Guide til virksomheder i lyset af COVID-19

Siden holdes løbende opdateret - sen. opdateret den 15.1.2021

Få de seneste COVID-19-restriktioner og opdatering på hjælpepakker til erhvervslivet

Coronavirus – konsekvenser for virksomheder i Danmark

Regeringen og Folketinget har, som følge af udbruddet af COVID-19, iværksat mange og omfattende tiltag for ikke blot at inddæmme smitten, men også for at begrænse spredningen, og især spredningens hastighed. Disse tiltag har fået og vil få konsekvenser for dansk erhvervsliv. Hos Focus Advokater står vi klar til at besvare virksomhedernes spørgsmål i relation til den verserende krise. Få overblikket over generelle problemstillinger og spørgsmål på siden her og kontakt vores eksperter, hvis du har brug for rådgivning.

Focus Advokaters COVID-19 rådgivningsteams finder du her. Guiden opdateres løbende og er senest opdateret 15.1.2021.

 

  

Kontakt vores COVID-19-team her

Guide til virksomheder

Den 16.12.2020 blev der meldt nye restriktioner ud for at nedbringe covid-19-smitten i samfundet. Nogle af de nye tiltag trådte i kraft allerede fra den 17.12.2020 – og en række af dem skulle gælde indtil den 28.2.2021. Den 5.1.2021 er restriktionerne yderligere skærpede.

Her er et overblik over de restriktioner, som gælder fra den 6.1.2021:

Forsamlingsforbuddet sænkes fra 10 til 5 personer.

  • Personer fra samme husstand og nærmeste pårørende er undtaget, så længe man ikke er flere end 10 personer til stede.

  • Det samme gælder for visse fællesområder, hvor personer, som ikke tilhører samme husstand, bor, hvis deres boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang med hinanden (gældende fra onsdag den 6.1.2021 kl. 12:00).

  • Undtagelsen til forsamlingsforbuddet ændres, således at muligheden for at være op til 500 siddende personer ved visse arrangementer, herunder ved kulturarrangementer, idrætsarrangementer og konferencer, ikke længere finder anvendelse (gældende fra onsdag den 6.1.2021 kl. 12:00).

  • Forsamlingsforbuddet vil fortsat ikke gælde i sædvanlige arbejdsmæssige sammenhænge, ved afholdelse af undervisning, eksamen eller lignende, hvor fysisk fremmøde er nødvendig, eller for udøvere af professionel idræt.

  • Anbefalingen om, hvor mange personer, der forsamles i private hjem, justeres, så det fremover anbefales, at man højest samles 5 personer i private hjem inkl. egen husstand. Anbefalingen omfatter ikke husstande på mere end 5 personer.

  • Anbefalingen om antallet af sociale kontakter sænkes til maksimalt 5 sociale kontakter, ud over sin husstand og sin arbejdsplads, hvis man fortsat møder fysisk op.

Afstandsanbefalingen øges ud fra et forsigtighedsprincip fra 1 til mindst 2 meter i en afgrænset periode.

  • Som følge af ændringerne i afstandsanbefalingen nedjusteres antallet af, hvor mange personer der kan opholde sig indendørs på samme tid i for eksempel dagligvarebutikker. Arealkravene i dagligvarebutikkerne øges, så færre kunder kan lukkes ind.

  • Udendørs kulturinstitutioner, forlystelsesparker, zoologiske anlæg, akvarier mv., skal holdes lukket for offentligheden (gældende fra fredag den 8.1.2021).

  • Dagtilbuddene er åbne. Pasning af børn bør foregå i mindre, faste grupper, hvor det er muligt. Forældre opfordres dog til at holde børn hjemme fra dagtilbud, hvis dette er muligt.

Desuden gælder en række af de tidligere indførte restriktioner fortsat:

  • Forbud mod indtagelse af alkohol i partybusser.

  • Krav om mundbind eller visir i den kollektive trafik. Krav om pladsbillet til fjerntog (og formentlig fremover også regionaltog). Afstandskravet på 2 meter gælder også i den kollektive trafik.

  • Folkekirken og andre trossamfund vil fortsat kunne afholde gudstjenester og religiøse handlinger i lokaler, som de råder over, under iagttagelse af skærpede arealkrav m.v. Øvrige aktiviteter i lokaler, som folkekirken og andre trossamfund råder over, skal overholde forsamlingsforbuddet på maksimalt 5 personer.

Restriktionerne er foreløbigt gældende til og med søndag den 7.2.2021, hvorefter der tages stilling til, om de skærpede restriktioner skal forlænges – og hvorvidt de restriktioner, der skulle gælde indtil den 28.2.2021 fortsat skal være gældende.

Få et overblik over gældende restriktioner her  og informationen fra myndighederne her. 

Opdateret den 14.1.2021.

Den 26.10.2020 blev forsamlingsforbuddet sænket generelt til 10 personer (fra tidligere 50).

Senest den 5.1.2021 er forsamlingsforbuddet sænket yderligere til 5 personer, således at følgende restriktioner er gældende:

Forsamlingsforbuddet er på maks. 5 personer.

  • Personer fra samme husstand og nærmeste pårørende er undtaget, så længe man ikke er flere end 10 personer til stede. Det samme gælder for visse fællesområder, hvor personer, som ikke tilhører samme husstand, bor, hvis deres boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang med hinanden (gældende fra onsdag den 6.1.2021 kl. 12:00).

  • Muligheden for at være op til 500 siddende personer ved visse arrangementer, herunder ved kulturarrangementer, idrætsarrangementer og konferencer, gælder ikke længere fra onsdag den 6.1.2021 kl. 12:00.

  • Forsamlingsforbuddet vil fortsat ikke gælde i sædvanlige arbejdsmæssige sammenhænge, ved afholdelse af undervisning, eksamen eller lignende, hvor fysisk fremmøde er nødvendig, eller for udøvere af professionel idræt.

  • Anbefalingen om, hvor mange personer, der forsamles i private hjem, justeres, så det fremover anbefales, at man højest samles 5 personer i private hjem inkl. egen husstand. Anbefalingen omfatter ikke husstande på mere end 5 personer.

  • Anbefalingen om antallet af sociale kontakter sænkes til maksimalt 5 sociale kontakter, ud over sin husstand og sin arbejdsplads, hvis man fortsat møder fysisk op.

De skærpede tiltag gælder indtil videre indtil 7.2.2021, eller indtil det besluttes forinden at skærpe eller lempe restriktionerne.

Afstandsanbefalingen øges ud fra et forsigtighedsprincip fra 1 til mindst 2 meter.

Som følge af ændringerne i afstandsanbefalingen nedjusteres antallet af, hvor mange personer der kan opholde sig indendørs på samme tid i for eksempel dagligvarebutikker. Arealkravene i dagligvarebutikkerne øges, så færre kunder kan lukkes ind.

Nye arealkrav for dagligvarebutikker:

  • Under 2.000 m2: 7,5 m2 pr. kunde - max 266 kunder
  • 2.000 - 4.999 m2: 10 m2 pr. kunde - max 500 kunder
  • 5.000 - 9.999 m2: 12 m2 pr. kunde - max 833 kunder
  • 10.000 m2 eller derudover: 25 m2 pr. kunde - min. 833 kunder
  • Hvis gulvarealet er under 7,5 m2, må der altid tillades adgang for 1 kunde.

Skiltningskrav:

  • Der indføres et skiltekrav, hvor butikken skal skilte med, at kunder kraftigt opfordres til at holde 2 meters afstand i hele butikken. I forbindelse med betalingssituationen kan plastikskærme træde i stedet for kravet om 2 meters afstand.  Det er strafbelagt, hvis butikken ikke har et sådant skilt, men butikken kan ikke straffes, hvis kunder ikke holder 2 meters afstand. Butikken skal dog tage ansvar for at påse, at kravet overholdes.

  • Dagligvarebutikker på over 2.000 m2, der i dag skal have synligt opsynspersonale, skal endvidere tælle antallet af kunder i butikken, så det hele tiden sikres, at det maksimale antal kunder i butikken ikke overskrides.

Restriktionerne gælder foreløbigt indtil den 7.2.2021.

De tidligere indførte restriktioner gælder fortsat:

  • Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer lukkes fra 17.12.2020 indtil videre til og med 7.2.2021.

  • Udvalgsvarebutikker, som fx byggemarkeder, boligforretninger mv., der er på 5000 m2 eller derover, lukker ligeledes fra den 17.12.2020 indtil videre til og med 7.2.2021.

  • Fra 21.12.2020: Liberale serviceerhverv, hvor den nødvendige afstand ikke kan sikres, såsom frisører, massører, tatovører og køreskoler, skal holde lukket.

  • Fra 25.12.2020: Detailhandlen skal holde lukket på nær dagligvarebutikker og apoteker. Det gælder alle udvalgsvarebutikker, herunder butikker under 5000 m2. Der vil dog i hele perioden fortsat være åbent i dagligvarebutikker/supermarkeder, apoteker og butikker med medicinsk udstyr.

  • Butikkerne kan fortsat udlevere pakker, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel, herunder fyrværkeri. Restauranter, barer, cafeer og lignende serveringssteder må holde åbent for afhentning af take away.

Se også overblikket her.

Se de gældende bekendtgørelser om forsamlingsforbuddet her og her samt her.

 

Opdateret den 14.1.2021.

På baggrund af de restriktioner for erhvervslivet, der blev indført som en konsekvens af COVID-19, indførte Regeringen og Folketingets partier en række hjælpepakker fra marts måned 2020. Ordningerne udløb i første omgang i august. En række af ordningerne er efterfølgende forlænget, da restriktionerne for erhvervslivet fortsatte.

Senest er regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier den 17.12.2020 blevet enige om en ny aftale, der skal forbedre, forlænge og forenkle hjælpen til danske lønmodtagere, virksomheder samt kultur- og idrætsliv. Samtidig vil leverandører til tvangslukkede virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på mindst på 30 pct. forbundet med gentagne og direkte transaktioner med de tvangslukkede virksomheder, have adgang til kompensation for faste omkostninger og kompensationsordningen for selvstændige mv.

De generelle kompensationsordninger er blevet forlænget indtil videre frem til og med den 7.2.2021. Det betyder, at virksomheder og selvstændige mv. fortsat kan benytte sig af den generelle lønkompensationsordning og de generelle kompensationsordninger for faste omkostninger og selvstændige mv.

Se Erhvervsministeriets nyhed her med link til oversigt over gældende hjælpepakker.

Med aftalen om genåbning af generelle kompensationsordninger fra den 10. 12.2020 blev regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier enige om at forlænge de generelle kompensationsordninger, så længe de skærpede restriktioner er gældende. Når restriktionerne ophører, så ophører den almindelige lønkompensationsordning og erstattes af ordningen for arbejdsfordeling. Lønkompensationsordningen for virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, vil fortsætte frem til, at forbuddet ophæves. På samme måde vil de målrettede kompensationsordninger erstatte de generelle. Dette gælder også ved en eventuel regional genåbning nogle kommuner.

Det er på nuværende tidspunkt aftalt, at de målrettede kompensationsordninger for faste omkostninger og selvstændige mv. løber frem til og med den 28.2.2021.

Se også www.virksomhedsguiden.dk, der opdateres løbende, når aftalegrundlaget er udmøntet i vejledninger og ansøgningsprocedurer.

Selve ansøgningen skal indgives via www.virk.dk på de formularer, som findes der.

For ordningerne på kulturområdet kan der også henvises til https://slks.dk/covid-19/.

Se også om de enkelte kompensationsordninger neden for i denne guide.

