunikerer klart og tydeligt, hvor vi står, hvad virksomhedens holdning er, og hvad kriseplanen for virksomheden er. Det er ligeså afgørende, at du kommunikerer, at du forstår situationens alvor, at du anerkender, at en frygt er opstået hos den enkelte, og at den også er opstået hos dig, fordi du også blot er et menneske. Vi mennesker søger svar og forståelse i foranderlige tider, hvorfor så meget åbenhed og ærlighed omkring virksomhedens situation og krisehåndtering er afgørende. Du skal som leder rumme det store billede på dine medarbejderes vegne.

Kommunikation er ikke en engangsforseelse. Det er en løbende proces. I dette særlige tilfælde, hvor COVID-19 har spredt medarbejderne på arbejdspladsen for alle vinde, er det særligt vigtigt at opretholde en effektiv kommunikation til medarbejderne. Rent psykologisk kan vi som mennesker føle os overset, miste modet og føle os mindre værd, så snart vi ikke kan kigge vores ledere og kolleger i øjnene, hvorfor du som leder bør gøre en ekstra indsats for at levere kommunikation dagligt. Rent lavpraktisk bør du samle alt din information et sted, som er let tilgængeligt, nemt at betjene, og som sendes ud til alle på én gang. Alle skal have samme information. Du bør orientere løbende, klart og tydeligt. Du skal som leder formå at tage din medarbejder i hånden hele vejen igennem for at skabe den nødvendige tryghed, for at dine medarbejdere kan levere sit arbejde hjemmefra. Ved at du kan skabe en tryg krisesituation, opstår der en stærkere relation og en øget grad af tillid, mellem du og dine medarbejdere, men også dine medarbejdere imellem. Lykkes du med at skabe et godt arbejdsmiljø i hjemmet på distancen, så står du og dine medarbejdere stærkere, når krisen er ovre. Vi skal rykke tættere sammen, blot på distancen.

Du bør forholde dig til situationens alvor. Såfremt en medarbejder viser sygdomstegn, bør du konfrontere din medarbejder med henblik på at kortlægge sygdomsforløbet. Er der tale om tegn på COVID-19, bør du sende medarbejderen hjem. Du bør tage en snak med medarbejderen om, hvorledes der er mulighed for at benytte sig af hjemmearbejde, såfremt det er relevant i situationen, hvor sygdommen endnu ikke er brudt igennem. I den omvendte situation, hvor en medarbejder henvender sig til dig, bør du udvise stor forståelse og anerkende, at medarbejderen ønsker at arbejde hjemme af hensyn til at undgå en eventuel smittespredning. Det er ikke kun for medarbejderens eget bedste, at sygdomstegn skal italesættes og håndteres, men også for alle kollegernes skyld. Du som leder har et ansvar for, at alle dine medarbejder kan færdes i et sikkert, trygt og sygdomsfrit arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er ligeledes at foretrække, at du som leder og virksomhed følger, hvorfor du bør reagere på tegn på COVID-19, uanset hvem der retter henvendelsen – du eller medarbejderen. COVID-19 berører hele landet og alle virksomheder, og er altså ikke en særlig situation i din virksomhed, hvorfor berøringsangsten ikke må vinde. Derfor, med fare for at gentage det, så skal vi rykke tættere sammen, blot på distancen.

GDPR i ansættelsesforholdet

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til GDPR i ansættelsesforhold, så kontakt vores COVID-19 persondata/GDPR-team: Jesper Løffler Nielsen og Helene Arensbak Mørk.

Det gælder altid i databeskyttelsesretten, at en arbejdsgiver ikke må behandle flere oplysninger om den ansatte, end hvad der er nødvendigt. Til dagligt vil det sjældent være nødvendigt at registrere andet, end at den ansatte er syg fra job og således ikke nødvendigt at registrere en egentlig diagnose. Derved behandles der som udgangspunkt alene en almindelig oplysning om den ansatte og ikke en egentlig helbredsoplysning. I forhold til COVID-19 kan sådanne almindelige oplysninger være, at medarbejderen er hjemvendt fra et risikoområde, eller at den pågældende er i hjemmekarantæne, men uden at konkretisere det yderligere.

I visse tilfælde vil det selvfølgelig være nødvendigt at konkretisere oplysningen med en diagnose, f.eks. smitte med COVID-19. I så fald vil arbejdsgiveren behandle følsomme oplysninger om ansatte, og beskyttelseshensynene er i den situation større. Registrering og eventuel videregivelse vil dog alligevel kunne ske af hensyn til arbejdspladsens mulighed for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, særligt over for øvrige ansatte, der måtte have været i kontakt med en eventuelt smittet kollega.

Vær dog opmærksom på, at der heller ikke her må behandles (f.eks. registreres eller videregives) flere oplysninger, end hvad der er nødvendigt. Arbejdsgiveren skal således altid have dette for øje, herunder om man kan opnå formålet ved at give færre oplysninger og eventuelt helt undlade at nævne navne.

Det samme gør sig ikke mindst gældende, hvis man anser det for nødvendigt at offentliggøre oplysninger uden for virksomheden f.eks. til kunder og samarbejdspartnere. Begræns også her oplysningerne til det mest nødvendige og undgå at oplyse personnavne på eventuelt smittede eller karantæneramte ansatte. Overvej i stedet generel orientering om, at man som følge af de indskærpede anbefalinger og krav fra myndighederne har nedsat kapacitet, begrænset telefontid eller lignende, uden f.eks. at oplyse, at konkrete medarbejdere er smittede eller i hjemmekarantæne, hvis ikke det er nødvendigt.

Er (eller bliver) virksomheden ved lov pålagt at registrere og videregive ansattes (følsomme) personoplysninger, skal virksomhedens naturligvis efterleve dette, og det vil således kunne ske i overensstemmelse med GDPR.

Databeskyttelsesreglerne også gælder på hjemmearbejdspladser. Giv medarbejderne klare retningslinjer for, hvordan de skal agere hjemmefra i forhold til at tilgå dokumenter og systemer indeholdende personoplysninger.

Der skal så vidt muligt stilles en sikker fjernadgang til rådighed, ligesom der bør kunne lagres i de sædvanlige sagsstyringssystemer, således at der ikke lagres oplysninger lokalt på medarbejderens hjemme-PC, der ikke omfattes af virksomhedens overordnede IT-sikkerhed, såsom kryptering, sletning og backup. Hvis der alligevel bliver et behov for at lagre personoplysninger lokalt, skal de pågældende dokumenter krypteres og angives med versionsstyring, så data ikke går tabt. Husk derudover at andre i hjemme ikke må have adgang til PC’en.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende for fysiske dokumenter. Disse skal behandles, så de ikke er tilgængelige for andre i hjemmet, og de skal skaffes af vejen på betryggende vis.

Læs flere tips og forholdsregler på Center for Cybersikkerheds hjemmeside her

Husk oplysningspligten. Den ansatte skal altid være informeret om, hvilke oplysninger der behandles om vedkommende, og hvordan de behandles, herunder om de videregives. Sørg derfor for at orientere den ansatte i den konkrete situation, hvis ikke den pågældende behandling af f.eks. helbredsoplysninger er dækket af den eksisterende privatlivspolitik.

B2B-forhold; kontrakter, forsikringsforhold, byggeri- og entreprisesager mv.

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds B2B-forhold, det kan være kontrakter, forsikringsforhold, byggeri- og entreprisesager m.v., vil vi meget gerne hjælpe dig og din virksomhed. Kontakt vores COVID-19 team.

I Regeringens hjælpepakke om midlertidig kompensationsordning, er der i folketingets politiske aftale beskrevet, at virksomheder kan få godtgjort ”dokumentarbare faste udgifter”, herunder fx husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter i en periode, hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang.

Samtidig fremgår det, at ”der er herudover brug for, at udsatte virksomheder kan få kompensation for nogle af de faste udgifter, fx udgifter til uopsigelige kontrakter.”

Derfor vil udgifter, der skyldes uopsigelige kontrakter, som udgangspunkt være omfattet af kompensationsordningen.

Ansøgningsmetoden medfører dog, at ikke alle uopsigelige kontrakter vil være omfattet. Det skyldes, at virksomheden ansøger om kompensation ved at vedlægge en revisorpåtegning over de foregående tre måneders faste udgifter, og virksomheden bekræfter på tro og love, at omsætningen er faldet. Erhvervsstyrelsen udbetaler kompensation på baggrund af de foregående tre måneders faste udgifter – og dermed ikke på baggrund af de tre måneder i kompensationsperioden.

