Forslag til lov om forretningshemmeligheder er nu vedtaget

Nyt fra Focus Advokater P/S, Odense 13.4.2018

Forslag til lov om forretningshemmeligheder blev den 10. april 2018 vedtaget til ikrafttræden den 9. juni 2018. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse.

Den nye lov forventes at medføre, at virksomhedernes muligheder for at håndhæve misbrug af knowhow og forretningshemmeligheder forbedres. Dette skyldes særligt, at der med loven kommer en mere klar og mere entydig definition af, hvad der skal forstås ved begrebet forretningshemmeligheder. Loven medfører desuden, at virksomheder får flere og bedre muligheder for at bekæmpe uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.

 

Hvad er nyt?

Reguleringen om forretningshemmeligheder har tidligere kunnet findes i markedsføringslovens § 23 (den tidligere § 19), der regulerer forbuddet mod uretmæssig anvendelse og videregivelse af erhvervshemmeligheder for personer, der er tilknyttet en virksomhed. Denne bestemmelse vil nu blive ophævet, hvilket betyder, at al regulering af forretningshemmeligheder og knowhow alene vil kunne findes i den nye lov om forretningshemmeligheder.

Loven medfører, at der kommer en lovfæstet definition af begrebet forretningshemmeligheder, som baserer sig på definitionen udviklet i retspraksis.

Forretningshemmeligheder er oplysninger, der er hemmelige i den forstand, at de ikke er almindeligt kendt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger. Det kan også være oplysninger, der er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse. En virksomheds faktiske markedsførte produkter udgør således ikke en forretningshemmelighed, og det er derfor tilladt for konkurrenter at foretage en teknisk, kemisk eller lignende undersøgelse af et produkt, der er tilgængeligt på markedet, for derigennem at afdække de bagvedliggende forretningshemmeligheder. Dette kaldes også for reverse engineering. Herudover er oplysninger, som en virksomhed giver fra sig om sine produkter, heller ikke forretningshemmeligheder.

En erhvervelse af en forretningshemmelighed uden samtykke fra indehaveren af forretningshemmeligheden vil derimod blive betragtet som ulovlig, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved uautoriseret adgang til, tilegnelse af eller kopiering af dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af indehaveren af forretningshemmeligheden. Dette kan f.eks. være, hvis en besøgende på virksomheden fotograferer eller medtager prøver af noget som kan karakteriseres som en forretningshemmelighed uden samtykke hertil.

For det andet betragtes erhvervelse af forretningshemmeligheder som ulovlig, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved enhver anden adfærd, der under de givne omstændigheder betragtes som i strid med redelig erhvervspraksis.

Ikke alene erhvervelsen af en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedsindehaverens samtykke kan være ulovlig, men også brugen eller videregivelsen af en forretningshemmelighed kan være ulovlig. Dette kan f.eks. være hvis forretningshemmeligheden bruges eller videregives af en person, som har erhvervet forretningshemmeligheden ulovligt, eller hvis forretningshemmeligheden bruges eller videregives af en person, der har misligholdt en fortrolighedsaftale eller en kontraktsretlig forpligtelse. Dette kan f.eks. ske ved at ansatte eller samarbejdspartnere mv. viderebringer oplysninger om virksomhedens hemmeligheder til konkurrenter.

 

Sanktioner

De nuværende reaktionsmuligheder over for misbrug fastholdes, og det betyder, at der fortsat vil være mulighed for via retten at anmode om et forbud, altså et pålæg om at en person skal undlade bestemte handlinger eller et påbud, altså et pålæg om at en person skal foretage sig noget eller tåle, at der bliver foretaget noget.

Der vil desuden fortsat være mulighed for at kræve erstatning efter de almindelige erstatningsretlige principper for den økonomiske skade en indehaver af en forretningshemmelighed måtte lide.

Som noget nyt indføres muligheden for at kræve godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, der er påført forretningshemmelighedshaveren som følge af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden. Loven ændrer altså den gældende retstilstand, idet sanktionsreglerne efter loven  giver mulighed for en friere fastsættelse af en økonomisk kompensation. Slutteligt vil der fortsat være mulighed for at udstede tvangsbøder.

 

Focus Advokater bemærker

Den nye lov er en god anledning til at overveje, hvilke oplysninger virksomheden betragter som forretningshemmeligheder, og om der skal iværksættes tiltag for at beskytte disse.

Herudover anbefales det, at arbejdsgivere får ændret henvisninger i ansættelseskontrakter til den nye lov om forretningshemmeligheder i stedet for markedsføringslovens § 23 (eller § 19). 

Focus Advokater står naturligvis til rådighed, hvis du har brug for bistand i forbindelse med misbrug af hemmeligheder eller ønsker input til, hvordan afsnittet om tavshedspligt i ansættelseskontakter kan justeres.

Indlæg af
Kristina Juul Nielsen

Kristina Juul Nielsen

Advokatfuldmægtig Læs mere
Maria Malling Eriksen

Maria Malling Eriksen

Partner, advokat (L) Læs mere