Opdateret 14.1.2021

 

I slutningen af marts vedtog Folketinget den lov, der gjorde det muligt for virksomheder at benytte sig af en lønkompensationsordning. Ordningen er tilrettet løbende og ophørte med udgangen af august for alle andre virksomheder end de, som ved bekendtgørelse fortsat havde forbud mod at holde åbent. For disse virksomheder ophører ordningen, når forbuddet ophæves, i det ordningen dog er delt op i perioder, hvor der har været forskellige regionale restriktioner gældende.

Lønkompensationsordningen er forlænget, og virksomheder i hele landet er omfattet i perioden 9.12.2020 og indtil restriktionerne ophører (i øjeblikket 7.2.2021). 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er torsdag den 14.1.2021 blevet enige om at forlænge lønkompensation til de skærpede restriktioner ophører. Der genindføres mulighed for, at virksomhederne kan varsle ferie for den enkelte lønmodtager svarende til én feriedag optjent efter ferieloven eller én afspadseringsdag med løn eller – hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelig ferie eller afspadsering svarende til en dag – afholde tjenestefri i én dag uden løn pr. lønkompenserende måned (28 kalenderdage), når medarbejderne er hjemsendt på lønkompensation.

I perioden hvor de skærpede restriktioner pt. løber -  til og med 7.2.2021 - vil det særskilt gælde, at lønmodtagere skal bidrage med én feriedag for de første 21 kalenderdage ordningen forlænges med. Lønmodtagere kan maksimalt pålægges at bidrage med fem feriedage mv. i perioden.

Parterne er desuden enige om, at der sikres en omstillingsperiode på syv dage, når de skærpede restriktioner ophører og lønkompensationsordningen samtidig ophører. Betingelserne for forlængelsen er i øvrigt de samme som i den lønkompensation, der har kørt hen over jul og nytår, og som gælder i alle brancher.

I øvrigt gælder de hidtidige ordninger:

  • Fra den 30.8.2020 til og med den 5.11.2020, kan der søges af de virksomheder, der er omfattet af forbud mod at holde åbent og ikke har nogen omsætning fra salg af varer og tjenesteydelser i kompensationsperioden på virksomhedens CVR-nummer.

    For denne periode er ansøgningsfristen indtil videre 24.12.2020.

  • Fra den 6.11.2020 til og med den 31.12.2020, kan der søges, hvis virksomheden eller en underliggende produktionsenhed (p-enhed) er omfattet af forbud mod at holde åbent og ikke har nogen omsætning fra salg af varer og tjenesteydelser i kompensationsperioden i virksomheden eller p-enheden.

    For denne periode er ansøgningsfristen indtil videre 21.1.2021.

  • Der kan søges kompensation for 75 % af lønnen for ansatte, der er funktionærer.

  • For ansatte, der ikke er funktionærer, kan der søges kompensation for 90 % af lønnen – dog ikke finansiel virksomheder, hvor kompensationen maksimalt kan udgøre 80 %.

  • For både funktionærer og ikke-funktionærer gælder et loft på 30.000 kr. om måneden pr. fuldtidsansat.

  • Hvis en virksomhed er omfattet af forbuddet mod at holde åbent, kan du selv vælge, om du vil søge om kompensation på denne ordning, eller om du vil søge om kompensation på ordningen, der er målrettet virksomheder med forbud mod at holde åbent. Der er på denne ordning mulighed for at søge for hele virksomheden eller på underliggende produktionsenheder (p-enheder) i virksomheden.

  • De forskellige kompensationsordninger kan supplere hinanden. Som selvstændig kan der søges kompensation for både tabt omsætning, for faste omkostninger og for lønudgiften til hjemsendte ansatte. Det er dog ikke muligt at få kompensation for samme omkostning fra forskellige kompensationsordninger.

  • Ansøgningsvejledninger og krav til ansøgningen opdateres løbende på www.virksomhedsguiden.dk, hvor der ligger en beskrivelse af, hvordan fremgangsmåden ved ansøgning er - se her. Ansøgningen skal uploades via www.virk.dk.


Se gældende bekendtgørelser her:

Opdateret den 15.1.2021.

Kompensation for virksomhedernes faste udgifter

Der er i foråret etableret en ordning, hvor virksomheder kan få godtgjort dokumenterbare faste udgifter, herunder fx husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter i en periode (fx leasing), hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang. Lønudgifter er ikke omfattet af ordningen.

Kompensationsordningen for faste omkostninger og kompensationsordningen til selvstændige mv. er genåbnet grundet de seneste indførte restriktioner. Det følger af en aftale indgået mellem Regeringen og en række af Folketingets partier den 10.12.2020 og en yderligere aftale den 17.12.2020.

Der gælder forskellige ordninger for forskellige perioder. Det skyldes, at ikke alle virksomheder har været tvangslukkede i samme perioder, grundet de forskellige geografiske nedlukninger af landet. Desuden er der nogle virksomhedstyper, der kun i en periode har været tvangslukket generelt. Fx var liberale erhverv (frisører mv.) lukket i en periode i foråret (og nu igen fra 21.12.2020); mens restauranter, barer mv. har været tvangslukkede helt eller delvist i en længere periode i både forår og efterår.

Der kan søges kompensation inden for perioden fra den 19.8.2020 til den 31.1.2021 for 50% af en virksomheds stedbunde faste omkostninger, dog maksimalt 50.000 kr. pr. måned. Der skal ikke bruge en revisorerklæring for at søge ordningen, men virksomhedsejeren vil blive bedt om at underskrive en tro- og love-erklæring ved ansøgning.

Selvstændige kan også søge om kompensation for perioden fra den 1.9.2020 til og med den 31.1.2021. Der kan søges om kompensation for 90% af et omsætningstab. Hvis den selvstændiges virksomhed har været omfattet af et forbud mod at holde åbent, og ikke har haft nogen omsætning i lukkeperioden, kan der gives kompensation for 100% af omsætningstabet, dog kan der maksimalt udbetales 23.000 kr. pr. måned pr. ejer i virksomheden i kompensationsperioden.

Freelancere kan ligeledes søge om kompensation for 90% af et forventet indkomsttab begrundet i restriktionerne. Der kan maksimalt udbetales 23.000 kr. pr. måned som selvstændig med B-indkomst og maksimalt 20.000 kr. som selvstændig med både A- og B-indkomst.

Den 12.1.2021 er der åbnet for mulighed for at søge yderligere kompensationsordninger:

  • Den målrettede ordning er for virksomheder, der i perioden november 2020 til februar 2021 er ramt af de kompensationsberettigede covid-19-relaterede restriktioner – fx tvangslukning, forsamlingsforbud eller rejserestriktioner.

  • Kompensation til virksomheder, der i perioden 6.11.2020 til 26.11.2020 blev ramt af den lokale nedlukning af de syv nordjyske kommuner. Ordningen er for virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. 

  • Den generelle kompensationsordning for alle virksomheder, der i perioden 9.12.2020 til 17.1.2021 taber mindst 30 pct. af deres omsætning som følge af COVID-19. Ordningen forlænges i takt med forlængelse af restriktionerne.

Erhvervsstyrelsen har samlet et overblik over ordningerne her.

Et overblik over de gældende restriktioner kan findes her. 

Opdateret den 14.1.2021.

Der er indført to garantiordninger samt en række andre tiltag gennem Vækstfonden, der skal støtte likviditetspressede virksomheder. Læs mere på Vækstfondens hjemmeside, hvor der også kan læses om de øvrige tiltag.

Under garantiordningerne er det et pengeinstitut, der har kontakten til Vækstfonden, og det er også pengeinstituttet, der skal ansøge om garantierne. Virksomhederne kan ikke selv ansøge om garantierne. For pengeinstituttet er en garanti under de to nye garantiordnin­ger en fordel, fordi pengeinstituttet reducerer risikoen på en driftsfinansiering til corona-­ramte virksomheder. Fx startlån skal virksomheden selv søge om.

De to garantiordninger administreres af Vækstfonden. I begge ordninger kan Vækstfonden efter ansøgning give tilsagn om at ville yde en garanti til virksomheder, der har oplevet eller forventer at opleve et omsætningstab på minimum 30 pct. som følge af spredningen af corona i hele eller dele af perioden fra 1.3.2020. Ordningerne gælder indtil videre frem til 31.12.2020.

Opdateret den 31.8.2020.

Som et led i hjælpepakkerne til erhvervslivet er der også indført tiltag til at hjælpe ramte rejsearrangører, som hjælper dem med at tilbagebetale danskernes aflyste rejser. Normalt dækker Rejsegarantifonden kun tilbagebetalinger, hvis rejseudbyderen er gået konkurs, men med den nye ordning gælder det også pakkerejsekunder, hvor udbyderen ikke er gået konkurs.

Der blev i slutningen af marts indført en ny garantiordning i Rejsegarantifonden, der giver ramte rejsearrangører mulighed for at få dækket aflyste og annullerede pakkerejser og dermed penge til at tilbagebetale kunder.

Hjælpepakken sikrer, at kunder, der har købt en pakkerejse hos en rejseudbyder, som har tilsluttet sig den danske rejsegarantiordning, kan få refusion fra Rejsegarantifonden for rejser i perioden fra og med 13.3.2020 til og med 13.4.2020, som ikke kunne gennemføres, fordi Udenrigsministeriet i sine rejsevejledninger frarådede ikke-nødvendige rejser til den pågældende destination som konsekvens af COVID-19.

Med ordningen stillede staten via Rejsegarantifonden en garanti dvs. et lån på 1,5 mia. kr.

Det giver rejseudbyderne mulighed for at anmode Rejsegarantifonden om at tilbagebetale beløb på pakkerejser, som ikke kunne gennemføres, fordi Udenrigsministeriet i sine rejsevejledninger fraråder ikke-nødvendige rejser som konsekvens af Covid-19.

Ordningen er midlertidig og gælder for rejser, der er blevet påvirket af Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Ordningen er forlænget frem til og med den 31.10.2020 for de pakkerejseudbydere, der fortsat er ramt af rejserestriktioner. Garantiordningen vil stadig dække de faktiske omkostninger forbundet med afbrudte og aflyste rejser som følge af corona. Erhvervsministeren har ved bekendtgørelse af 9.11.2020 forlænget den periode, hvor rejseudbyderne kan søge om lån til refusion til kunderne for aflyste rejser, til 31.1.2021.

Læs mere om ordningen på Rejsegarantifondens hjemmeside og i bekendtgørelse nr. 1137 af 6.7.2020 (med henvisning til senere ændringer om forlængelser senest af 4.1.2021).

Opdateret den 4.1.2021.

 

På Kulturministeriets område er der henover sommeren og efteråret ved politiske aftaler lavet en lang række af kompensationsordninger og en yderligere række af tiltag, aktiviteter og puljer, som det er eller har været muligt at søge midler fra.

En generel oversigt findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, hvor der også findes information om ansøgningsmuligheder og ansøgningsfrister, i det alle puljer og ordninger ikke fortsat kan søges. Nogle af ordningerne er forlænget i takt med, at der fortsat gælder restriktioner.

Senest opdateret den 4.1.2021.

Kompensationsordningen gjaldt oprindeligt for arrangementer, der havde forventet mere end 1000 deltagere. Var arrangementet målrettet personer i de udpegede risikogrupper, fx ældre, gravide og personer med kroniske sygdomme, gælder ordningen allerede, hvis arrangøren forventede mere end 500 deltagere. Ordningen omfatter også kultur- og idrætsarrangementer.

Den 19.4.2020 er ordningen forlænget til og med 31.8.2020 og udvides til at omfatte arrangementer med ned til 350 deltagere.