Det er derfor Focus Advokaters vurdering, at kun uopsigelige kontrakter, der også medførte udgifter i de tre måneder før kompensationsperiodens indtræden, vil kunne medføre omkostningsdækning.

Hjælpepakken er endnu ikke vedtaget som lov, hvorfor denne vurdering kan ændre sig.

Force majeure er betegnelsen for ekstraordinære og upåregnelige begivenheder, der er uden for en virksomheds kontrol, og som samtidig konkret er til hinder for, at virksomheden kan opfylde sine forpligtelser.

Hvorvidt COVID-19-pandemien kan betragtes en force majeure begivenhed afhænger af især tre forhold:

1) Kunne man som virksomhed forudse, at COVID-19 tiltag betyder, at man ikke vil kunne opfylde sine aftaler?

2) Begivenhederne (COVID-19 og restriktionerne for at begrænse smitte) skal gøre det umuligt  at ”levere” den aftalte ydelse – f.eks. at en koncert aflyses af myndighederne pga. en ekstraordinær lovbestemmelse, der begrænser deltagerantallet, for at hindre smitte.

3) Begivenheden – COVID-19 – skal være en ydre og udefra kommende omstændighed.

Som det fremgår er der for visse aftaletyper, og visse konkrete arrangementer, ydelser m.m. i disse dage (fra uge 12 2020) grund til at påberåbe sig, at der foreligger en situation, der omfattes af force majeure.

En virksomhed kan i sine aftaler og f.eks. salgs-og leveringsbetingelser allerede have aftalt, hvad der i det enkelte aftaleforhold skal betegnes som force majeure. Såfremt en force majeure klausul specifikt nævner epidemier, karantæner eller lign. som force majeure begivenheder, vil dette være omfattet af force majeure i det enkelte aftaleforhold.

Tjek derfor først og fremmest, hvad der måtte være aftalt i de papirer, som virksomheden har med leverandører, kunder og andre!

Det forhold, at en erhvervsdrivende på grund af force majeure ikke længere har behov for en ydelse og derfor ønsker at blive fritaget for betaling af denne, er ikke force majeure. Det skyldes, at der ikke er noget til hinder for at vedkommende betaler.

Økonomistyrelsen udtaler

Økonomistyrelsen har meddelt, at det den nuværende situation generelt ikke vurderes at være en situation, hvor staten kan påberåbe sig force majeure. Økonomistyrelsen har i den forbindelse udtalt: "Statens forpligtelse er ved de fleste indkøb hovedsageligt at betale for varer og tjenesteydelser. Dette er staten ikke forhindret i som følge af beslutningen om, at medarbejdere i staten skal arbejde hjemmefra. Dette vurderes også at gælde det offentlige i øvrigt." Det vurderes samtidig af Styrelsen, at visse leverandører til staten vil kunne påberåbe sig, at manglende eller forsinket levering skyldes force majeure, hvilket vil betyde, at de ikke kan gøres ansvarlige for den misligholdelse, som dette kan føre til. Det vil dog i sagens natur afhænge af den specifikke leverance. Se Økonomistyrelsen vurderinger her: https://oes.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/marts/offentlige-indkoeb-i-lyset-af-coronavirus/

Focus Advokater understreger, at det ovennævnte alene er udtryk for Økonomistyrelsens opfattelse i forhold til leverandørernes retsstilling. Det konkrete kontraktforhold er afgørende og der henvises til ovenstående.

Som sommerhusejer (og udlejer) forpligtes man til at stille sit sommerhus til rådighed for en sommerhuslejer, i den periode, hvor sommerhuset er udlejet til lejeren. I modydelse har man ret til lejebetaling. Ofte anvender udlejer og lejer et agentur til at stå for administrationen, udlejningen, rengøringen mv. Da de danske grænser lukkede, blev lejere i stor stil forhindret i at tage sommerhusene i besiddelse. Det er dog ikke sommerhusejerens problem, da ejerens forpligtelse i kontraktforholdet består i at stille sommerhuset til rådighed for lejeren i den aftalte periode. Om lejeren dukker op eller ikke dukker op, er ikke udlejerens problem.

Derfor har ejeren har ret til betaling for lejen af sommerhuset i den periode, lejeren ikke kan bruge sommerhuset.

Sommerhusejeren har dog en forpligtelse til at forsøge at genudleje sommerhuset i perioden. Lykkes det at genudleje, skal den oprindelige lejers leje nedsættes med den leje, der kan opkræves hos den ’nye’ lejer.

Samtidig er lejeren forpligtet til at betale lejen for sommerhuset, selvom lejeren er forhindret i at tage det lejede i brug som følge af en udefrakommende omstændighed, som hverken lejer eller udlejer kunne have forudset (force majeure). Det skyldes, at lejerens forpligtelse i aftaleforholdet er en pligt til at betale leje og ikke en pligt til at anvende det lejede.

Sommerhusagenturet er som udgangspunkt forpligtet til at overføre enhver betaling fra lejeren til sommerhusudlejeren, evt. med fradrag for agenturets administrationshonorar, uanset om lejeren ankommer eller ej. Agenturet kan dermed ikke tilbageholde betalingen og modregne betalingen i et senere skyldigt beløb, f.eks. fordi agenturet gerne vil tilbyde lejerne en ekstraordinær service.

Når lejeren er forhindret på grund af grænselukninger, er lejeren dermed fortsat forpligtet til at betale leje for sommerhuset. Lejen skal betales til sommerhusejeren eller agenturet, der i så fald skal videreoverføre betalingen til ejeren. Agenturet kan ikke tilbageholde betalingen overfor udlejeren, da udlejeren har præsteret den for udlejeren karakteristiske ydelse: at stille sommerhuset til rådighed i den aftalte periode.

Focus Advokater bemærker

Vi bemærker dog at de mange sommerhusagenturer har særlige aftaler med sommerhusejere om afbestilling, force majeure og andre ekstraordinære forhold, hvorfor retsstillingen i en konkret situation kan være anderledes end beskrevet ovenfor.

I mangel af særlig aftale, er udgangspunktet dog, at lejer har pligt til at betale leje for hele lejeperioden, uanset at lejers adgang til sommerhuset er begrænset som følge af lukningen af Danmarks grænser, da der er tale om et forhold, der påvirker lejers mulighed for at tage det lejede i brug, og ikke påvirker udlejers mulighed for at stille det lejede til rådighed. 

Focus Advokater anbefaler, at erhvervsdrivende gennemgår alle væsentlige kontrakter med henblik på at minimere risikoen for eventuelle erstatningskrav ved aftalebrud som følge af COVID-19-pandemien. Dertil kan denne særlige situation også med fordel tænkes ind i fremtidige kontrakter.

Hvis epidemiloven (som er ændret den 12. marts 2020 med yderligere beføjelser for myndighederne til at udstede forbud) bringes i anvendelse, er situationen klart force majeure.

Det er også væsentligt og relevant at få afklaret, i hvilket omfang virksomhedens forsikring dækker i disse situationer.

Force majeure omhandler også i entrepriseforhold omstændigheder, hvor entreprenørens arbejde er helt upåregneligt umuliggjort. I force majeure-situationer har både entreprenøren og bygherren ret til tidsfristforlængelse, men ingen af parterne har krav på betaling af erstatning eller godtgørelse.

Entreprenøren eller bygherren skal dokumentere, om risiko for spredning af COVID-19 har berettiget til tidsfristforlængelse. En stor del af ydelserne i entrepriseforhold kan skaffes fra andre leverandører, eller arbejdet kan udføres af andre medarbejdere, end de der er syge/hjemsendte. Det kan derfor være svært at dokumentere, at der foreligger force majeure.

Hvis der til gengæld er udstedt et påbud fra en myndighed, der forhindrer byggeriets drift, vil entreprenøren kunne kræve tidsfristforlængelse og godtgørelse.

Både entreprenører og bygherre skal forsøge at begrænse deres tab og foretage de fornødne foranstaltninger til at imødegå eventuelle problemer ved fortsættelsen af byggeriet.

Hvis COVID-19 situationen forhindrer levering af materialer, bør entreprenøren indhente bygherrens anvisninger, hvorvidt der skal anvendes andre materialer i stedet. Det kan have betydning for entreprisesummen og reguleringen heraf.

Hvilke arrangementer kan få kompensation?

Ordningen gælder for arrangementer, der havde forventet mere end 1000 deltagere. Var arrangementet målrettet personer i de udpegede risikogrupper, fx ældre, gravide og personer med kroniske sygdomme, gælder ordningen allerede, hvis arrangøren forventede mere end 500 deltagere.

