Guide til virksomheder i lyset af COVID-19

FAQ - virksomhedens juridiske spilleregler i lyset af COVID-19. Siden opdateres løbende.

Coronavirus – konsekvenser for virksomheder i Danmark

Regeringen og Folketinget har, som følge af udbruddet af COVID-19, iværksat mange og omfattende tiltag for ikke blot at inddæmme smitten, men også for at begrænse spredningen, og især spredningens hastighed. Disse tiltag har fået og vil få konsekvenser for dansk erhvervsliv. Hos Focus Advokater står vi klar til at besvare virksomhedernes spørgsmål i relation til den verserende krise. Få overblikket over generelle problemstillinger og spørgsmål på siden her og kontakt vores eksperter, hvis du har brug for rådgivning.

Kontakt vores COVID-19-team her

Siden opdateres løbende.
Senest opdateret pr. 20.5.2020.

Focus Advokaters COVID-19 rådgivningsteams finder du her.

Guide til virksomheder

Regeringen og Folketingets partier har 7.5.2020 indgået aftale om del af den gradvise genåbning af Danmark.

Det betyder bl.a., at fra mandag den 11.5.2020 kan hele detailhandlen, herunder storcentre, holde deres lokaler åbne for offentligheden.

Restauranter, caféer og lign. kan fra den 18.5.2020 igen servere så længe, de lever op til retningslinjer om bl.a. åbningstid, fysisk afstand mv. Retningslinjerne er offentliggjort den 14.5.2020. Klik her

Se også nedenfor under "Andre spørgsmål" i fanen: Hvem må fortsat ikke – og hvem må – holde åbent? Hvilke restriktioner gælder?

Når de nærmere vilkår for genåbningen for virksomheder er fastlagt, vil de kunne findes her.

Regeringen har bedt en økonomiske ekspertgruppe om at komme med input til en udfasning af de midlertidige hjælpepakker, der holder hånden under danske virksomheder og arbejdspladser i lyset af Covid-19-epidemien. Ekspertgruppens anbefalinger bliver offentliggjort 24.5. Derefter vil der blive givet udmeldinger om, hvorvidt og i hvilket omfang hjælpepakkerne bliver forlænget henover sommeren. Se kommissoriet her.

Aftalen om genåbning indeholder i øvrigt en række ikke direkte erhvervsrelaterede tiltag. Aftalen kan læses her.

Beskrivelse af de næste faser for genåbningen (herunder de erhvervsvirksomheder, kultur mv., der endnu ikke må åbnes) kan findes her.

Opdateret 18.5.2020.

Regeringen har indført en række hjælpepakker til dansk erhvervsliv:

▪ Hjælpepakke vedrørende lønkompensation:

Regeringen har indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om hjælp til virksomheder, der er kommet i problemer på grund af COVID-19. Aftalen indeholder en række tiltag, der skal forsøge at dæmme op for større mængder af afskedigelser.

Du kan læse meget mere om kompensationsordningen og de spørgsmål som denne rejser nedenfor i FAQ under emnet: ”Mulighed for lønkompensation – hvem, hvad og hvordan”. 

▪ Udskydelse af skatte- og momsbetalinger mv. med henblik på at give virksomheder bedre likviditet på kort sigt.

Lovændringerne omfatter både store såvel som mindre virksomheder. Endvidere gives der mulighed for, at små- og mellemstore virksomheder der har indbetalt moms for hhv. andet halvår og fjerde kvartal 2019 at få udbetalt beløbet igen som et rentefrit lån.

Lønsumsafgift, som såkaldte metode 4-virksomheder (fx tandlæger, ergoterapeuter, vognmænd, herunder taxa, mv.) har indbetalt for 1. kvartal 2020 med frist den 15.4.2020 samt en ¼ af lønsumsafgiften for overskud for indkomståret 2019 (svarende til en skønnet kvartalsmæssig andel), kan også udbetales som et rentefrit lån.

Se også nedenfor under FAQ under emnet: ”Udskydelse af skatte- og momsbetalinger – hvad gælder?”

▪ Delvis kompensation til virksomheder, der har aflyst arrangementer med mere end 1.000 deltagere, eller 500 deltagere, hvis arrangementet var målrettet de særlige risikogrupper (ældre over 80 år, gravide eller kronisk syge).

Se også beskrivelsen nedenfor i FAQ under emnet "Hvornår kan virksomheden få kompensation for aflyste arrangementer?".

▪ To nye garantiordninger fra Vækstfonden

Den ene ordning er målrettet store virksomheder. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder.

 Se beskrivelsen nedenfor i FAQ under emnet: ”Garanti-ordningerne – hvem er omfattet?”

▪ Statslig garanti til Rejsegarantifonden.

For at hjælpe rejseselskaberne med at komme igennem denne ekstraordinære krise er regeringen og aftaleparterne enige om at styrke Rejsegarantifonden med en statslig garanti på 1,5 mia. kr.

Læs nærmere nedenfor under "FAQ - Hjælp til rejsearrangører".

▪ Suspension af arbejdsgiverperioden i sygedagpengesystemet.

Arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra dag ét, hvis en medarbejder må sendes hjem med COVID-19 eller i karantæne.  

Læs nærmere under FAQ: ”De nye regler om sygedagpengerefusion – hvad gælder?”

▪ Hjælpepakke til virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende:

Ordningen indeholder en række tiltag, der skal kompensere virksomheder og selvstændige for deres faste udgifter under krisen, hvis de opfylder en række kriterier.

Læs mere om indholdet nedenfor uden FAQ: ”Hvem er omfattet af hjælpepakken til virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende om kompensation af faste udgifter?”.

▪ Hjælp til kunstnere m.fl.

Ordningen giver professionelle kunstnere og kulturinstitutioner mulighed for kompensation for udgifter.

Læs mere under FAQ: ”Kulturstøtteordningen – hvem er omfattet og hvordan søger man?”

 

Andre tiltag:


▪Øget adgang til eksportkredit

Som en hjælp til særligt små og mellemstore danske eksportvirksomheder oprettes der en ny likviditetskaution i EKF – Danmarks Eksportkredit. Den skal bane vejen for nye lån for 1,25 milliarder kroner til gavn for små og mellemstore eksportvirksomheder.

▪ Forhøjet ramme til statsgaranterede låneordninger

Rammen for statsgaranterede låneordninger for store som for små og mellemstore virksomheder forhøjes. For store virksomheder hæves garantirammen til i alt 25 mia., mens der for små og mellemstore virksomheder afsættes en garantiramme på i alt 17,5 mia. kr. og en tilhørende tabsramme på ca. 5 mia. kr., hvilket vil facilitere udlån på op til i størrelsesordenen 25 mia. kr.

▪ Bankernes kontracykliske kapitalbuffer frigives, hvilket giver bankerne større mulighed for at udlåne penge. Den kontracykliske kapitalbuffer blev indført efter finanskrisen netop med henblik på at skabe en buffer, der kan frigives i krisetider, hvor det finansielle system er udsat for stress.

▪ Offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne

Folketinget er blevet enige om, at der til og med 31.10.2020 kan dispenseres fra en række bevillingsregler, som har betydning for indkøb i staten. Dispensationerne vil give mulighed for følgende:

Forudbetale leverancer frem til 1.7 med en værdi på højst 1 mio. kr. Undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19.

Såfremt den nuværende ekstraordinære situation med COVID-19 forbedres inden 31.10.2020, trækkes dispensationerne tilbage inden da.

Den 31.3.2020 vedtog Folketinget en lov, der omhandler kommuners og regionernes indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19. Formålet med loven er at skabe grundlag for, at kommuner og regioner kan få de samme beføjelser og pligter på indkøbsområdet i forbindelse med COVID-19, som statens institutioner har fået. Med loven får social- og indenrigsministeren bemyndigelsen til efter forhandling med finansministeren at fastsætte regler om kommuners og regioners indkøb med henblik på at give kommuner og regioner samme beføjelser og pligter i forbindelse med håndteringen af COVID-19 som statsinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af de statslige bevillingsregler.

▪ Øgede lånemuligheder for elever og studerende.

Nogle elever og studerende på videregående uddannelser vil miste deres job som følge af COVID-19. Derfor får studerende og elever på ungdomsuddannelserne nu ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendie- og SU-lånemuligheder. Som udgangspunkt gælder denne ret for marts og april 2020. Retten forlænges i den grad situationen kræver det. Muligheden tilvejebringes via de digitale ansøgningssystemer.

Den 24.3.2020 vedtog Folketinget den lov, der skal gøre det muligt for virksomheder at benytte sig af lønkompensationsordningen.  Den 25.3.2020 kom desuden Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 267 om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19. Beløbsgrænserne er justeret op efterfølgende (ved aftale den 30.3) og kompensationsperioden er forlænget med en måned.

Ordningen giver virksomhederne mulighed for at modtage følgende i lønkompensation:

For funktionærer 75 pct. af de samlede lønudgifter til de omfattede funktionærers bruttoløn, dog maksimalt kr. 30.000 pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær,

For ikke-funktionærer 90 pct. af de samlede lønudgifter til de omfattede ikke-funktionærers (herunder elever og lærlinge) bruttoløn, dog maksimalt kr. 30.000 pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Ordningen gjaldt i første omgang i perioden 9.3.2020 – 9.6.2020. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har efterfølgende i fællesskab vedtaget, at lønkompensationsordningen forlænges med en måned. Det betyder, at virksomheder kan søge om lønkompensation til og med den 8.7.2020.

Virksomhederne skal genansøge om forlængelse for perioden fra den 9.6.2020 til den 8.7.2020 hos Erhvervsstyrelsen.

Betingelser for at være omfattet:

Virksomheden skal opfylde følgende betingelser for at kunne anvende ordningen:

- Virksomheden er registeret i CVR. Foreninger, fonde og selvejende institutioner er også omfattet, så længe de modtager mindre end halvdelen af de ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.

- Virksomheden skal stå over for at skulle varsle afskedigelse af minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

- Virksomheden må ikke benytte eksisterende muligheder for at sende medarbejdere hjem uden løn.

- Virksomheden skal betale fuld løn, pension mv. til medarbejderne i kompensationsperioden.

Medarbejderspecifikke betingelser:

Virksomheder kan alene gøre brug af ordningen for medarbejdere, hvor følgende betingelser er opfyldt:

- Medarbejderen skal have været ansat pr. 9.3.2020

- Medarbejderen er hjemsendt med fuld løn og må ikke udføre arbejde.

- Medarbejderen er hjemsendt uden løn i en perioden på 5 arbejdsdage i tilknytning til den perioden virksomheden får lønkompensation for (uddybes lige nedenfor)

eller

- Virksomheden har indgået en aftale om lønnedgang med en medarbejderrepræsentant eller med et flertal af de berørte medarbejdere om lønnedgang på virksomheden som en konsekvens af COVID-19, inden virksomheden indtræder i ordningen.

Lønkompensationsperioden starter ved hjemsendelsen af den første berørte medarbejder og afsluttes fra den dag, virksomheden varsler eller afskediger blot en medarbejder, som følge af økonomiske årsager, eller til at ordningen udløber den 9.7.2020.

Nærmere om hjemsendelsesperioden uden løn

Det er normalt ikke tilladt at hjemsende medarbejdere uden løn. Dette vil imidlertid være muligt i medfør af den nye lov, uanset hvad der måtte være fastsat i anden lovgivning, kollektiv overenskomst eller i øvrigt aftalt mellem virksomheden og medarbejderne.

Medarbejderen skal i hjemsendelsesperioden afholde frihed i 5 dage uden løn. Er medarbejderen hjemsendt i kortere tid end 3 måneder, opgøres hjemsendelsesperioden uden løn forholdsmæssigt.

Medarbejderen kan i perioden uden løn vælge at afholde endnu ikke afholdt ferie eller afspadsere.

Har medarbejder ikke mere ferie eller optjent overarbejde, der kan afspadseres, skal medarbejderen afholde tjenestefri uden løn eller anvende feriedage fra det nye ferie (afholdelses) år, 1.5.2020 – 30.9.2020.

Virksomheden får ikke lønkompensation for denne del af hjemsendelsesperioden.

Hjemsendelsesperioden uden løn kan frit placeres i løbet af lønkompensationsperioden. Kan medarbejderen og virksomheden ikke blive enige om, hvornår dagene skal placeres, fastlægges dette af virksomheden, der dog skal sørge for, at de placeres forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden.

For elever/lærlinge er det ikke et krav, at de hjemsendes, selvom virksomheden får lønkompensation for dem. Elever/lærlinge kan stadig tælles med som den del af medarbejderstaben, som er hjemsendt. Virksomheden har stadig et uddannelsesansvar over for eleven, hvis personen bliver på arbejdet.

Hvis eleven er under prøvetid, så suspenderes prøvetiden i perioden, hvor virksomheden modtager lønkompensation.

Et tillæg til trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation fra den 6.5.2020 betyder også, at elever, lærlinge og praktikanter fritages fra kravet om at afholde fem ferie- og fridage.

 

Opgørelse af lønnen

De hjemsendte medarbejdere skal have fuld løn i hjemsendelsesperioden.

”Fuld løn” opgøres på baggrund af medarbejderens samlede aflønningspakke, som den er aftalt i ansættelsesaftalen. Det vil sige, at lønnen udgøres af grundlønnen med eventuelt tillæg af  pension, genetillæg, nattetillæg, bonus, provision mv.

”Fuld løn” kan siges at skulle afspejle det, som den hjemsendte medarbejder ville have tjent, hvis medarbejderen havde været på arbejde.

Den lønkompensation, der udbetales i første omgang, vil blive beregnet på baggrund af det højeste gennemsnit for lønnen baseret på henholdsvis de seneste 3 måneder eller de seneste 12 måneder, jf. virksomhedens indberetninger til eIndkomstregistret. Hvis virksomheden endnu ikke har foretaget indberetning til eIndkomstregistret, oplyses den ansattes løn i forbindelse med anmodningen om lønkompensation.

Hvis den faktiske, allerede aftalte løn afviger fra det anførte udgangspunkt, herunder f.eks. på baggrund af en aftale om lønnedgang forud for hjemsendelsen eller en aftalt lønforhøjelse, ansøger virksomheden mod behørig dokumentation om udbetaling på dette grundlag.

Da den faktisk udbetalte løn og den beregnede lønkompensation for lønkompensationsperioden ikke nødvendigvis giver de samme tal, fordi de beregnes forskelligt, vil eventuelt for meget udbetalt lønkompensation skulle tilbagebetales, ligesom virksomheden kan få efterbetaling, hvis den har fået mindre kompensation, end den er berettiget til. Det er endnu uafklaret, hvor store forskelle, der skal være for, at en virksomhed skal tilbagebetale eller kan få efterbetaling af lønkompensation på grund af forskel i faktisk udbetalt løn og modtaget lønkompensation.

 

Mulighed for at skifte mellem medarbejdere og mulighed for at kalde tilbage på arbejde

Det vil være muligt for virksomheden at skifte imellem, hvilke medarbejdere der er sendt hjem.

Det er dermed de-facto muligt at anvende såkaldte rotationsordninger, hvor medarbejdere med eksempelvis samme funktion skiftes til at arbejde. Det er dog vigtigt at bemærke, at virksomheden skal leve op til kriteriet om, at minimum 30 pct. eller mere end 50 ansatte er hjemsendt, som et gennemsnit for den periode, der er søgt lønkompensation for. Det er desuden ikke et krav, at der indrapporteres samme hjemsendelsesperiode for alle berørte medarbejdere. Derudover kan virksomheden altid kalde medarbejdere tilbage på arbejde med dags varsel (medmindre de afholder ferie).

Det er dog et krav, at der søges lønkompensation for alle omfattede medarbejdere, da de registreres på deres CPR-numre, og virksomheden lever op til kriteriet om, at minimum 30 pct. eller mere ned 50 ansatte er hjemsendt som et gennemsnit for hele perioden.

Hvis virksomheden fx ønsker at hjemsende 40 medarbejdere i en periode og skifte dem ud med 40 andre medarbejdere i en anden periode, vil alle 80 blive betragte som hjemsendt og vil skulle afvikle ferie.

Såfremt virksomheden ender med at få for meget udbetalt i kompensation, fordi virksomheden i perioden har kaldt medarbejdere tilbage på arbejde, uden der var taget tilstrækkeligt højde for dette i den oprindelige ansøgning, vil virksomheden skulle tilbagebetale kompensationen for de dage, medarbejderne var tilbagekaldt. Hvis genindkaldelsen fører til, at virksomheden falder under kriteriet om hjemsendelse af 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte i gennemsnit over den periode, som der er søgt lønkompensation for, kan virksomheden desuden blive bedt om at dokumentere behovet for at genindkalde de pågældende medarbejdere.

 

Betydningen af forskellige forhold i lønkompensationsperioden

Afskedigelse af medarbejder forud for perioden?

Det er Focus Advokaters vurdering, at virksomheder godt kan gøre brug af ordningen, selvom de forinden har afskediget en række medarbejdere på grund af økonomiske forhold, uanset at dette er sket efter 9.3.2020. Det fremgår således af aftale- og lovgrundlaget for ordningen, at afskedigelse af medarbejdere, begrundet i økonomiske forhold, ikke må ske imens den konkrete virksomhed benytter sig af denne.

Der kan ikke opnås lønkompensation for opsagte medarbejdere.

Afskedigelser imens virksomheden benytter sig af ordningen

Hvis virksomheden afskediger medarbejdere som følge af økonomiske årsager, er virksomheden herefter ikke længere berettiget til at modtage lønkompensation. Det er varslingstidspunktet, der er afgørende.

Lønkompensation, der vedrører perioden før varslet, skal ikke tilbagebetales. Derimod skal allerede udbetalt lønkompensation for den efterfølgende periode tilbagebetales, og virksomheden har således heller ikke ret til kompensation for medarbejdernes opsigelsesperiode.

 

Virksomheden må forvente at eventuelle kompensationsbeløb, der skal tilbagebetales, vil blive forrentet.

Ordningen indeholder ikke et ”forbud” mod opsigelse af andre årsager end økonomiske. Opsigelser på grund af medarbejderens forhold, for eksempel illoyalitet, udeblivelse e.l., vil således kunne ske og vil være omfattet af de almindelige regler herom. I lønkompensationsperioden bør virksomheden dog kun foretage afskedigelser i det omfang, at virksomheden kan dokumentere, at afskedigelserne ikke er begrundet i virksomhedens økonomiske forhold.

Afskedigelse efter ordningen ophører

Afskedigelser kan foretages uden hensyn til ordningen, når denne er ophørt for virksomheden.

Medarbejdernes sygdom, barsel mv.

En virksomhed kan ikke modtage lønkompensation for en medarbejder, hvis medarbejderen samtidig modtager anden type offentligt tilskud eller refusion. Disse medarbejdere kan dog hjemsendes og tæller med, når det opgøres, om virksomheden lever op til kriteriet om hjemsendelse af 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

Visse ordninger kan afmeldes for de pågældende medarbejdere, således at der i stedet kan modtages lønkompensation. Da det eksempelvis ikke er muligt at afmelde syge- og barselsdagpenge for medarbejdere, er seneste melding på området dog, at der ikke kan modtages lønkompensation for medarbejdere omfattet af disse dagpengeordninger.

Ansøgningen om kompensation

Ansøgning sker hos Erhvervsstyrelsen. Der er åbnet for ansøgninger via www.virksomhedsguiden.dk.

Der kan som udgangspunkt kun søges om lønkompensation én gang i perioden 9.3.2020-9.7.2020. Ved behov for flere hjemsendelser end først ansøgt, kan der dog søges igen. Efter udvidelsen af ordningen skal virksomheder, der allerede har ansøgt, genansøge om forlængelse for perioden fra den 9.6.2020 til den 8.7.2020 hos Erhvervsstyrelsen.

Virksomheden kan ikke får dækket de omkostninger, der indgår i lønkompensationsordningen, altså omfattede medarbejderes bruttoløn, via andre COVID-19-støtteordninger.

 

Virksomheden skal oplyse følgende ved ansøgning:

- Antallet af ansatte, som er eller vil blive hjemsendt uden at arbejde
- Navn og CPR-nummer på hver af de hjemsendte ansatte
- Ansættelsesform
- Beskæftigelsesgrad
- Begrundelsen for hjemsendelsen
- Hjemsendelsens forventede varighed

For hver af de ansatte, der ansøges om lønkompensation for, skal det angives, om virksomheden for de pågældende ansatte i samme periode modtager andre offentlige refusioner.

Virksomheden skal desuden under strafansvar på tro og love erklære at de afgivne oplysninger er korrekte.