Arrangørordningen gjaldt således for arrangementer i perioden fra 6.3.2020 til og med 31.8.2020; men er nu forlænget, så ordningen omfatter arrangementer i perioden 1.9.2020 til 31.12.2020. Ordningerne bliver desuden forlænget indtil videre frem til udgangen af februar. Hvis de senest indførte skærpede restriktioner forlænges efter den 3.1.2021, vil de generelle kompensationsordninger også blive forlænget tilsvarende.

Ordningen omfatter arrangementer, der var finder sted mindre hyppigt end dagligt, dvs. højest hver anden dag, eller dagligt i en afgrænset periode af op til 28 dages varighed.

Virksomheder, der var leverandører til private fester og sociale begivenheder med afholdelse uden for private hjem den 26. eller 27.9.2020 og har måttet kassere eller donere varer grundet aflysning, kan søge om op til 250.000 kr., svarende til kostprisen for råvarer, blomster og dekorationer med kort eller ingen holdbarhed og effekter specialfremstillet til begivenheden, og som ikke kan anvendes i anden sammenhæng.

Du kan søge om kompensation, hvis virksomheden har været omfattet af en eller flere af disse restriktioner:

  • Har eller har haft forbud mod at holde åbent
  • Har haft forbud mod at holde åbent frem til ophævelse af forbud den 8.6.2020
  • Har haft forbud mod at holde åbent efter kl. 22
  • Har været leverandør til et aflyst offentligt tilgængeligt arrangement som følge af forsamlingsforbud på over 500 personer
  • Har været leverandør til et aflyst privat arrangement som følge af forsamlingsforbud på over 50 personer
  • Har været berørt af grænselukninger*
  • Har været berørt af Udenrigsministeriets rejsevejledning*.

*)Virksomheder, der er berørt af restriktioner i forbindelse med grænselukning og udenrigsministeriets rejsevejledning, kan søge om kompensation for perioden fra den 9.7.2020 til den 31.8.2020.

Der er derudover en række specifikke krav til omfanget af de faste omkostninger og til dokumentation for at kunne søge kompensation.

www.virk.dk findes vejledninger til ansøgningsproceduren. Vær opmærksom på at ansøgningsfristerne kan være forskellige for de forskellige perioder.

Ved en politisk aftale af 17.12.2020 er der afsat yderligere midler til ordningen. Der er bl.a. afsat 85 mio. kr. af til forenklinger og forbedringer af kompensationsordningerne for faste omkostninger, faste omkostninger light samt selvstændige mv. for at lette ansøgningsprocessen. Ny kompensationsordning til tvangslukkede, sæsonafhængige selvstændige og kunstnere i julesæsonen samt pulje på 5 mio. kroner til dækning af sæsonbetonede investeringer omkring julen er indført.

Se generelt Erhvervsstyrelsens oversigt her.

Opdateret den 17.12.2020.

FAQ

Vi har samlet en række typiske spørgsmål, som virksomheder står med i lyset af COVID-19-pandemien. Det være sig inden for ansættelsesforhold/HR, persondata/GDPR, B2B, kontraktret, byggeri, entreprise, M&A mv. Læs mere i punkterne herunder.

Ansættelsesforhold og HR

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds ansættelsesforhold, så kontakt vores COVID-19 ansættelsesteam: Anke Hendriksen, Jeppe Vestergaard og Matias Nørtoft Popp.

Din retsstilling som arbejdsgiver over for dine ansatte er fastsat i medfør af ansættelseskontrakten, lovgivningen og en eventuel overenskomst. De muligheder, du har, og de begrænsninger, der er i forhold til dine medarbejdere, afhænger derfor både af, hvad der er aftalt, og hvad der følger af lovgivningen og en eventuel overenskomst. Læs nærmere og klik ind i emnerne herunder.

 

Arbejdsgivere og medarbejdere på det private arbejdsmarked kunne fra tirsdag den 14.4.2020 igen møde fysisk ind på arbejde, hvis det foregår fuldt forsvarligt, herunder ved at fastholde de øvrige iværksatte tiltag og følge de generelle retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd, sikring af afstand mv. Dette gælder dog ikke for de erhverv, der er tvangslukkede. En væsentlig forudsætning er i den forbindelse, at arbejdspladserne indrettes på en sådan måde, at risikoen for smittespredning minimeres.

Myndighederne har udarbejdet en række vejledninger, der danner grundlag for tiltag til smitteforebyggelse på arbejdspladser.

 

Du kan finde oversigt over vejledningerne her og her.

 

Oversigt over retningslinjer for genåbning af kulturinstitutioner mv.: Klik her.

I forbindelse med genindførelsen af en række restriktioner i september måned, er der for detailhandlen indført yderligere og skærpede retningslinjer. I større varehuse og storcentre vil der være krav om, at der er en opsynsperson person til stede, der skal sørge for håndsprit, forhindre kødannelse og opfordre til afstand. Se de nye retningslinjer her.

Se endvidere bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. på serveringssteder i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom her. Bekendtgørelsen skulle ophøre den 5.10; men vil være gældende indtil de skærpede regler for serveringssteder mv. ophører (senest forlænget til 31.10).


Opdateret den 9.10.2020.

 

Virksomheden skal som det overvejende udgangspunkt betale løn til sine medarbejdere, når det er virksomheden, der vælger at sende sine medarbejdere hjem. Dette gælder også, hvis hjemsendelsen sker på baggrund af anbefaling fra myndighederne.

Hvis der er tale om medarbejdere på 0-timers kontrakter, hvor der ikke er lovning på et vist antal timer, så er vores vurdering, at man som arbejdsgiver godt kan sende medarbejderne hjem uden løn i en periode. Er der lagt vagtplan for en periode frem, kan muligheden for dette dog afhænge af, hvordan aflysninger på vagtplanen normalt håndteres, og hvad der i øvrigt måtte være aftalt med medarbejderne i forhold til dette.

Hvis medarbejderne normalt får løn i tilfælde af aflysninger, eller dette i øvrigt er aftalt, er det Focus Advokaters vurdering, at medarbejderne også skal have det i den nu givne situation, selvom de er på 0-timers kontrakter. I en 0-timers kontrakt/ad-hoc kontrakt ligger dog normalt en forudsætning om, at medarbejderne kun får løn, hvis de reelt udfører et stykke arbejde.

Hvis der er tale om timelønnede, hvor medarbejderne i deres ansættelsesaftaler har lovning på et vist antal timer, så er udgangspunktet, at medarbejderne har krav på at arbejde et vist antal timer til en vis løn. Derfor har medarbejderne krav på en løn, der svaret til dette, selvom arbejdsgiver på eget initiativ har sendt dem hjem.

Arbejdsgiver har en række muligheder for at afbøde lønomkostningerne ved at sende medarbejderne hjem:

  1. Arbejdsgiver kan bede medarbejdere, der har mulighed for det, arbejde hjemmefra
  2. Arbejdsgivere kan i en del tilfælde, grundet omstændighederne, varsle ferieafholdelse med dags varsel.
  3. Arbejdsgiver kan pålægge medarbejderne at afspadsere
  4. Arbejdsgiver får mulighed for at søge lønkompensation (nyt initiativ introduceret den 15. marts 2020). Der er dog visse betingelser, der skal være opfyldt. Læs mere ovenfor under punktet Regeringens hjælpepakker. 

Dansk Erhverv og 3F er blevet enige om, at medarbejdere på overenskomster i hotel- og restaurationsvirksomheder kan hjemsendes uden løn. Aftalen er naturligvis midlertidig.

Arbejdsgiver er f.eks. ikke forpligtet til at betale løn i følgende tilfælde:

  1. Selvforskyldt sygdom, hvis medarbejderen f.eks. er rejst til et risikoområde velvidende, at der var tale om et risikoområde
  2. Hvis medarbejderen selv vælger at blive hjemme på grund af frygt for at blive smittet

Følgende er en oversigt over vores vurdering af, om arbejdsgiver skal betale løn til medarbejdere i en række situationer. Vi bemærker, at tabellen ikke tager højde for eventuelle modsatrettede bestemmelser i overenskomster:

Focus Advokater

* Står virksomheden over for at skulle afskedige minimum 30% af sine medarbejdere eller mere end 50 medarbejdere, som følge af COVID-19 effekt på virksomhedens økonomi, får virksomheden mulighed for at søge lønkompensation fra midt uge 13.  

** Der er vedtaget en lov, der giver virksomheder mulighed for at få sygedagpengerefusion allerede fra dag 1 for medarbejdere, der er smittet med COVID-19 eller som konkret er sat i karantæne af myndighederne. 

Hovedreglen er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder, når den ansatte udfører arbejde hjemme. Men reglerne om arbejdsstedets indretning, arbejde ved en computer, virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt om hvileperioder og fridøgn gælder kun i begrænset omfang.

Arbejdsmiljølovgivningen regulerer ikke omfanget af den ansattes arbejde i hjemmet. Omfanget fremgår derimod af aftaler mellem virksomheden og den ansatte, kollektive aftaler eller traditioner, der er Arbejdstilsynet uvedkommende.

Retningslinjerne findes i øvrigt her: https://at.dk/regler/at-vejledninger/hjemmearbejde-d-2-9/

Tavshedspligten gælder også hjemme. De oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten, skal man holde for sig selv i forhold til alle andre – også familien. En del offentligt ansatte, jurister og HR medarbejdere tager i denne tid mange sager med hjem, hvor hjemsendte børn og ægtefælle også opholder sig. Det kan give praktiske udfordringer i forhold til overholdelse af tavshedspligten. Der er imidlertid ingen særregler for denne situation. Hjemmearbejdende må derfor sørge for, at sagsakter lægges væk, når der ikke arbejdes med dem, at pc’er med følsomme oplysninger ikke er åbne og usikrede, og at telefonsamtaler holdes uden for andres hørevidde.

Folketinget har indført en udvidet ret for arbejdsgivere til refusion for løn eller sygedagpenge og for selvstændige til sygedagpenge for visse typer fravær som følge af coronavirus/COVID-19.

Arbejdsgivere får fra den 27.2.2020 til den 1.1.2021 en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der udbetales til lønmodtagere, som er fraværende som følge af coronavirus/COVID-19. Ligeledes får selvstændige erhvervsdrivende udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af coronavirus/COVID-19. 

I december 2020 har Folketinget vedtaget at forlænge følgende tre ordninger på barsels- og sygedagpengeområdet:

  • Den ordning, der giver lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, en midlertidig ret til sygedagpenge i perioden, herunder lønmodtagere der er pårørende til personer i øget risiko.

  • Den ordning, der giver arbejdsgivere en udvidet ret til refusion fra medarbejderens første fraværsdag. Det gælder for arbejdsgivere i forhold til lønmodtagere, der er smittet eller antaget smittet med covid-19.

  • Den ordning, der giver forældre til børn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution m.v. hjemsendes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-19, ret til dagpenge efter barselsloven.

Efter gældende regler havde arbejdsgivere som udgangspunkt først ret til sygedagpengerefusion efter de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden). Konsekvensen af lovændringerne er, at arbejdsgiverne får ret til refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes COVID-19. (Der vil ikke være krav om dokumentation for smitte; men medarbejderen skal underskrive på tro- og love, at personen har en realistisk formodning om, at der er/var tale om COVID-19).

Arbejdsgiver kan endvidere få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er opfyldt. Lovens øvrige krav skal i øvrigt være opfyldt.

Hvis der f.eks. er tale om en person, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske at have være udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt. Det samme gælder en person, der skal blive hjemme fra arbejde på grund af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at personer, der har rejst i særlige risikoområder, bliver hjemme i to uger efter, at de har forladt området. Personen vil således ikke kunne modtage sygedagpenge i perioden. Tilsvarende vil en arbejdsgiver ikke være berettiget til refusion.