Arrangementet skal være aflyst, udskudt eller også skal betingelserne for at afvikle arrangementet være væsentligt ændret som følge af myndighedernes indgreb i forbindelse med forebyggelse af COVID-19-smitte. Væsentlige ændringer kan fx være, at arrangementet afvikles med væsentligt færre eller helt uden deltagere/tilskuere, end det var dokumenterbart planlagt.

Arrangementet skal have været planlagt til afholdelse i perioden 6.3.2020 til 31.3.2020. Desuden er det den 1.4 besluttet, at der også kan søges kompensation for aflyste arrangementer frem til 9.6.2020. (Der kan ikke søges endnu for denne periode).

Ordningen gælder også gratisarrangementer.

Retten til kompensation bortfalder dog, hvis arrangementet afholdes inden et år efter planlagt afholdelse i en anden juridisk enhed med en eller flere af de samme reelle ejere.

Hvor stor en kompensation kan man få?

Det er alene underskuddet, relateret til aflysningen, udskydelsen eller de væsentlige ændringer, der dækkes. Kompensationen må nemlig ikke bidrage til overskud på arrangementet.

Opgørelsen sker på baggrund af arrangementets indtægter og udgifter, herunder også en begrundet forholdsmæssig andel af de indirekte udgifter og indtægter. Hvis arrangøren tilbagebetaler indtægter, ydes der dog kun kompensation for disse, hvis arrangøren var kontraktuelt forpligtet til at tilbagebetale dem.

Afskrivninger på materialer (fx instrumenter og udstyr) kan medtages i opgørelsen, men kun hvis materialerne er direkte henførbare til arrangementet.

Der ydes ikke kompensation i det omfang, arrangøren godtgøres på anden vis, fx ved forsikring eller anden statslig kompensationsordning såsom lønkompensationsordningen.

Hvem kan modtage kompensation?

Det er arrangøren, der får kompensationen. Det gælder dog kun arrangører, der er registreret i CVR.

Hvor og hvornår kan der ansøges?

Der er åben for ansøgninger nu. Klik her.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til udfyldelse af ansøgningsblanketten, der findes her.

Der skal søges senest den 31.6.2020.

Hvilken dokumentation skal bruges til ansøgningen?

Ansøgningen sker via en digital blanket her.

Foruden blanketten skal alle ansøgere indsende dokumentation for:

  1. at arrangementet skulle have været afholdt i Danmark i perioden 6.3.2020 – 31.3.2020,
  2. arrangementets forventede deltagerantal,
  3. at der var åbent for tilmeldinger fra offentligheden inden den 6.3.2020,
  4. tabet ikke kan kompenseres via arrangørens egen forsikring,
  5. de direkte udgifter, herunder at de medregnede direkte udgifter er afholdt, eller at arrangøren er forpligtet til at afholde dem, herunder som følge af at arrangøren ikke påberåber sig force majeure over for eventuelle leverandører og lignende, og at udgifterne vedrører det pågældende arrangement,
  6. de indirekte udgifter, herunder at de er opgjort som en begrundet andel baseret på almindelige forholdsmæssige fordelingsnøgler. Ved vurdering af den forholdsmæssige andel skal det bl.a. tages med i betragtning, om det – fx ved sammenligning med tidligere lignende arrangementer – er sandsynliggjort, at indtægten ved arrangementet ville have finansieret de udgifter, som medregnes,
  7. at betaling af honorar til kunstnere, og at arrangøren har været aftaleretligt forpligtet til at betale dette og
  8. at billetter mv. solgt i forsalg, som arrangøren søger kompensation for, er refunderet, og at arrangøren har været aftaleretligt forpligtet til at refundere disse.

Ansøgninger om op til og med kr. 500.000,00 for samme arrangør skal vedlægges en tro- og love-erklæring på oplysningernes rigtighed.

Ansøgninger på over kr. 500.000,00 for samme arrangør skal vedlægges en erklæring udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor. Skabelon til revisorerklæring findes her. Vejledning til revisoren findes her.

Erhvervsstyrelsen har desuden udarbejdet en vejledning til udfyldelse af ansøgningsblanketten, der findes her.

Kan jeg efterfølgende blive udsat for kontrol?

Ja.

Arrangører, der har modtaget kompensation via ordningen, skal udlevere øvrige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har brug for, med henblik på efterfølgende kontrol af den udbetalte kompensation.

På baggrund af de udleverede oplysninger kan Erhvervsstyrelsen bestemme, at arrangøren skal tilbage kompensation, hvis det viser sig, at enten at forudsætningerne for at få kompensation har ændret sig, eller hvis arrangøren har afgivet urigtige, vildledende eller fortiet oplysninger af betydning.

Afgiver arrangøren urigtige, vildledende eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan denne desuden ifalde et straffeansvar.

Hvorvidt en erhvervsdrivende kan opnå forsikringsdækning for tab forårsaget af COVID-19, vil afhænge meget konkret af hvilken forsikring, den erhvervsdrivende har tegnet, herunder det konkrete forsikringsselskabs forsikringsvilkår. For at få afklaret alle muligheder for at opnå forsikringsdækning, bør tegnede forsikringer og forsikringsbetingelser derfor gennemgås i virksomheden.

Den erhvervsdrivende vil eksempelvis i nogle tilfælde kunne anvende sin ansvarsforsikring, såfremt vedkommende bliver mødt med et erstatningskrav eksempelvis for manglende opfyldelse af en kontraktforpligtelse, der skyldes COVID-19. Som udgangspunkt er driftstab som følge af aflysning mv. ikke dækket; men det kan afhænge af hvilken forsikring virksomheden har tegnet, herunder de konkrete forsikringsvilkår om et tab som følge af COVID-19 er dækket.

Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at forsikringsselskaber i forhold til forskellige dækninger kan have fraskrevet sig dækning for tab, der skyldes epidemier, karantæner eller isolationer. Forsikringsselskabet dækker ligeledes ikke i tilfældet af force majeure.

Såfremt den erhvervsdrivende vil gøre brug af sine forsikringer i forbindelse med COVID-19, er det ligeledes vigtigt, at den erhvervsdrivende er i stand til at dokumentere sit tab samt at kunne dokumentere, at det pågældende tab skyldes COVID-19.

En lejer af et erhvervslejemål skal fortsætte med at betale husleje; medmindre andet aftales med udlejeren. Erhvervslejeloven indeholder ikke regler, der direkte giver lejeren adgang til at undlade at betale leje, selvom der er udstedt et myndighedspåbud; medmindre lejeforholdet derved samtidig ophører. Erhvervslejelovens § 23 finder ikke direkte anvendelse, hvor lukningen er midlertidig.

Desuden er det oftest i erhvervslejekontrakter aftalt, at lejeren bærer risikoen for, at det lejede ikke kan anvendes på grund af udefrakommende omstændigheder. Hvorvidt den ekstra-ordinære situation i dag, som ikke kan henføres til udlejers forhold, i nogle tilfælde kan berettige lejeren til et afslag i lejen i den periode, hvor lejemålet er lukket, afhænger således primært af, hvad der er aftalt i lejekontrakten.

Lejeren bærer risikoen for, om manglende lejebetalinger er misligholdelse. Det gælder uanset om lejeren er omfattet af et påbud om lukning eller ikke. Under den seneste hjælpepakke yder staten i et vist omfang kompensation til virksomhedernes faste udgifter, hvis de har oplevet en omsætningsnedgang, herunder også for husleje. En sådan kompensation har også betydning for, om en lejer kan påberåbe sig over for udlejeren at lejen ikke skal betales. Lejeren kan ikke få kompensation, hvor udlejer vælger at eftergive lejen.

Hvis lejer har fået henstand under forudsætning af, at der gives kompensation, bør lejer dokumentere over for udlejer, at der er søgt om kompensationen, herunder fremlægge den revisor-påtegning, som skal bruge som dokumentation med ansøgningen. Denne påtegning kan forberedes allerede nu.

I henhold til erhvervslejeloven skal en lejer af butik, et hotel, en restauration og lignende holde forretningen åben, medmindre andet er aftalt, og lejeforholdet kan ophæves af udlejeren, såfremt lejer trods udlejers indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

Det er dog tvivlsomt, om en domstol under de givne omstændigheder i samfundet i dag, vil anse en midlertidig lukning som en væsentlig misligholdelse, der kan føre til berettiget ophævelse af lejekontrakten. 

