Der findes personer, der overvåger varemærkeregistre og designregistre, og som i stigende grad sender falske fakturaer direkte til rettighedsindehavere. De falske fakturaer er ofte udformet således, at de til forveksling ligner fakturaer fra de officielle myndigheder – både sprogligt og visuelt. Der er derfor stor risiko for, at man kommer til at betale en falsk faktura ved en fejl.
Selvom disse falske fakturaer ofte er vildledende og i strid med markedsføringsloven, og i grove tilfælde kan betragtes som bedrageri, så har personerne bag de falske fakturaer typisk adresse uden for Danmark, hvilket gør det svært at håndhæve en eventuel tilbagebetaling.
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte vores IPR-team.
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
Hvornår er rygning i et lejemål misligholdelse – og hvad kan udlejer gøre?
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?