Såfremt lønmodtageren helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde.

Endvidere får selvstændige erhvervsdrivende en udvidet ret til sygedagpenge. Konsekvensen af lovændringerne er, at de selvstændigt erhvervsdrivende får ret til at få sygedagpenge i egenperioden, hvis de er uarbejdsdygtige på grund af COVID-19. Endvidere kan en selvstændig erhvervsdrivende få sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem - Nemrefusion - til at søge om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes COVID-19. Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at der søges om refusion, er COVID-19. Lovgiver vurderer, at behandlingen af oplysningerne af arbejdsgiver og kommune i forbindelse med indberetning ikke er i strid med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Loven finder anvendelse for en arbejdsgiver, der søger om refusion for de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens fravær skyldes COVID-19 og første sygefraværsdag er den 27. februar 2020 eller senere. Det medfører, at en arbejdsgiver kan få efterbetalt refusionen for udbetalt løn eller sygedagpenge for perioden 27.2.2020 og frem til lovens ikrafttrædelse. Du kan læse mere om ordningen her.

Særlige risikogrupper

En ny aftale gav private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere i den særlige risikogruppe – ”Lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19”. Tilsvarende får lønmodtagere, som ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen.

Ordningen omfatter personer, som er i ansættelse på første fraværsdag og som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19. Dokumentationen kan indhentes fra egen læge eller behandlende læge. Det er forudsat, at lægeerklæringen kun indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at lønmodtagerens f.eks. er nået en vis alder, men i øvrigt er rask, eller lønmodtageren har en i øvrigt velbehandlet diabetes. Den, der rekvirerer lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver) betaler lægen for udstedelse af erklæringen. Udgiften hertil refunderes af kommunen, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge er opfyldt.

Ordningen omfatter medarbejdere, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er muligt. Det vil således være medarbejdere, der fritages for arbejdsforpligtigelse. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse af kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det er risikoen for at blive smittet med COVID-19 samt den øgede risiko for et alvorligere sygdomsforløb, der er grunden til, at lønmodtageren har ret til sygedagpenge. Er lønmodtageren syg med COVID-19, anvendes lovens almindelige regler.

Ordningen løb indtil den 31.8.2020 men er senest forlænget i december 2020, jf. ovenfor.

Der er endvidere af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, senest den 16.9.2020 udarbejdet en vejledning om reglerne, der kan findes her. 

Se Sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende personer i øget risiko her. 

Midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af COVID-19

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er den 10.9.2020 blevet enige om at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af COVID-19. Ordningen omfatter forældre til børn (op til 13 år), der som følge af et konkret COVID-19 smittetilfælde på skolen eller institutionen hjemsendes som nære kontakter efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne uden selv nødvendigvis at have symptomer på COVID-19, samt forældre til børn, der er konstateret smittet med COVID-19.

Opdateret 4.1.2021.

Når en krise bryder ud, som i disse tider hvor COVID-19 har fået sit tag i ikke kun Danmark men hele verden, er det vigtigt at rulle beredskabet ud internt på arbejdspladsen. I krisetider opstår frygt, fordi vi som mennesker ikke ved, hvad vi står overfor, hvor længe det varer, og hvad det har af betydning for vores hverdag. Vi er rystede i vores grundvolde, og vores adfærd får sin naturlige afsmittende effekt på vores arbejdsplads, hvorfor medarbejderne vil være tilbøjelige til at udvise panik og egoistisk adfærd. Det er derfor afgørende, at du som leder formår at stå frem, tage ansvar og udstikke en retning. Det handler om at inddæmme frygten på arbejdspladsen, således dine medarbejdere ”kun” skal have frygten hjemme i familien at spekulere på og forsøge at finde en løsning på.

Hvordan gør man så det? Det korte svar er kommunikation. Det er altafgørende i krisetider, at du som arbejdsgiver kommunikerer klart og tydeligt, hvor vi står, hvad virksomhedens holdning er, og hvad kriseplanen for virksomheden er. Det er ligeså afgørende, at du kommunikerer, at du forstår situationens alvor, at du anerkender, at en frygt er opstået hos den enkelte, og at den også er opstået hos dig, fordi du også blot er et menneske. Vi mennesker søger svar og forståelse i foranderlige tider, hvorfor så meget åbenhed og ærlighed omkring virksomhedens situation og krisehåndtering er afgørende. Du skal som leder rumme det store billede på dine medarbejderes vegne.

Kommunikation er ikke en engangsforseelse. Det er en løbende proces. I dette særlige tilfælde, hvor COVID-19 har spredt medarbejderne på arbejdspladsen for alle vinde, er det særligt vigtigt at opretholde en effektiv kommunikation til medarbejderne. Rent psykologisk kan vi som mennesker føle os overset, miste modet og føle os mindre værd, så snart vi ikke kan kigge vores ledere og kolleger i øjnene, hvorfor du som leder bør gøre en ekstra indsats for at levere kommunikation dagligt. Rent lavpraktisk bør du samle alt din information et sted, som er let tilgængeligt, nemt at betjene, og som sendes ud til alle på én gang. Alle skal have samme information. Du bør orientere løbende, klart og tydeligt. Du skal som leder formå at tage din medarbejder i hånden hele vejen igennem for at skabe den nødvendige tryghed, for at dine medarbejdere kan levere sit arbejde hjemmefra. Ved at du kan skabe en tryg krisesituation, opstår der en stærkere relation og en øget grad af tillid, mellem du og dine medarbejdere, men også dine medarbejdere imellem. Lykkes du med at skabe et godt arbejdsmiljø i hjemmet på distancen, så står du og dine medarbejdere stærkere, når krisen er ovre. Vi skal rykke tættere sammen, blot på distancen.

Du bør forholde dig til situationens alvor. Såfremt en medarbejder viser sygdomstegn, bør du konfrontere din medarbejder med henblik på at kortlægge sygdomsforløbet. Er der tale om tegn på COVID-19, bør du sende medarbejderen hjem. Du bør tage en snak med medarbejderen om, hvorledes der er mulighed for at benytte sig af hjemmearbejde, såfremt det er relevant i situationen, hvor sygdommen endnu ikke er brudt igennem. I den omvendte situation, hvor en medarbejder henvender sig til dig, bør du udvise stor forståelse og anerkende, at medarbejderen ønsker at arbejde hjemme af hensyn til at undgå en eventuel smittespredning. Det er ikke kun for medarbejderens eget bedste, at sygdomstegn skal italesættes og håndteres, men også for alle kollegernes skyld. Du som leder har et ansvar for, at alle dine medarbejder kan færdes i et sikkert, trygt og sygdomsfrit arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er ligeledes at foretrække, at du som leder og virksomhed følger, hvorfor du bør reagere på tegn på COVID-19, uanset hvem der retter henvendelsen – du eller medarbejderen. COVID-19 berører hele landet og alle virksomheder, og er altså ikke en særlig situation i din virksomhed, hvorfor berøringsangsten ikke må vinde. Derfor, med fare for at gentage det, så skal vi rykke tættere sammen, blot på distancen.

Folketinget har den 19.11.2020 vedtaget lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere test for COVID-19 mv.

Formålet med loven er blandt andet at give arbejdsgiverne de nødvendige værktøjer til at teste medarbejdere for COVID-19, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19, herunder arbejdsmiljøhensyn, eller i væsentlige driftsmæssige hensyn, der foreligger i relation til den pågældende virksomhed.

Loven regulere videre, at testen så vidt muligt skal gennemføres i arbejdstiden og desuden på en betryggende måde.

En ansat, der ikke efterkommer et pålæg om test, vil kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis den ansatte i forbindelse med pålægget er blevet skriftligt oplyst om, at sådanne sanktioner kan tages i anvendelse, hvis pålægget ikke efterkommes.

Se lovens tekst her.

 

Opdateret den 19.11.2020.

En person kan få anerkendt sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at sygdomsramte har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg. Eller hvis vedkommende har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med sit arbejde og efterfølgende er blevet syg. Dette fremgår af en ny vejledning fra Arbejdstilsynet, der er lavet i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. Vejledningen kan findes her.

GDPR i ansættelsesforholdet

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til GDPR i ansættelsesforhold, så kontakt vores COVID-19 persondata/GDPR-team: Jesper Løffler Nielsen og Helene Arensbak Mørk.

Det gælder altid i databeskyttelsesretten, at en arbejdsgiver ikke må behandle flere oplysninger om den ansatte, end hvad der er nødvendigt. Til dagligt vil det sjældent være nødvendigt at registrere andet, end at den ansatte er syg fra job og således ikke nødvendigt at registrere en egentlig diagnose. Derved behandles der som udgangspunkt alene en almindelig oplysning om den ansatte og ikke en egentlig helbredsoplysning. I forhold til COVID-19 kan sådanne almindelige oplysninger være, at medarbejderen er hjemvendt fra et risikoområde, eller at den pågældende er i hjemmekarantæne, men uden at konkretisere det yderligere.

I visse tilfælde vil det selvfølgelig være nødvendigt at konkretisere oplysningen med en diagnose, f.eks. smitte med COVID-19. I så fald vil arbejdsgiveren behandle følsomme oplysninger om ansatte, og beskyttelseshensynene er i den situation større. Registrering og eventuel videregivelse vil dog alligevel kunne ske af hensyn til arbejdspladsens mulighed for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, særligt over for øvrige ansatte, der måtte have været i kontakt med en eventuelt smittet kollega.

Vær dog opmærksom på, at der heller ikke her må behandles (f.eks. registreres eller videregives) flere oplysninger, end hvad der er nødvendigt. Arbejdsgiveren skal således altid have dette for øje, herunder om man kan opnå formålet ved at give færre oplysninger og eventuelt helt undlade at nævne navne.

Det samme gør sig ikke mindst gældende, hvis man anser det for nødvendigt at offentliggøre oplysninger uden for virksomheden f.eks. til kunder og samarbejdspartnere. Begræns også her oplysningerne til det mest nødvendige og undgå at oplyse personnavne på eventuelt smittede eller karantæneramte ansatte. Overvej i stedet generel orientering om, at man som følge af de indskærpede anbefalinger og krav fra myndighederne har nedsat kapacitet, begrænset telefontid eller lignende, uden f.eks. at oplyse, at konkrete medarbejdere er smittede eller i hjemmekarantæne, hvis ikke det er nødvendigt.

Er (eller bliver) virksomheden ved lov pålagt at registrere og videregive ansattes (følsomme) personoplysninger, skal virksomhedens naturligvis efterleve dette, og det vil således kunne ske i overensstemmelse med GDPR.

Databeskyttelsesreglerne også gælder på hjemmearbejdspladser. Giv medarbejderne klare retningslinjer for, hvordan de skal agere hjemmefra i forhold til at tilgå dokumenter og systemer indeholdende personoplysninger.

Der skal så vidt muligt stilles en sikker fjernadgang til rådighed, ligesom der bør kunne lagres i de sædvanlige sagsstyringssystemer, således at der ikke lagres oplysninger lokalt på medarbejderens hjemme-PC, der ikke omfattes af virksomhedens overordnede IT-sikkerhed, såsom kryptering, sletning og backup. Hvis der alligevel bliver et behov for at lagre personoplysninger lokalt, skal de pågældende dokumenter krypteres og angives med versionsstyring, så data ikke går tabt. Husk derudover at andre i hjemme ikke må have adgang til PC’en.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende for fysiske dokumenter. Disse skal behandles, så de ikke er tilgængelige for andre i hjemmet, og de skal skaffes af vejen på betryggende vis.