Efterfølgende dokumentationskrav

Senest 6 måneder efter ophøret af perioden, hvortil der ydes lønkompensation, skal virksomheden indsende følgende supplerende dokumentation:

Antallet af hjemsendte ansatte. Virksomheden skal indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde. Hvis virksomheden har en faglig repræsentant, skal dokumentationen ledsages af en attestation fra denne om, at de pågældende ansatte har været hjemsendt uden arbejde.  Dokumentation kan ske med revisorbistand.

Den faktiske periode, som medarbejderne var hjemsendt i uden at arbejde. Hvis der er forskel på varigheden af de ansattes faktiske hjemsendelse, herunder eventuelle afbrydelsesperioder anføres dette.

Virksomhedens aftaleretlige forpligtelse til at udbetale løn

- At virksomhedens lønudgifter for den enkelte ansatte ikke er kompenseret på anden vis i lønkompensationsperioden, herunder modtager anden offentlig refusion.

- At virksomheden ikke har foretaget afskedigelser begrundet i økonomiske forhold i perioden, der søges om lønkompensation for.

- Erhvervsstyrelsen kan desuden pålægge, at dokumentation sker med revisorbistand. Endvidere kan der kræves revisorbistand i forhold til allerede indsendt dokumentation.

Opdateret den 7.5.2020

Kompensation for virksomhedernes faste udgifter:

Der er etableret en ordning, hvor virksomheder kan få godtgjort dokumenterbare faste udgifter, herunder fx husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter i en periode (fx leasing), hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang. Lønudgifter er ikke omfattet af ordningen.

Ordningen har hjemmel i BKG nr. 574 af 5.5.2020 (kan findes her)  og der er udstedet en vejledning, som kan findes på www.virksomhedsguiden.dk hvor der også skal søges. Vejledningen kan også findes her. Vejledning på engelsk findes her.

Et overblik over ordningen

Hvem er omfattet:

En privatretlig juridisk person (fx selskaber) samt personligt ejede virksomheder, der senest den 9.3.2020 er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), herunder foreninger, fonde og selvejende institutioner.

Hvad dækkes:

Faste omkostninger, der defineres som: Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger.

Lønudgifter dækkes ikke. Såfremt virksomheden opfylder betingelserne for at være omfattet af lønkompensationsordningen, kan der også søges der.

En virksomheds faste udgifter kompenseres efter følgende trappe, som er justeret ved aftale den 19.4.2020 mellem Regeringen og alle Folketingets øvrige partier:

Adgangen til kompensation i ordning for virksomheders faste omkostninger ændres, således virksomheder som minimum skal have en omsætningsnedgang på 35-60 pct. for at få kompenseret 25 pct. af deres faste omkostninger frem for tidligere 40-60 pct. De øvrige trin ændres ikke.

De virksomheder, der har/har haft forbud mod at holde åbent, kan få 100 % kompensation for faste omkostninger i perioden, hvor der har været forbud mod at holde åbent. Det er dog et krav, at virksomheden ikke har haft nogen omsætning – heller ikke gennem salg af take-away eller net-salg – i hele perioden, hvor virksomheden har haft forbud mod at holde åbent. Derudover virksomheden stadig leve op til kravet om at have mindst 25.000 kr. i faste omkostninger i perioden fra og med 9.3.2020 til og med 8.7.2020, jf. nedenfor.

Virksomheden kan samtidig søge om kompensation for den eventuelle del af perioden fra og med 9.3.2020 til og med 8.7.2020, hvor den ikke har haft forbud mod at holde åbent.

For at virksomheden kan have haft ”forbud mod at holde åbent”, kræves det, at alle dele af virksomheden har været omfattet af forbuddet. At enkelte eller flere filialer eller butikker har været ramt af forbud er ikke tilstrækkeligt.

Hvis virksomheden selv har valgt at lukke for salget i en midlertidig periode, men ikke har haft forbud mod at holde åbent, kan virksomheden højst opnå 80 % i kompensation for faste omkostninger.

Det skal i ansøgningen dokumenteres, hvorfor virksomheden har fået forbud mod at have åbent.

Andelen af de faste omkostninger, der kan kompenseres, vil i øvrigt være følgende:

- 80 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 pct.
- 50 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 pct.
- 25 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 35-60 pct.

Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Corona virussygdom (COVID-19).

Kompensationen kan udbetales forud for afholdelse af de faste omkostninger, der ydes kompensation for.

En virksomhed kan maksimalt opnå kompensation på 82,5 mio. kr. efter reglerne i denne bekendtgørelse for en kompensationsperiode for tre måneder (9.3.2020 - 8.6.2020). Tilsvarende kan en virksomhed maksimalt opnå kompensation på 110 mio. kr. for en kompensationsperiode for fire måneder (9.3.2020 - 8.7.2020)

For at modtage kompensation på mere end 60 mio. kr. er det yderligere en betingelse, at virksomheden ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte, eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, medmindre aktietilbagekøbet sker som følge af individuel aftale med medarbejdere i virksomheden eller virksomhedens datterselskab eller virksomhedens bestyrelsesmedlemmer indgået før 9.3.2020.

Der ydes ikke kompensation til virksomheder, hvis faste omkostninger udgør mindre end 12.500 kr. for kompensationsperioden på tre måneder. For en kompensationsperioden på fire måneder ydes der ikke kompensation til virksomheder, hvis faste omkostninger, udgør mindre end 16.666 kr.

Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden, som virksomheden med rimelighed kunne have afværget. Det påhviler virksomheden at handle økonomisk ansvarligt og begrænse omkostningerne i kompensationsperioden. Fx må i kompensationsperioden ikke påbegynde nye vedligeholdelsesopgaver, som ikke er strengt nødvendige, og indregne det i omkostningerne som kompenseres.

Virksomheden skal sikre sig, at der sker korrekt periodisering af både den realiserede omsætning i referenceperioden og den forventede omsætning i kompensationsperioden. Det betyder, at virksomheden skal medtage alt varesalg, hvor forventet leveringen af varen finder sted i kompensationsperioden i opgørelsen over den forventede omsætning.

Virksomheden må ikke udskyde levering af ordrer til efter 8.6.2020 med henblik på at påvirke kompensationens størrelse. Der kan ikke ydes kompensation for omkostninger til løn til virksomhedens ansatte.

Ved aftalen den 19.4.2020 bliver der fremadrettet taget hensyn til de virksomheder med underskud, som på grund af statsstøttereglerne får reduceret deres kompensation mere, end hvad det er nødvendigt. Hertil vil de virksomheder, der grundet ekstraordinære omstændigheder har haft underskud i 2019 - og derfor reduceres i kompensation - kunne anvende en anden referenceperiode for underskuddet end 2019, såfremt det er muligt at opnå statsstøttegodkendelse heraf.

Det skal i ansøgningen angives, om virksomheden har haft driftsunderskud. Oplysningerne om virksomhedens mulige driftsunderskud, skal gælde for det seneste resultat eller regnskab med balancedag den 28.2.2019 eller senere. Hvis virksomheden har haft driftsunderskud, skal revisoren også erklære og angive virksomhedens underskud. Hvis virksomhedens resultat er negativt, reduceres virksomhedens kompensation for faste omkostninger. Reduktionen beregnes med samme procentsats som kompensationen for faste omkostninger. Dette er for at sikre, at virksomheder, som havde underskud før COVID-19, ikke bliver bedre stillet udelukkende på grund af kompensationsordningen. Det betyder fx, at hvis virksomheden har faste omkostninger for 100.000 kr. og vil få 50 % i kompensation, svarer kompensationen til 50.000 kr. Hvis det seneste resultat viser et årligt driftsunderskud på 10.000 kr., vil beløbet blive delt med 4, for at afspejle kompensationsperioden, og 50 % af det beløb vil blive fratrukket kompensationsbeløbet. Hvis reduktionen bliver mere end 50 pct. af kompensationsbeløbet, kan Erhvervsstyrelsen efter en konkret vurdering af virksomhedens forventede negative resultat og variable omkostninger i kompensationsperioden, fastholde en udbetaling på 50 pct. af kompensationsbeløbet. Hvis virksomhedens seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder, vil virksomhedens kompensation for faste omkostninger ikke blive reduceret.  Det er 1) Virksomhedens resultat for de tre regnskabsår med balancedag i 2017, 2018 og 2019 er samlet set positivt eller virksomhedens resultat er positivt for hvert af de tre regnskabsår med balancedag i 2016, 2017 og 2018. 2) Virksomheden kan dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, herunder om dokumentation af ekstraordinære omstændigheder.

Virksomheder, der søger om kompensation efter forlængelsen af ordningen skal betale den skat, som de er forpligtede til i henhold til internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre internationale forpligtelser, som Danmark eller EU har påtaget sig.

Det indføres endvidere som betingelse, at ansøgende virksomheder som en forudsætning for at modtage kompensation i den forlængede periode på tro og love skal erklære, at virksomhederne ikke vil udbetale udbytte eller foretage aktietilbagekøb for regnskabsårene 2020 og 2021. Betingelsen vil gælde for virksomheder, der modtager mere end 60 mio. kr. i kompensation i 2020 i kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger. Virksomheder vil senere kunne frigøre sig fra disse begrænsninger ved at tilbagebetale udbetalt støtte efter denne ordning ud over 60 mio. kr.
 

Hvordan opgøres udgifterne:

Virksomheden skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste udgifter, herunder om opgørelse af faste omkostninger.

Det påhviler virksomheden at handle økonomisk ansvarligt og begrænse omkostningerne i kompensationsperioden. Virksomheden må i kompensationsperioden ikke påbegynde nye vedligeholdelsesopgaver, som ikke er strengt nødvendige, og indregne det i omkostningerne som kompenseres.

 

Dokumentationskravene:

Dokumentationskravene er, at virksomheden skal sende en revisorpåtegnet opgørelse over forventet omsætnings-nedgang i perioden fra 9.3.2020 til 8.7.2020 som følge af COVID-19. Virksomheden bekræfter med tro og love, at omsætningen er faldet. Dernæst udbetaler Erhvervsstyrelsen kompensationen. Der gennemføres løbende stikprøvekontrol og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, herefter vil der ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.

Der er tale om en omfattende model og udbetaling til et potentielt meget stort antal virksomheder. Udbetaling af kompensationen vil derfor indebære et relativt stort element af manuel sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen. For at nedbringe administrations- og kontrolomkostningerne i Erhvervsstyrelsen vil administrationen primært være baseret på revisorpåtegnelse af virksomhedernes oplysninger, hvilket medfører udgifter til revisionserklæringer. Revisorerklæringen vil endvidere reducere risiko for svindel med ordningen. Der kan ydes 80 pct. støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen, såfremt en ansøgning udløser kompensation.

Der kan ikke ansøges om kompensation, hvis de faste udgifter udgør mindre end 12.500 kr. i perioden (henset til udgifterne ved revisorpåtegnelsen). Der kan maksimalt opnås kompensation for 110 mio. kr. pr. virksomhed i perioden.

Virksomheden skal senest den 8.12.2020 indsende en opgørelse over den faktiske omsætning samt virksomhedens faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden til Erhvervsstyrelsen. Retten til kompensation bortfalder, hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation.

 

Hvordan søges:

Ansøgning om kompensation indsendes til Erhvervsstyrelsen via Virksomhedsguiden.dk senest den 31.8.2020.

Ansøgningen skal udarbejdes i et særligt skema, der er tilgængeligt via Virksomhedsguiden.dk. Skemaet vedlægges de foreskrevne bilag samt dokumentation.

Ansøgningen omfatter den fulde kompensationsperiode. Virksomheden kan kun få kompensation udbetalt én gang.

Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kan i ansøgningen særskilt anmode om kompensation for perioden, hvor virksomheden har forbud mod at holde åbent.

 

Udbetaling:

Udbetaling af kompensation vil ske direkte til virksomhedens NEM-konto, når virksomhedens fremsendte dokumentation, er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Der udbetales kompensation på baggrund af virksomhedens samlede nedgang i omsætning fra referenceperioden til kompensationsperioden. Der udbetales ikke kompensation for faste omkostninger, der ikke kan dokumenteres, eller hvor dokumentationen er utilstrækkelig.

Erhvervsstyrelsen kan nedsætte kompensationen helt eller delvist, hvis virksomheden ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Kompensationsordning for selvstændige:

Ordningens målgruppe er selvstændige, hvis virksomhed som konsekvens af COVID-19 forventer at opleve omsætningstab på minimum 30 pct. Det er samtidig en betingelse for at opnå støtte gennem ordningen, at virksomheden i gennemsnit har haft en omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode.

Ordningen er forbeholdt virksomhedsejere, der har mindst 25 pct. ejerskab og arbejder i virksomheden. Den selvstændige og virksomheden skal være registreret i CVR- og CPR-registrene for at være omfattet. Virksomheden må maksimalt have 25 fuldtidsansatte. Virksomheden skal have været registreret senest den 1.2.2020.

Bekendtgørelsen om ordningens omfang er præciseret den 14. maj og kan læses her.

Kompensationen vil udgøre 90 pct. af det forventede omsætningstab eller B-indkomst tab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre 23.000 kr. pr. måned (pr. CPR-nummer, hvor der er flere ejere). Såfremt den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle, hæves loftet for den maksimale kompensation med 100 pct., svarende til 46.000 kr. Kompensationen er skattepligtig.

Den midlertidige kompensationsordning for selvstændige vil gælde fra 9.3.2020 til 8.7.2020. Virksomhedsejeren kan være omfattet af ordningen i maksimalt tre måneder.

Virksomhederne vil ikke kunne få dækket de samme omkostninger fra flere forskellige støtteordninger indført som følge af COVID-19.

For at modtage kompensation er det et krav, at der skal følge en tro- og loverklæring med indmeldelsen af et forventet omsætningstab. Virksomhedsejeren skal ligeledes begrunde, hvordan omsætningstabet er en konsekvens af COVID-19.

Virksomhedsejeren skal efterfølgende dokumentere et omsætningstab på over 30 pct. for den angivne kompensationsperiode i forhold til den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår. Erhvervsstyrelsen vil pålægge enhver virksomhed at anvende revisorbistand.

Såfremt virksomhedsejeren ikke opgør et årsregnskab, skal tabsregnskabet opgøres på baggrund af momsregistreringerne til SKAT. Hvis virksomheden har eksisteret under 6 måneder, skal virksomheden på anden måde godtgøre, at der er tale om et omsætningsfald som følge af COVID-19, f.eks. gennem konteringsoplysninger mv. Dette vil forventelig ske via en tro-og-loveerklæring, og vil blive fastlagt i den til ordningen tilknyttede bekendtgørelse.

Hvis omsætningen ikke er faldet med 30 pct. i kompensationsperioden, skal kompensationen samt renter tilbagebetales. Kompensationen samt renter skal desuden tilbagebetales, hvis virksomhedsejerens personlige indkomst i skattesystemet for regnskabsåret 2020 overstiger 0,8 mio. kr.

Den midlertidige kompensationsordning til selvstændige og freelancere er den 19.4.2020 forlænget med én måned, så ordningen er gældende fra den 9.3.2020 til og med den 8.7.2020.

Samtidig forhøjes kompensationsgraden for de selvstændige og freelancere til 90 pct. af omsætnings- eller B-indkomsttabet. For gruppen af selvstændige og freelancere, der ved bekendtgørelse har forbud mod at holde åbent og ikke har omsætning eller B-indkomst, forhøjes kompensationsgraden til 100 pct. i perioden, hvor forbuddet mod at holde åbent er gældende. Målgruppen for ordningen udvides samtidig, så selvstændige med maksimalt 25 fuldtidsansatte kan søge om støtte i kompensationsordningen.

Kompensation for freelancere mv.:

Der indføres en midlertidig kompensationsordning for selvstændige uden CVR-nr., der som konsekvens af COVID-19 forventer at opleve et indtægtstab. Den selvstændige kan få dækket 75 pct. af det forventede B-indkomsttab, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt personen på tro- og love anfører et forventet indkomsttab på mindst 30 pct. som konsekvens af COVID-19 i perioden 9.3.2020 til 9.6.2020. Parterne er enige om at undersøge, hvorvidt 0-timerskontraktansatte vil kunne være omfattede af ordningen.

Ordningen dækker personer med B-indkomst på minimum 180.000 kr. i 2019, svarende til mindst 15.000 kr. månedligt i gennemsnit. For personer, der ikke historisk har en B-indkomst, vil der blive fastlagt en administrationsmodel. Det er endvidere et krav for at modtage kompensation, at den selvstændige ikke har en personlig indkomst på over 0,8 mio. kr. i 2020.

Ny kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst – indført den 19.4:

Der er ved den politiske aftale den 19.4.2020 oprettet en ny kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B indkomster, der som konsekvens af COVID-19 forventer at opleve A- og B-indkomsttab på minimum 30 pct.

Målgruppen kan få kompensation for op til 90 pct. af deres forventede A- og B-indkomst tab i perioden sammenlignet med den tilsvarende periode i forudgående år, dog maksimalt 20.000 kr. pr. måned.

Ordningens målgruppe er personer, som har haft en samlet A- og B-indkomst samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mindst i alt 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned i det seneste år. Heraf skal mindst 5.000 kr. pr. måned skal være B-indkomst, og højst 20.000 kr. må være A-indkomst. Beskæftigelsesgraden knyttet til A-indkomsten må højst udgøre 55 pct. Både A- og B-indkomsten skal komme fra aktiviteter, som vedrører arbejdsindsats. Modtagere må ikke være berettigede til dagpenge, supplerende dagpenge eller modtage offentlige ydelser som fx kontanthjælp. Ansøgning sker som for de øvrige kompensationsordninger via www.virksomhedsguiden.dk.

Garantiordningerne – hvem er omfattet? 

Der er indført to garanti-ordninger, der skal støtte likviditetspressede virksomheder.

Under begge ordninger er det pengeinstituttet, der har kontakten til Vækstfonden, og det er også pengeinstituttet, der skal ansøge om garantierne. Virksomhederne kan ikke selv ansøge om garantierne. For pengeinstituttet er en garanti under de to nye garantiordnin­ger en fordel, fordi pengeinstituttet reducerer risikoen på en driftsfinansiering til corona­ramte virksomheder.

Staten har til ordningen, rettet mod små og mellemstore virksomheder, afsat en ramme på 17,5 mia. kr., mens rammen for de større virksomheder er 35,7 mia. kr. Vækstfondens mu­lighed for at yde garantier under de to ordninger er dermed afgrænset inden for de to rammer, dvs. hvis det skulle vise sig, at der skulle være behov for større rammer, vil det kræve en ny politisk beslutning.

De to garantiordninger administreres af Vækstfonden. I begge ordninger kan Vækstfonden efter ansøgning give tilsagn om at ville yde en garanti til virksomheder, der har oplevet eller forventer at opleve et omsætningstab på minimum 30 pct. som følge af spredningen af corona i hele eller dele af perioden fra 1. marts 2020 til og med den 30. september 2020.

Ordningerne gælder indtil videre frem til 15. oktober 2020.

Man kan ansøge om garanti vedrørende en kortere eller længere "omsætningstabsperiode". Garantien hverken bliver reguleret ned eller bortfalder, såfremt det forventede omsætningstab. Pengeinstituttet har lagt til grund for garantiansøgningen ikke realiseres.

Ved beregning af virksomhedens omsætningstab skal forventet kompensation for tab modtaget fra andre statslige ordninger, forsikringer eller lignende fraregnes.

Store virksomheder

Regeringen og Vækstfonden har den 19. marts offentliggjort retningslinjerne for, hvordan større virksomheder kan søge om garanti for lån eller kreditter, som skal dække et omsætningstab opstået som følge af COVID-19.

Større virksomheder uanset branche, der har et CVR-nummer og adresse i Danmark, kan ansøge om garantien. Større virksomheder er virksomheder, der har over 250 medarbejdere (årsværk) og en omsætning på mere end 372 mio. kr. eller en balancesum på over 320 mio. kr. om året.

Der skal være tale om lån eller driftskreditter, som en långiver (herunder pengeinstitutter, leasingselskaber m.v.) vil yde til en virksomhed, der som følge af COVID-19 har lidt eller forventer at lide omsætningstab på minimum 30 pct. i hele eller dele af perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 30. september 2020.

Garantien kan stilles for lån eller driftskreditter beregnet på grundlag af realiseret og forventet fremtidigt omsætningstab i en periode på minimum 14 dage. Garantien dækker 70 pct. af långivers tab.

Garantien kan have en løbetid på op til 6 år og nedskrives årlig lineært over løbetiden.

Der er et stiftelsesgebyr på 0,25 pct. af det lån, der garanteres, samt en garantiprovision der fastsættes på baggrund af den aktuelle kreditvurdering (rating) af låntager på ansøgningstidspunktet som foretaget af det långivende pengeinstitut, leasingvirksomhed mv.