I de tilfælde, hvor lejeren er omfattet af et midlertidigt påbud om at holde lukket, vil udlejer ikke kunne hæve aftalen.

Udgangspunktet i de oplysninger, der er kommet frem om kompensationsordningen, har været, at de tvangslukkede virksomheder herunder restauranter, caféer mv. kan få 100% kompensation for faste udgifter. Samtidig er der dog lukket op for, at disse virksomheder (fortsat) kan sælge take-away mad. Spørgsmålet er, om det fører til, at virksomheden ikke længere kan få fuld kompensation.

 

Svaret på spørgsmålet må være, at der ikke kan kræves fuld kompensation i den situation. Men der er ikke fremsat nogle retningslinjer for det fra myndighederne endnu. Så svaret er med forbehold.

 

Begrundelsen for svaret er, at det følger af bekendtgørelsen (2020 224) § 6, stk. 2, at ”Serveringssteder må uanset stk. 1, nr. 1, holde åbent for offentligheden med henblik på at sælge mad og drikkevarer, der ikke indtages på salgsstedet (take-away)”. Det vil sige, at take-away er ikke omfattet af nedlukningen/påbuddet, og at virksomheden derfor ikke er fuldstændigt tvangslukket og har en omsætning. Det er formentlig en forudsætning for 100 % dækning, at virksomheder, der er lukket ved påbud, ingen omsætning har.

Likviditetsproblemer

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds likviditet, vil vi meget gerne hjælpe. Kontakt vores COVID-19 team.

Uden for en rekonstruktions- eller en konkurssituation står det den enkelte virksomhed frit for hvilke regninger, der skal betales til forfaldstid.

Såfremt forfaldne regninger ikke betales, foreligger der som udgangspunkt misligholdelse af den underliggende aftale. En sådan misligholdelse kan give en kreditor ret til at ophæve aftalen, såfremt misligholdelsen er væsentlig, og eventuelt til at fremsætte krav om erstatning, samt – hvis det er aftalt – krav på renter. Risikoen ved manglende betaling er således primært, at der kan opstå yderligere krav – og eventuelt at fremtidige leveringer vil blive stoppet. Dernæst er der risiko for, at kreditor vil forsøge at inddrive sit krav ved at tage det til inkasso. Det kan føre til yderligere omkostninger og i sidste ende en tur i fogedretten eller en begæring om konkursbehandling.

Når en virksomhed oplever likviditetsproblemer, der ikke blot er forbigående, indskrænkes virksomhedens dispositionsfrihed i et vist omfang af konkurslovens regler, der således kan få betydning for, hvis virksomheden senere går konkurs. Det kaldes omstødelse, og omstødelse medfører, at en betaling eller andre handlinger foretaget af eller over for virksomheden tilsidesættes, fordi dispositionen samlet set er skadelig for virksomhedens kreditorer. Det vil sige, at hvis man betaler en kreditor, men ikke andre, kan det under en senere konkurs føre til, at den pågældende kreditor må afgive betalingen tilbage til konkursboet. Det er væsentligt at søge rådgivning i denne situation.

Man må gerne fortsat betale sine sædvanlige kreditorer og i øvrigt foretage betalinger, forudsat at disse er driftsmæssigt begrundet, ligesom virksomheden er berettiget til at foretage betalinger, der er nødvendige for at afværge tab.

Ved likviditetsproblemer i både kortere og længerevarende perioder anbefales det altid, at man hurtigst muligt kontakter kreditor med henblik på at opnå en afdragsordning eller få henstand. Der er ingen regler, der forhindrer det direkte. Hvis kravet er endt i fogedretten, kan retten i nogle tilfælde fastsætte en afdragsordning.

Såfremt man undlader at tage kontakt til kreditor med henblik på at opnå henstand eller en afdragsordning, vil man i forbindelse med kravets overgivelse til inkasso oftest modtage et krævebrev ledsaget af et udkast til et ”frivilligt forlig”, hvor skyldneren ved sin underskrift erkender at skylde det krævede beløb, som typisk udgøres af hovedstol samt morarenter tillagt inkassoomkostninger, som typisk reduceres såfremt skyldneren underskriver forliget.

Fordelene for skyldneren i sådanne tilfælde er, at vedkommende slipper billigere rent omkostningsmæssigt, ligesom han ofte gennem forliget opnår henstand med betaling i form af en afdragsordning. Modsat opnår kreditor den fordel, at vedkommende med det underskrevne forlig, der indeholder en skylderkendelse, og såfremt det i øvrigt opfylder betingelserne for et udlægsfundament, undgår at skulle erhverve dom over skyldneren eller betalingspåkrav med påtegning for beløbet, såfremt skyldneren misligholder afdragsordningen.

Ved at tage kontakt til kreditor tidligt, undgår man således unødigt fordyrende inkassoomkostninger og retsafgifter til fogedretten, ligesom man via en tidlig kontakt oftest kan opnå en afdragsordning med et lignende eller bedre indhold, end man ville blive tilbudt i forbindelse med sagens overgivelse til et inkassobureau.

De forskellige tiltag, som den enkelte virksomhed kan iværksætte for at imødegå en eventuel svigtende betalingsevne hos kunderne, afhænger af blandt andet af, hvorvidt der er tale om en virksomhed, der hovedsageligt afsætter sine produkter B2B eller B2C, ligesom det afhænger af den pågældende branche, hvori virksomheden opererer.

Købelovens bestemmelser om retten til at kræve ydelse mod ydelse knæsætter den formodningsregel, at der uden aftale om andet foreligger et kontantkøb, hvor der sker samtidig udveksling af henholdsvis varer og betaling. Der er imidlertid intet til hinder for, at dette udgangspunkt fraviges ved aftale, eksempelvis således at køber giver henstand med levering af salgsgenstanden. I sådanne tilfælde foreligger der et prænumerationskøb, i daglig tale kaldet et køb med forudbetaling.

Såfremt virksomheden som følge af de nuværende tilstande bliver bekymret for kundernes betalingsevne, er det således muligt, at fremtidige købsaftaler indgås som prænumerationskøb, hvor køber erlægger købesummen, inden sælger overleverer salgsgenstanden. Lignende aftaler kan indgås for så vidt angår tjenesteydelser.

Derudover findes en række kreditsikringsinstrumenter, som virksomheden kan benytte sig af, herunder ejendomsforbehold i det solgte samt forskellige former for kontraktspant. Også i forhold til disse sikringsinstrumenter er det imidlertid vigtigt at kende virksomhedens kunder og produktkatalog, idet reglerne er forskellige alt afhængigt af, om virksomheden afsætter sine produkter B2B eller B2C, ligesom produkterne kan være afgørende for hensigtsmæssigheden af en aftalt panteret. Idet den optimale kreditsikringsstruktur afhænger af de konkrete omstændigheder, den enkelte virksomhed og dennes kunder, anbefales det altid at søge kyndig rådgivning herom, inden eventuelle initiativer iværksættes.

En medarbejder, der er berettiget til at få løn, og som ikke har fået løn på normalt forfaldstidspunkt, vil kunne indgive en konkursbegæring mod arbejdsgiveren. Ofte vil lønmodtageren gøre dette i samarbejde med sin fagforening – og det vil oftest ske hurtigt efter lønnen skulle være udbetalt. Det skyldes, at medarbejderen skal sikre sig, at lønnen er dækket af Lønmodtagernes Garantifond ved arbejdsgivers konkurs.

Det forhold, at arbejdsgiver kan få lønkompensation fra staten, er ikke nok til at forhindre, at arbejdstageren kan indgive konkursbegæring og få virksomheden erklæret konkurs, hvis betingelserne er opfyldt. Der kræves en specifik aftale om henstand og ofte en dialog med fagforeninger, for, at det er muligt at undgå, at medarbejderne indgiver konkursbegæring, hvis de ikke får udbetalt den løn, som de er berettiget til.

En lønmodtager kan få dækket sin løn helt eller delvist af Lønmodtagernes Garantifond (LG) i tilfælde af arbejdsgivers konkurs. I forbindelse med den nuværende situation er det relevant, om en aftale om midlertidig nedsættelse af løn påvirker kravet mod LG. Spørgsmålet er ikke afklaret i forbindelse med det lovforberedende arbejde vedr. de nyligt vedtagne hastelove.

Efter konkursretlige regler og grundsætninger, kan en arbejdsgiver og en lønmodtager ikke indgå aftale om, at lønmodtageren skal kunne anmelde et større krav i arbejdsgiverens senere konkursbo end det krav på løn og andet vederlag, som lønmodtageren kan kræve betalt af arbejdsgiveren, medens arbejdsgiveren ikke er under konkursbehandling.