Læs flere tips og forholdsregler på Center for Cybersikkerheds hjemmeside her

Husk oplysningspligten. Den ansatte skal altid være informeret om, hvilke oplysninger der behandles om vedkommende, og hvordan de behandles, herunder om de videregives. Sørg derfor for at orientere den ansatte i den konkrete situation, hvis ikke den pågældende behandling af f.eks. helbredsoplysninger er dækket af den eksisterende privatlivspolitik.

Offentlige og private arbejdsgivere kan efter anmodning fra Statens Serum Institut videregive oplysninger om ansattes personnumre eller lignende oplysninger, der entydigt identificerer ansatte. Oplysningerne gives til Statens Serum Institut med henblik på, at instituttet kan tilbyde de ansatte at få foretaget en undersøgelse af, om de har eller har haft COVID-19.

Statens Serum Institut må alene anmode om oplysningerne, når de ansatte tilhører en målgruppe, som ifølge sundhedsmyndighederne er relevante at teste.

Muligheden for at behandle og videregive oplysningerne findes i bekendtgørelse 1536 af 28.10.2020, som findes her. Videregivelse af personnumre kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven § 11.

I forhold til ansatte på sygehuse mv. kan Regionsrådet, ” … når det er nødvendigt for at forebygge eller hindre udbredelse af smitte af COVID-19, behandle oplysninger om ansattes personnumre eller lignende oplysninger, der entydigt identificerer ansatte, og andre oplysninger, herunder oplysninger om sygsikringsgruppe og egen læge samt dennes ydernummer, med henblik på, at regionsrådene kan tilbyde eller pålægge autoriserede sundhedspersoner og andet relevant personale, som er ansat i sundhedsvæsenet, at få foretaget en undersøgelse af, om de har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)”. Se bekendtgørelse nr. 1911 af 10.12.2020.  

Husk at den ansattes ret til information om behandling af dennes oplysninger (oplysningspligten) også gælder her, hvorfor de ansatte skal oplyses om videregivelsen af deres personnummer og lignende informationer.

Opdateret den 15.12.2020.

B2B-forhold; kontrakter mv.

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds B2B-forhold, det kan være kontrakter, forsikringsforhold, byggeri- og entreprisesager m.v., vil vi meget gerne hjælpe dig og din virksomhed. Kontakt vores COVID-19 team.

Det fremgår ofte af vedtægterne i en forening, at generalforsamlingen skal afholdes inden en given dato eller måneds udgang. Det medfører ikke ugyldighed, hvis man udsætter en generalforsamling f.eks. begrundet i sygdom eller smittefare, så længe medlemmer af foreningen ikke derved på anden måde bliver afskåret fra at varetage deres interesser under generalforsamlingen.

Det kan være muligt at afholde generalforsamlingen digitalt, så den kan afholdes inden for de frister, der er angivet i vedtægterne. Det vil dog som udgangspunkt kræve, at generalforsamlingen har truffet gyldig beslutning om, at fremtidige generalforsamlinger kan afholdes digitalt. Men foreningens medlemmer kan fravige dette ved enstemmig beslutning, og dermed afholde en generalforsamling digitalt uden at det får konsekvenser for de følgende. 

I henhold til selskabsloven skal ordinær generalforsamling i et kapitalselskab afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen herfor i årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indsendes til og modtages af Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, hvilket betyder, at generalforsamlingen skal afholdes inden udgangen af maj. Overskrides fristen, kan det medføre bøder, uanset grunden til at generalforsamlingen blev udsat.

Selskabsloven indeholder også hjemmel til, at generalforsamlinger på visse betingelser kan afholdes elektronisk. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at fremtidige generalforsamlinger kan afholdes digitalt. Lovreguleringen er ikke til hinder for, at det formløst kan besluttes at afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis samtlige kapitalejere konkret har givet samtykke hertil.

I foråret 2020 blev der endvidere indført hjemmel til, at et selskab fik mulighed for at beslutte, at generalforsamlingen o.l. kan afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde – også selvom det ikke fremgår af virksomhedens vedtægter. Der kan altså være tale om en fuldstændig elektronisk generalforsamling. Denne mulighed gælder også i 2021. Se bekendtgørelse af 29.12.2020 her.

I foråret blev der desuden indført en mulighed for at forlænge fristen for at indberette regnskaber til Erhvervsstyrelsen, hvor det ikke var muligt at afholde generalforsamlingen.

Visse virksomheder kan grundet corona/covid-19-situationen fortsat få forlænget fristen for indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

På nuværende tidspunkt er fastsat bestemmelser for følgende:

  • Virksomheder med regnskabsår, der afsluttes i perioden fra den 31.10.2019 til og med den 30.4.2020, får forlænget indberetningsfristen med 3 måneder.

  • Virksomheder, der har været berørt af de særlige restriktioner i Nordjylland i november 2020, og hvis regnskabsår afsluttes den 30.6.2020, kan få forlænget fristen med 1 måned til den 31.12.2020.

  • Virksomheder med væsentlige udenlandske aktiviteter, og hvor regnskabsåret afsluttes i perioden 1.5. til 30.7.2020, kan få forlænget fristen til den 31.12.2020.

  • Virksomheder, der anvender muligheden i årsregnskabslovens § 112, og hvis regnskabsår afsluttes i perioden fra den 31.1.2020 til og med den 30.7.2020, kan få forlænget fristen til den 31.12.2020.

  • Fristen for anmeldelse af omlægning af regnskabsår er forlænget med 3 måneder, for virksomheder hvis regnskabsår afsluttes i perioden fra den 31.10.2019 til og med den 30.4.2020.

Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her.

Opdateret den 6.1.2021.

Sundhedsmyndighederne har opfordret til, at restaurationsbranchen indfører frivillig registrering af gæsternes kontaktoplysninger til brug for smitteopsporing. Datatilsynet er i den forbindelse kommet med en række gode råd til, hvordan det kan gøres inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne;

  • Lad det være frivilligt: Det skal være den enkelte gæsts valg, om vedkommende ønsker at registrere sine oplysninger. Og det skal være reelt frivilligt – det vil sige, at der ikke må være nogen ulempe for gæsten ved ikke at gøre det.

  • Oplys om formålet: Gør det klart for gæsterne, hvad der registreres, hvad det skal bruges til, og hvor længe det opbevares. Hvis man benytter sig at f.eks. et online-bookingsystem, bør man også her oplyse om, hvis oplysningerne fra bookingen vil kunne blive brugt til smitteopsporing.

  • Registrer kun det nødvendige: Der vil normalt være tale om navn, kontaktoplysninger og det tidsrum, man har opholdt sig på restauranten - og afhængig af lokalets størrelse evt. også, hvor man har siddet henne.

  • Pas på oplysningerne: Sørg for, at uvedkommende ikke får adgang til de oplysninger, der bliver registreret.

  • Brug ikke oplysningerne til andet: Oplysningerne må kun bruges til smitteopsporing efter behov – og ikke til f.eks. efterfølgende markedsføring eller andre formål.

  • Slet oplysningerne løbende: Når oplysningerne ikke længere er relevante ift. smitteopsporing, skal de slettes.

Hent også råd og vejledning til registrering af restaurationsgæster på Datatilsynets hjemmeside.

Forslag til samtykketekst, som restaurationer kan anvende, hvad enten de indsamler oplysningerne manuelt eller elektronisk - se mere her.

Siden er opdateret den 16.9.2020.

Udgør COVID19 stadig en force majeure-begivenhed?

Force majeure er betegnelsen for ekstraordinære og upåregnelige begivenheder, der er uden for en virksomheds kontrol, og som samtidig konkret er til hinder for, at virksomheden kan opfylde sine forpligtelser. Skyldes manglende levering force majeure, er virksomheden ikke ansvarlig for det tab, manglende opfyldelse måtte medføre hos en køber, så længe force majeure-begivenheden varer.

Hvorvidt COVID19-pandemien kan betragtes en force majeure-begivenhed og således medføre ansvarsfrihed afhænger af tre forhold:

1) Kunne virksomheden forudse på aftaletidspunktet, at COVID19-tiltag ville kunne forhindre opfyldelse af kontrakten?

2) Var tiltagene en ydre og udefra kommende omstændighed?

3) Gjorde tiltagene det umuligt at ”levere” den aftalte ydelse?

Det sidstnævnte krav om umulighed betyder, at det skal være umuligt for alle leverandører at levere den pågældende ydelse. Der skal være såkaldt artsumulighed.

I tiden lige efter hele verden begyndte at lukke ned, var der formentlig mange forhindrede/forsinkede leveringer, der opfyldte alle 3 ovenstående betingelser, og derfor kunne karakteriseres som force majeure-situationer.

Det er Focus Advokaters vurdering, at dette har ændret sig efterhånden, som virksomheder har haft lejlighed til at tilpasse sig situationen, og verden er ved at lukke op igen. Man kan således sagtens forestille sig, at leverancemuligheder, der tidligere var lukket, nu er åbnet igen.

Der ingen tvivl om, at aftaler, der indgås på nuværende tidspunkt, ikke vil kunne undgå ansvar ved manglende opfyldelse med henvisning til COVID19 som force majeure. Årsagen er, at virksomheder nu er eller bør være klar over, at opfyldelse kan blive forhindret af COVID19-tiltag, og at en hindringen således ikke længere opfylder pkt. 1 oven for. Såfremt man som leverandør vil undgå at ifalde et ansvar for manglende opfyldelse på grund af COVID19-tiltalg, er det derfor vigtigt, at man tager et skriftligt forbehold herfor i aftalen.

Focus Advokat foreslår følgende formulering i denne forbindelse: ”[Virksomheden] er i enhver henseende ansvarsfri for manglende eller forsinket levering, der direkte eller indirekte skyldes COVID19.” Der er her tale om en standardformulering, og konkrete forhold kan gøre, at formuleringen ikke er velegnet.

Det er altid en konkret vurdering, hvorvidt en virksomhed kan undgå ansvar for forsinket levering med henvisning til force majeure. I den forbindelse vil det have afgørende betydning, hvad der er aftalt og hvornår, aftalen er indgået. Såfremt aftalen indeholder en force majeure-klausul, og denne specifikt nævner epidemier, karantæner eller lignende som force majeure-begivenheder, vil dette tale for, at der er tale om en force majeure-situation. Det er desuden afgørende, hvorvidt det er muligt at skaffe den forsinkede/manglende vare fra anden side.

En køber vil dog aldrig kunne nægte eller tilbageholde betaling med henvisning til force majeure på købers side. Baggrunden herfor er det simple, at man fortsat godt kan betale. Man er dog som køber naturligvis ikke er forpligtet til at betale, førend man har modtaget sin ydelse fra sælger, medmindre andet følger af aftalen.

Opdateret 24. april 2020.

Force majeure omhandler også i entrepriseforhold omstændigheder, hvor entreprenørens arbejde er helt upåregneligt umuliggjort. I force majeure-situationer har både entreprenøren og bygherren ret til tidsfristforlængelse, men ingen af parterne har krav på betaling af erstatning eller godtgørelse.

Entreprenøren eller bygherren skal dokumentere, om risiko for spredning af COVID-19 har berettiget til tidsfristforlængelse. En stor del af ydelserne i entrepriseforhold kan skaffes fra andre leverandører, eller arbejdet kan udføres af andre medarbejdere, end de der er syge/hjemsendte. Det kan derfor være svært at dokumentere, at der foreligger force majeure.

Hvis der til gengæld er udstedt et påbud fra en myndighed, der forhindrer byggeriets drift, vil entreprenøren kunne kræve tidsfristforlængelse og godtgørelse.