Vækstfonden har pr. 21. april ændret prisstrukturen, således at garantiprovisionen fremadrettet ikke kun afhænger af pengeinstituttets kreditvurdering, men også af løbetiden på garantien. Løbetiden deles op i to intervaller (0,5 år-3 år og 4-6 år), og ud fra disse intervaller sættes der en pris.

Læs mere her.

Små- og mellemstore virksomheder

Den anden garantiordning er rettet mod små og mellemstore virksomheder.

Vækstfonden kan stille garanti for nye lån og driftskreditter til små og mellemstore virksomheder, der oplever eller forventer at opleve et omsætningstab på minimum 30 pct. som følge af spredningen af COVID-19. Danske, færøske og grønlandske SMV'er inden for alle brancher kan få COVID-19-garanti.

En SMV er defineret som en virksomhed, der beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.

 

Fakta om COVID-19-garanti for SMV'er:

  • Garantien dækker 70 pct. af pengeinstituttets, leasingselskabets m.v. eventuelle tab.
  • Garantien har en løbetid på op til 7 år der nedskrives årligt, lineært.
  • Prisen består af stiftelsesprovision på 2.500 kr. og en årlig provision, der udgør 1 pct. af det beløb, der garanteres for.

Det er en forudsætning for gyldighed og dermed Vækstfondens udbetaling under en COVID-19-garanti, at långiver:

1) ikke betinger sig nogen form for sikkerhedsstillelse og/eller anden afdækning af hverken virksomheden eller tredjemand end en COVID-19-garanti for lånet dækket af en COVID-19-garanti og

2) ikke anvender eksisterende sikkerheder og/eller anden eksisterende afdækning (uanset om sådanne er stillet af virksomheden eller af tredjemand) til dækning af tab på lånet dækket af en COVID-19-garanti.

Det vil sige, at der alene ydes garantier til blankolån, hvor pengeinstituttet minimum bærer 30 pct. af risikoen selv. Uanset ovenstående er det dog i henhold til Vækstfonden tilladt, at virksomheden stiller koncerninterne krydskautioner fra moder- søster- og/eller datterselskaber til sikkerhed for lånet dækket af en COVID-19-garanti.

Ansøger-virksomheden skal kontakte sin egen bank om mulighederne for at anvende COVID-19-garanti for SMV'er. Banken kan ansøge om garanti online. Vækstfonden gennemgår og accepterer anmeldelsen hurtigst muligt - typisk inden for 48 timer. Man kan ikke søge direkte hos Vækstfonden.

Læs mere her.

Eksportkredit garanti:

For at sikre de danske virksomheder adgang til forsikring af deres handel og eksport oprettes en statslig garantidækning, hvor staten påtager sig en del af kreditforsikringsselskabers risiko for tab på porteføljen af forsikringer tegnet i 2020 til gengæld for, at de private kreditforsikringsselskaber forpligter sig til at opretholde en vis forsikringskapacitet i det danske marked. Ordningen administreres af EKF Danmarks Eksportkredit. Se fx https://ekf.dk/coronavirus

Matchfinansieringstiltag i Vækstfonden:

COVID-19-krisen har medført en akut efterspørgsel fra kriseramte iværksættere og vækstvirksomheder efter nye finansieringsløsninger i Vækstfonden, da virksomhederne oplever, at de private investorer trækker sig fra markedet eller udskyder deres aftalte finansieringer. Det gælder lånefinansieringer såvel som egenkapitalfinansieringer. Derfor bliver der etableret en hjælpepakke i Vækstfonden. Den indeholder tre initiativer, der akut skal hjælpe de kriseramte iværksættere og vækstvirksomheder: Der etableres en matchfinansieringsordning i Vækstfonden målrettet iværksætterne i de tidligere faser. Vækstfonden vil på porteføljeniveau finansiere mellem 75 pct. og 100 pct. af finansieringerne med lån. Dvs. at Vækstfonden som minimum vil tilbyde 1:3-matching og for nogle virksomhedstyper tilbyde fuld statslig finansiering. Ordningen vil fx komme iværksætteren med begrænset eller ingen omsætning til gode, der har svært ved at leve op til kriterierne for hjælp via de eksisterende COVID-19 kompensations- og garantiordninger. Ordningen gøres tidsbegrænset og udløber ultimo 2020. Vækstfonden tilføres en særlig garantiramme på 1.500 mio. kr., heraf 500 mio. kr. i tabsramme, til ordningen.

Desuden etableres der en matchfinansieringsordning i Vækstfonden målrettet venturevirksomheder. Vækstfonden vil på porteføljeniveau medfinansiere op til 75 pct. af finansieringerne med lån (1:3-matching), dvs. der vil være forudsætning om en vis medfinansiering i form af egenkapital eller lånefinansiering fra private investorer. Ordningen vil fx hjælpe vækstvirksomheden, der skal foretage store investeringer i forhold til sin omsætning og derfor har brug for særligt risikovillig kapital for at komme i mål med sin vækstplan. Ordningen gøres tidsbegrænset og udløber ultimo 2020. Vækstfonden tilføres en særlig garantiramme på 700 mio. kr., heraf 300 mio. kr. i tabsramme, til ordningen.

Vækstfonden tilføres endvidere ny kapacitet på 1,2 mia. kr. til investeringer både direkte i virksomheder og via fonde. Det skal bidrage til at fylde de huller i markedet, der opstår, fordi de private investorer trækker opad eller helt ud af markedet for risikovillig kapital. Indsatsen vil komme både den nystartede iværksætter og de mere modne vækstvirksomheder til gode, når de skal rejse ny egenkapital, fordi det lige nu er vanskeligt at finde private investorer, der kan finansiere virksomhedernes videre vækst og skalering.

Opdateret den 29. april.

Som et led i hjælpepakkerne til erhvervslivet er der også indført tiltag til at hjælpe ramte rejsearrangører, som hjælper dem med at tilbagebetale danskernes aflyste rejser.

 

Der blev i slutningen af marts indført en ny garantiordning i Rejsegarantifonden, der giver ramte rejsearrangører mulighed for at få dækket aflyste og annullerede pakkerejser og dermed penge til at tilbagebetale kunder.

 

Hjælpepakken sikrer, at kunder, der har købt en pakkerejse hos en rejseudbyder, som har tilsluttet sig den danske rejsegarantiordning, kan få refusion fra Rejsegarantifonden for rejser i perioden fra og med 13. marts 2020 til og med 13. april 2020, som ikke kunne gennemføres, fordi Udenrigsministeriet i sine rejsevejledninger frarådede ikke-nødvendige rejser til den pågældende destination som konsekvens af COVID-19.

 

Med ordningen stillede staten via Rejsegarantifonden en garanti dvs. et lån på 1,5 mia. kr.

 

Normalt dækker Rejsegarantifonden kun tilbagebetalinger, hvis rejseudbyderen er gået konkurs, men med den nye ordning gælder det også pakkerejsekunder, hvor udbyderen ikke er gået konkurs.

 

Det giver rejseudbyderne mulighed for at anmode Rejsegarantifonden om at tilbagebetale beløb på pakkerejser, som ikke kunne gennemføres, fordi Udenrigsministeriet i sine rejsevejledninger fraråder ikke-nødvendige rejser som konsekvens af Covid-19.

 

Ordningen er midlertidig og gælder for rejser, der er blevet påvirket af Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

 

Den 12. maj 2020 indgik Folketingets partier en ny aftale om forlængelse, tilretning og udvidelse af ordningen. Aftalen indeholdt 7 punkter:

 

  1. Individuel tilbagebetaling
  2. Dækning af afbrudte rejse
  3. Tilskud
  4. Præcisering af forholdet til forsikringer
  5. Midlertidig voucher-ordning
  6. Ændret tilbagebetalingsperiode for rejseselskaber og
  7. Videre proces.

 

Hele aftalen kan læses her: https://via.ritzau.dk/data/attachments/00379/312621ea-8edf-4902-870e-079a455c1e52.pdf.

 

Aftalen medfører, at den oprindelige tilbagebetalingsmodel for rejser, som skulle være påbegyndt fra og med 14.4 2020, til en individuel model, således at den enkelte rejseudbyder hæfter for eget træk på statsgarantien. Ordningen bliver endvidere udvidet til at dække rejser, som skulle være påbegyndt mellem 14.4.2020 og den 10.5.2020, og kan forlænges yderligere af erhvervsministeren, såfremt der fortsat er midler under statsgarantien.

 

I henhold til aftalen skal Danmark i EU at arbejde for, at der midlertidigt under coronakrisen indføres en obligatorisk voucher-ordning. Formålet er at give rejseudbyderne mere likviditet og fleksibilitet, da udgifterne til forbrugeren først rammer på et senere tidspunkt, når forbrugeren enten indløser eller ombytter den til rejsens værdi. Udgangspunktet vil være en voucher, der er gyldig i 18 måneder, hvorefter rejseudbyderne automatisk skal refundere forbrugerens tilgodehavende. Forbrugeren har dog ret til at få udbetalt rejsens værdi efter 12 måneder. I tilfælde af konkurser vil Rejsegarantifonden refundere forbrugernes vouchers.

 

Da forpligtelsen til at godtgøre forbrugerne udspringer af EU's pakkerejsedirektiv, så er det en forudsætning, at der fra EU gives mulighed herfor. En række EU-medlemsstater har allerede i strid med pakkerejsedirektivet indført eller givet udtryk for, at de også ønsker at indføre en obligatorisk voucher-ordning.

 

Læs mere om ordningen på Rejsegarantifondens hjemmeside og find lovgrundlaget her

 

Opdateret 18.5.2020.

Hvem kan søge kunststøtteordningen?

Ifølge kulturministeriet er de omfattede ”Professionelle kunstnere med et differentieret indkomstbillede”.

Indkomst fra kunstnerisk virke kan være sammenstykket af A- og B-indkomst samt overskud fra egen kunstnerisk virksomhed.

Du kan søge ordningen, hvis du er professionel kunstner med en væsentlig tilknytning til den danske kunstscene inden for arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk og design, musik, scenekunst og andre kunstområder.

For at søge puljen skal ansøgeren kunne dokumentere en årlig samlet A- og B-indkomst samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mellem 100.000 kr. og 800.000 kr. fra kunstnerisk virke, svarende til mindst 8.333 kr. og maksimalt 66.667 kr. månedligt i gennemsnit fra dit kunstneriske virke. Indkomsten skal dokumenteres for minimum et ud af de seneste tre år med udgangspunkt i årsopgørelser fra 2017, 2018 og 2019.

Hvis kunstneren er nyuddannet inden for en SU-berettiget kunstnerisk uddannelse inden for de seneste 3 år, kan indsendes årsopgørelse fra et år.

Det er krav for at søge ordningen, at ansøgeren har et CPR-nummer.

Ansøgere, der oplever minimum 30 % fald i deres indtægt i perioden fra 9.3-8.7 eller perioden 9.3–8.7, kan modtage støtten. Ansøgeren vælger selv, om der ønskes at ansøge for perioden 9.3–8.6.2020 eller perioden 9.3–8.7.2020.

Ansøgeren skal kunne sandsynliggøre at den tabte indtægt for professionelt kunstnerisk virke er begrundet i konsekvens af COVID-19.

Ansøgningerne behandles og udbetales løbende. Ansøgningsfristen er forlænget til den 8.6.2020, kl. 23:59.

Hvad kan du søge for?

Du kan søge for tabt indtægt på baggrund af professionelt kunstnerisk virke i form af:

-Manglende salg af værker, bøger mv.
-Aflyste koncerter, optrædener og forestillinger mv.
-Aflyste workshops, undervisning og foredrag mv.

Du kan ikke søge støtte til udgifter, som din forsikring dækker.

Kunstnere, der opfylder ordningens kriterier, kan få dækket 75 % af det forventede tab, dog maksimalt 23.000 kr. per måned.

Vurderingen af ansøgningen:

Vurderingen af ansøgning sker ud fra en dokumentation for indtægter for professionelt kunstneriske virke for minimum ét ud af de seneste tre år (2017, 2018 og 2019); sandsynliggjort tabt indtægt fra professionelt kunstnerisk virke som konsekvens af COVID-19 for perioden fra 9.3-8.6/8.7. Ansøgninger behandles løbende og på baggrund af de udmeldte kriterier.

Støtten kan udgøre op til 75 % af det sandsynliggjorte indtægtstab i kunstnerisk virke, dog maksimalt 23.000 kr. per måned. Du kan derfor modtage op til henholdsvis 69.000 kr. for perioden 9.3–8.6.2020 og 92.000 kr. for perioden 9.3– 8.7.2020.

Retten til støtte bortfalder, og hele den udbetalte støtte skal betales tilbage, hvis kunstnerens personlige indkomst ved udgangen af 2020 overstiger 800.000 kr.

Alle ansøgninger vil blive gennemgået for, om de lever op til kravene. Der vil blive lavet kontrol via registersamkørsel i 2021.

Vurderingen af ansøgning sker ud fra en dokumentation for indtægter for professionelt kunstneriske virke for minimum ét ud af de seneste tre år (2017, 2018 og 2019); sandsynliggjort tabt indtægt fra professionelt kunstnerisk virke som konsekvens af COVID-19 for perioden fra 9.3-8.6/8.7. Ansøgninger behandles løbende og på baggrund af de udmeldte kriterier.

Hvem kan ikke søge?

Kunstnere, der har søgt eller modtaget kompensation fra regeringens øvrige generelle hjælpepakker og kompensationsordninger. Det er op til den enkelte ansøger at vurdere, hvilken ordning det giver mest mening at søge. Hvis der er søgt en anden kompensationsordning, kan ansøgningen tilbagekaldes og denne midlertidige kunststøtteordning søges i stedet. Hvis der er modtaget kompensation fra anden statslig kompensationsordning i anledning af Coronavirus (COVID-19), skal denne tilbagebetales, inden denne ordning søges.

Studerende under uddannelse på en SU-berettiget uddannelse kan ikke søge.

Offentlige institutioner, udstillingssteder, foreninger, virksomheder mv. kan ikke søge

Personer, der har ret til andre offentlige ydelser kan ikke søge. Dog undtaget efterløn, folkepension og supplerende dagpenge. Supplerende dagpenge modregnes i kompensationsbeløbet.

 

Støtteordninger til andre dele af kulturlivet:

Ikke kun selvstændigt udøvende kunstnere kan søge kompensation. Også en række institutioner er omfattet:

Selvejende institutioner, organisationer mv. på Kulturministeriets område, som modtager mere end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.

Institutioner, som modtager under 50 pct. i støtte, vil forsat skulle søge kompensation via Erhvervsstyrelsen, som administrerer de generelle hjælpepakker i relation til lønkompensation og faste omkostninger.

Aftenskoler under Folkeoplysningsloven.

Folkeuniversitetet under Folkeoplysningsloven.

Alle godkendte danske folkehøjskoler under Lov om folkehøjskoler, der modtager statstilskud.

Fremrykket udbetaling til modtagere af driftstilskud på Kulturministeriets område, uanset om det udbetales af Slots- og Kulturstyrelsen, Kulturministeriets departement eller af Det Danske Filminstitut. Ordningen omfatter også tilskudsmodtagere, der får udbetalt driftstilskud fra Kulturministeriet via en kommune, forudsat kommunen vil fremrykke udbetaling af tilskuddet. Det er en betingelse, at der i forvejen er hjemmel til at forudbetale driftstilskuddet.

Alle mediestøttemodtagernes likviditet styrkes ved, at hele mediestøtten for 2020 udbetales hurtigst muligt i én samlet rate frem for over tre rater i løbet af 2020. Samlet drejer det sig om, at medierne i april i én samlet rate får udbetalt 368,1 mio. kr. frem for 119,4 mio. kr. i redaktionel produktionsstøtte.

Der dispenseres ved bekendtgørelsesændringer for, at ikkekommercielle tv-stationer, der modtager tilskud, hver uge som minimum skal udsende mindst to timers egenproduceret førstegangsudsendt programindhold. Der dispenseres også for, at ikkekommercielle lokale radiostationer skal udøve selvstændig programvirksomhed i form af 15 sendetimer pr. uge for at modtage det maksimale tilskud.

Læs mere om ordningerne, status og ansøgningsprocedure her. https://slks.dk/covid-19/  Samme sted findes retningslinjer for fx adgang til offentlige haver mv.

Opdateret den 18.5.2020.

Hvor og hvornår søger man kompensation, udskydelse af betaling mv.?

 

Hjælpepakken gav oprindeligt mulighed for at få kompensation til hovedarrangør af et arrangement, der skulle afholdes 6. til 31. marts, men som pga. COVID-19 er aflyst, væsentlig ændret eller udskudt. Kompensationen gives til at dække underskuddet i arrangementet. Den 1. april er ordningen forlænget til at omfatte aflyste arrangementer frem til den 9. juni.

Den 19. april er ordningen forlænget til og med 31. august 2020 og udvides til at omfatte arrangementer med flere end 350 deltagere. Se mere nedenfor i FAQ: Hvornår kan virksomheden få kompensation for aflyste arrangementer?

Søg kompensation.

Hjælpepakken fastlægger bl.a. arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling, når en virksomhed modtager lønkompensation i medfør af aktstykke om etablering af en midlertidig lønkompensationsordning og regler fastsat i medfør heraf, hvorefter virksomheder kan få delvis kompensation for lønudgifter til fyringstruede medarbejdere som følge af COVID-19.

Loven
Bekendtgørelsen
Søg om kompensation.

Hjælpepakken indebærer bl.a., at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag midlertidigt suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse frem til den 31. maj 2020.

Loven.

Hjælpepakken indebærer, at personer, der i en bestemt periode har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, vil få forlænget retten til sygedagpenge i 3 måneder. Retten til sygedagpenge vil samtidig midlertidigt forlænges for personer, hvis sygedagpenge stopper ved udløb af en forlængelsesregel, og som ellers ville overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Hjælpepakken giver også mulighed for arbejdsgivere at søge refusion af medarbejderens sygedagpenge fra første dag, vedkommende blev sygemeldt.

Loven
Søg om refusion.

Hjælpepakken giver virksomheder mulighed for at udskyde betaling af skat og moms i afregningsmånederne april, maj og juni 2020 med 4 måneder for at sikre bedre likviditet for virksomhederne.

Læs mere.

Hjælpepakken giver mulighed for at ansøge om at få midlertidig kompensation for en virksomheds faste udgifter. Det gælder f.eks. husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (f.eks. leasing). Ordningen dækker udgifter i perioden fra og med den 9. marts til og med den 8. juli 2020.

(Læs mere om ordningens indhold og kravene til ansøgningen ovenfor i afsnittet: Hvem er omfattet af hjælpepakken til virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende om kompensation af faste udgifter?) og find link til ansøgningen her.

Selvstændige og freelancere kan ansøge her.

Virksomheder, der i særlig høj grad er påvirket af COVID-19, kan søge om en garanti fra Vækstfonden via deres bank/finansieringsinstitut. Der er to ordninger: En målrettet SMV’er og en målrettet store virksomheder. Ved begge ordninger gælder det, at virksomhederne skal leve op til en række krav for at kunne søge om en garanti.

Læs mere.

Ansøgninger

Ansøgninger skal ske her

Ordningen er åben for ansøgninger den 27.4.2020. Ansøgningerne behandles og udbetales løbende. Ansøgningsfristen udløber den 8.6.2020, kl. 23:59.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Ansøgeren skal vedhæfte følgende bilag:

Bilag 1: CV (max én side á 2400 anslag).

Bilag 2: Dokumentation for gennemsnitligt årsindtægt på baggrund af dit professionelle kunstneriske virke i A- og B-indkomst samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mellem 100.000 kr. og 800.000 kr. for minimum ét ud af de seneste tre år, med udgangspunkt i årsopgørelse fra 2017, 2018 og 2019.

Bilag 3: Sandsynliggørelse af tabt indtægt på kunstnerisk virke for perioden 9.3-8.6.2020 eller 9.3–8.7.2020. Herunder kontrakter, aftaler og andre skriftlige beviser, der vidner om et økonomisk tab for den gældende periode.

Bilag 4: Obligatorisk indtægtsskema hvor du angiver dine indtægtskilder samt dine forventede indtægter og tabte indtægter for perioden.

Ansøgeren skal herudover erklære på tro og love, at alle oplysninger er korrekte, herunder at ansøgeren ikke har søgt eller modtaget kompensation fra regeringens øvrige generelle hjælpepakker og kompensationsordninger og ikke har ret til andre offentlige ydelser, herunder fx dagpenge. Dog undtaget efterløn, folkepension og supplerende dagpenge. Supplerende dagpenge modregnes i kompensationsbeløbet. Senest den 15.3.2021 skal tro- og loveerklæring indsendes om, at der ikke har været ændringer i de forhold, der er oplyst i ansøgningen om støtten.