Konkursboet skal heller ikke hverken opnå en bedre eller dårligere retsstilling end arbejdsgiveren havde.

Udgangspunktet er således, at konkursboet indtræder i de rettigheder og forpligtelser som påhvilede arbejdsgiveren, og en refleksvirkning heraf er, for så vidt angår lønmodtagere, at LG kan gøre selvsamme aftale om lønnedgang gældende mod lønmodtageren.

Lønmodtagernes krav på erstatning for manglende løn fra LG skal således opgøres, som hvis arbejdsgiver ikke var gået konkurs, hvilket betyder, at aftaler om lønnedgang også er gældende i forhold til LG, hvorfor lønmodtagerens krav skal opgøres i overensstemmelse med den aftalte tidsbegrænsede lønnedgang.

Regeringen har iværksat initiativer til vedtagelsen af ny hastelovgivning, som skal understøtte store virksomhedernes likviditet ved at udskyde betalingsfristen vedrørende indeholdt AM-bidrag, A-skat og moms. Betalingsfristen for store virksomheders momsbetaling forlænges med 30 dage for 3 månedlige rater, gældende for betalingerne for marts, april og maj. Store virksomheder er i den forbindelse defineret som virksomheder med en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. 50.000.000, hvilke afregner moms månedligt.

Det bliver også omfattet af hjælpepakken, at momsbetalingen for små og mellemstore virksomheder udskydes ved at sammenlægge to afgiftsperioder. Det betyder, at betalingsfristen for den første afgiftsperiode (1. halvår 2020) udskydes, så den svarer til betalingsfristen for den anden afgiftsperiode (2. halvår 2020). Små virksomheder skal dermed først betale moms den 1. marts 2021, mens mellemstore virksomheder først skal betale den 1. september i år.

Virksomhederne vil få negativ moms udbetalt som vanligt, hvis de angiver efter afgiftsperiodens udløb. Forslaget kommer efter, at regeringen i sidste uge foreslog at udskyde momsbetalingen for store virksomheder samt en generel lempelse af betalingsfristerne for A-skat og AM-bidrag.

Derudover vil betalingsfristen for B-skat blive udskudt. Det vil især styrke likviditeten for selvstændigt erhvervsdrivende. Konkret betyder det, at den betalingsfrist, som ellers lå den 20. april 2020, flyttes til den 20. juni 2020, mens fristen den 20. maj 2020 udskydes til den 20. december 2020. Dermed bliver april og maj helt fri for betaling af B-skat. Selvstændigt erhvervsdrivende kan derudover selv reducere deres B-skattebetaling for resten af 2020, hvis de på SKAT.dk nedsætter deres forventede indtjening for 2020.

Læs også vores nyhedsbrev om likviditetspressede virksomheder her, hvor der er eksempler på beregning af tidsfristerne mv.

Virksomheder, der ikke, som følge af pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, har indbetalt A-skat og am-bidrag for marts, og som straks efter hindringens ophør foretager betaling, kan ansøge Skattestyrelsen om fritagelse for renter og gebyrer, som virksomheden normalt ville skulle betale. Virksomheden skal ansøge ved at udfylde kontaktformular på TastSelv. Der kan først ansøges, når coronasituationen er normaliseret, og når den forfaldne A-skat og am-bidrag for marts faktisk betales. Fritagelsen gælder i hvert fald de brancher, som har fået påbud om at lukke i forbindelse med corona.

Skatteministeriet har oplyst, at oplysningsfristen (selvangivelsesfristen) for alle skatteydere forlænges frem til 1. september 2020. Det sker for at give revisorerne bedre mulighed for at hjælpe virksomhederne med at håndtere de akutte udfordringer, som COVID-19 har udløst. Læs mere her.

Andre spørgsmål

Det er forbudt for alle danskere at deltage i arrangementer, begivenheder og aktiviteter, der involverer flere end ti personer.

Forbuddet gælder både indendørs og udendørs, og det er gældende i forbindelse med både offentlige og private arrangementer.

Politiet har mandat til at gribe ind på offentlige steder, hvis der er mere end ti personer på en måde, som øger smittefaren med coronavirus.

Arbejdspladser er ikke omfattet af forbuddet.

Forbuddet forhindrer ikke, at flere end ti personer må opholde sig i et supermarked, en butik eller togstation. Det samme gør sig gældende i en bus, et tog eller på en færge.

Private hjem er ikke omfattet af forbuddet, men regeringen og myndighederne opfordrer kraftigt til, at man aflyser fester, fødselsdage, middage og lignende arrangementer med mere end ti deltagere.

Forbuddet gælder ikke, hvis der er tale om en forsamling med et politisk øjemed. Det gælder således demonstrationer og politiske møder. De almindelige råd om at undgå smitte - herunder at holde afstand - er dog fortsat gældende.

Skærpelse af loven den 31. marts 2020

Ved en lovændring vedtaget den 31. marts 2020 er reglerne skærpet, så der gives mulighed for at fastsætte regler om forbud mod forsamlinger m.v. ned til 3 personer eller flere der befinder sig på samme sted. Personer fra samme husstand samt nærmeste pårørende vil ikke kunne være omfattet af et sådant forbud.

 

Loven udvider endvidere muligheden for at regulere adgangen til offentlige institutioner m.v. til også at kunne omfatte udendørs idrætsanlæg, legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare.

 

Loven udvider desuden muligheden for at regulere lokaler, som erhvervsdrivende råder over, til både at omfatte udendørs arealer og lokaler, som enhver fysisk eller juridisk person råder over. Det vil f.eks. give mulighed for at regulere adgangen til forlystelsesparkers udendørs arealer eller museer m.v., som hverken er offentlige eller bliver drevet erhvervsmæssigt.

 

Loven indfører en mulighed for, at politiet i en periode kan nedlægge forbud mod at tage ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang. Hjemlen vil f.eks. kunne bruges, hvis politiet erfarer, at der på bestemte steder gentagne gange samler sig menneskemængder på en sådan måde, at der er forhøjet smittefare.

 

Den endelig lovtekst kan findes på Folketingets hjemmeside her.

 

Følgende erhvervsdrivende skal holde lukket for offentligheden (fra den 19. marts kl. 10.00):

1. Serveringssteder, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på salgsstedet.

2. Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer.

3. Steder, hvor der udøves sports- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre, teatre og biografer.

4. Tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, frisører og øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder, og solarier.

Ingen regler er dog uden undtagelser, hvilket heller ikke er tilfældet for ovenstående, da der i bekendtgørelsens § 6, stk. 2-4, er oplistet en række undtagelser til lukningspåbuddet.

Det vil fortsat være lovligt for de serveringssteder, der er omfattet af nr. 1, at sælge mad- og drikkevarer som take-away, såfremt serveringsstedet overholder de restriktioner, der gælder for de lokaler, der fortsat må holde åbent, jf. nedenfor.

Det er ikke helt klart i lovgivningen, hvad der skal forstås ved henholdsvis ”indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer”. Evt. tvivl kan formentlig komme den erhvervsdrivende til gode i forhold til, om der skal gives en bøde; men den erhvervsdrivende må naturligvis ikke omgå reglerne.

Ligesom det er tilfældet for serveringsstederne, er det ikke alle butikker i storcentrene mv., der skal holde lukket, idet dagligvarebutikker, apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr fortsat kan holde åbent, såfremt disse butikker overholder de restriktioner, der gælder for de lokaler, der fortsat må holde åbent.

Visse lokaler efter nr. 3 er undtaget fra lukningspåbuddet, såfremt der fra lokalerne ydes nødvendig genoptræning af personer. I disse tilfælde kan lokalerne holdes åbent for denne gruppe – ikke generelt.

Her gælder det også, at lokalerne skal overholde de restriktioner, der gælder for de lokaler, der fortsat må holde åbent.

Tandlæger er tidligere blevet påbudt at holde lukket for ikke-kritiske behandlinger i en periode på tre måneder frem til den 30. juni 2020. Det samme gælder nu også optikere.

 

Hvem er underlagt restriktioner – og hvad går restriktionerne ud på?

Alle erhvervsdrivende og offentlige institutioner, der ikke er undtaget for restriktionerne, som har rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde følgende krav:

1. Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Gulvarealet opgøres væg til væg uanset opstillet inventar mv.

2. Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for kunder og besøgende at holde afstand.

3. Der skal i eller ved lokalerne opsættes Sundhedsstyrelsens informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.

4. Det skal sikres, at alle medarbejdere overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

5. Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for kunder og besøgende.