Både entreprenører og bygherre skal forsøge at begrænse deres tab og foretage de fornødne foranstaltninger til at imødegå eventuelle problemer ved fortsættelsen af byggeriet.

Hvis COVID-19 situationen forhindrer levering af materialer, bør entreprenøren indhente bygherrens anvisninger, hvorvidt der skal anvendes andre materialer i stedet. Det kan have betydning for entreprisesummen og reguleringen heraf.

Hvorvidt en erhvervsdrivende kan opnå forsikringsdækning for tab forårsaget af COVID-19, vil afhænge meget konkret af hvilken forsikring, den erhvervsdrivende har tegnet, herunder det konkrete forsikringsselskabs forsikringsvilkår. For at få afklaret alle muligheder for at opnå forsikringsdækning, bør tegnede forsikringer og forsikringsbetingelser derfor gennemgås i virksomheden.

Den erhvervsdrivende vil eksempelvis i nogle tilfælde kunne anvende sin ansvarsforsikring, såfremt vedkommende bliver mødt med et erstatningskrav eksempelvis for manglende opfyldelse af en kontraktforpligtelse, der skyldes COVID-19. Som udgangspunkt er driftstab som følge af aflysning mv. ikke dækket; men det kan afhænge af hvilken forsikring virksomheden har tegnet, herunder de konkrete forsikringsvilkår om et tab som følge af COVID-19 er dækket.

Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at forsikringsselskaber i forhold til forskellige dækninger kan have fraskrevet sig dækning for tab, der skyldes epidemier, karantæner eller isolationer. Forsikringsselskabet dækker ligeledes ikke i tilfældet af force majeure.

Såfremt den erhvervsdrivende vil gøre brug af sine forsikringer i forbindelse med COVID-19, er det ligeledes vigtigt, at den erhvervsdrivende er i stand til at dokumentere sit tab samt at kunne dokumentere, at det pågældende tab skyldes COVID-19.

For at forebygge spredning af coronavirus/covid-19 er der indført restriktioner for, hvem der må krydse de danske grænser. Vær opmærksom på, at rejserestriktionerne løbende kan ændres.

Se løbende opdateringer her.

Og på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

Særligt for erhvervsrejsende har myndighederne udstedt denne vejledning.

Opdateret den 21.8.2020.

Alle offentlige kontrakter med en værdi, der overstiger de fastsatte tærskelværdier, skal sendes i udbud i henhold til reglerne fastsat i udbudsloven ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Det følger af udbudslovens kapitel 2. I visse tilfælde kan der ved akutte behov gives ordregiver mulighed for at kontakte en leverandør direkte for at indgå en leveringsaftale.

Læs også vores nyhedsbrev om tidsfristforlængelser mv. i udbudsprocesser her.

Som følge af COVID-19 kan leverandørerne opleve udfordringer med levering i henhold til den vundne kontrakt. Dette gælder også rammeaftaler.

Der kan være tale om en force majeure-situation (læs nærmere om force majeure ovenfor under B2B). Hvis der er tale om force majeure, er leverandøren ikke forpligtet til at levere i henhold til aftalen. Ordregiveren kan dog fortsat have et konkret behov for leverancen. 

I sådanne tilfælde kan der være mulighed for at ændre kontrakten, så længe at der ikke sker ændring af grundlæggende elementer i kontrakten. Er der tale om ændring af grundlæggende elementer, skal der som udgangspunkt gennemføres en ny udbudsprocedure. Dette følger af udbudslovens §§ 178 - 184.

For at kunne ændre kontrakten, kræver det dog, at ordregiveren indgår en aftale med leverandøren om det. Ordregiveren har derfor ikke ret til at ændre kontrakten, uden at leverandøren godkender det.

Læs også vores nyhedsindlæg om ændring af udbudte kontrakter efter udbudsloven mv. her.

Det suverænt vigtigste vilkår for enhver M&A-handel er købesummens størrelse, og hvordan den fastsættes. Købesummen på en virksomhed kan fastsættes på flere måder, ofte under inddragelse af bl.a. følgende forhold:

  1. Balancen (egenkapitalen)
  2. Størrelse på goodwill
  3. Hvilke resultater virksomheden forventes at kunne generere over en given periode, hvilket er styrende for en købesum baseret på en nutidsværdi og
  4. Om købesummen skal låses til et bestemt beløb med få eller ingen muligheder for, at sælger kan råde over virksomhedens formue indtil overtagelsesdagen (fixed price/locked box), eller modsat om købesummen skal opgøres foreløbigt og fastlægges efter overtagelsesdagen, når køber og sælger har mulighed for at fastlægge værdierne pr. overtagelsesdagen nøjagtigt (closing accounts).

Købesummen er typisk kædet sammen med target-virksomhedens drift. Enhver positiv eller negativ ændring i selskabets drift vil almindeligvis have en indvirkning på købesummens endelige størrelse. Eftersom COVID-19 for de fleste virksomheder har betydelig indvirkning på driften, er der grund til udvise særlig agtpågivenhed for både sælger og køber, når det overvejes, hvordan købesummen for virksomheden skal fastlægges. Parterne bør særligt forholde sig til, om der overhovedet skal tages hensyn til virussens indvirkning på virksomhedens drift, når købesummen fastlægges, fordi COVID-19 er en ekstraordinær begivenhed, som ikke belyser target-virksomhedens normale drift.

Er parterne modsat i en situation, hvor vilkår vedrørende købesummen allerede er fastlagt og aftalt mellem parterne, opstår spørgsmålet om, hvorvidt parterne kan komme ud af aftalen på grund af COVID 19. Nærmere herom nedenfor.

For sælger er det især interessant, om køber vil være i stand til at betale købesummen for target-virksomheden. Overtagelsesdagen indtræder typisk noget senere, efter selve aftalen er underskrevet, eksempelvis 6 måneder efter den dag aftalen indgås. Sælger bør derfor overveje at få en form for sikkerhed for betaling af købesummen i fremtiden, særligt hvis en stor del af købesummen skal finansieres af tredjemand.

For sælger er det endvidere væsentligt at være opmærksom på, hvad sælger forpligter sig til at levere til køber som led i overdragelsen. Typisk vil sælger forpligte sig til at foretage såkaldte ”closing deliveries” på overtagelsesdagen. Disse leverancer vil ofte være afhængig af tredjemand, og sælger vil således ikke altid råde over disse leverancer. En leverance kan for eksempelvis bestå i en tilladelse fra myndigheder. Jo mere sælger påtager sig at levere på overtagelsesdagen, som sælger ikke har vished for at kunne på tidspunktet for aftalens indgåelse, desto større risiko påtager sælger sig for, at opfyldelse af forpligtelserne svigter, hvilket kan give køber mulighed for at bryde af på handlen senere.

For køber er det også væsentligt at afklare, om købesummen stadig vil kunne betales. Køber bør genbesøge evt. aftaler med finansieringspartnere og andre, som medvirker til at finansiere købesummen.

Hvis køber og sælger har aftalt en såkaldt MAC-klausul (Material Adverse Change), og køber eksempelvis må konstatere, at købesummen for virksomheden ikke vil kunne betales, eller at handlen ikke længere har interesse generelt, fordi køber måske har behov at koncentrere sig om sin egen virksomhed, kan køber overveje at bringe MAC-klausulen i spil. En MAC-klausul betyder, at køber kan træde tilbage fra handlen, hvis der indtræder en begivenhed, som har væsentlig betydning for target-virksomhedens værdi eller dens økonomiske forhold i øvrigt. Hvorvidt COVID-19 er en Material Adverse Change-begivenhed, som gør, at klausulen kan bringes i anvendelse, afhænger af ,hvordan klausulen er udformet, herunder særligt om den kun inddrager forhold, som konkret påvirker target-virksomheden, eller om den også inddrager forhold, som har en generel negativ virkning på det marked, som target-virksomheden opererer i. Køber skal være opmærksom på, at anvendelse af en MAC-klausul indebærer en sædvanlig standpunktsrisiko for køber og kan være misligholdelse, hvis ikke betingelserne for at bruge klausulen er opfyldt. Køber bør derfor overveje de potentielle konsekvenser af at bruge MAC-klausulen. Køber bør i øvrigt være opmærksom på, om der i bankgarantier og andre finansieringstilsagn til finansiering af købesummen indgår MAC-klausuler, som en finansieringspartner potentielt kan bruge til at undgå at finansiere købesummen.

COVID-19 vil utvivlsomt have en negativ effekt på de fleste virksomheder, herunder virksomheder som er genstand for en virksomhedshandel. Hvis parterne har indgået overdragelsesaftale, og parterne ikke bliver enige om at genforhandle aftalen på grund af den ekstraordinære begivenhed, som COVID-19 er, kan man forestille sig, at enten køber eller sælger kan have et ønske at komme ud af handlen, eksempelvis under på-beråbelse af force majeure.

Force majeure-begivenheder og deres betydning for kontrakten kan være reguleret nærmere i selve kontrakten, og i disse situationer er det kontraktens vilkår, som er bestemmende, og som parterne må henholde sig til.

Er force majeure ikke reguleret i aftalen, er det muligt at påberåbe sig force majeure som et alment gældende juridisk princip, men kravene hertil er meget høje, herunder skal det være umuligt at gennemføre overdragelsen. Der vil kun sjældent foreligge en sådan umulighed; begivenheden vil oftest blot gøre det ufordelagtig for typisk én af parterne at gennemføre handlen. Er det et spørgsmål om økonomi – for sælger, at købesummen bliver reduceret væsentligt på grund af virkningerne af COVID-19, eller for køber, at købesummen bliver meget byrdefuld for køber at finansiere – er dette som udgangspunkt hver parts eget problem, idet hver part bærer risikoen for egen økonomi.

I stedet kan parterne overveje, om de vil gøre gældende, at der er bristende forudsætninger/hardship i aftaleforholdet, men en gennemgang af dansk retspraksis viser, at kravene til at komme igennem med den slags synspunkter ligeledes er meget høje.

Parterne skal også være opmærksomme på, at force majeure er et alment gældende juridisk princip under dansk ret. Er der derimod tale om en transaktion, som er underlagt en fremmed retsorden, kan situationen være anderledes, og parterne opfordres da til at søge rådgivning fra juridiske rådgivere, der kender den pågældende retsorden. I den sammenhæng skal vi blot bemærke, at force majeure/major force ikke er et anerkendt juridisk begreb verden over.

I lyset af det netop nævnte, vil det i en aktuel aftaleforhandling være oplagt for køber, at få aftalt en MAC-klausul, som under alle omstændigheder giver mulighed for at komme ud af handlen igen på et senere tidspunkt. Dette vil selvsagt ikke være gratis, idet modparten forventeligt vil forlange en betydelig kompensation, et såkaldt break fee, for et så byrdefuldt et vilkår.

Ledelsesmedlemmers erstatningsansvar vurderes efter den almindelige culparegel, der tager udgangspunkt i, om den udviste adfærd kan siges at være uforsvarlig i den givne situation, samt efter ”The Business Judgement Rule”, hvor der ikke pålægges et ledelsesansvar for dispositioner, som ledelsen på et oplyst grundlag skønnede var forretningsmæssigt forsvarligt. Når ledelsens ansvar skal bedømmes er der imidlertid forskel på, hvorvidt virksomheden er lukningstruet eller ej.

Såfremt virksomheden ikke er lukningstruet, vil ledelsen som hovedregel ikke blive erstatningsansvarlig, hvis beslutninger, som følge af COVID-19, er fortaget på et oplyst grundlag og i virksomhedens interesse.