Opdateret den 18.5.2020.

FAQ

Vi har samlet en række typiske spørgsmål, som virksomheder står med i lyset af COVID-19-pandemien. Det være sig inden for ansættelsesforhold/HR, persondata/GDPR, B2B, kontraktret, byggeri, entreprise, M&A mv. Læs mere i punkterne herunder.

Ansættelsesforhold og HR

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds ansættelsesforhold, så kontakt vores COVID-19 ansættelsesteam: Anke Hendriksen, Jeppe Vestergaard og Matias Nørtoft Popp.

Arbejdsgivere og medarbejdere på det private arbejdsmarked kan fra tirsdag den 14.4.2020 igen møde fysisk ind på arbejde, hvis det foregår fuldt forsvarligt, herunder ved at fastholde de øvrige iværksatte tiltag og følge de generelle retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd, sikring af afstand mv. Dette gælder dog ikke for de erhverv, der er tvangslukkede. En væsentlig forudsætning er i den forbindelse, at arbejdspladserne indrettes på en sådan måde, at risikoen for smittespredning minimeres.

Myndighederne har udarbejdet en række vejledninger, der danner grundlag for tiltag til smitteforebyggelse på arbejdspladser.

 

Du kan finde vejledningerne her:

 

Indkøbscentre og stormagasiner: Klik her (opdateret 14.5.2020) 

 

Udvalgsvarebutikker i detailhandlen: Klik her (opdateret 14.5.2020)

 

Restauranter, caféer, forlystelsesparker, hoteller og feriecentre m.v. (ny den 14.5): Klik her 

 

Liberale service erhverv:  Klik her (opdateret 14.5.2020)

 

Kontorarbejdspladser: Klik her (opdateret 14.5.2020)

 

Praksissektoren (fx fysioterapi): Klik her 

 

Tandplejen: Klik her

 

Byggepladsen: Klik her

 

Ansvarlig indretning af arbejdet i produktionsvirksomheder: Klik her og her. (ny den 14.5.2020)

Retningslinjerne er aktuelt fortsat under opdatering ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smittespredning.

På Arbejdstilsynets hjemmeside findes en oversigt over samtlige vejledning herunder med en række branchespecifikke. Klik her

Sundhedsstyrelsen har desuden udarbejdet særlige anbefalinger for personer i den særlige risikogruppe for COVID-19, der ikke har mulighed for at møde på arbejde. Se her.

Opdateret den 18.5.2020.

Din retsstilling som arbejdsgiver over for dine ansatte er fastsat i medfør af ansættelseskontrakten, lovgivningen og en eventuel overenskomst.

De muligheder, du har, og de begrænsninger, der er i forhold til dine medarbejdere, afhænger derfor både af, hvad der er aftalt, og hvad der følger af lovgivningen og en eventuel overenskomst.

Læs nærmere og klik ind i emnerne herunder.

Virksomheden skal som det overvejende udgangspunkt betale løn til sine medarbejdere, når det er virksomheden, der vælger at sende sine medarbejdere hjem. Dette gælder også, hvis hjemsendelsen sker på baggrund af anbefaling fra myndighederne.

Hvis der er tale om medarbejdere på 0-timers kontrakter, hvor der ikke er lovning på et vist antal timer, så er vores vurdering, at man som arbejdsgiver godt kan sende medarbejderne hjem uden løn i en periode. Er der lagt vagtplan for en periode frem, kan muligheden for dette dog afhænge af, hvordan aflysninger på vagtplanen normalt håndteres, og hvad der i øvrigt måtte være aftalt med medarbejderne i forhold til dette.

Hvis medarbejderne normalt får løn i tilfælde af aflysninger, eller dette i øvrigt er aftalt, er det Focus Advokaters vurdering, at medarbejderne også skal have det i den nu givne situation, selvom de er på 0-timers kontrakter. I en 0-timers kontrakt/ad-hoc kontrakt ligger dog normalt en forudsætning om, at medarbejderne kun får løn, hvis de reelt udfører et stykke arbejde.

Hvis der er tale om timelønnede, hvor medarbejderne i deres ansættelsesaftaler har lovning på et vist antal timer, så er udgangspunktet, at medarbejderne har krav på at arbejde et vist antal timer til en vis løn. Derfor har medarbejderne krav på en løn, der svaret til dette, selvom arbejdsgiver på eget initiativ har sendt dem hjem.

Arbejdsgiver har en række muligheder for at afbøde lønomkostningerne ved at sende medarbejderne hjem:

  1. Arbejdsgiver kan bede medarbejdere, der har mulighed for det, arbejde hjemmefra
  2. Arbejdsgivere kan i en del tilfælde, grundet omstændighederne, varsle ferieafholdelse med dags varsel.
  3. Arbejdsgiver kan pålægge medarbejderne at afspadsere
  4. Arbejdsgiver får mulighed for at søge lønkompensation (nyt initiativ introduceret den 15. marts 2020). Der er dog visse betingelser, der skal være opfyldt. Læs mere ovenfor under punktet Regeringens hjælpepakker. 

Dansk Erhverv og 3F er blevet enige om, at medarbejdere på overenskomster i hotel- og restaurationsvirksomheder kan hjemsendes uden løn. Aftalen er naturligvis midlertidig.

Arbejdsgiver er f.eks. ikke forpligtet til at betale løn i følgende tilfælde:

  1. Selvforskyldt sygdom, hvis medarbejderen f.eks. er rejst til et risikoområde velvidende, at der var tale om et risikoområde
  2. Hvis medarbejderen selv vælger at blive hjemme på grund af frygt for at blive smittet

Følgende er en oversigt over vores vurdering af, om arbejdsgiver skal betale løn til medarbejdere i en række situationer. Vi bemærker, at tabellen ikke tager højde for eventuelle modsatrettede bestemmelser i overenskomster:

Focus Advokater

* Står virksomheden over for at skulle afskedige minimum 30% af sine medarbejdere eller mere end 50 medarbejdere, som følge af COVID-19 effekt på virksomhedens økonomi, får virksomheden mulighed for at søge lønkompensation fra midt uge 13.  

** Der er vedtaget en lov, der giver virksomheder mulighed for at få sygedagpengerefusion allerede fra dag 1 for medarbejdere, der er smittet med COVID-19 eller som konkret er sat i karantæne af myndighederne. 

Force majeure er et almindeligt danske køberetligt princip, der bl.a. følger af købelovens § 24, at en sælger er ansvarsfri i tilfælde af force majeure. Force majeure opstår når sælgers opfyldelse af aftalen hindres ved udefrakommende begivenheder af en sådan art, at selv ikke forsvarlige forholdsregler efter almindelig erfaring kunne have sikret sælgers opfyldelse af aftalen.

I medfør af købelovens § 24, er det kun sælger/realdebitor, der kan påberåbe sig force majeure. I relation til arbejdsgivers mulighed for at påberåbe sig force majeure over for de ansatte, må forholdet mellem arbejdsgiver og ansatte betegnes som at arbejdsgiver køber (og i køberetlig forstand er køber) en tjenesteydelse af den ansatte (der i køberetlig forstand er sælger).

Det vil derfor være udgangspunktet, at man som arbejdsgiver (køber) ikke kan påberåbe sig force majeure, da kun realdebitor kan påberåbe sig force majeure.

Arbejdsgiver (køber) er realkreditor og kan dermed som udgangspunkt ikke påberåbe sig force majeure. Arbejdsgivers kontraktuelle indsats vil (oftest) være begrænset til at betale for den leverede tjenesteydelse samt stille faciliteter til rådighed for den ansattes levering af tjenesteydelsen. Arbejdsgiver er dermed pengedebitor. Det er Focus Advokaters vurdering, at arbejdsgiver ikke kan anses for at være realdebitor for så vidt angår levering af faciliteter til den ansattes levering af tjenesteydelsen. Tværtimod bør disse faciliteter anskues som leveringsstedet for den ansattes levering af tjenesteydelserne, og såfremt arbejdsgiver ikke kan holde leveringsstedet åbent eller klar til den ansattes levering af tjenesteydelserne på det i ansættelseskontraktens foreskrevne tid og sted, er arbejdsgiver i fordringshavermora, og dermed i misligholdelse af ansættelseskontrakten.

Det skal derfor vurderes, i) om en pengeskyld kan suspenderes som følge af force majeure og ii) om fordringshavermora konkret ikke medfører misligholdelse, men derimod giver anledning til at suspendere arbejdsgivers forpligtelser over for den ansatte.

I forhold til om pengeskyld kan suspenderes som følge af force majeure, bemærkes, at penge er en generisk ydelse. Samtidig vedrører force majeure begrebet alene såkaldt artsumulighed (det skal være umuligt for enhver sælger (af penge: i dette tilfælde arbejdsgiver) at opfylde den eller de forpligtelser der påhviler sælger (arbejdsgiver) efter aftalen. Da der ikke som følge af COVID-19 foreligger en sådan artsumulighed eller generel leverandørumulighed, da den danske krone fortsat handles og accepteres som betalingsmiddel, og da bankerne fortsat er åbne for transaktioner mv., og da private virksomheder som helhed fortsat er åbne, er det Focus Advokaters vurdering, at der ikke er tale om force majeure vedrørende arbejdsgivers levering af penge.  

Samtidig er det udtrykkeligt anerkendt i dansk obligationsret, at fordringshavermora medfører misligholdelse for den part, der er i fordringshavermora. Når fordringshavermora skyldes pengemangel – eller generel mangel på efterspørgsel (som afledt konsekvens af statsministeriets opfordring til at blive indendørs), er der ikke grundlag for en afvigelse fra det obligationsretlige udgangspunkt.

 

Nej, der er ikke tale om force majeure

Det er derfor Focus Advokaters vurdering, at der ikke er tale om force majeure, og at arbejdsgiver ikke kan suspendere eller bortse fra sine kontraktuelle forpligtelser over for sine ansatte på baggrund af force majeure reglerne.

Vi bemærker dog, at flere overenskomster udtrykkeligt indeholder forkortede eller bortfald af opsigelsesvarlser i tilfælde af materialemangel, maskinstandsning eller anden force majeure. I sådanne tilfælde er der tale om fortolkning af aftalens force majeure begreb, der kan være bredere end det almindelige force majeure begreb.

Et eksempel på en sådan overenskomst er Dansk Industris overenskomst ”Industriens Overenskomst”, hvor Dansk Industri og CO-Industri d. 17.3.2020 er blevet enige om, at medarbejdere kan sendes hjem i medfør af overenskomstens regler om force majeure.

I mangel af aftale mellem overenskomstens parter om, hvad der kan omfattes af overenskomstens force majeure begreb, er det dog Focus Advokaters vurdering, at man som arbejdsgiver bør afholde sig fra at hjemsende eller opsige medarbejdere uden varsel, med henvisning til force majeure, da udgangspunktet er, at arbejdsgivers pengemangel eller manglende efterspørgsel ikke udgør force majeure.  

Har medarbejderne optjent overarbejdstimer, kan arbejdsgiver formentlig varsle disse afspadseret.

Hvorvidt dette er muligt afhænger af, hvad der er kutyme i virksomheden, hvad der er aftalt med den individuelle medarbejder, og hvad der følger af en eventuel overenskomst.

Er der ikke aftalt noget om afspadsering mellem parterne, og er der ikke en bestemt kutyme herfor i virksomheden, er det vores vurdering, at arbejdsgiver som udgangspunkt kan varsle afspadsering af optjent overarbejde.

Som situationen er i øjeblikket, er det Focus Advokaters vurdering, at rigtigt mange arbejdsgivere kan varsle ferieafholdelse med dags varsel. Det samme gælder for allerede fastsat ferie.

For at en arbejdsgiver kan varsle ferie med dags varsel, og dermed uden at overholde ferielovens sædvanlige varslingsregler, som bl.a. er 1 måned for restferien, kræver det dog, at der foreligger særlige omstændigheder for virksomheden, herunder i form af driftsforstyrrelser. Dette er dog pt., efter vores vurdering, opfyldt for rigtigt mange virksomheder.

Rigtigt mange virksomheder har ikke fastsat retningslinjer for varsling af feriefridage. Såfremt der ikke er fastsat retningslinjer herfor eller aftalt noget vedrørende dette, så kan arbejdsgiver, efter vores opfattelse, ligeledes varsle feriefridage afholdt med dags varsel, medmindre der er bestemmelser i en relevant overenskomst, der forhindrer dette.

Det er Focus Advokaters vurdering, at medarbejdere ikke kan tvinges til at afholde ferie, der er optjent til afholdelse i næste ferieafholdelsesperiode (1.5.2020 – 30.9.2020) i indeværende ferieår.

I medfør af lov nr. 348 af 2.4. er det muligt i visse tilfælde at udskyde medarbejderes ikke afholdte ferie til det forkortede ferieafholdelsesår (maj-september 2020) eller til det efterfølgende ferieafholdelsesår (september 2020 – december 2021). Formålet er at sikre den nødvendige arbejdskraft til udførelse af vigtige samfundsopgaver i den aktuelle situation. Link til loven her

 

Dette kan ske efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen, men virksomheden kan også pålægge medarbejderen at udskyde ferien. Havde medarbejderen allerede bestilt ferie, eller lider medarbejderen andet økonomisk tab ved at ferie flyttes, skal dette erstattes af virksomheden.

 

Ordningen kan kun benyttes for de medarbejdere, hvor det er nødvendigt, at det er den pågældende medarbejder, der skal udføre arbejdet.

 

Hertil kræves det, at væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gjorde det nødvendigt i forbindelse med covid-19. Det vil sige, at det skal have været uforudsigeligt og uden for virksomhedens kontrol at situationen opstod. 

 

Som eksempler kan nævnes offentlige myndigheder, såsom politiet og sundhedsmyndighederne, der har fået mange flere opgaver. Men ordningen kan også være relevant for private virksomheder, herunder fødevarebranchen, som er hårdt ramt af sygdoms- eller karantænetilfælde, og hvor det er vanskeligt at erstatte specifikke medarbejdere.

Hvis medarbejderne har mulighed for det, kan arbejdsgiver som udgangspunkt bede sine medarbejdere om at arbejde hjemmefra.

Arbejdsgiver kan også kræve, at medarbejderen arbejder fra en anden af virksomhedens adresser, hvis det ikke indebærer sådanne ulemper for medarbejderen, at der bliver tale om en væsentlig vilkårsændring. Ved vurderingen heraf må man se på konsekvenserne i relation til forøget transporttid og –omkostninger.

Hovedreglen er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder, når den ansatte udfører arbejde hjemme. Men reglerne om arbejdsstedets indretning, arbejde ved en computer, virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt om hvileperioder og fridøgn gælder kun i begrænset omfang.

Arbejdsmiljølovgivningen regulerer ikke omfanget af den ansattes arbejde i hjemmet. Omfanget fremgår derimod af aftaler mellem virksomheden og den ansatte, kollektive aftaler eller traditioner, der er Arbejdstilsynet uvedkommende.

Retningslinjerne findes i øvrigt her: https://at.dk/regler/at-vejledninger/hjemmearbejde-d-2-9/

Tavshedspligten gælder også hjemme. De oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten, skal man holde for sig selv i forhold til alle andre – også familien. En del offentligt ansatte, jurister og HR medarbejdere tager i denne tid mange sager med hjem, hvor hjemsendte børn og ægtefælle også opholder sig. Det kan give praktiske udfordringer i forhold til overholdelse af tavshedspligten. Der er imidlertid ingen særregler for denne situation. Hjemmearbejdende må derfor sørge for, at sagsakter lægges væk, når der ikke arbejdes med dem, at pc’er med følsomme oplysninger ikke er åbne og usikrede, og at telefonsamtaler holdes uden for andres hørevidde.

Folketinget har indført en udvidet ret for arbejdsgivere til refusion for løn eller sygedagpenge og for selvstændige til sygedagpenge for visse typer fravær som følge af coronavirus/COVID-19.

Arbejdsgivere får fra den 27.2.2020 til den 1.1.2021 en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der udbetales til lønmodtagere, som er fraværende som følge af coronavirus/COVID-19. Ligeledes får selvstændige erhvervsdrivende udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af coronavirus/COVID-19. Lovteksten kan findes her.

Efter gældende regler havde arbejdsgivere som udgangspunkt først ret til sygedagpengerefusion efter de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden). Konsekvensen af lovændringerne er, at arbejdsgiverne får ret til refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes COVID-19. (Der vil ikke være krav om dokumentation for smitte; men medarbejderen skal underskrive på tro- og love, at personen har en realistisk formodning om, at der er/var tale om COVID-19).

Arbejdsgiver kan endvidere få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er opfyldt. Lovens øvrige krav skal i øvrigt være opfyldt.

Hvis der f.eks. er tale om en person, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske at have være udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt. Det samme gælder en person, der skal blive hjemme fra arbejde på grund af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at personer, der har rejst i særlige risikoområder, bliver hjemme i to uger efter, at de har forladt området. Personen vil således ikke kunne modtage sygedagpenge i perioden. Tilsvarende vil en arbejdsgiver ikke være berettiget til refusion.

Såfremt lønmodtageren helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde.

Endvidere får selvstændige erhvervsdrivende en udvidet ret til sygedagpenge. Konsekvensen af lovændringerne er, at de selvstændigt erhvervsdrivende får ret til at få sygedagpenge i egenperioden, hvis de er uarbejdsdygtige på grund af COVID-19. Endvidere kan en selvstændig erhvervsdrivende få sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem - Nemrefusion - til at søge om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes COVID-19. Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at der søges om refusion, er COVID-19. Lovgiver vurderer, at behandlingen af oplysningerne af arbejdsgiver og kommune i forbindelse med indberetning ikke er i strid med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Loven finder anvendelse for en arbejdsgiver, der søger om refusion for de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens fravær skyldes COVID-19 og første sygefraværsdag er den 27. februar 2020 eller senere. Det medfører, at en arbejdsgiver kan få efterbetalt refusionen for udbetalt løn eller sygedagpenge for perioden 27.2.2020 og frem til lovens ikrafttrædelse. Du kan læse mere om ordningen her.

Særlige risikogrupper

Med aftalen om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18.4.2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med COVID-19.

En ny aftale giver give private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere i den særlige risikogruppe. Tilsvarende får lønmodtagere, som ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen.

Ordningen omfatter personer, som er i ansættelse på første fraværsdag og som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19. Ordningen omfatter medarbejdere, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er muligt. Det vil således være medarbejdere, der fritages for arbejdsforpligtigelse. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse af kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Ordningen skal løbe indtil den 31.8.2020 og vil blive hastebehandlet i Folketinget.

Se Sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende personer i øget risiko her.

Opdateret 18.5.2020

Når en krise bryder ud, som i disse tider hvor COVID-19 har fået sit tag i ikke kun Danmark men hele verden, er det vigtigt at rulle beredskabet ud internt på arbejdspladsen. I krisetider opstår frygt, fordi vi som mennesker ikke ved, hvad vi står overfor, hvor længe det varer, og hvad det har af betydning for vores hverdag. Vi er rystede i vores grundvolde, og vores adfærd får sin naturlige afsmittende effekt på vores arbejdsplads, hvorfor medarbejderne vil være tilbøjelige til at udvise panik og egoistisk adfærd. Det er derfor afgørende, at du som leder formår at stå frem, tage ansvar og udstikke en retning. Det handler om at inddæmme frygten på arbejdspladsen, således dine medarbejdere ”kun” skal have frygten hjemme i familien at spekulere på og forsøge at finde en løsning på.

Hvordan gør man så det? Det korte svar er kommunikation. Det er altafgørende i krisetider, at du som arbejdsgiver kommunikerer klart og tydeligt, hvor vi står, hvad virksomhedens holdning er, og hvad kriseplanen for virksomheden er. Det er ligeså afgørende, at du kommunikerer, at du forstår situationens alvor, at du anerkender, at en frygt er opstået hos den enkelte, og at den også er opstået hos dig, fordi du også blot er et menneske. Vi mennesker søger svar og forståelse i foranderlige tider, hvorfor så meget åbenhed og ærlighed omkring virksomhedens situation og krisehåndtering er afgørende. Du skal som leder rumme det store billede på dine medarbejderes vegne.