6. Medarbejdere skal bruge handsker ved salg af ikke-emballerede fødevarer.

Overholder den erhvervsdrivende efter politiets skøn ikke disse krav/foranstaltninger, og er der ikke udsigt til, at den erhvervsdrivende fremadrettet vil gøre det, kan politiet påbyde den erhvervsdrivende at holde lukket for offentligheden i en nærmere bestemt periode,

Den erhvervsdrivende kan straffes med bøde, såfremt den erhvervsdrivende reglerne.

Rigsadvokaten har nogle vejledende bødetakster for overtrædelse af de ovenfor beskrevne forbud og restriktioner i form af bøder på 5.000 kr. (åbning i strid med reglerne) og 1.500 kr. (overtrædelse af reglerne om indretning mv.)

Danmarks domstole har, ligesom øvrige offentlige myndigheder, iværksat et nødberedskab fra fredag den 13.3.2020 og foreløbigt to uger frem med henblik på at varetage de mest kritiske opgaver. Det er den enkelte ret, der lokalt tilrettelægger arbejdet, hvorfor det alene er den pågældende ret, som kan oplyse, hvorvidt allerede planlagte retsmøder afvikles eller aflyses.

For så vidt angår retterne i Region Syddanmark kan det oplyses, at samtlige planlagte retsmøder frem til og med den 27.3.2020, som udgangspunkt er aflyst. Det betyder med andre ord, at ingen skal møde op til planlagte møder eller rette personlig henvendelse til retten i ovennævnte periode. Det forventes, at den enkelte ret vil udsende aflysninger i løbet af de kommende dage. Såfremt man er i tvivl om, hvorledes man bør forholde sig til et planlagt retsmøde, bør man altid kontakte den pågældende ret.

Ovenstående gælder alle retssager, fogedsager, skiftesager, familieretssager, notarialforretninger m.v., i sager af ikke kritisk karakter.

Vi anbefaler, at man løbende holder sig orienteret om eventuelle ændringer på www.domstol.dk.

Normalt kan et testamente oprettes for en notar ved domstolene. Notaren sikrer identiteten på opretteren og påser, at vedkommende er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet. Testamentet bliver registreret offentligt.

Notaren er en funktion, der er placeret hos domstolene (skifteretten), og det er er en af de funktioner, der ikke er tilgængelige under den midlertidige nedlukning. Der kan derfor ikke oprettes notartestamenter i øjeblikket.

Vidnetestamente

En anden mulighed for at oprette et testamente kan dog stadig anvendes. Det er vidnetestamentet. Et vidnetestamente oprettes ved, at to uvildige vidner overværer, at opretteren underskriver testamentet. Vidnerne skriver efterfølgende under på opretterens identitet, dateringens rigtighed, og at opretteren efter deres opfattelse er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.

Vidnerne må ikke være i familie med opretteren. Påtegningen, som vidnerne skal skrive på testamentet, skal overholde nogle formkrav, og derfor er det Focus Advokaters anbefaling – ligesom det er domstolsstyrelsens anbefaling – at man får bistand fra en advokat til udarbejdelsen af testamentet.

Vidnetestamentet registreres ikke offentligt som et notartestamente, så man skal sikre sig dets tilstedeværelse på behørig vis, f.eks. i en bankboks eller på anden betryggende vis.

Fremtidsfuldmagter kan ikke oprettes uden tilstedeværelse for en notar, og en gyldig fremtidsfuldmagt kan således ikke etableres i øjeblikket.

Domstolene beskriver på deres hjemmeside, at der, som et alternativ til fremtidsfuldmagten, kan oprettes en generalfuldmagt. Man skal dog være opmærksom på, at der er forskel på en fremtidsfuldmagt og en generalfuldmagt. En generalfuldmagt indebærer, at en person giver en anden person adgang til at varetage sine forhold og handle på dennes vegne nu – og ikke først på et senere tidspunkt. Enhver (der er myndig, og som ikke er under værgemål) kan oprette en generalfuldmagt. Det er et krav, at fuldmagtsgiveren skal have handleevnen i behold ved oprettelsen af fuldmagten, ellers vil fuldmagten være ugyldig. Fuldmagten bør udformes skriftligt med påtegning af to vitterlighedsvidner eller en advokat, der bekræfter, at fuldmagtsgiver har handleevnen i behold ved oprettelsen af fuldmagten.

Det anbefales, at man søger rådgivning om oprettelse af en generalfuldmagt, da det er væsentligt, at fuldmagten oprettes på en måde, så den kan accepteres af f.eks. pengeinstitutter. Generalfuldmagten kan endvidere give meget vide rammer for at handle på fuldmagtsgiverens vegne, hvis ikke den afgrænses.

En fremtidsfuldmagt fokuserer på at sikre sig selv i fremtiden i tilfælde af eksempelvis demens eller anden sygdom. Oprettes en generalfuldmagt, træder den i kraft med det samme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en generalfuldmagt ikke kan erstatte en fremtidsfuldmagt.

I voldgiftssager skal eventuelle udsættelser eller omberammelser aftales for den enkelte sag med de involverede parter. Det er nødvendigt for virksomheden at rette henvendelse til sin rådgiver for at få nærmere oplysninger.

For sager omfattet af byggeriets voldgift har Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg meddelt, at der med sagernes parter og voldgiftsretterne er fastlagt en proces i alle berammede voldgiftssager frem til 27.3.2020. Det fremgår endvidere af Voldgiftsankenævnets hjemmeside, at Voldgiftsnævnet er i dialog med sagens parter i alle berammede voldgiftssager i uge 14, dvs. fra den 30.3 til den 3.4.2020, vedr. omberammelse eller fastlæggelse af evt. alternative løsninger.

Alle aftalte møder, herunder skønsforretninger, besigtigelser ved sagkyndig beslutning, mediationsmøder mv., håndteres konkret af skønsmanden, den sagkyndige og mediator mfl. Visse møder kan afholdes, andre må aflyses afhængigt af den konkrete situation ifølge Voldgiftsnævnet. Det er nødvendigt, at man kontakter sin rådgiver for at høre, hvad der er aftalt.

Det fremgår ofte af vedtægterne i en forening, at generalforsamlingen skal afholdes inden en given dato eller måneds udgang. Det medfører ikke ugyldighed, hvis man udsætter en generalforsamling f.eks. begrundet i sygdom eller smittefare, så længe medlemmer af foreningen ikke derved på anden måde bliver afskåret fra at varetage deres interesser under generalforsamlingen.

Det kan være muligt at afholde generalforsamlingen digitalt, så den kan afholdes inden for de frister, der er angivet i vedtægterne. Det vil dog som udgangspunkt kræve, at generalforsamlingen har truffet gyldig beslutning om, at fremtidige generalforsamlinger kan afholdes digitalt. Men foreningens medlemmer kan fravige dette ved enstemmig beslutning og dermed afholde en generalforsamling digitalt, uden at det får konsekvenser for de følgende. 

I henhold til selskabsloven skal ordinær generalforsamling i et kapitalselskab afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen herfor i årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indsendes til og modtages af Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, hvilket betyder, at generalforsamlingen skal afholdes inden udgangen af maj. Overskrides fristen kan det medføre bøder, uanset grunden til at generalforsamlingen blev udsat.

Selskabsloven indeholder også hjemmel til, at generalforsamlinger på visse betingelser kan afholdes elektronisk. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at fremtidige generalforsamlinger kan afholdes digitalt. Lovreguleringen er ikke til hinder for, at det formløst kan besluttes at afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis samtlige kapitalejere konkret har givet samtykke hertil.

Erhvervsstyrelsen har den 17.3.2020 udsendt en medelelse om, at fristen for indlevering af årsrapport udskydes grundet forsamlingsforbuddet. Se mere her.

Alle offentlige kontrakter med en værdi, der overstiger de fastsatte tærskelværdier, skal sendes i udbud i henhold til reglerne fastsat i udbudsloven ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Det følger af udbudslovens kapitel 2. I visse tilfælde kan der ved akutte behov gives ordregiver mulighed for at kontakte en leverandør direkte for at indgå en leveringsaftale.

Læs også vores nyhedsbrev om tidsfristforlængelser mv. i udbudsprocesser her.

Som følge af COVID-19 kan leverandørerne opleve udfordringer med levering i henhold til den vundne kontrakt. Dette gælder også rammeaftaler.

Der kan være tale om en force majeure-situation (læs nærmere om force majeure ovenfor under B2B). Hvis der er tale om force majeure, er leverandøren ikke forpligtet til at levere i henhold til aftalen. Ordregiveren kan dog fortsat have et konkret behov for leverancen. 