Såfremt virksomheden er lukningstruet, herunder ikke vil kunne opretholde et forsvarligt likviditetsgrundlag på trods af hjælpepakker mv., må ledelsen ikke videreføre virksomheden, såfremt dette vil medføre tab for virksomhedens kreditorer. Såfremt dette ikke iagttages, vil ledelsesmedlemmerne kunne blive ansvarlige for kreditorernes tab.  

Grundet den uforudsigelige udvikling af situationen, vil grænserne for, hvornår en disposition ikke længere er forsvarlig, være svære at klarlægge, hvilket i første omgang taler i mod pålægges af ansvar.

De danske og europæiske konkurrenceregler har til formål at fremme konkurrencen til gavn for samfundets effektive ressourceanvendelse. I en tid, hvor særligt visse af samfundets ressourcer (håndsprit, værnemidler, mm.) oplever en stærk stigning i efterspørgslen uden udbuddet følger med i samme tempo, er netop konkurrencereglerne afgørende for, at disse ressourcer anvendes mest effektivt og dermed kommer virksomhederne, sundhedsvæsenet og forbrugerne til størst mulig gavn. Konkurrencereglerne gælder da også i krisetider.

Konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har mandag d. 23.3.2020 meddelt, at styrelsen også under COVID-19 udbruddet, vil håndhæve brud på konkurrencereglerne, og vil særlig prioritere efterforskning af ulovlige aftaler og adfærd, der udnytter den ekstraordinære situation på markedet i øjeblikket, f.eks. ved at virksomheder koordinerer priser, aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig eller udveksler forretningsstrategier og på den måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere situation end hvad der ellers følger af COVID-19 pandemien.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også prioritere efterforskning af dominerende virksomheders misbrug, f.eks. hvis en dominerende virksomhed udnytter krisen til at prissætte kritiske produkter urimeligt højt. Læs her nyhedsindlæg om ny dom om urimeligt høje priser i forbindelse med udnyttelse af en leveringskrise. En virksomhed er dominerende, hvis den nyder en signifikant grad af markedsmagt eller evne til at operere uden konkurrencepres fra konkurrenter. Vurderingen af, om en virksomhed er dominerende er dynamisk og afhænger således af markedsvilkårene, og en virksomhed, der under normale omstændigheder (f.eks. uden COVID-19) ikke er dominerende, kan konkret være dominerende i kraft af de aktuelle markedsforhold. Alle virksomheder, og særligt virksomheder der sælger kritiske produkter, bør derfor nøje overveje om virksomheden er dominerende, og overveje sin pris- og salgsstrategi derefter.

Omvendt vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke af egen drift efterforske sager, hvor virksomheder har indgået samarbejder, der har til formål at forsøge at afhjælpe krisens værste følger, f.eks. samarbejder for at sikre et stabilt udbud af kritiske produkter, samarbejder for at undgå hamstring, så der er varer nok til alle samt samarbejder for at sikre forsyningssikkerheden.

Fusionskontrol

Også på fusionsområdet er konkurrencereglerne berørt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal vurdere alle større fusioner, og beslutte om fusionen skal godkendes eller forbydes, og styrelsen er normalt underlagt nogle faste, lovbestemte perioder til at foretage denne vurdering. Som følge af regeringens foranstaltninger, for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, har erhvervsministeren udstedt en bekendtgørelse, der medfører, at de lovbestemte frister ekstraordinært afbrydes i 14 dage. Afbrydelsen skyldes blandt andet, at det er vanskeligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at indhente oplysninger hos fusionsparternes kunder og konkurrenter, der normalt spiller en vigtig rolle i styrelsens kontrol af de anmeldte fusioner. Hvis styrelsen ikke har mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger, er der risiko for, at konkurrencefremmende fusioner bliver forbudt, mens konkurrencebegrænsende fusioner godkendes.

Statsstøtte

Også statsstøtteområdet er berørt af COVID-19. De danske statsstøtteregler viger for al national lovgivning, der hjemler støtte til virksomheder, hvorfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rolle i statsstøtteretlige spørgsmål som følge af COVID-19 er begrænset. EU-Kommissionen, der administererer og håndhæver EU’s statsstøtteregler, og dermed også skal godkende Danmarks hjælpepakker til danske virksomheder, har vedtaget midlertidige rammebestemmelser så EU’s medlemsstater kan udnytte statsstøttereglerne til fulde med henblik på at støtte medlemsstaternes økonomi.

Likviditetsproblemer

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds likviditet, vil vi meget gerne hjælpe. Kontakt vores COVID-19 team.

Uden for en rekonstruktions- eller en konkurssituation står det den enkelte virksomhed frit for hvilke regninger, der skal betales til forfaldstid.

Såfremt forfaldne regninger ikke betales, foreligger der som udgangspunkt misligholdelse af den underliggende aftale. En sådan misligholdelse kan give en kreditor ret til at ophæve aftalen, såfremt misligholdelsen er væsentlig, og eventuelt til at fremsætte krav om erstatning, samt – hvis det er aftalt – krav på renter. Risikoen ved manglende betaling er således primært, at der kan opstå yderligere krav – og eventuelt at fremtidige leveringer vil blive stoppet. Dernæst er der risiko for, at kreditor vil forsøge at inddrive sit krav ved at tage det til inkasso. Det kan føre til yderligere omkostninger og i sidste ende en tur i fogedretten eller en begæring om konkursbehandling.

Når en virksomhed oplever likviditetsproblemer, der ikke blot er forbigående, indskrænkes virksomhedens dispositionsfrihed i et vist omfang af konkurslovens regler, der således kan få betydning for, hvis virksomheden senere går konkurs. Det kaldes omstødelse, og omstødelse medfører, at en betaling eller andre handlinger foretaget af eller over for virksomheden tilsidesættes, fordi dispositionen samlet set er skadelig for virksomhedens kreditorer. Det vil sige, at hvis man betaler en kreditor, men ikke andre, kan det under en senere konkurs føre til, at den pågældende kreditor må afgive betalingen tilbage til konkursboet. Det er væsentligt at søge rådgivning i denne situation.

Man må gerne fortsat betale sine sædvanlige kreditorer og i øvrigt foretage betalinger, forudsat at disse er driftsmæssigt begrundet, ligesom virksomheden er berettiget til at foretage betalinger, der er nødvendige for at afværge tab.

Ved likviditetsproblemer i både kortere og længerevarende perioder anbefales det altid, at man hurtigst muligt kontakter kreditor med henblik på at opnå en afdragsordning eller få henstand. Der er ingen regler, der forhindrer det direkte. Hvis kravet er endt i fogedretten, kan retten i nogle tilfælde fastsætte en afdragsordning.

Såfremt man undlader at tage kontakt til kreditor med henblik på at opnå henstand eller en afdragsordning, vil man i forbindelse med kravets overgivelse til inkasso oftest modtage et krævebrev ledsaget af et udkast til et ”frivilligt forlig”, hvor skyldneren ved sin underskrift erkender at skylde det krævede beløb, som typisk udgøres af hovedstol samt morarenter tillagt inkassoomkostninger, som typisk reduceres såfremt skyldneren underskriver forliget.

Fordelene for skyldneren i sådanne tilfælde er, at vedkommende slipper billigere rent omkostningsmæssigt, ligesom han ofte gennem forliget opnår henstand med betaling i form af en afdragsordning. Modsat opnår kreditor den fordel, at vedkommende med det underskrevne forlig, der indeholder en skylderkendelse, og såfremt det i øvrigt opfylder betingelserne for et udlægsfundament, undgår at skulle erhverve dom over skyldneren eller betalingspåkrav med påtegning for beløbet, såfremt skyldneren misligholder afdragsordningen.

Ved at tage kontakt til kreditor tidligt, undgår man således unødigt fordyrende inkassoomkostninger og retsafgifter til fogedretten, ligesom man via en tidlig kontakt oftest kan opnå en afdragsordning med et lignende eller bedre indhold, end man ville blive tilbudt i forbindelse med sagens overgivelse til et inkassobureau.

De forskellige tiltag, som den enkelte virksomhed kan iværksætte for at imødegå en eventuel svigtende betalingsevne hos kunderne, afhænger af blandt andet af, hvorvidt der er tale om en virksomhed, der hovedsageligt afsætter sine produkter B2B eller B2C, ligesom det afhænger af den pågældende branche, hvori virksomheden opererer.

Købelovens bestemmelser om retten til at kræve ydelse mod ydelse knæsætter den formodningsregel, at der uden aftale om andet foreligger et kontantkøb, hvor der sker samtidig udveksling af henholdsvis varer og betaling. Der er imidlertid intet til hinder for, at dette udgangspunkt fraviges ved aftale, eksempelvis således at køber giver henstand med levering af salgsgenstanden. I sådanne tilfælde foreligger der et prænumerationskøb, i daglig tale kaldet et køb med forudbetaling.

Såfremt virksomheden som følge af de nuværende tilstande bliver bekymret for kundernes betalingsevne, er det således muligt, at fremtidige købsaftaler indgås som prænumerationskøb, hvor køber erlægger købesummen, inden sælger overleverer salgsgenstanden. Lignende aftaler kan indgås for så vidt angår tjenesteydelser.

Derudover findes en række kreditsikringsinstrumenter, som virksomheden kan benytte sig af, herunder ejendomsforbehold i det solgte samt forskellige former for kontraktspant. Også i forhold til disse sikringsinstrumenter er det imidlertid vigtigt at kende virksomhedens kunder og produktkatalog, idet reglerne er forskellige alt afhængigt af, om virksomheden afsætter sine produkter B2B eller B2C, ligesom produkterne kan være afgørende for hensigtsmæssigheden af en aftalt panteret. Idet den optimale kreditsikringsstruktur afhænger af de konkrete omstændigheder, den enkelte virksomhed og dennes kunder, anbefales det altid at søge kyndig rådgivning herom, inden eventuelle initiativer iværksættes.

En medarbejder, der er berettiget til at få løn, og som ikke har fået løn på normalt forfaldstidspunkt, vil kunne indgive en konkursbegæring mod arbejdsgiveren. Ofte vil lønmodtageren gøre dette i samarbejde med sin fagforening – og det vil oftest ske hurtigt efter lønnen skulle være udbetalt. Det skyldes, at medarbejderen skal sikre sig, at lønnen er dækket af Lønmodtagernes Garantifond ved arbejdsgivers konkurs.

Det forhold, at arbejdsgiver kan få lønkompensation fra staten, er ikke nok til at forhindre, at arbejdstageren kan indgive konkursbegæring og få virksomheden erklæret konkurs, hvis betingelserne er opfyldt. Der kræves en specifik aftale om henstand og ofte en dialog med fagforeninger, for, at det er muligt at undgå, at medarbejderne indgiver konkursbegæring, hvis de ikke får udbetalt den løn, som de er berettiget til.

En lønmodtager kan få dækket sin løn helt eller delvist af Lønmodtagernes Garantifond (LG) i tilfælde af arbejdsgivers konkurs. I forbindelse med den nuværende situation er det relevant, om en aftale om midlertidig nedsættelse af løn påvirker kravet mod LG. Spørgsmålet er ikke afklaret i forbindelse med det lovforberedende arbejde vedr. de nyligt vedtagne hastelove.

Efter konkursretlige regler og grundsætninger, kan en arbejdsgiver og en lønmodtager ikke indgå aftale om, at lønmodtageren skal kunne anmelde et større krav i arbejdsgiverens senere konkursbo end det krav på løn og andet vederlag, som lønmodtageren kan kræve betalt af arbejdsgiveren, medens arbejdsgiveren ikke er under konkursbehandling.

Konkursboet skal heller ikke hverken opnå en bedre eller dårligere retsstilling end arbejdsgiveren havde.