Kommunikation er ikke en engangsforseelse. Det er en løbende proces. I dette særlige tilfælde, hvor COVID-19 har spredt medarbejderne på arbejdspladsen for alle vinde, er det særligt vigtigt at opretholde en effektiv kommunikation til medarbejderne. Rent psykologisk kan vi som mennesker føle os overset, miste modet og føle os mindre værd, så snart vi ikke kan kigge vores ledere og kolleger i øjnene, hvorfor du som leder bør gøre en ekstra indsats for at levere kommunikation dagligt. Rent lavpraktisk bør du samle alt din information et sted, som er let tilgængeligt, nemt at betjene, og som sendes ud til alle på én gang. Alle skal have samme information. Du bør orientere løbende, klart og tydeligt. Du skal som leder formå at tage din medarbejder i hånden hele vejen igennem for at skabe den nødvendige tryghed, for at dine medarbejdere kan levere sit arbejde hjemmefra. Ved at du kan skabe en tryg krisesituation, opstår der en stærkere relation og en øget grad af tillid, mellem du og dine medarbejdere, men også dine medarbejdere imellem. Lykkes du med at skabe et godt arbejdsmiljø i hjemmet på distancen, så står du og dine medarbejdere stærkere, når krisen er ovre. Vi skal rykke tættere sammen, blot på distancen.

Du bør forholde dig til situationens alvor. Såfremt en medarbejder viser sygdomstegn, bør du konfrontere din medarbejder med henblik på at kortlægge sygdomsforløbet. Er der tale om tegn på COVID-19, bør du sende medarbejderen hjem. Du bør tage en snak med medarbejderen om, hvorledes der er mulighed for at benytte sig af hjemmearbejde, såfremt det er relevant i situationen, hvor sygdommen endnu ikke er brudt igennem. I den omvendte situation, hvor en medarbejder henvender sig til dig, bør du udvise stor forståelse og anerkende, at medarbejderen ønsker at arbejde hjemme af hensyn til at undgå en eventuel smittespredning. Det er ikke kun for medarbejderens eget bedste, at sygdomstegn skal italesættes og håndteres, men også for alle kollegernes skyld. Du som leder har et ansvar for, at alle dine medarbejder kan færdes i et sikkert, trygt og sygdomsfrit arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er ligeledes at foretrække, at du som leder og virksomhed følger, hvorfor du bør reagere på tegn på COVID-19, uanset hvem der retter henvendelsen – du eller medarbejderen. COVID-19 berører hele landet og alle virksomheder, og er altså ikke en særlig situation i din virksomhed, hvorfor berøringsangsten ikke må vinde. Derfor, med fare for at gentage det, så skal vi rykke tættere sammen, blot på distancen.

En person kan få anerkendt sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at sygdomsramte har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg. Eller hvis vedkommende har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med sit arbejde og efterfølgende er blevet syg. Dette fremgår af en ny vejledning fra Arbejdstilsynet, der er lavet i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. Vejledningen kan findes her.

GDPR i ansættelsesforholdet

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til GDPR i ansættelsesforhold, så kontakt vores COVID-19 persondata/GDPR-team: Jesper Løffler Nielsen og Helene Arensbak Mørk.

Det gælder altid i databeskyttelsesretten, at en arbejdsgiver ikke må behandle flere oplysninger om den ansatte, end hvad der er nødvendigt. Til dagligt vil det sjældent være nødvendigt at registrere andet, end at den ansatte er syg fra job og således ikke nødvendigt at registrere en egentlig diagnose. Derved behandles der som udgangspunkt alene en almindelig oplysning om den ansatte og ikke en egentlig helbredsoplysning. I forhold til COVID-19 kan sådanne almindelige oplysninger være, at medarbejderen er hjemvendt fra et risikoområde, eller at den pågældende er i hjemmekarantæne, men uden at konkretisere det yderligere.

I visse tilfælde vil det selvfølgelig være nødvendigt at konkretisere oplysningen med en diagnose, f.eks. smitte med COVID-19. I så fald vil arbejdsgiveren behandle følsomme oplysninger om ansatte, og beskyttelseshensynene er i den situation større. Registrering og eventuel videregivelse vil dog alligevel kunne ske af hensyn til arbejdspladsens mulighed for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, særligt over for øvrige ansatte, der måtte have været i kontakt med en eventuelt smittet kollega.

Vær dog opmærksom på, at der heller ikke her må behandles (f.eks. registreres eller videregives) flere oplysninger, end hvad der er nødvendigt. Arbejdsgiveren skal således altid have dette for øje, herunder om man kan opnå formålet ved at give færre oplysninger og eventuelt helt undlade at nævne navne.

Det samme gør sig ikke mindst gældende, hvis man anser det for nødvendigt at offentliggøre oplysninger uden for virksomheden f.eks. til kunder og samarbejdspartnere. Begræns også her oplysningerne til det mest nødvendige og undgå at oplyse personnavne på eventuelt smittede eller karantæneramte ansatte. Overvej i stedet generel orientering om, at man som følge af de indskærpede anbefalinger og krav fra myndighederne har nedsat kapacitet, begrænset telefontid eller lignende, uden f.eks. at oplyse, at konkrete medarbejdere er smittede eller i hjemmekarantæne, hvis ikke det er nødvendigt.

Er (eller bliver) virksomheden ved lov pålagt at registrere og videregive ansattes (følsomme) personoplysninger, skal virksomhedens naturligvis efterleve dette, og det vil således kunne ske i overensstemmelse med GDPR.

Databeskyttelsesreglerne også gælder på hjemmearbejdspladser. Giv medarbejderne klare retningslinjer for, hvordan de skal agere hjemmefra i forhold til at tilgå dokumenter og systemer indeholdende personoplysninger.

Der skal så vidt muligt stilles en sikker fjernadgang til rådighed, ligesom der bør kunne lagres i de sædvanlige sagsstyringssystemer, således at der ikke lagres oplysninger lokalt på medarbejderens hjemme-PC, der ikke omfattes af virksomhedens overordnede IT-sikkerhed, såsom kryptering, sletning og backup. Hvis der alligevel bliver et behov for at lagre personoplysninger lokalt, skal de pågældende dokumenter krypteres og angives med versionsstyring, så data ikke går tabt. Husk derudover at andre i hjemme ikke må have adgang til PC’en.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende for fysiske dokumenter. Disse skal behandles, så de ikke er tilgængelige for andre i hjemmet, og de skal skaffes af vejen på betryggende vis.

Læs flere tips og forholdsregler på Center for Cybersikkerheds hjemmeside her

Husk oplysningspligten. Den ansatte skal altid være informeret om, hvilke oplysninger der behandles om vedkommende, og hvordan de behandles, herunder om de videregives. Sørg derfor for at orientere den ansatte i den konkrete situation, hvis ikke den pågældende behandling af f.eks. helbredsoplysninger er dækket af den eksisterende privatlivspolitik.

Offentlige og private arbejdsgivere kan efter anmodning fra Statens Serum Institut videregive oplysninger om ansattes personnumre eller lignende oplysninger, der entydigt identificerer ansatte. Oplysningerne gives til Statens Serum Institut med henblik på, at instituttet kan tilbyde de ansatte at få foretaget en undersøgelse af, om de har eller har haft COVID-19.

Statens Serum Institut må alene anmode om oplysningerne, når de ansatte tilhører en målgruppe, som ifølge sundhedsmyndighederne er relevante at teste.

Muligheden for at videregive oplysningerne findes i bekendtgørelse nr. 458 af 21.4.2020, som findes her. Videregivelse af personnumre kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven § 11.

Husk at den ansattes ret til information om behandling af dennes oplysninger (oplysningspligten) også gælder her, hvorfor de ansatte skal oplyses om videregivelsen af deres personnummer eller lignende information til Statens Serum Institut.

B2B-forhold; kontrakter, forsikringsforhold, byggeri- og entreprisesager mv.

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds B2B-forhold, det kan være kontrakter, forsikringsforhold, byggeri- og entreprisesager m.v., vil vi meget gerne hjælpe dig og din virksomhed. Kontakt vores COVID-19 team.

I Regeringens hjælpepakke om midlertidig kompensationsordning, er der i folketingets politiske aftale beskrevet, at virksomheder kan få godtgjort ”dokumentarbare faste udgifter”, herunder fx husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter i en periode, hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang.

Samtidig fremgår det, at ”der er herudover brug for, at udsatte virksomheder kan få kompensation for nogle af de faste udgifter, fx udgifter til uopsigelige kontrakter.”

Derfor vil udgifter, der skyldes uopsigelige kontrakter, som udgangspunkt være omfattet af kompensationsordningen.

Ansøgningsmetoden medfører dog, at ikke alle uopsigelige kontrakter vil være omfattet. Det skyldes, at virksomheden ansøger om kompensation ved at vedlægge en revisorpåtegning over de foregående tre måneders faste udgifter, og virksomheden bekræfter på tro og love, at omsætningen er faldet. Erhvervsstyrelsen udbetaler kompensation på baggrund af de foregående tre måneders faste udgifter – og dermed ikke på baggrund af de tre måneder i kompensationsperioden.

Det er derfor Focus Advokaters vurdering, at kun uopsigelige kontrakter, der også medførte udgifter i de tre måneder før kompensationsperiodens indtræden, vil kunne medføre omkostningsdækning.

Udgør COVID19 stadig en force majeure-begivenhed?

Force majeure er betegnelsen for ekstraordinære og upåregnelige begivenheder, der er uden for en virksomheds kontrol, og som samtidig konkret er til hinder for, at virksomheden kan opfylde sine forpligtelser. Skyldes manglende levering force majeure, er virksomheden ikke ansvarlig for det tab, manglende opfyldelse måtte medføre hos en køber, så længe force majeure-begivenheden varer.

Hvorvidt COVID19-pandemien kan betragtes en force majeure-begivenhed og således medføre ansvarsfrihed afhænger af tre forhold:

1) Kunne virksomheden forudse på aftaletidspunktet, at COVID19-tiltag ville kunne forhindre opfyldelse af kontrakten?

2) Var tiltagene en ydre og udefra kommende omstændighed?

3) Gjorde tiltagene det umuligt at ”levere” den aftalte ydelse?

Det sidstnævnte krav om umulighed betyder, at det skal være umuligt for alle leverandører at levere den pågældende ydelse. Der skal være såkaldt artsumulighed.

I tiden lige efter hele verden begyndte at lukke ned, var der formentlig mange forhindrede/forsinkede leveringer, der opfyldte alle 3 ovenstående betingelser, og derfor kunne karakteriseres som force majeure-situationer.

Det er Focus Advokaters vurdering, at dette har ændret sig efterhånden, som virksomheder har haft lejlighed til at tilpasse sig situationen, og verden er ved at lukke op igen. Man kan således sagtens forestille sig, at leverancemuligheder, der tidligere var lukket, nu er åbnet igen.

Der ingen tvivl om, at aftaler, der indgås på nuværende tidspunkt, ikke vil kunne undgå ansvar ved manglende opfyldelse med henvisning til COVID19 som force majeure. Årsagen er, at virksomheder nu er eller bør være klar over, at opfyldelse kan blive forhindret af COVID19-tiltag, og at en hindringen således ikke længere opfylder pkt. 1 oven for. Såfremt man som leverandør vil undgå at ifalde et ansvar for manglende opfyldelse på grund af COVID19-tiltalg, er det derfor vigtigt, at man tager et skriftligt forbehold herfor i aftalen.

Focus Advokat foreslår følgende formulering i denne forbindelse: ”[Virksomheden] er i enhver henseende ansvarsfri for manglende eller forsinket levering, der direkte eller indirekte skyldes COVID19.” Der er her tale om en standardformulering, og konkrete forhold kan gøre, at formuleringen ikke er velegnet.

Det er altid en konkret vurdering, hvorvidt en virksomhed kan undgå ansvar for forsinket levering med henvisning til force majeure. I den forbindelse vil det have afgørende betydning, hvad der er aftalt og hvornår, aftalen er indgået. Såfremt aftalen indeholder en force majeure-klausul, og denne specifikt nævner epidemier, karantæner eller lignende som force majeure-begivenheder, vil dette tale for, at der er tale om en force majeure-situation. Det er desuden afgørende, hvorvidt det er muligt at skaffe den forsinkede/manglende vare fra anden side.

En køber vil dog aldrig kunne nægte eller tilbageholde betaling med henvisning til force majeure på købers side. Baggrunden herfor er det simple, at man fortsat godt kan betale. Man er dog som køber naturligvis ikke er forpligtet til at betale, førend man har modtaget sin ydelse fra sælger, medmindre andet følger af aftalen.

Opdateret 24. april 2020.

Som sommerhusejer (og udlejer) forpligtes man til at stille sit sommerhus til rådighed for en sommerhuslejer, i den periode, hvor sommerhuset er udlejet til lejeren. I modydelse har man ret til lejebetaling. Ofte anvender udlejer og lejer et agentur til at stå for administrationen, udlejningen, rengøringen mv. Da de danske grænser lukkede, blev lejere i stor stil forhindret i at tage sommerhusene i besiddelse. Det er dog ikke sommerhusejerens problem, da ejerens forpligtelse i kontraktforholdet består i at stille sommerhuset til rådighed for lejeren i den aftalte periode. Om lejeren dukker op eller ikke dukker op, er ikke udlejerens problem.

Derfor har ejeren har ret til betaling for lejen af sommerhuset i den periode, lejeren ikke kan bruge sommerhuset.

Sommerhusejeren har dog en forpligtelse til at forsøge at genudleje sommerhuset i perioden. Lykkes det at genudleje, skal den oprindelige lejers leje nedsættes med den leje, der kan opkræves hos den ’nye’ lejer.

Samtidig er lejeren forpligtet til at betale lejen for sommerhuset, selvom lejeren er forhindret i at tage det lejede i brug som følge af en udefrakommende omstændighed, som hverken lejer eller udlejer kunne have forudset (force majeure). Det skyldes, at lejerens forpligtelse i aftaleforholdet er en pligt til at betale leje og ikke en pligt til at anvende det lejede.

Sommerhusagenturet er som udgangspunkt forpligtet til at overføre enhver betaling fra lejeren til sommerhusudlejeren, evt. med fradrag for agenturets administrationshonorar, uanset om lejeren ankommer eller ej. Agenturet kan dermed ikke tilbageholde betalingen og modregne betalingen i et senere skyldigt beløb, f.eks. fordi agenturet gerne vil tilbyde lejerne en ekstraordinær service.

Når lejeren er forhindret på grund af grænselukninger, er lejeren dermed fortsat forpligtet til at betale leje for sommerhuset. Lejen skal betales til sommerhusejeren eller agenturet, der i så fald skal videreoverføre betalingen til ejeren. Agenturet kan ikke tilbageholde betalingen overfor udlejeren, da udlejeren har præsteret den for udlejeren karakteristiske ydelse: at stille sommerhuset til rådighed i den aftalte periode.

Focus Advokater bemærker

Vi bemærker dog at de mange sommerhusagenturer har særlige aftaler med sommerhusejere om afbestilling, force majeure og andre ekstraordinære forhold, hvorfor retsstillingen i en konkret situation kan være anderledes end beskrevet ovenfor.

I mangel af særlig aftale, er udgangspunktet dog, at lejer har pligt til at betale leje for hele lejeperioden, uanset at lejers adgang til sommerhuset er begrænset som følge af lukningen af Danmarks grænser, da der er tale om et forhold, der påvirker lejers mulighed for at tage det lejede i brug, og ikke påvirker udlejers mulighed for at stille det lejede til rådighed. 

Force majeure omhandler også i entrepriseforhold omstændigheder, hvor entreprenørens arbejde er helt upåregneligt umuliggjort. I force majeure-situationer har både entreprenøren og bygherren ret til tidsfristforlængelse, men ingen af parterne har krav på betaling af erstatning eller godtgørelse.

Entreprenøren eller bygherren skal dokumentere, om risiko for spredning af COVID-19 har berettiget til tidsfristforlængelse. En stor del af ydelserne i entrepriseforhold kan skaffes fra andre leverandører, eller arbejdet kan udføres af andre medarbejdere, end de der er syge/hjemsendte. Det kan derfor være svært at dokumentere, at der foreligger force majeure.

Hvis der til gengæld er udstedt et påbud fra en myndighed, der forhindrer byggeriets drift, vil entreprenøren kunne kræve tidsfristforlængelse og godtgørelse.

Både entreprenører og bygherre skal forsøge at begrænse deres tab og foretage de fornødne foranstaltninger til at imødegå eventuelle problemer ved fortsættelsen af byggeriet.

Hvis COVID-19 situationen forhindrer levering af materialer, bør entreprenøren indhente bygherrens anvisninger, hvorvidt der skal anvendes andre materialer i stedet. Det kan have betydning for entreprisesummen og reguleringen heraf.

Hvilke arrangementer kan få kompensation?

Ordningen gjaldt oprindeligt for arrangementer, der havde forventet mere end 1000 deltagere. Var arrangementet målrettet personer i de udpegede risikogrupper, fx ældre, gravide og personer med kroniske sygdomme, gælder ordningen allerede, hvis arrangøren forventede mere end 500 deltagere.

Den 19. april er ordningen forlænget til og med 31. august 2020 og udvides til at omfatte arrangementer med ned til 350 deltagere. Se straks nedenfor.

Arrangementet skal være aflyst, udskudt eller også skal betingelserne for at afvikle arrangementet være væsentligt ændret som følge af myndighedernes indgreb i forbindelse med forebyggelse af COVID-19-smitte. Væsentlige ændringer kan fx være, at arrangementet afvikles med væsentligt færre eller helt uden deltagere/tilskuere, end det var dokumenterbart planlagt.

Arrangementet skal have været planlagt til afholdelse i perioden 6.3.2020 til 31.8.2020. Desuden er det den 1.4 besluttet, at der også kan søges kompensation for aflyste arrangementer frem til 9.6.2020. (Der kan ikke søges endnu for denne periode).

Ordningen gælder også gratisarrangementer.

Retten til kompensation bortfalder dog, hvis arrangementet afholdes inden et år efter planlagt afholdelse i en anden juridisk enhed med en eller flere af de samme reelle ejere.

Udvidelsen af ordningen den 19.4:

Med udvidelsen bliver arrangementer defineret som:

Enkeltstående begivenheder i Danmark, der er enestående i deres indholds- og/eller formidlingsmæssige udtryk fra gang til gang.

Ordningen omfatter alene enkeltstående arrangementer, som er planlagt til at finde sted mindre hyppigt end dagligt (højest hver anden dag, fx sportsbegivenheder, der finder sted ugentligt) eller finde sted dagligt i en afgrænset periode på op til 4 ugers varighed. Perioden på 4 uger gælder for hver lokation, hvor et arrangement afholdes.

Derfor vil ordningen omfatte arrangementer med en hyppigere frekvens end det oprindeligt, hvor alene arrangementer, som fandt sted en eller få gange var dækket.

Med udvidelsen bliver arrangementer defineret som:

  • enkeltstående begivenheder i Danmark, der er enestående i deres indholds- og/eller formidlingsmæssige udtryk fra gang til gang.
  • ordningen omfatter alene enkeltstående arrangementer, som er planlagt til at finde sted mindre hyppigt end dagligt (højest hver anden dag, fx sportsbegivenheder, der finder sted ugentligt) eller finde sted dagligt i en afgrænset periode på op til 4 ugers varighed. Perioden på 4 uger gælder for hver lokation, hvor et arrangement afholdes.

For arrangører på kultur- og idrætsområdet der får mere end 50 pct. i offentligt driftstilskud vil det være muligt at søge kompensation i Slots- og Kulturstyrelsen.

For arrangører med mindre end 50 pct. i offentligt driftstilskud vil der fortsat skulle søges kompensation i Erhvervsstyrelsen. Kriterierne for at opnå kompensation vil være de samme begge steder.

Udvidelsen af ordningen vil ske med tilbagevirkende kraft og dermed dække perioden 6.3.2020 – 31.8.2020

Hvor stor en kompensation kan man få?

Det er alene underskuddet, relateret til aflysningen, udskydelsen eller de væsentlige ændringer, der dækkes. Kompensationen må nemlig ikke bidrage til overskud på arrangementet.

Opgørelsen sker på baggrund af arrangementets indtægter og udgifter, herunder også en begrundet forholdsmæssig andel af de indirekte udgifter og indtægter. Hvis arrangøren tilbagebetaler indtægter, ydes der dog kun kompensation for disse, hvis arrangøren var kontraktuelt forpligtet til at tilbagebetale dem.

Afskrivninger på materialer (fx instrumenter og udstyr) kan medtages i opgørelsen, men kun hvis materialerne er direkte henførbare til arrangementet.

Der ydes ikke kompensation i det omfang, arrangøren godtgøres på anden vis, fx ved forsikring eller anden statslig kompensationsordning såsom lønkompensationsordningen.

Hvem kan modtage kompensation?