I sådanne tilfælde kan der være mulighed for at ændre kontrakten, så længe at der ikke sker ændring af grundlæggende elementer i kontrakten. Er der tale om ændring af grundlæggende elementer, skal der som udgangspunkt gennemføres en ny udbudsprocedure. Dette følger af udbudslovens §§ 178 - 184.

For at kunne ændre kontrakten, kræver det dog, at ordregiveren indgår en aftale med leverandøren om det. Ordregiveren har derfor ikke ret til at ændre kontrakten, uden at leverandøren godkender det.

Læs også vores nyhedsindlæg om ændring af udbudte kontrakter efter udbudsloven mv. her.

Det suverænt vigtigste vilkår for enhver M&A-handel er købesummens størrelse, og hvordan den fastsættes. Købesummen på en virksomhed kan fastsættes på flere måder, ofte under inddragelse af bl.a. følgende forhold:

  1. Balancen (egenkapitalen)
  2. Størrelse på goodwill
  3. Hvilke resultater virksomheden forventes at kunne generere over en given periode, hvilket er styrende for en købesum baseret på en nutidsværdi og
  4. Om købesummen skal låses til et bestemt beløb med få eller ingen muligheder for, at sælger kan råde over virksomhedens formue indtil overtagelsesdagen (fixed price/locked box), eller modsat om købesummen skal opgøres foreløbigt og fastlægges efter overtagelsesdagen, når køber og sælger har mulighed for at fastlægge værdierne pr. overtagelsesdagen nøjagtigt (closing accounts).

Købesummen er typisk kædet sammen med target-virksomhedens drift. Enhver positiv eller negativ ændring i selskabets drift vil almindeligvis have en indvirkning på købesummens endelige størrelse. Eftersom COVID-19 for de fleste virksomheder har betydelig indvirkning på driften, er der grund til udvise særlig agtpågivenhed for både sælger og køber, når det overvejes, hvordan købesummen for virksomheden skal fastlægges. Parterne bør særligt forholde sig til, om der overhovedet skal tages hensyn til virussens indvirkning på virksomhedens drift, når købesummen fastlægges, fordi COVID-19 er en ekstraordinær begivenhed, som ikke belyser target-virksomhedens normale drift.

Er parterne modsat i en situation, hvor vilkår vedrørende købesummen allerede er fastlagt og aftalt mellem parterne, opstår spørgsmålet om, hvorvidt parterne kan komme ud af aftalen på grund af COVID 19. Nærmere herom nedenfor.

For sælger er det især interessant, om køber vil være i stand til at betale købesummen for target-virksomheden. Overtagelsesdagen indtræder typisk noget senere, efter selve aftalen er underskrevet, eksempelvis 6 måneder efter den dag aftalen indgås. Sælger bør derfor overveje at få en form for sikkerhed for betaling af købesummen i fremtiden, særligt hvis en stor del af købesummen skal finansieres af tredjemand.

For sælger er det endvidere væsentligt at være opmærksom på, hvad sælger forpligter sig til at levere til køber som led i overdragelsen. Typisk vil sælger forpligte sig til at foretage såkaldte ”closing deliveries” på overtagelsesdagen. Disse leverancer vil ofte være afhængig af tredjemand, og sælger vil således ikke altid råde over disse leverancer. En leverance kan for eksempelvis bestå i en tilladelse fra myndigheder. Jo mere sælger påtager sig at levere på overtagelsesdagen, som sælger ikke har vished for at kunne på tidspunktet for aftalens indgåelse, desto større risiko påtager sælger sig for, at opfyldelse af forpligtelserne svigter, hvilket kan give køber mulighed for at bryde af på handlen senere.

For køber er det også væsentligt at afklare, om købesummen stadig vil kunne betales. Køber bør genbesøge evt. aftaler med finansieringspartnere og andre, som medvirker til at finansiere købesummen.

Hvis køber og sælger har aftalt en såkaldt MAC-klausul (Material Adverse Change), og køber eksempelvis må konstatere, at købesummen for virksomheden ikke vil kunne betales, eller at handlen ikke længere har interesse generelt, fordi køber måske har behov at koncentrere sig om sin egen virksomhed, kan køber overveje at bringe MAC-klausulen i spil. En MAC-klausul betyder, at køber kan træde tilbage fra handlen, hvis der indtræder en begivenhed, som har væsentlig betydning for target-virksomhedens værdi eller dens økonomiske forhold i øvrigt. Hvorvidt COVID-19 er en Material Adverse Change-begivenhed, som gør, at klausulen kan bringes i anvendelse, afhænger af ,hvordan klausulen er udformet, herunder særligt om den kun inddrager forhold, som konkret påvirker target-virksomheden, eller om den også inddrager forhold, som har en generel negativ virkning på det marked, som target-virksomheden opererer i. Køber skal være opmærksom på, at anvendelse af en MAC-klausul indebærer en sædvanlig standpunktsrisiko for køber og kan være misligholdelse, hvis ikke betingelserne for at bruge klausulen er opfyldt. Køber bør derfor overveje de potentielle konsekvenser af at bruge MAC-klausulen. Køber bør i øvrigt være opmærksom på, om der i bankgarantier og andre finansieringstilsagn til finansiering af købesummen indgår MAC-klausuler, som en finansieringspartner potentielt kan bruge til at undgå at finansiere købesummen.

COVID-19 vil utvivlsomt have en negativ effekt på de fleste virksomheder, herunder virksomheder som er genstand for en virksomhedshandel. Hvis parterne har indgået overdragelsesaftale, og parterne ikke bliver enige om at genforhandle aftalen på grund af den ekstraordinære begivenhed, som COVID-19 er, kan man forestille sig, at enten køber eller sælger kan have et ønske at komme ud af handlen, eksempelvis under på-beråbelse af force majeure.

Force majeure-begivenheder og deres betydning for kontrakten kan være reguleret nærmere i selve kontrakten, og i disse situationer er det kontraktens vilkår, som er bestemmende, og som parterne må henholde sig til.

Er force majeure ikke reguleret i aftalen, er det muligt at påberåbe sig force majeure som et alment gældende juridisk princip, men kravene hertil er meget høje, herunder skal det være umuligt at gennemføre overdragelsen. Der vil kun sjældent foreligge en sådan umulighed; begivenheden vil oftest blot gøre det ufordelagtig for typisk én af parterne at gennemføre handlen. Er det et spørgsmål om økonomi – for sælger, at købesummen bliver reduceret væsentligt på grund af virkningerne af COVID-19, eller for køber, at købesummen bliver meget byrdefuld for køber at finansiere – er dette som udgangspunkt hver parts eget problem, idet hver part bærer risikoen for egen økonomi.

I stedet kan parterne overveje, om de vil gøre gældende, at der er bristende forudsætninger/hardship i aftaleforholdet, men en gennemgang af dansk retspraksis viser, at kravene til at komme igennem med den slags synspunkter ligeledes er meget høje.

Parterne skal også være opmærksomme på, at force majeure er et alment gældende juridisk princip under dansk ret. Er der derimod tale om en transaktion, som er underlagt en fremmed retsorden, kan situationen være anderledes, og parterne opfordres da til at søge rådgivning fra juridiske rådgivere, der kender den pågældende retsorden. I den sammenhæng skal vi blot bemærke, at force majeure/major force ikke er et anerkendt juridisk begreb verden over.

I lyset af det netop nævnte, vil det i en aktuel aftaleforhandling være oplagt for køber, at få aftalt en MAC-klausul, som under alle omstændigheder giver mulighed for at komme ud af handlen igen på et senere tidspunkt. Dette vil selvsagt ikke være gratis, idet modparten forventeligt vil forlange en betydelig kompensation, et såkaldt break fee, for et så byrdefuldt et vilkår.

Ledelsesmedlemmers erstatningsansvar vurderes efter den almindelige culparegel, der tager udgangspunkt i, om den udviste adfærd kan siges at være uforsvarlig i den givne situation, samt efter ”The Business Judgement Rule”, hvor der ikke pålægges et ledelsesansvar for dispositioner, som ledelsen på et oplyst grundlag skønnede var forretningsmæssigt forsvarligt. Når ledelsens ansvar skal bedømmes er der imidlertid forskel på, hvorvidt virksomheden er lukningstruet eller ej.

Såfremt virksomheden ikke er lukningstruet, vil ledelsen som hovedregel ikke blive erstatningsansvarlig, hvis beslutninger, som følge af COVID-19, er fortaget på et oplyst grundlag og i virksomhedens interesse.