Udgangspunktet er således, at konkursboet indtræder i de rettigheder og forpligtelser som påhvilede arbejdsgiveren, og en refleksvirkning heraf er, for så vidt angår lønmodtagere, at LG kan gøre selvsamme aftale om lønnedgang gældende mod lønmodtageren.

Lønmodtagernes krav på erstatning for manglende løn fra LG skal således opgøres, som hvis arbejdsgiver ikke var gået konkurs, hvilket betyder, at aftaler om lønnedgang også er gældende i forhold til LG, hvorfor lønmodtagerens krav skal opgøres i overensstemmelse med den aftalte tidsbegrænsede lønnedgang.

Som led i hjælpepakkerne til erhvervslivet er lovgivningen vedrørende indbetalingsfrister for skat og moms ændret for at give mulighed for at understøtte store virksomhedernes likviditet. Lovændringerne betyder, at betalingsfristen vedrørende indeholdt AM-bidrag, A-skat og moms udskydes i foråret 2020. Betalingsfristen for store virksomheders momsbetaling forlænges med 30 dage for 3 månedlige rater, gældende for betalingerne for marts, april og maj. Dette gælder for store virksomheder. Store virksomheder er i den forbindelse defineret som virksomheder med en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. 50.000.000, hvilke afregner moms månedligt.

Momsbetalingen for små og mellemstore virksomheder udskydes også ved at sammenlægge to afgiftsperioder. Det betyder, at betalingsfristen for den første afgiftsperiode (1. halvår 2020) udskydes, så den svarer til betalingsfristen for den anden afgiftsperiode (2. halvår 2020). Små virksomheder skal dermed først betale moms den 1.3.2021, mens mellemstore virksomheder først skal betale den 1.9 i år.

Virksomhederne vil få negativ moms udbetalt som vanligt, hvis de angiver efter afgiftsperiodens udløb.

Derudover er betalingsfristen for B-skat udskudt. Det vil især styrke likviditeten for selvstændigt erhvervsdrivende. Konkret betyder det, at den betalingsfrist, som ellers lå den 20.4.2020, flyttes til den 20.6.2020, mens fristen den 20.5.2020 udskydes til den 20.12.2020. Dermed bliver april og maj helt fri for betaling af B-skat. Selvstændigt erhvervsdrivende kan derudover selv reducere deres B-skattebetaling for resten af 2020, hvis de på SKAT.dk nedsætter deres forventede indtjening for 2020.

Læs også vores nyhedsindlæg fra marts om likviditetspressede virksomheder her, hvor der er eksempler på beregning af tidsfristerne mv.

Virksomheder, der ikke, som følge af pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, har indbetalt A-skat og am-bidrag for marts, og som straks efter hindringens ophør foretager betaling, kan ansøge Skattestyrelsen om fritagelse for renter og gebyrer, som virksomheden normalt ville skulle betale. Virksomheden skal ansøge ved at udfylde kontaktformular på TastSelv. Der kan først ansøges, når coronasituationen er normaliseret, og når den forfaldne A-skat og am-bidrag for marts faktisk betales. Fritagelsen gælder i hvert fald de brancher, som har fået påbud om at lukke i forbindelse med corona.

En økonomisk ekspertgruppe, som regeringen havde nedsat, foreslog den 27.5.2020, at der skulle ske en mere lempelig tilbagevenden til normale betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.

Lovgivningen er efterfølgende ændret, således at betalingsfrister mv. er yderligere udskudt for resten af 2020 og 2021. Lovteksten er her.

Oversigt over de nye betalingsfrister kan findes her.

Opdateret den 21.8.2020.

I december har Skatteministeren fremsat forslag til en ny ordning, som skal give små og mellemstore virksomheder mulighed for at få rentefrie lån, som svarer til betalingen af A-skat og AM-bidrag i januar 2021. Forslaget kommer på baggrund af COVID-19-krisens fortsatte indvirkning på virksomhedernes likviditet. Folketinget besluttede i efteråret at genåbne muligheden for at søge om rentefrie lån svarende til angivet moms eller lønsumsafgift (låneordningen, hvor virksomheder har kunnet få udbetalt allerede indbetalt moms og lønsumsafgift efter ansøgning som et rentefrit lån, blev genåbnet for anmodninger i perioden den 17.11.2020 til den 18.12.2020. Tilbagebetalingstidspunktet for alle lån i ordningen blev udskudt fra den 1.4.2021 til den 1.11.2021, og perioden, hvor loftet over skattekontoen midlertidigt var suspenderet, blev forlænget til den 1.11.2021).

 

Den ny låneordning til små og mellemstore virksomheder giver små- og mellemstore virksomheder mulighed for at få udbetalt et rentefrit beløb svarende til den A-skat og det AM-bidrag, som virksomheden skal afregne den 18. og 29.1.2021. Lånet skal tilbagebetales senest den 1.11.2021.

 

Skatteministeriet har meddelt, at det forventes, at der vil blive åbnet for muligheden for at søge om lånene i februar 2021. Virksomheder, der ønsker at gøre brug af lånene, skal derfor stadig afregne A-skat og AM-bidrag i januar 2021. I februar 2021 forventes det så at blive muligt at søge om tilbagebetaling af den afregnede A-skat og AM-bidrag som et rentefrit lån, der skal indfries den 1.11.2021.

 

Midlertidig afskaffelse af loftet på skattekontoen:

Virksomhederne indbetaler skat og moms til skattekontoen, og loftet over indestående på skattekontoen er midlertidigt hævet fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. De fleste virksomheder, som ikke er likviditetsbegrænsede, kan dermed forsætte med at indbetale skat og moms efter de normale betalingsfrister og dermed ikke få større bankindeståender end ellers. For store virksomhederne kan loftet dog udgøre en begrænsning i forhold til, hvor meget de kan indbetale, hvilket kan udgøre en utilsigtet belastning. Den midlertidige afskaffelse af loftet på skattekontoen i perioden fra den 4.5.2020 til den 1.4.2021 betyder, at selv om betalingsfristerne for indeholdt A skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms mv. er udskudt, kan alle virksomhederne indbetale efter de normale betalingsfrister.

 

Opdateret den 21.12.2020.

Skatteministeriet har oplyst, at oplysningsfristen (selvangivelsesfristen) for alle skatteydere forlænges frem til 1. september 2020. Det sker for at give revisorerne bedre mulighed for at hjælpe virksomhederne med at håndtere de akutte udfordringer, som COVID-19 har udløst. Læs mere her.

Regeringen har, som anført ovenfor, som følge af udbruddet af COVID-19 iværksat mange og omfattende tiltag. For at afbøde konsekvenserne i et givent omfang for erhvervslivet, kan myndighederne iværksætte forskellige støtteordninger eller individuel støtte. En sådan støtte skal dog være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

EU’s statsstøtteregler kræver, at enhver støtte til virksomheder, der ikke har helt generel karakter (selektiv støtte) skal anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen, inden støtten tildeles og udbetales. Støtte kan både være betalinger til virksomhederne, udskydelse af skyldige betalinger, skattenedsættelser eller –fritagelser mv. Alle foranstaltninger, der tilfører virksomheden en værdi, eller letter en økonomisk byrde på virksomheden, kan opfylde støttebegrebet. Sådanne foranstaltninger skal dermed anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen forud for udbetaling.

De tiltag, regeringen har igangsat og varslet, kan dermed risikere at udgøre statsstøtte, medmindre tiltagene bliver af helt generel karakter, og således kan udnyttes af hele erhvervslivet.

Statsstøttereglerne omfatter også støtte fra decentrale myndigheder, f.eks. regioner eller kommuner samt fra statsligt eller kommunalt ejede virksomheder.

EU’s statsstøtteregler rummer flere muligheder for at støtte, som igangsat og varslet af regeringen kan godkendes. F.eks. er der mulighed for at yde støtte til nødlidende virksomheder under nærmere omstændigheder. Det er dog en konkret vurdering, foretaget af EU-Kommissionen, om den konkrete støtteforanstaltning kan godkendes.

EU’s traktater indeholder derudover i en hjemmel til at yde statsstøtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller "andre usædvanlige begivenheder". Bestemmelsen er indtil nu ikke anvendt i forbindelse med sygdomsudbrud, men det kan ikke afvises på forhånd, at bestemmelsen kan bruges. EU-Kommissionens formand har bl.a. udtalt, at EU-Kommissionen forsøger at sikre, at statsstøttereglerne ikke bliver en unødig hindring i medlemsstaternes forsøg på at hjælpe bl.a. nødlidende virksomheder.

 

EU-Kommissionen har på nuværende tidspunkt godkendt nedenstående syv af de danske hjælpepakker:

  • Kompensationsordning for aflysning af arrangementer med mere end 1.000 deltagere samt arrangementer målrettet ældre eller særlige risikogrupper, uanset antal deltagere. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 91 millioner. Godkendt 12. marts
  • Garantiordning rettet mod små og mellemstore virksomheder, så disse får lettere ved at opnå likviditet. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 1 milliard. Godkendt 21. marts.
  • Kompensationsordning for delvist omsætningstab for selvstændige. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 10 milliarder. Godkendt 25. marts.
  • Likviditetsgaranti rettet mod visse små og mellemstore virksomheder, så disse får lettere ved at opnå kreditter og likviditet. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 1 milliard. Godkendt 30. marts.
  • Lån til rejsegarantifonden, så rejsende kan få refusion for aflyste ophold, billetter mv., uden at rejsearrangørerne skal betale rejsegarantifonden lige nu. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 1,5 milliarder. Godkendt d. 3. april.
  • Kompensationsordning til hel eller delvis dækning af faste omkostninger, ved dokumenterbart omsætningstab for virksomheder (dog maksimalt 60 mio. i kompensation). EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 40 milliarder. Godkendt 8. april.
  • Offentlig garanti til SAS på op til € 137 millioner som revolverende kredit. Godkendt 15. april.

Modtager en virksomhed statsstøtte uden den fornødne godkendelse, kan konsekvenserne være meget alvorlige. Det skyldes, at støttebeløbet som udgangspunkt skal opgøres og tilbagebetales til statskassen – med tillæg af såkaldte ”strafrenter”. En støttemodtager kan ikke påberåbe sig en berettiget forventning om, at støtten er lovlig, når støtten er tildelt af en offentlig myndighed. Virksomheden har derfor en selvstændig interesse i at sikre lovligheden af støtteforanstaltningen.

Endelig kan både støttemodtager og støttegivende myndighed risikere erstatningsansvar over for konkurrenter til den støttemodtagende virksomhed.

Det er derfor afgørende, at både den støttegivende myndighed og virksomheden, der modtager støtten, grundigt overvejer lovligheden af en konkret støtteforanstaltning.

EU-Kommissionens formand har i starten af marts, d. 10.3.2020, annonceret en EU-hjælpepakke på € 25 milliarder til særligt sundhedssektoren, arbejdsmarkedet og små- og mellemstore virksomheder. Heraf har EU. Senest har EU-Kommissionen foreslået etableringen af en ny hjælpepakke, der giver mulighed for at medlemsstaterne kan låne op til €100 milliarder af EU.  

Støtte, der udbetales direkte fra EU, er ikke omfattet af statsstøttereglerne, men hvis administrationen af ordningen placeres hos medlemsstaterne, er støtten omfattet af statsstøttereglerne.

Opdateret 22. april

Hold dig ajour om COVID-19-situationen

Nyttige links:

 

Vi står klar med rådgivning 24/7 - få viden og rådgivning

Focus Advokaters eksperter står klar til at rådgive og hjælpe din virksomhed om de juridiske og kommercielle konsekvenser af COVID-19. Kontakt din faste FOCUS-advokat eller træk på vores COVID-19-team.

Indlæg af