Det er arrangøren, der får kompensationen. Det gælder dog kun arrangører, der er registreret i CVR.

Hvor og hvornår kan der ansøges?

Der er åben for ansøgninger nu. Klik her.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til udfyldelse af ansøgningsblanketten, der findes her.

Der skal søges senest den 31.6.2020.

Hvilken dokumentation skal bruges til ansøgningen?

Ansøgningen sker via en digital blanket her.

Foruden blanketten skal alle ansøgere indsende dokumentation for:

  1. at arrangementet skulle have været afholdt i Danmark i perioden 6.3.2020 – 31.3.2020,
  2. arrangementets forventede deltagerantal,
  3. at der var åbent for tilmeldinger fra offentligheden inden den 6.3.2020,
  4. tabet ikke kan kompenseres via arrangørens egen forsikring,
  5. de direkte udgifter, herunder at de medregnede direkte udgifter er afholdt, eller at arrangøren er forpligtet til at afholde dem, herunder som følge af at arrangøren ikke påberåber sig force majeure over for eventuelle leverandører og lignende, og at udgifterne vedrører det pågældende arrangement,
  6. de indirekte udgifter, herunder at de er opgjort som en begrundet andel baseret på almindelige forholdsmæssige fordelingsnøgler. Ved vurdering af den forholdsmæssige andel skal det bl.a. tages med i betragtning, om det – fx ved sammenligning med tidligere lignende arrangementer – er sandsynliggjort, at indtægten ved arrangementet ville have finansieret de udgifter, som medregnes,
  7. at betaling af honorar til kunstnere, og at arrangøren har været aftaleretligt forpligtet til at betale dette og
  8. at billetter mv. solgt i forsalg, som arrangøren søger kompensation for, er refunderet, og at arrangøren har været aftaleretligt forpligtet til at refundere disse.

Ansøgninger om op til og med kr. 500.000,00 for samme arrangør skal vedlægges en tro- og love-erklæring på oplysningernes rigtighed.

Ansøgninger på over kr. 500.000,00 for samme arrangør skal vedlægges en erklæring udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor. Skabelon til revisorerklæring findes her. Vejledning til revisoren findes her.

Erhvervsstyrelsen har desuden udarbejdet en vejledning til udfyldelse af ansøgningsblanketten, der findes her.

Kan jeg efterfølgende blive udsat for kontrol?

Ja.

Arrangører, der har modtaget kompensation via ordningen, skal udlevere øvrige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har brug for, med henblik på efterfølgende kontrol af den udbetalte kompensation.

På baggrund af de udleverede oplysninger kan Erhvervsstyrelsen bestemme, at arrangøren skal tilbage kompensation, hvis det viser sig, at enten at forudsætningerne for at få kompensation har ændret sig, eller hvis arrangøren har afgivet urigtige, vildledende eller fortiet oplysninger af betydning.

Afgiver arrangøren urigtige, vildledende eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan denne desuden ifalde et straffeansvar.

Hvorvidt en erhvervsdrivende kan opnå forsikringsdækning for tab forårsaget af COVID-19, vil afhænge meget konkret af hvilken forsikring, den erhvervsdrivende har tegnet, herunder det konkrete forsikringsselskabs forsikringsvilkår. For at få afklaret alle muligheder for at opnå forsikringsdækning, bør tegnede forsikringer og forsikringsbetingelser derfor gennemgås i virksomheden.

Den erhvervsdrivende vil eksempelvis i nogle tilfælde kunne anvende sin ansvarsforsikring, såfremt vedkommende bliver mødt med et erstatningskrav eksempelvis for manglende opfyldelse af en kontraktforpligtelse, der skyldes COVID-19. Som udgangspunkt er driftstab som følge af aflysning mv. ikke dækket; men det kan afhænge af hvilken forsikring virksomheden har tegnet, herunder de konkrete forsikringsvilkår om et tab som følge af COVID-19 er dækket.

Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at forsikringsselskaber i forhold til forskellige dækninger kan have fraskrevet sig dækning for tab, der skyldes epidemier, karantæner eller isolationer. Forsikringsselskabet dækker ligeledes ikke i tilfældet af force majeure.

Såfremt den erhvervsdrivende vil gøre brug af sine forsikringer i forbindelse med COVID-19, er det ligeledes vigtigt, at den erhvervsdrivende er i stand til at dokumentere sit tab samt at kunne dokumentere, at det pågældende tab skyldes COVID-19.

En lejer af et erhvervslejemål skal fortsætte med at betale husleje; medmindre andet aftales med udlejeren. Erhvervslejeloven indeholder ikke regler, der direkte giver lejeren adgang til at undlade at betale leje, selvom der er udstedt et myndighedspåbud; medmindre lejeforholdet derved samtidig ophører. Erhvervslejelovens § 23 finder ikke direkte anvendelse, hvor lukningen er midlertidig.

Desuden er det oftest i erhvervslejekontrakter aftalt, at lejeren bærer risikoen for, at det lejede ikke kan anvendes på grund af udefrakommende omstændigheder. Hvorvidt den ekstra-ordinære situation i dag, som ikke kan henføres til udlejers forhold, i nogle tilfælde kan berettige lejeren til et afslag i lejen i den periode, hvor lejemålet er lukket, afhænger således primært af, hvad der er aftalt i lejekontrakten.

Lejeren bærer risikoen for, om manglende lejebetalinger er misligholdelse. Det gælder uanset om lejeren er omfattet af et påbud om lukning eller ikke. Under den seneste hjælpepakke yder staten i et vist omfang kompensation til virksomhedernes faste udgifter, hvis de har oplevet en omsætningsnedgang, herunder også for husleje. En sådan kompensation har også betydning for, om en lejer kan påberåbe sig over for udlejeren at lejen ikke skal betales. Lejeren kan ikke få kompensation, hvor udlejer vælger at eftergive lejen.

Hvis lejer har fået henstand under forudsætning af, at der gives kompensation, bør lejer dokumentere over for udlejer, at der er søgt om kompensationen, herunder fremlægge den revisor-påtegning, som skal bruge som dokumentation med ansøgningen.

I henhold til erhvervslejeloven skal en lejer af butik, et hotel, en restauration og lignende holde forretningen åben, medmindre andet er aftalt, og lejeforholdet kan ophæves af udlejeren, såfremt lejer trods udlejers indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

Det er dog tvivlsomt, om en domstol under de givne omstændigheder i samfundet i dag, vil anse en midlertidig lukning som en væsentlig misligholdelse, der kan føre til berettiget ophævelse af lejekontrakten. 

I de tilfælde, hvor lejeren er omfattet af et midlertidigt påbud om at holde lukket, vil udlejer ikke kunne hæve aftalen.

Udgangspunktet i de oplysninger, der er kommet frem om kompensationsordningen, har været, at de tvangslukkede virksomheder herunder restauranter, caféer mv. kan få 100% kompensation for faste udgifter. Samtidig er der dog lukket op for, at disse virksomheder (fortsat) kan sælge take-away mad. Spørgsmålet er, om det fører til, at virksomheden ikke længere kan få fuld kompensation.

 

Svaret på spørgsmålet må være, at der ikke kan kræves fuld kompensation i den situation. Men der er ikke fremsat nogle retningslinjer for det fra myndighederne endnu. Så svaret er med forbehold.

 

Begrundelsen for svaret er, at det følger af bekendtgørelsen (2020 224) § 6, stk. 2, at ”Serveringssteder må uanset stk. 1, nr. 1, holde åbent for offentligheden med henblik på at sælge mad og drikkevarer, der ikke indtages på salgsstedet (take-away)”. Det vil sige, at take-away er ikke omfattet af nedlukningen/påbuddet, og at virksomheden derfor ikke er fuldstændigt tvangslukket og har en omsætning. Det er formentlig en forudsætning for 100 % dækning, at virksomheder, der er lukket ved påbud, ingen omsætning har.

Kompensationsordningen for selvstændige (læs nærmere ovenfor) er ifølge bekendtgørelsen mv. forbeholdt virksomhedsejere, der har mindst 25 pct. ejerskab og arbejder i virksomheden. Spørgsmålet er, om 25 pct. ejerandelen kan fraviges, hvis der f.eks. er tale om en partnerdreven virksomhed, hvor personerne samtidig arbejder fuld tid i virksomheden (f.eks. en klinik med fem partnere med 20 pct. hver), da der ellers vil være grupper, der ikke er omfattet af ordningen eller af lønkompensationsordningen.

I forbindelse med vedtagelse af ordningen i Folketinget, blev dette spørgsmål adresseret, og det blev præciseret, at ordningen ikke omfatter personer med en ejerandel mindre end 25 pct. uanset, at alle øvrige betingelser er opfyldt. Det er ikke muligt at fravige dette krav.

Partnere/virksomhedsindehavere med en ejerandel på under 25 pct. vil være henvist til ordningen om kompensation for faste udgifter, hvis det er muligt at opfylde betingelserne for at være omfattet af denne.

Dette gælder for den juridiske enhed, som de pågældende er medejere af. Såfremt den pågældende ejer i tilknytning hertil har sit eget CVR.nr., hvor omsætningen er skattepligtig, vil det – såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt – som udgangspunkt være muligt at søge kompensation efter ordningen for selvstændige. Det kunne f.eks. være fysioterapeuter eller tandlæger med eget ydernummer, dels har eget CVR.nr., dels er medejere af et klinikfællesskab (med CVR.nr.).

For at forebygge smittespredning blev der indført restriktioner på, hvem der må krydse de danske grænser fra lørdag den 14.3.2020 kl. 12.

Restriktionerne, der omfatter alle grænseovergange på land, i lufthavne samt ankomster med færge, er forlænget og gælder indtil videre.

Ind i Danmark

Det vil alene være muligt at krydse grænsen med et anerkendelsesværdigt formål. Et anerkendelsesværdigt formål vil eksempelvis være, hvis personer bor eller arbejder i Danmark, eller hvis personer skal levere varer og tjenesteydelser i Danmark.

Derfor vil det stadig være muligt at modtage og levere tjenesteydelser samt transportere varer, eksempelvis fødevarer, medicin og nødvendige midler for industriens produktion på tværs af grænsen.

Hvis en virksomhed indgår en handel, kontrakt, salgsaftale eller lignende om import af varer eller tjenesteydelser, kan virksomheden fortsat modtage dette. På samme måde kan virksomheden, hvis der er tale om en tjenesteydelse (fx reparation, håndværkerarbejde, rådgivning eller lignende) enten selv tage over grænsen for at modtage tjenesteydelsen eller personen, der skal yde tjenesteydelsen (fx håndværkeren), kan komme til Danmark.

Vær dog opmærksom på, at andre lande kan have indført indrejserestriktioner.

Herudover skal du være opmærksom på, at hvis virksomheden sælger til privatpersoner (som ikke kan anses som virksomheder), der befinder sig i et andet land, kan disse være forhindret i at afhente varen eller modtage tjenesteydelsen i Danmark, da det beror på et konkret skøn, om privatpersoners køb kan anses for et anerkendelsesværdigt formål i forbindelse med indrejse til Danmark.

Privatpersoners indkøb af tjenesteydelser til privat forbrug, som fx klipning ved frisør eller tandbehandlinger ved privat klinik, er ikke et anerkendelsesværdigt formål og giver derfor ikke adgang til Danmark, så længe der er indrejserestriktioner som følge covid-19.

Privatpersoners indkøb af varer hos forhandlere, i forretninger, supermarkeder og lignende er som udgangspunkt ikke et anerkendelsesværdigt formål. Det vil således som udgangspunkt ikke være muligt for en privatperson at indrejse i Danmark for at afhente en vare til privat forbrug, medmindre det er nødvendigt for din virksomheds drift, og varen ikke kan sendes med fragt.

Danske statsborgere og personer med lovlig opholdstilladelse i Danmark vil dog fortsat kunne komme ind i Danmark.

Krav om dokumentation

Man skal ikke søge om tilladelse på forhånd til indrejse. Men man kan kun indrejse til Danmark, hvis man har et anerkendelsesværdigt formål. Indrejsende til Danmark skal generelt fremvise én af følgende typer dokumentation:

  • Dokumentation for handlen i form af faktura, kvittering, købsaftale eller lignende.
  • En ansættelseskontrakt, hvor det fremgår, at personens arbejdssted er i Danmark.
  • Kvittering for registrering i RUT-registret (Registret for Udenlandske Tjenesteydere). Kvitteringen skal videresendes fra arbejdsgiver til arbejdstager.
  • Dokumentation for social sikring (PD A1) i forbindelse med arbejde i et andet EU/EØS-land udstedt af myndighederne i arbejdsgiverens/den selvstændiges hjemland.

Privatpersoner, der ønsker indrejse for at afhente allerede købte varer, skal fremvise kontaktoplysninger til relevant kontaktperson i den danske virksomhed, der kan bekræfte, at det er nødvendigt for virksomhedens drift, at varen bliver afhentet og ikke kan sendes med fragt.

Det vil også være muligt at foretage gennemrejse af Danmark, såfremt rejsen gennem Danmark er et naturligt led i rejseruten, og at gennemrejsen foretages hurtigt muligt. Sådanne rejsende skal fremvise dokumentation for handlen i form af faktura, kvittering, købsaftale eller lignende, der viser slutdestinationen.

Vær opmærksom på, at andre lande kan stille krav ved indrejse.

 

Ud af Danmark

Hvis virksomheden indgår en handel, kontrakt, salgsaftale eller lignende om eksport af varer og tjenesteydelser, kan virksomheden fortsat sende en person rejse ud af Danmark for at levere ydelsen. Videre rejse over flere landegrænser er dog afhængig af de pågældende landes restriktioner.


Krav om dokumentation

Ved udrejse anbefales det indtil videre af myndighederne at medbringe samme dokumentation, som hvis man skulle indrejse med samme formål til Danmark.

Dette kan dog ændre sig afhængigt af hvilket land, som er destinationen, og eventuelle aftaler om åbning af grænser.

Retningslinjerne findes på engelsk her.

Yderligere oplysninger kan ligeledes findes her.

Opdateret den 15.5.2020.

Likviditetsproblemer

Har du brug for sparring eller rådgivning i forhold til din virksomheds likviditet, vil vi meget gerne hjælpe. Kontakt vores COVID-19 team.

Uden for en rekonstruktions- eller en konkurssituation står det den enkelte virksomhed frit for hvilke regninger, der skal betales til forfaldstid.

Såfremt forfaldne regninger ikke betales, foreligger der som udgangspunkt misligholdelse af den underliggende aftale. En sådan misligholdelse kan give en kreditor ret til at ophæve aftalen, såfremt misligholdelsen er væsentlig, og eventuelt til at fremsætte krav om erstatning, samt – hvis det er aftalt – krav på renter. Risikoen ved manglende betaling er således primært, at der kan opstå yderligere krav – og eventuelt at fremtidige leveringer vil blive stoppet. Dernæst er der risiko for, at kreditor vil forsøge at inddrive sit krav ved at tage det til inkasso. Det kan føre til yderligere omkostninger og i sidste ende en tur i fogedretten eller en begæring om konkursbehandling.

Når en virksomhed oplever likviditetsproblemer, der ikke blot er forbigående, indskrænkes virksomhedens dispositionsfrihed i et vist omfang af konkurslovens regler, der således kan få betydning for, hvis virksomheden senere går konkurs. Det kaldes omstødelse, og omstødelse medfører, at en betaling eller andre handlinger foretaget af eller over for virksomheden tilsidesættes, fordi dispositionen samlet set er skadelig for virksomhedens kreditorer. Det vil sige, at hvis man betaler en kreditor, men ikke andre, kan det under en senere konkurs føre til, at den pågældende kreditor må afgive betalingen tilbage til konkursboet. Det er væsentligt at søge rådgivning i denne situation.

Man må gerne fortsat betale sine sædvanlige kreditorer og i øvrigt foretage betalinger, forudsat at disse er driftsmæssigt begrundet, ligesom virksomheden er berettiget til at foretage betalinger, der er nødvendige for at afværge tab.

Ved likviditetsproblemer i både kortere og længerevarende perioder anbefales det altid, at man hurtigst muligt kontakter kreditor med henblik på at opnå en afdragsordning eller få henstand. Der er ingen regler, der forhindrer det direkte. Hvis kravet er endt i fogedretten, kan retten i nogle tilfælde fastsætte en afdragsordning.

Såfremt man undlader at tage kontakt til kreditor med henblik på at opnå henstand eller en afdragsordning, vil man i forbindelse med kravets overgivelse til inkasso oftest modtage et krævebrev ledsaget af et udkast til et ”frivilligt forlig”, hvor skyldneren ved sin underskrift erkender at skylde det krævede beløb, som typisk udgøres af hovedstol samt morarenter tillagt inkassoomkostninger, som typisk reduceres såfremt skyldneren underskriver forliget.

Fordelene for skyldneren i sådanne tilfælde er, at vedkommende slipper billigere rent omkostningsmæssigt, ligesom han ofte gennem forliget opnår henstand med betaling i form af en afdragsordning. Modsat opnår kreditor den fordel, at vedkommende med det underskrevne forlig, der indeholder en skylderkendelse, og såfremt det i øvrigt opfylder betingelserne for et udlægsfundament, undgår at skulle erhverve dom over skyldneren eller betalingspåkrav med påtegning for beløbet, såfremt skyldneren misligholder afdragsordningen.

Ved at tage kontakt til kreditor tidligt, undgår man således unødigt fordyrende inkassoomkostninger og retsafgifter til fogedretten, ligesom man via en tidlig kontakt oftest kan opnå en afdragsordning med et lignende eller bedre indhold, end man ville blive tilbudt i forbindelse med sagens overgivelse til et inkassobureau.

De forskellige tiltag, som den enkelte virksomhed kan iværksætte for at imødegå en eventuel svigtende betalingsevne hos kunderne, afhænger af blandt andet af, hvorvidt der er tale om en virksomhed, der hovedsageligt afsætter sine produkter B2B eller B2C, ligesom det afhænger af den pågældende branche, hvori virksomheden opererer.

Købelovens bestemmelser om retten til at kræve ydelse mod ydelse knæsætter den formodningsregel, at der uden aftale om andet foreligger et kontantkøb, hvor der sker samtidig udveksling af henholdsvis varer og betaling. Der er imidlertid intet til hinder for, at dette udgangspunkt fraviges ved aftale, eksempelvis således at køber giver henstand med levering af salgsgenstanden. I sådanne tilfælde foreligger der et prænumerationskøb, i daglig tale kaldet et køb med forudbetaling.

Såfremt virksomheden som følge af de nuværende tilstande bliver bekymret for kundernes betalingsevne, er det således muligt, at fremtidige købsaftaler indgås som prænumerationskøb, hvor køber erlægger købesummen, inden sælger overleverer salgsgenstanden. Lignende aftaler kan indgås for så vidt angår tjenesteydelser.

Derudover findes en række kreditsikringsinstrumenter, som virksomheden kan benytte sig af, herunder ejendomsforbehold i det solgte samt forskellige former for kontraktspant. Også i forhold til disse sikringsinstrumenter er det imidlertid vigtigt at kende virksomhedens kunder og produktkatalog, idet reglerne er forskellige alt afhængigt af, om virksomheden afsætter sine produkter B2B eller B2C, ligesom produkterne kan være afgørende for hensigtsmæssigheden af en aftalt panteret. Idet den optimale kreditsikringsstruktur afhænger af de konkrete omstændigheder, den enkelte virksomhed og dennes kunder, anbefales det altid at søge kyndig rådgivning herom, inden eventuelle initiativer iværksættes.

En medarbejder, der er berettiget til at få løn, og som ikke har fået løn på normalt forfaldstidspunkt, vil kunne indgive en konkursbegæring mod arbejdsgiveren. Ofte vil lønmodtageren gøre dette i samarbejde med sin fagforening – og det vil oftest ske hurtigt efter lønnen skulle være udbetalt. Det skyldes, at medarbejderen skal sikre sig, at lønnen er dækket af Lønmodtagernes Garantifond ved arbejdsgivers konkurs.

Det forhold, at arbejdsgiver kan få lønkompensation fra staten, er ikke nok til at forhindre, at arbejdstageren kan indgive konkursbegæring og få virksomheden erklæret konkurs, hvis betingelserne er opfyldt. Der kræves en specifik aftale om henstand og ofte en dialog med fagforeninger, for, at det er muligt at undgå, at medarbejderne indgiver konkursbegæring, hvis de ikke får udbetalt den løn, som de er berettiget til.

En lønmodtager kan få dækket sin løn helt eller delvist af Lønmodtagernes Garantifond (LG) i tilfælde af arbejdsgivers konkurs. I forbindelse med den nuværende situation er det relevant, om en aftale om midlertidig nedsættelse af løn påvirker kravet mod LG. Spørgsmålet er ikke afklaret i forbindelse med det lovforberedende arbejde vedr. de nyligt vedtagne hastelove.

