Øresundsbro Konsortiet, som består af et dansk og et svensk selskab, modtog i 1995 statsgarantier fra Danmark og Sverige for en række lån til finansieringen af Øresundsbroforbindelsen. Konsortiet meddelte herefter Kommissionen, at man havde modtaget statsgarantier fra Danmark og Sverige i forbindelse med finansieringen af Øresundsforbindelsen, og Konsortiet ønskede det bekræftet, at disse garantier ikke udgjorde statsstøtte.
Kommissionen meddelte senere i 1995, at statsgarantierne var knyttet til et infrastrukturprojekt af almen interesse, som forbedrede landenes infrastruktur og transportmuligheder, og at staters garanti af finansieringen af sådanne almene interesser som hovedregel ikke var at betragte som statsstøtte. Kommissionen konkluderede derfor, at statsgarantierne ikke skulle anmeldes. Hverken Danmark eller Sverige anmeldte derfor ordningen til Kommissionen.
HH Ferries indgav i april 2013 en klage til Kommissionen om, at statsgarantierne udgjorde ulovlig statsstøtte og var uforenelig med det indre marked. I januar 2014 indgav HH Ferries en supplerende klage over, at konsortiet var underlagt et fordelagtigt skatteregime, der også efter HH Ferries opfattelse udgjorde ulovlig og inkompatibel statsstøtte. Derudover klagede HH Ferries over, at konsortiet havde modtaget penge til planlægning, opførelse og drift af det tilhørende vej- og jernbanenetværk.
Efter en begrænset undersøgelse besluttede Kommissionen derefter i 2014, at hverken skatteregimet, der var gældende for konsortiet, eller betalingerne for planlægning, opførelse og drift udgjorde statsstøtte. Derudover afgjorde Kommissionen, at statsgarantierne fra Danmark var statsstøtte, men at denne var forenelig med det indre marked. Statsgarantierne fra Sverige var eksisterende støtte fra før Sverige blev medlem af EU og var derfor uden for Kommissionens kompetenceområde.
HH Ferries indbragte i september 2018 Kommissionens beslutning for Retten, som annullerede Kommissionens beslutning og hjemviste sagen til fornyet behandling hos Kommissionen under henvisning til, at Kommissionens undersøgelse af statsgarantiernes forenelighed med det indre marked hverken var tilstrækkelig eller fuldstændig.
Retten fandt blandet andet, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt havde undersøgt, hvorvidt statsgarantierne var individuel støtte eller en del af en større støtteordning, hvilket påvirkede hele undersøgelsen, herunder især proportionaliteten af støtten. Derudover havde Kommissionen ikke tilstrækkeligt undersøgt følgerne af statsstøtten i relation til påvirkningen af konkurrencen og samhandlen mellem medlemsstaterne.
Retten fandt endvidere, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt havde undersøgt tidspunktet for tildelingen af statsgarantierne, antallet af garantier, og hvorvidt der var tale om ny eller eksisterende støtte, ligesom undersøgelsen ikke tilstrækkeligt sondrede mellem Øresundsbroens opførelse og drift i forbindelse med vurderingen af statsstøttens forenelighed med det indre marked.
Efter Rettens hjemvisning af sagen til Kommissionen, skal Kommissionen nu iværksætte en ny undersøgelse af Danmark og Sveriges statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet. Hvis Kommissionen kommer frem til, at statsstøtten er uforenelig med det indre marked, skal Konsortiet som udgangspunkt tilbagebetale støtten til Danmark og Sverige. Derudover vil HH Ferries og andre markedsaktører have mulighed for at kræve erstatning for det tab, disse måtte have lidt som følge af støtten til Øresundsforbindelsen.
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
Hvornår er rygning i et lejemål misligholdelse – og hvad kan udlejer gøre?
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?