Såfremt virksomheden er lukningstruet, herunder ikke vil kunne opretholde et forsvarligt likviditetsgrundlag på trods af hjælpepakker mv., må ledelsen ikke videreføre virksomheden, såfremt dette vil medføre tab for virksomhedens kreditorer. Såfremt dette ikke iagttages, vil ledelsesmedlemmerne kunne blive ansvarlige for kreditorernes tab.  

Grundet den uforudsigelige udvikling af situationen, vil grænserne for, hvornår en disposition ikke længere er forsvarlig, være svære at klarlægge, hvilket i første omgang taler i mod pålægges af ansvar.

Regeringen har, som anført ovenfor, som følge af udbruddet af COVID-19 iværksat mange og omfattende tiltag. For at afbøde konsekvenserne i et givent omfang for erhvervslivet, kan myndighederne iværksætte forskellige støtteordninger eller individuel støtte. En sådan støtte skal dog være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

EU’s statsstøtteregler kræver, at enhver støtte til virksomheder, der ikke har helt generel karakter (selektiv støtte) skal anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen, inden støtten tildeles og udbetales. Støtte kan både være betalinger til virksomhederne, udskydelse af skyldige betalinger, skattenedsættelser eller –fritagelser mv. Alle foranstaltninger, der tilfører virksomheden en værdi, eller letter en økonomisk byrde på virksomheden, kan opfylde støttebegrebet. Sådanne foranstaltninger skal dermed anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen forud for udbetaling.

De tiltag, regeringen har varslet, kan dermed risikere at udgøre statsstøtte, medmindre tiltagene bliver af helt generel karakter, og således kan udnyttes af hele erhvervslivet.

Statsstøttereglerne omfatter også støtte fra decentrale myndigheder, f.eks. regioner eller kommuner samt fra statsligt eller kommunalt ejede virksomheder.

EU’s statsstøtteregler rummer flere muligheder for at støtte, som varslet af regeringen kan godkendes. F.eks. er der mulighed for at yde støtte til nødlidende virksomheder under nærmere omstændigheder. Det er dog en konkret vurdering, foretaget af EU-Kommissionen, om den konkrete støtteforanstaltning kan godkendes.

EU’s traktater indeholder derudover i en hjemmel til at yde statsstøtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller "andre usædvanlige begivenheder". Bestemmelsen er indtil nu ikke anvendt i forbindelse med sygdomsudbrud, men det kan ikke afvises på forhånd, at bestemmelsen kan bruges. EU-Kommissionens formand har bl.a. udtalt, at EU-Kommissionen forsøger at sikre, at statsstøttereglerne ikke bliver en unødig hindring i medlemsstaternes forsøg på at hjælpe bl.a. nødlidende virksomheder.

EU-Kommissionen har på nuværende tidspunkt godkendt én af de danske hjælpepakker:

Kompensationsordning for aflysning af arrangementer med mere end 1.000 deltagere samt arrangementer målrettet ældre eller særlige risikogrupper, uanset antal deltagere. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på € 12 millioner. EU-Kommissionen godkendte ordningen på under 24 timer fra Danmarks anmeldelse af ordningen.

Modtager en virksomhed statsstøtte uden den fornødne godkendelse, kan konsekvenserne være meget alvorlige. Det skyldes, at støttebeløbet som udgangspunkt skal opgøres og tilbagebetales til statskassen – med tillæg af såkaldte ”strafrenter”. En støttemodtager kan ikke påberåbe sig en berettiget forventning om, at støtten er lovlig, når støtten er tildelt af en offentlig myndighed. Virksomheden har derfor en selvstændig interesse i at sikre lovligheden af støtteforanstaltningen.

Endelig kan både støttemodtager og støttegivende myndighed risikere erstatningsansvar over for konkurrenter til den støttemodtagende virksomhed.

Det er derfor afgørende, at både den støttegivende myndighed og virksomheden, der modtager støtten, grundigt overvejer lovligheden af en konkret støtteforanstaltning.

EU-Kommissionens formand har i tirsdags, den 10.3.2020, annonceret en EU-hjælpepakke på € 25 milliarder til særligt sundhedssektoren, arbejdsmarkedet og små- og mellemstore virksomheder. Det nærmere indhold af hjælpepakken kendes endnu ikke.

Støtte, der udbetales direkte fra EU, er ikke omfattet af statsstøttereglerne, men hvis administrationen af ordningen placeres hos medlemsstaterne, er støtten omfattet af statsstøttereglerne.

De danske og europæiske konkurrenceregler har til formål at fremme konkurrencen til gavn for samfundets effektive ressourceanvendelse. I en tid, hvor særligt visse af samfundets ressourcer (håndsprit, værnemidler, mm.) oplever en stærk stigning i efterspørgslen uden udbuddet følger med i samme tempo, er netop konkurrencereglerne afgørende for, at disse ressourcer anvendes mest effektivt og dermed kommer virksomhederne, sundhedsvæsenet og forbrugerne til størst mulig gavn. Konkurrencereglerne gælder da også i krisetider.

Konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har mandag d. 23.3.2020 meddelt, at styrelsen også under COVID-19 udbruddet, vil håndhæve brud på konkurrencereglerne, og vil særlig prioritere efterforskning af ulovlige aftaler og adfærd, der udnytter den ekstraordinære situation på markedet i øjeblikket, f.eks. ved at virksomheder koordinerer priser, aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig eller udveksler forretningsstrategier og på den måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere situation end hvad der ellers følger af COVID-19 pandemien.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også prioritere efterforskning af dominerende virksomheders misbrug, f.eks. hvis en dominerende virksomhed udnytter krisen til at prissætte kritiske produkter urimeligt højt. En virksomhed er dominerende, hvis den nyder en signifikant grad af markedsmagt eller evne til at operere uden konkurrencepres fra konkurrenter. Vurderingen af, om en virksomhed er dominerende er dynamisk og afhænger således af markedsvilkårene, og en virksomhed, der under normale omstændigheder (f.eks. uden COVID-19) ikke er dominerende, kan konkret være dominerende i kraft af de aktuelle markedsforhold. Alle virksomheder, og særligt virksomheder der sælger kritiske produkter, bør derfor nøje overveje om virksomheden er dominerende, og overveje sin pris- og salgsstrategi derefter.

Omvendt vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke af egen drift efterforske sager, hvor virksomheder har indgået samarbejder, der har til formål at forsøge at afhjælpe krisens værste følger, f.eks. samarbejder for at sikre et stabilt udbud af kritiske produkter, samarbejder for at undgå hamstring, så der er varer nok til alle samt samarbejder for at sikre forsyningssikkerheden.

Fusionskontrol

Også på fusionsområdet er konkurrencereglerne berørt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal vurdere alle større fusioner, og beslutte om fusionen skal godkendes eller forbydes, og styrelsen er normalt underlagt nogle faste, lovbestemte perioder til at foretage denne vurdering. Som følge af regeringens foranstaltninger, for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, har erhvervsministeren udstedt en bekendtgørelse, der medfører, at de lovbestemte frister ekstraordinært afbrydes i 14 dage. Afbrydelsen skyldes blandt andet, at det er vanskeligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at indhente oplysninger hos fusionsparternes kunder og konkurrenter, der normalt spiller en vigtig rolle i styrelsens kontrol af de anmeldte fusioner. Hvis styrelsen ikke har mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger, er der risiko for, at konkurrencefremmende fusioner bliver forbudt, mens konkurrencebegrænsende fusioner godkendes.

Statsstøtte

Også statsstøtteområdet er berørt af COVID-19. De danske statsstøtteregler viger for al national lovgivning, der hjemler støtte til virksomheder, hvorfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rolle i statsstøtteretlige spørgsmål som følge af COVID-19 er begrænset. EU-Kommissionen, der administererer og håndhæver EU’s statsstøtteregler, og dermed også skal godkende Danmarks hjælpepakker til danske virksomheder, har vedtaget midlertidige rammebestemmelser så EU’s medlemsstater kan udnytte statsstøttereglerne til fulde med henblik på at støtte medlemsstaternes økonomi.

Hold dig ajour om COVID-19-situationen

Nyttige links:

 

Vi står klar med rådgivning 24/7 - få viden og rådgivning

Focus Advokaters eksperter står klar til at rådgive og hjælpe din virksomhed om de juridiske og kommercielle konsekvenser af COVID-19. Kontakt din faste FOCUS-advokat eller træk på vores COVID-19-team.

Indlæg af