Efter konkursretlige regler og grundsætninger, kan en arbejdsgiver og en lønmodtager ikke indgå aftale om, at lønmodtageren skal kunne anmelde et større krav i arbejdsgiverens senere konkursbo end det krav på løn og andet vederlag, som lønmodtageren kan kræve betalt af arbejdsgiveren, medens arbejdsgiveren ikke er under konkursbehandling.

Konkursboet skal heller ikke hverken opnå en bedre eller dårligere retsstilling end arbejdsgiveren havde.

Udgangspunktet er således, at konkursboet indtræder i de rettigheder og forpligtelser som påhvilede arbejdsgiveren, og en refleksvirkning heraf er, for så vidt angår lønmodtagere, at LG kan gøre selvsamme aftale om lønnedgang gældende mod lønmodtageren.

Lønmodtagernes krav på erstatning for manglende løn fra LG skal således opgøres, som hvis arbejdsgiver ikke var gået konkurs, hvilket betyder, at aftaler om lønnedgang også er gældende i forhold til LG, hvorfor lønmodtagerens krav skal opgøres i overensstemmelse med den aftalte tidsbegrænsede lønnedgang.

Regeringen har iværksat initiativer til vedtagelsen af ny hastelovgivning, som skal understøtte store virksomhedernes likviditet ved at udskyde betalingsfristen vedrørende indeholdt AM-bidrag, A-skat og moms. Betalingsfristen for store virksomheders momsbetaling forlænges med 30 dage for 3 månedlige rater, gældende for betalingerne for marts, april og maj. Store virksomheder er i den forbindelse defineret som virksomheder med en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. 50.000.000, hvilke afregner moms månedligt.

Det bliver også omfattet af hjælpepakken, at momsbetalingen for små og mellemstore virksomheder udskydes ved at sammenlægge to afgiftsperioder. Det betyder, at betalingsfristen for den første afgiftsperiode (1. halvår 2020) udskydes, så den svarer til betalingsfristen for den anden afgiftsperiode (2. halvår 2020). Små virksomheder skal dermed først betale moms den 1. marts 2021, mens mellemstore virksomheder først skal betale den 1. september i år.

Virksomhederne vil få negativ moms udbetalt som vanligt, hvis de angiver efter afgiftsperiodens udløb. Forslaget kommer efter, at regeringen i sidste uge foreslog at udskyde momsbetalingen for store virksomheder samt en generel lempelse af betalingsfristerne for A-skat og AM-bidrag.

Derudover vil betalingsfristen for B-skat blive udskudt. Det vil især styrke likviditeten for selvstændigt erhvervsdrivende. Konkret betyder det, at den betalingsfrist, som ellers lå den 20. april 2020, flyttes til den 20. juni 2020, mens fristen den 20. maj 2020 udskydes til den 20. december 2020. Dermed bliver april og maj helt fri for betaling af B-skat. Selvstændigt erhvervsdrivende kan derudover selv reducere deres B-skattebetaling for resten af 2020, hvis de på SKAT.dk nedsætter deres forventede indtjening for 2020.

Læs også vores nyhedsbrev om likviditetspressede virksomheder her, hvor der er eksempler på beregning af tidsfristerne mv.

Virksomheder, der ikke, som følge af pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, har indbetalt A-skat og am-bidrag for marts, og som straks efter hindringens ophør foretager betaling, kan ansøge Skattestyrelsen om fritagelse for renter og gebyrer, som virksomheden normalt ville skulle betale. Virksomheden skal ansøge ved at udfylde kontaktformular på TastSelv. Der kan først ansøges, når coronasituationen er normaliseret, og når den forfaldne A-skat og am-bidrag for marts faktisk betales. Fritagelsen gælder i hvert fald de brancher, som har fået påbud om at lukke i forbindelse med corona.

Med henblik på at styrke små og mellemstore virksomheders likviditet har Regeringen forslået, at små og mellemstore virksomheder, der den 2.3.2020 har indbetalt moms for hhv. andet halvår og fjerde kvartal 2019 får mulighed for at få udbetalt beløbet igen som et rentefrit lån. For at ligestille virksomheder, der afregner lønsumsafgift efter metode 4, med momspligtige virksomheder, udskydes betalingsfristerne for lønsumsafgift for metode 4-virksomheder. Konkret udskydes betalingsfristen for lønsumsafgift for 2. og 3. kvartal 2020 med hhv. 1½ måned og 1 måned.

Endvidere kan virksomheder, der har indbetalt lønsumsafgift, som såkaldte” metode 4-virksomheder” (fx tandlæger, ergoterapeuter, vognmænd, herunder taxa, mv.) for 1. kvartal 2020 med frist den 15.4.2020 samt en ¼ af lønsumsafgiften for overskud for indkomståret 2019 (svarende til en skønnet kvartalsmæssig andel), få afgiften udbetalt som et rentefrit lån.

En virksomhed, som allerede har en eksisterende afdragsordning, er ikke udelukket fra låneordningen. En virksomheds ubetalte krav på skattekontoen vil, uanset om der er indgået en afdragsordning eller ej, blive modregnet, inden lånebeløbet udbetales til virksomheden. Virksomheden vil derved få en rentefri henstand på det beløb, der er modregnet med, frem til den 1.4.2021. Virksomheder, der ikke har indbetalt moms med betalingsfrist den 2.3.2020, vil således ikke få udbetalt et beløb svarende til angivelsen, men vil i stedet få en rentefri henstand frem til den 1.4.2021.

Loven træder i kraft den 5.5.2020, og at loven ophæves den 5.5.2021. Anmodning om lån skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 15.6.2020. Udbetalte lån skal tilbagebetales senest den 1.4.2021 via indbetaling til skattekontoen.

Find lovteksten her og bekendtgørelsesteksten her.

Læs mere om ordningen her.

Midlertidig afskaffelse af loftet på skattekontoen:

Virksomhederne indbetaler skat og moms til skattekontoen, og loftet over indestående på skattekontoen er midlertidigt hævet fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. De fleste virksomheder, som ikke er likviditetsbegrænsede, kan dermed forsætte med at indbetale skat og moms efter de normale betalingsfrister og dermed ikke få større bankindeståender end ellers. For store virksomhederne kan loftet dog udgøre en begrænsning i forhold til, hvor meget de kan indbetale, hvilket kan udgøre en utilsigtet belastning. Den midlertidige afskaffelse af loftet på skattekontoen i perioden fra den 4.5.2020 til den 1.4.2021 betyder, at selv om betalingsfristerne for indeholdt A skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms mv. er udskudt, kan alle virksomhederne indbetale efter de normale betalingsfrister.

Fremrykning af udbetalinger fra skattekreditordningen:

Udbetalingen af skatteværdien af den del af selskabers underskud, der hidrører fra forsknings- og udviklingsaktiviteter (skattekreditter), sker normalt i forbindelse med opgørelsen af slutskatten i november året efter det indkomstår, som de afholdte udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrører. Der kan maksimalt udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. årligt, hvilket ved en selskabsskattesats på 22 pct. svarer til, at der kan udbetales op til 5,5 mio. kr. årligt. Udbetalinger fra skattekreditordningen vedrørende indkomståret 2019 fremrykkes fra november 2020 til juni 2020. Virksomhederne ansøger om tidligere udbetaling.
Der vil være krav om, at ansøgningen ledsages af en revisorerklæring.

Opdateret den 6.5.2020

Skatteministeriet har oplyst, at oplysningsfristen (selvangivelsesfristen) for alle skatteydere forlænges frem til 1. september 2020. Det sker for at give revisorerne bedre mulighed for at hjælpe virksomhederne med at håndtere de akutte udfordringer, som COVID-19 har udløst. Læs mere her.

Andre spørgsmål

Det er forbudt for alle danskere at deltage i arrangementer, begivenheder og aktiviteter, der involverer flere end 10 personer. Forbuddet mod forsamling af mere end 10 personer blev den 7.4.2020 forlænget til den 10.5.2020. Forbuddet er efterfølgende igen forlænget til den 8.6.2020.

 

Forbuddet gælder både indendørs og udendørs, og det er gældende i forbindelse med både offentlige og private arrangementer.

 

Politiet har mandat til at gribe ind på offentlige steder, hvis der er mere end ti personer på en måde, som øger smittefaren med coronavirus.

 

Arbejdspladser er ikke omfattet af forbuddet. Private hjem er heller ikke omfattet af forbuddet (men regeringen og myndighederne opfordrer kraftigt til, at man aflyser fester, fødselsdage, middage og lignende arrangementer med mere end ti deltagere).

 

Forbuddet forhindrer ikke, at flere end ti personer må opholde sig i et supermarked, en butik eller togstation. Det samme gør sig gældende i en bus, et tog eller på en færge.

 

Forbuddet gælder ikke, hvis der er tale om en forsamling med et politisk øjemed. Det gælder således demonstrationer og politiske møder. De almindelige råd om at undgå smitte - herunder at holde afstand - er dog fortsat gældende.

 

Ved en lovændring vedtaget den 31.3.2020 blev reglerne skærpet, så der blev givet mulighed for bl.a. at fastsætte regler om forbud mod forsamlinger m.v. ned til 3 personer eller flere der befinder sig på samme sted.  Lovens muligheder er indtil videre ikke blevet anvendt.

 

Den 21.4.2020 trådte en ny bekendtgørelse i kraft. Den indeholder et forbud mod afholdes af og deltagelse i indendørs eller udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer til stede. Det gælder dog ikke for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed – eller for Folketinget. Bekendtgørelsen gælder indtil den 1.9.2020. Bekendtgørelsen skaber et juridisk grundlag for aflysningerne af sommerens store arrangementer.

 

Den kompensationsordning, der skal dække de tab, som festivaler mv. lider som følge af forbuddet, og som Folketingets partier indgik aftale om den 18.4.2020, er ikke sat i kraft endnu (den 22.4). Læs mere om kompensationsordningerne ovenfor i ”Guide til virksomheder”.

 

Da der samtidig (indtil videre indtil 8.6.2020) gælder et forsamlingsforbud for mere end 10 personer, jf. ovenfor, har bekendtgørelsen ikke betydning endnu.

 

Professionel idræt er nu også undtaget fra forsamlingsforbuddet. ”Professionel idræt” er defineret som idræt uden tilskuere, herunder de to øverste rækker inden for fodbold mænd, den øverste række inden for fodbold damer, den øverste række inden for håndbold mænd, den øverste række inden for håndbold kvinder, den øverste række inden for ishockey mænd, den øverste række inden for badminton, trav- og galopløb på de 9 væddeløbsbaner udøvet af kuske og ryttere med professionel licens samt øvrige professionelle idrætter, hvor hovedparten af udøverne lever af indtægter fra deres idræt. Samt atleter på højt internationalt niveau, som hovedsageligt lever af indtægter fra deres idræt, eller som er indplaceret i en af Team Danmarks atletkategorier eller figurerer i en OL/PL-bruttogruppe.

 

Ny bekendtgørelse af den 17.5.2020: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/630.
Fortsat gældende: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/456 samt ændringsbekendtgørelsen af 10.5.2020: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/593.

 

Opdateret den 20.5.2020.

Fra den 19.3.2020 kl. 10.00 skulle en række erhvervsdrivende holde lukket for offentligheden. Fra den 21.4.2020 blev forbuddet delvist ophævet for en række af de omfattede.

Fra den 11.5.2020 er reglerne om åbningsforbud og begrænsninger igen ændret, i et butikker, indkøbscentre og storcentre nu må holde åbent igen.

Følgende lokaler må nu holdes åbent for offentligheden:

  • Serveringssteder med henblik på at sælge take-away
  • Lokaler på steder, hvor der udøves sports- og fritidsaktiviteter, hvis der i disse lokaler udøves nødvendig genoptræning af personer. Lokalet kan holdes åbent for disse personer
  • Tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, køreskoler, frisører og øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder
  • Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer
  • Dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

For at det kan ske forsvarligt og trygt, har myndighederne lavet et sæt retningslinjer, som skal hjælpe virksomhederne til at undgå smittespredning.

Retningslinjerne gælder indkøbscentre, stormagasiner og lignende. I retningslinjerne lægges der vægt på at sikre god afstand, grundig hygiejne og tilstrækkelig rengøring. Retningslinjerne, der er opdaterede den 14.5.2020, findes her.

 

For detailhandlen gælder i øvrigt disse retningslinjer (opdaterede den 14.5.2020)

 

Følgende lokaler skal stadig holdes midlertidigt lukket for offentligheden:

  • Serveringssteder, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på salgsstedet
  • Lokaler på steder, hvor der udøves sports- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre, teatre og biografer
  • Udendørsarealer i zoologiske haver, akvarier og lignende
  • Udendørsarealer i forlystelsesparker, omrejsende tivolier og lignende.

Restauranter, caféer og lign. kan fra den 18.5.2020 igen servere så længe, de lever op til retningslinjer om bl.a. åbningstid, fysisk afstand mv. Retningslinjer her er offentliggjort den 14.5.2020.

 

Regelgrundlaget og retningslinjerne er under opdatering. Siden her opdateres løbende.

 

Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af COVID-19 ændret den 17.5.2020 findes her.


Senest opdateret 20.5.2020.

Danmarks domstole har, ligesom øvrige offentlige myndigheder, iværksat et nødberedskab fra fredag den 13.3.2020 med henblik på at varetage de mest kritiske opgaver. Det er den enkelte ret, der lokalt tilrettelægger arbejdet, hvorfor det alene er den pågældende ret, som kan oplyse, hvorvidt allerede planlagte retsmøder afvikles eller aflyses. For så vidt angår retterne i Region Syddanmark har disse i starten af april oplyst, at samtlige planlagte retsmøder frem til og med den 10.5.2020, som udgangspunkt er aflyst. Men den 17.4 oplyste Domstolsstyrelsen, at ”Efter regeringens henstilling og baseret på sundhedsmyndighedernes tilbagemelding har Domstolsstyrelsen besluttet, at Danmarks Domstole genåbner gradvist den 27. april 2020. Domstolene er ved at udarbejde en plan for genåbningen, så man kan genoptage så mange fysiske sager som muligt og sundhedsmæssigt forsvarligt”. Det kan betyde, at retsmøder mv. planlagt til gennemførelse før 10.5. fastholdes.

Indtil videre kan man dog ikke gå ud fra, at en retssag eller et andet møde ved domstolene gennemføres. Det er nødvendigt at holde sig orienteret ved henvendelse til den ret, hvor sagen skal behandles. Den generelle udmelding fra Domstolsstyrelsen kan følges på www.domstol.dk og man kan under de enkelte byretters sider se, hvordan den enkelte ret forholder sig – se fx for Retten i Odense her: http://www.domstol.dk/odense/Pages/default.aspx .

Desuden gælder der en række forholdsregler mv. som skal iagttages, når man møder i retten: https://www.domstol.dk/alle-emner/corona-sagsafvikling-i-retten/

Opdateret 15.5.2020

Normalt kan et testamente oprettes for en notar ved domstolene. Notaren sikrer identiteten på opretteren og påser, at vedkommende er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet. Testamentet bliver registreret offentligt.

Notaren er en funktion, der er placeret hos domstolene (skifteretten), og det er er en af de funktioner, der ikke har været tilgængelige under den midlertidige nedlukning. Skifteretterne er fra den 27.4 åbnet igen; men der kan være tale om en gradvis åbning i den enkelte retskreds. Det er nødvendigt at følge med på www.domstol.dk – f.eks. Retten i Odense’s side her og Svendborg her samt Retten i Kolding her.

 

Vidnetestamente

En anden mulighed for at oprette et testamente kan stadig anvendes. Det er vidnetestamentet. Et vidnetestamente oprettes ved, at to uvildige vidner overværer, at opretteren underskriver testamentet. Vidnerne skriver efterfølgende under på opretterens identitet, dateringens rigtighed, og at opretteren efter deres opfattelse er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.

Vidnerne må ikke være i familie med opretteren. Påtegningen, som vidnerne skal skrive på testamentet, skal overholde nogle formkrav, og derfor er det Focus Advokaters anbefaling – ligesom det er domstolsstyrelsens anbefaling – at man får bistand fra en advokat til udarbejdelsen af testamentet.

Vidnetestamentet registreres ikke offentligt som et notartestamente, så man skal sikre sig dets tilstedeværelse på behørig vis, f.eks. i en bankboks eller på anden betryggende vis.

Fremtidsfuldmagter kan ikke oprettes uden tilstedeværelse for en notar.

Domstolene beskriver på deres hjemmeside, at der, som et alternativ til fremtidsfuldmagten, kan oprettes en generalfuldmagt. Man skal dog være opmærksom på, at der er forskel på en fremtidsfuldmagt og en generalfuldmagt. En generalfuldmagt indebærer, at en person giver en anden person adgang til at varetage sine forhold og handle på dennes vegne nu – og ikke først på et senere tidspunkt. Enhver (der er myndig, og som ikke er under værgemål) kan oprette en generalfuldmagt. Det er et krav, at fuldmagtsgiveren skal have handleevnen i behold ved oprettelsen af fuldmagten, ellers vil fuldmagten være ugyldig. Fuldmagten bør udformes skriftligt med påtegning af to vitterlighedsvidner eller en advokat, der bekræfter, at fuldmagtsgiver har handleevnen i behold ved oprettelsen af fuldmagten.

Det anbefales, at man søger rådgivning om oprettelse af en generalfuldmagt, da det er væsentligt, at fuldmagten oprettes på en måde, så den kan accepteres af f.eks. pengeinstitutter. Generalfuldmagten kan endvidere give meget vide rammer for at handle på fuldmagtsgiverens vegne, hvis ikke den afgrænses.

En fremtidsfuldmagt fokuserer på at sikre sig selv i fremtiden i tilfælde af eksempelvis demens eller anden sygdom. Oprettes en generalfuldmagt, træder den i kraft med det samme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en generalfuldmagt ikke kan erstatte en fremtidsfuldmagt.

I voldgiftssager skal eventuelle udsættelser eller omberammelser aftales for den enkelte sag med de involverede parter. Det er nødvendigt for virksomheden at rette henvendelse til sin rådgiver for at få nærmere oplysninger.

For sager omfattet af byggeriets voldgift har Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg meddelt, at der med sagernes parter og voldgiftsretterne er fastlagt en proces i alle berammede voldgiftssager frem til 27.3.2020. Det fremgår endvidere af Voldgiftsankenævnets hjemmeside, at Voldgiftsnævnet er i dialog med sagens parter i alle berammede voldgiftssager i uge 14, dvs. fra den 30.3 til den 3.4.2020, vedr. omberammelse eller fastlæggelse af evt. alternative løsninger.

Den 28. april oplyser Voldgiftsnævnet, at ”Berammede møder i Voldgiftsnævnets regi fra den 27. april 2020 som udgangspunkt gennemføres, hvis det kan ske på en retssikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig forsvarlig måde”. Læs mere her.

Alle aftalte møder, herunder skønsforretninger, besigtigelser ved sagkyndig beslutning, mediationsmøder mv., håndteres konkret af skønsmanden, den sagkyndige og mediator mfl. Visse møder kan afholdes, andre må aflyses afhængigt af den konkrete situation ifølge Voldgiftsnævnet. Det er nødvendigt, at man kontakter sin rådgiver for at høre, hvad der er aftalt.

I andre typer af voldgifter, der ikke foregår i regi af Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, beror det på individuel aftale, hvorledes sagen fortsat behandles, herunder om der gennemføres fysiske møder.

Det fremgår ofte af vedtægterne i en forening, at generalforsamlingen skal afholdes inden en given dato eller måneds udgang. Det medfører ikke ugyldighed, hvis man udsætter en generalforsamling f.eks. begrundet i sygdom eller smittefare, så længe medlemmer af foreningen ikke derved på anden måde bliver afskåret fra at varetage deres interesser under generalforsamlingen.

Det kan være muligt at afholde generalforsamlingen digitalt, så den kan afholdes inden for de frister, der er angivet i vedtægterne. Det vil dog som udgangspunkt kræve, at generalforsamlingen har truffet gyldig beslutning om, at fremtidige generalforsamlinger kan afholdes digitalt. Men foreningens medlemmer kan fravige dette ved enstemmig beslutning og dermed afholde en generalforsamling digitalt, uden at det får konsekvenser for de følgende. 

I henhold til selskabsloven skal ordinær generalforsamling i et kapitalselskab afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen herfor i årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indsendes til og modtages af Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, hvilket betyder, at generalforsamlingen skal afholdes inden udgangen af maj. Overskrides fristen kan det medføre bøder, uanset grunden til at generalforsamlingen blev udsat.

Selskabsloven indeholder også hjemmel til, at generalforsamlinger på visse betingelser kan afholdes elektronisk. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at fremtidige generalforsamlinger kan afholdes digitalt. Lovreguleringen er ikke til hinder for, at det formløst kan besluttes at afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis samtlige kapitalejere konkret har givet samtykke hertil.

Erhvervsstyrelsen har den 17.3.2020 udsendt en meddelelse om, at fristen for indlevering af årsrapport udskydes grundet forsamlingsforbuddet. Fristudskydelsen er den 2. april blevet yderligere forlænget for de virksomheder der oprindeligt skulle aflevere årsrapport senest den 31. maj.

Alle virksomheder, hvis regnskabsår afsluttes i perioden fra den 31. oktober 2019 til og med den 30. april 2020, får forlænget indsendelsesfristen med 3 måneder. For langt hovedparten af virksomhederne betyder det, at årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen senest 8 måneder efter regnskabsårets udløb.
 
Virksomhederne får mulighed for at fravige vedtægts-krav om afholdelse af ordinær generalforsamling på et bestemt tidspunkt, ligesom der bliver mulighed for at afholde en fuld elektronisk generalforsamling, selvom virksomheden ikke har en konkret bestemmelse herom i vedtægterne.
Der er også fastsat udskydelse af frister for blandt andet genoptagelse af virksomheder under tvangsopløsning og for fusioner og spaltninger. Derudover er fristen for anmeldelse af omlægning af regnskabsår forlænget med 3 måneder.
 
Der er også indført mulighed for afholdelse af fuld elektronisk generalforsamling uanset, at dette ikke forudgående er godkendt af generalforsamlingen og optaget i virksomhedens vedtægter.
 
loven findes her
og bekendtgørelserne her og her.

Alle offentlige kontrakter med en værdi, der overstiger de fastsatte tærskelværdier, skal sendes i udbud i henhold til reglerne fastsat i udbudsloven ved offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Det følger af udbudslovens kapitel 2. I visse tilfælde kan der ved akutte behov gives ordregiver mulighed for at kontakte en leverandør direkte for at indgå en leveringsaftale.

Læs også vores nyhedsbrev om tidsfristforlængelser mv. i udbudsprocesser her.

Som følge af COVID-19 kan leverandørerne opleve udfordringer med levering i henhold til den vundne kontrakt. Dette gælder også rammeaftaler.

Der kan være tale om en force majeure-situation (læs nærmere om force majeure ovenfor under B2B). Hvis der er tale om force majeure, er leverandøren ikke forpligtet til at levere i henhold til aftalen. Ordregiveren kan dog fortsat have et konkret behov for leverancen. 

I sådanne tilfælde kan der være mulighed for at ændre kontrakten, så længe at der ikke sker ændring af grundlæggende elementer i kontrakten. Er der tale om ændring af grundlæggende elementer, skal der som udgangspunkt gennemføres en ny udbudsprocedure. Dette følger af udbudslovens §§ 178 - 184.

For at kunne ændre kontrakten, kræver det dog, at ordregiveren indgår en aftale med leverandøren om det. Ordregiveren har derfor ikke ret til at ændre kontrakten, uden at leverandøren godkender det.

Læs også vores nyhedsindlæg om ændring af udbudte kontrakter efter udbudsloven mv. her.

Det suverænt vigtigste vilkår for enhver M&A-handel er købesummens størrelse, og hvordan den fastsættes. Købesummen på en virksomhed kan fastsættes på flere måder, ofte under inddragelse af bl.a. følgende forhold:

  1. Balancen (egenkapitalen)
  2. Størrelse på goodwill
  3. Hvilke resultater virksomheden forventes at kunne generere over en given periode, hvilket er styrende for en købesum baseret på en nutidsværdi og
  4. Om købesummen skal låses til et bestemt beløb med få eller ingen muligheder for, at sælger kan råde over virksomhedens formue indtil overtagelsesdagen (fixed price/locked box), eller modsat om købesummen skal opgøres foreløbigt og fastlægges efter overtagelsesdagen, når køber og sælger har mulighed for at fastlægge værdierne pr. overtagelsesdagen nøjagtigt (closing accounts).

Købesummen er typisk kædet sammen med target-virksomhedens drift. Enhver positiv eller negativ ændring i selskabets drift vil almindeligvis have en indvirkning på købesummens endelige størrelse. Eftersom COVID-19 for de fleste virksomheder har betydelig indvirkning på driften, er der grund til udvise særlig agtpågivenhed for både sælger og køber, når det overvejes, hvordan købesummen for virksomheden skal fastlægges. Parterne bør særligt forholde sig til, om der overhovedet skal tages hensyn til virussens indvirkning på virksomhedens drift, når købesummen fastlægges, fordi COVID-19 er en ekstraordinær begivenhed, som ikke belyser target-virksomhedens normale drift.

Er parterne modsat i en situation, hvor vilkår vedrørende købesummen allerede er fastlagt og aftalt mellem parterne, opstår spørgsmålet om, hvorvidt parterne kan komme ud af aftalen på grund af COVID 19. Nærmere herom nedenfor.

For sælger er det især interessant, om køber vil være i stand til at betale købesummen for target-virksomheden. Overtagelsesdagen indtræder typisk noget senere, efter selve aftalen er underskrevet, eksempelvis 6 måneder efter den dag aftalen indgås. Sælger bør derfor overveje at få en form for sikkerhed for betaling af købesummen i fremtiden, særligt hvis en stor del af købesummen skal finansieres af tredjemand.

For sælger er det endvidere væsentligt at være opmærksom på, hvad sælger forpligter sig til at levere til køber som led i overdragelsen. Typisk vil sælger forpligte sig til at foretage såkaldte ”closing deliveries” på overtagelsesdagen. Disse leverancer vil ofte være afhængig af tredjemand, og sælger vil således ikke altid råde over disse leverancer. En leverance kan for eksempelvis bestå i en tilladelse fra myndigheder. Jo mere sælger påtager sig at levere på overtagelsesdagen, som sælger ikke har vished for at kunne på tidspunktet for aftalens indgåelse, desto større risiko påtager sælger sig for, at opfyldelse af forpligtelserne svigter, hvilket kan give køber mulighed for at bryde af på handlen senere.

For køber er det også væsentligt at afklare, om købesummen stadig vil kunne betales. Køber bør genbesøge evt. aftaler med finansieringspartnere og andre, som medvirker til at finansiere købesummen.

Hvis køber og sælger har aftalt en såkaldt MAC-klausul (Material Adverse Change), og køber eksempelvis må konstatere, at købesummen for virksomheden ikke vil kunne betales, eller at handlen ikke længere har interesse generelt, fordi køber måske har behov at koncentrere sig om sin egen virksomhed, kan køber overveje at bringe MAC-klausulen i spil. En MAC-klausul betyder, at køber kan træde tilbage fra handlen, hvis der indtræder en begivenhed, som har væsentlig betydning for target-virksomhedens værdi eller dens økonomiske forhold i øvrigt. Hvorvidt COVID-19 er en Material Adverse Change-begivenhed, som gør, at klausulen kan bringes i anvendelse, afhænger af ,hvordan klausulen er udformet, herunder særligt om den kun inddrager forhold, som konkret påvirker target-virksomheden, eller om den også inddrager forhold, som har en generel negativ virkning på det marked, som target-virksomheden opererer i. Køber skal være opmærksom på, at anvendelse af en MAC-klausul indebærer en sædvanlig standpunktsrisiko for køber og kan være misligholdelse, hvis ikke betingelserne for at bruge klausulen er opfyldt. Køber bør derfor overveje de potentielle konsekvenser af at bruge MAC-klausulen. Køber bør i øvrigt være opmærksom på, om der i bankgarantier og andre finansieringstilsagn til finansiering af købesummen indgår MAC-klausuler, som en finansieringspartner potentielt kan bruge til at undgå at finansiere købesummen.

COVID-19 vil utvivlsomt have en negativ effekt på de fleste virksomheder, herunder virksomheder som er genstand for en virksomhedshandel. Hvis parterne har indgået overdragelsesaftale, og parterne ikke bliver enige om at genforhandle aftalen på grund af den ekstraordinære begivenhed, som COVID-19 er, kan man forestille sig, at enten køber eller sælger kan have et ønske at komme ud af handlen, eksempelvis under på-beråbelse af force majeure.

Force majeure-begivenheder og deres betydning for kontrakten kan være reguleret nærmere i selve kontrakten, og i disse situationer er det kontraktens vilkår, som er bestemmende, og som parterne må henholde sig til.

Er force majeure ikke reguleret i aftalen, er det muligt at påberåbe sig force majeure som et alment gældende juridisk princip, men kravene hertil er meget høje, herunder skal det være umuligt at gennemføre overdragelsen. Der vil kun sjældent foreligge en sådan umulighed; begivenheden vil oftest blot gøre det ufordelagtig for typisk én af parterne at gennemføre handlen. Er det et spørgsmål om økonomi – for sælger, at købesummen bliver reduceret væsentligt på grund af virkningerne af COVID-19, eller for køber, at købesummen bliver meget byrdefuld for køber at finansiere – er dette som udgangspunkt hver parts eget problem, idet hver part bærer risikoen for egen økonomi.

I stedet kan parterne overveje, om de vil gøre gældende, at der er bristende forudsætninger/hardship i aftaleforholdet, men en gennemgang af dansk retspraksis viser, at kravene til at komme igennem med den slags synspunkter ligeledes er meget høje.

Parterne skal også være opmærksomme på, at force majeure er et alment gældende juridisk princip under dansk ret. Er der derimod tale om en transaktion, som er underlagt en fremmed retsorden, kan situationen være anderledes, og parterne opfordres da til at søge rådgivning fra juridiske rådgivere, der kender den pågældende retsorden. I den sammenhæng skal vi blot bemærke, at force majeure/major force ikke er et anerkendt juridisk begreb verden over.

I lyset af det netop nævnte, vil det i en aktuel aftaleforhandling være oplagt for køber, at få aftalt en MAC-klausul, som under alle omstændigheder giver mulighed for at komme ud af handlen igen på et senere tidspunkt. Dette vil selvsagt ikke være gratis, idet modparten forventeligt vil forlange en betydelig kompensation, et såkaldt break fee, for et så byrdefuldt et vilkår.

Ledelsesmedlemmers erstatningsansvar vurderes efter den almindelige culparegel, der tager udgangspunkt i, om den udviste adfærd kan siges at være uforsvarlig i den givne situation, samt efter ”The Business Judgement Rule”, hvor der ikke pålægges et ledelsesansvar for dispositioner, som ledelsen på et oplyst grundlag skønnede var forretningsmæssigt forsvarligt. Når ledelsens ansvar skal bedømmes er der imidlertid forskel på, hvorvidt virksomheden er lukningstruet eller ej.

Såfremt virksomheden ikke er lukningstruet, vil ledelsen som hovedregel ikke blive erstatningsansvarlig, hvis beslutninger, som følge af COVID-19, er fortaget på et oplyst grundlag og i virksomhedens interesse.

Såfremt virksomheden er lukningstruet, herunder ikke vil kunne opretholde et forsvarligt likviditetsgrundlag på trods af hjælpepakker mv., må ledelsen ikke videreføre virksomheden, såfremt dette vil medføre tab for virksomhedens kreditorer. Såfremt dette ikke iagttages, vil ledelsesmedlemmerne kunne blive ansvarlige for kreditorernes tab.  

Grundet den uforudsigelige udvikling af situationen, vil grænserne for, hvornår en disposition ikke længere er forsvarlig, være svære at klarlægge, hvilket i første omgang taler i mod pålægges af ansvar.

Regeringen har, som anført ovenfor, som følge af udbruddet af COVID-19 iværksat mange og omfattende tiltag. For at afbøde konsekvenserne i et givent omfang for erhvervslivet, kan myndighederne iværksætte forskellige støtteordninger eller individuel støtte. En sådan støtte skal dog være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

EU’s statsstøtteregler kræver, at enhver støtte til virksomheder, der ikke har helt generel karakter (selektiv støtte) skal anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen, inden støtten tildeles og udbetales. Støtte kan både være betalinger til virksomhederne, udskydelse af skyldige betalinger, skattenedsættelser eller –fritagelser mv. Alle foranstaltninger, der tilfører virksomheden en værdi, eller letter en økonomisk byrde på virksomheden, kan opfylde støttebegrebet. Sådanne foranstaltninger skal dermed anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen forud for udbetaling.

De tiltag, regeringen har igangsat og varslet, kan dermed risikere at udgøre statsstøtte, medmindre tiltagene bliver af helt generel karakter, og således kan udnyttes af hele erhvervslivet.

Statsstøttereglerne omfatter også støtte fra decentrale myndigheder, f.eks. regioner eller kommuner samt fra statsligt eller kommunalt ejede virksomheder.

EU’s statsstøtteregler rummer flere muligheder for at støtte, som igangsat og varslet af regeringen kan godkendes. F.eks. er der mulighed for at yde støtte til nødlidende virksomheder under nærmere omstændigheder. Det er dog en konkret vurdering, foretaget af EU-Kommissionen, om den konkrete støtteforanstaltning kan godkendes.

EU’s traktater indeholder derudover i en hjemmel til at yde statsstøtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller "andre usædvanlige begivenheder". Bestemmelsen er indtil nu ikke anvendt i forbindelse med sygdomsudbrud, men det kan ikke afvises på forhånd, at bestemmelsen kan bruges. EU-Kommissionens formand har bl.a. udtalt, at EU-Kommissionen forsøger at sikre, at statsstøttereglerne ikke bliver en unødig hindring i medlemsstaternes forsøg på at hjælpe bl.a. nødlidende virksomheder.

 

EU-Kommissionen har på nuværende tidspunkt godkendt nedenstående syv af de danske hjælpepakker:

  • Kompensationsordning for aflysning af arrangementer med mere end 1.000 deltagere samt arrangementer målrettet ældre eller særlige risikogrupper, uanset antal deltagere. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 91 millioner. Godkendt 12. marts
  • Garantiordning rettet mod små og mellemstore virksomheder, så disse får lettere ved at opnå likviditet. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 1 milliard. Godkendt 21. marts.
  • Kompensationsordning for delvist omsætningstab for selvstændige. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 10 milliarder. Godkendt 25. marts.
  • Likviditetsgaranti rettet mod visse små og mellemstore virksomheder, så disse får lettere ved at opnå kreditter og likviditet. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 1 milliard. Godkendt 30. marts.
  • Lån til rejsegarantifonden, så rejsende kan få refusion for aflyste ophold, billetter mv., uden at rejsearrangørerne skal betale rejsegarantifonden lige nu. EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 1,5 milliarder. Godkendt d. 3. april.
  • Kompensationsordning til hel eller delvis dækning af faste omkostninger, ved dokumenterbart omsætningstab for virksomheder (dog maksimalt 60 mio. i kompensation). EU-Kommissionen har godkendt kompensationsordningen til et samlet beløb på DKK 40 milliarder. Godkendt 8. april.
  • Offentlig garanti til SAS på op til € 137 millioner som revolverende kredit. Godkendt 15. april.

Modtager en virksomhed statsstøtte uden den fornødne godkendelse, kan konsekvenserne være meget alvorlige. Det skyldes, at støttebeløbet som udgangspunkt skal opgøres og tilbagebetales til statskassen – med tillæg af såkaldte ”strafrenter”. En støttemodtager kan ikke påberåbe sig en berettiget forventning om, at støtten er lovlig, når støtten er tildelt af en offentlig myndighed. Virksomheden har derfor en selvstændig interesse i at sikre lovligheden af støtteforanstaltningen.

Endelig kan både støttemodtager og støttegivende myndighed risikere erstatningsansvar over for konkurrenter til den støttemodtagende virksomhed.

Det er derfor afgørende, at både den støttegivende myndighed og virksomheden, der modtager støtten, grundigt overvejer lovligheden af en konkret støtteforanstaltning.

EU-Kommissionens formand har i starten af marts, d. 10.3.2020, annonceret en EU-hjælpepakke på € 25 milliarder til særligt sundhedssektoren, arbejdsmarkedet og små- og mellemstore virksomheder. Heraf har EU. Senest har EU-Kommissionen foreslået etableringen af en ny hjælpepakke, der giver mulighed for at medlemsstaterne kan låne op til €100 milliarder af EU.  

Støtte, der udbetales direkte fra EU, er ikke omfattet af statsstøttereglerne, men hvis administrationen af ordningen placeres hos medlemsstaterne, er støtten omfattet af statsstøttereglerne.

Opdateret 22. april

De danske og europæiske konkurrenceregler har til formål at fremme konkurrencen til gavn for samfundets effektive ressourceanvendelse. I en tid, hvor særligt visse af samfundets ressourcer (håndsprit, værnemidler, mm.) oplever en stærk stigning i efterspørgslen uden udbuddet følger med i samme tempo, er netop konkurrencereglerne afgørende for, at disse ressourcer anvendes mest effektivt og dermed kommer virksomhederne, sundhedsvæsenet og forbrugerne til størst mulig gavn. Konkurrencereglerne gælder da også i krisetider.

Konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har mandag d. 23.3.2020 meddelt, at styrelsen også under COVID-19 udbruddet, vil håndhæve brud på konkurrencereglerne, og vil særlig prioritere efterforskning af ulovlige aftaler og adfærd, der udnytter den ekstraordinære situation på markedet i øjeblikket, f.eks. ved at virksomheder koordinerer priser, aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig eller udveksler forretningsstrategier og på den måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere situation end hvad der ellers følger af COVID-19 pandemien.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil også prioritere efterforskning af dominerende virksomheders misbrug, f.eks. hvis en dominerende virksomhed udnytter krisen til at prissætte kritiske produkter urimeligt højt. Læs her nyhedsindlæg om ny dom om urimeligt høje priser i forbindelse med udnyttelse af en leveringskrise. En virksomhed er dominerende, hvis den nyder en signifikant grad af markedsmagt eller evne til at operere uden konkurrencepres fra konkurrenter. Vurderingen af, om en virksomhed er dominerende er dynamisk og afhænger således af markedsvilkårene, og en virksomhed, der under normale omstændigheder (f.eks. uden COVID-19) ikke er dominerende, kan konkret være dominerende i kraft af de aktuelle markedsforhold. Alle virksomheder, og særligt virksomheder der sælger kritiske produkter, bør derfor nøje overveje om virksomheden er dominerende, og overveje sin pris- og salgsstrategi derefter.

Omvendt vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke af egen drift efterforske sager, hvor virksomheder har indgået samarbejder, der har til formål at forsøge at afhjælpe krisens værste følger, f.eks. samarbejder for at sikre et stabilt udbud af kritiske produkter, samarbejder for at undgå hamstring, så der er varer nok til alle samt samarbejder for at sikre forsyningssikkerheden.

Fusionskontrol

Også på fusionsområdet er konkurrencereglerne berørt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal vurdere alle større fusioner, og beslutte om fusionen skal godkendes eller forbydes, og styrelsen er normalt underlagt nogle faste, lovbestemte perioder til at foretage denne vurdering. Som følge af regeringens foranstaltninger, for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, har erhvervsministeren udstedt en bekendtgørelse, der medfører, at de lovbestemte frister ekstraordinært afbrydes i 14 dage. Afbrydelsen skyldes blandt andet, at det er vanskeligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at indhente oplysninger hos fusionsparternes kunder og konkurrenter, der normalt spiller en vigtig rolle i styrelsens kontrol af de anmeldte fusioner. Hvis styrelsen ikke har mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger, er der risiko for, at konkurrencefremmende fusioner bliver forbudt, mens konkurrencebegrænsende fusioner godkendes.

Statsstøtte

Også statsstøtteområdet er berørt af COVID-19. De danske statsstøtteregler viger for al national lovgivning, der hjemler støtte til virksomheder, hvorfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rolle i statsstøtteretlige spørgsmål som følge af COVID-19 er begrænset. EU-Kommissionen, der administererer og håndhæver EU’s statsstøtteregler, og dermed også skal godkende Danmarks hjælpepakker til danske virksomheder, har vedtaget midlertidige rammebestemmelser så EU’s medlemsstater kan udnytte statsstøttereglerne til fulde med henblik på at støtte medlemsstaternes økonomi.

Hold dig ajour om COVID-19-situationen

Nyttige links:

 

Vi står klar med rådgivning 24/7 - få viden og rådgivning

Focus Advokaters eksperter står klar til at rådgive og hjælpe din virksomhed om de juridiske og kommercielle konsekvenser af COVID-19. Kontakt din faste FOCUS-advokat eller træk på vores COVID-19-team.

Indlæg af