Beskatning af personalesommerhus

Er du ejer af eller direktør i et selskab, så er der en fælde, du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at købe et personalesommerhus og stille det til rådighed for dine ansatte.

Udgangspunktet er, at direktører, andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform samt hovedaktionærer, der ikke kan godtgøre, at selskabets sommerhus har været stillet til rådighed for eller udlejet til almindelige ansatte eller andre, anses for at have sommerhuset til rådighed hele året. Det betyder, at de skal beskattes af 16,25 % af sommerhusets værdi. 

I det omfang hovedaktionæren m.fl. kan godtgøre, at sommerhuset har været stillet til rådighed for eller udlejet til f.eks. almindeligt ansatte i løbet af året, reduceres beskatningen tilsvarende. Her tænkes der på den situation, hvor en ansat f.eks. lejer sommerhuset i 14 dage i løbet af året.

Hovedaktionæren m.fl. kan helt undgå beskatning, hvis sommerhuset er et såkaldt personalesommerhus, dvs. hvis sommerhuset som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i 13 uger eller mere pr. år, hvoraf mindst 8 uger er i perioden uge 22-34. 

Fortolkning af "at stille til rådighed"
Østre Landsret tog i dom af den 8.12.2016 stilling til, hvad der skal forstås ved, at et sommerhus har været stillet til rådighed for medarbejdere.

Sagen omhandlede et rengøringsselskab, som havde anskaffet et personalesommerhus med henblik på at udleje det til selskabets ansatte. Selskabets hovedaktionær havde benyttet sommerhuset i sammenlagt to uger i årene 2010 og 2011. Men selskabets ansatte havde ikke lejet det i 13 uger i henholdsvis 2010 og 2011. Hovedaktionæren blev herefter beskattet, hvilket svarede til, at hans indtægt blev forhøjet med 200.000 pr. år.

SKAT mente altså, at sommerhuset ikke havde været stillet til rådighed for selskabets medarbejdere, idet de faktisk ikke havde anvendt sommerhuset i alle 13 uger.

Hovedaktionæren indbragte herefter spørgsmålet for Landsskatteretten, som kom frem til det modsatte resultat, idet retten tillagde det betydning, at sommerhuset fremstod som et udlejningssommerhus, og idet der forelå bevis for, at medarbejderne rent faktisk kunne have lejet sommerhuset.

SKAT var dog ikke enig i den afgørelse, og sagen blev derfor indbragt for Østre Landsret. Østre Landsret kom frem til, at stillet til rådighed var lig med en adgang til retligt at råde over sommerhuset. Landsretten fandt, at den omstændighed, at sommerhuset var indkøbt og indrettet med det formål at fungere som personalesommerhus ikke kunne føre til andet resultat. Østre Landsret afgjorde, at hovedaktionæren skulle beskattes af sin rådighed hele året, kun reduceret med den faktiske udlejning til andre ansatte.

Dommen indebærer, at de ansatte rent faktisk skal have anvendt det pågældende sommerhus i mindst 13 uger pr. år, heraf mindst 8 uger i sommerperioden, hvis hovedaktionæren helt skal undgå beskatning. Herudover skal det kunne bevises, at der er indgået bindende aftale mellem selskabet og den ansatte om leje af sommerhuset i en konkret periode.

FOCUS' bemærkninger
På baggrund af dommen bør man derfor som hovedaktionær eller direktør nøje overveje, hvorvidt der en interesse for at leje et personalesommerhus blandt selskabets ansatte, inden et sådant anskaffes. I modsat fald vil man risikere blive beskattet af 16,25 % af sommerhusets værdi.

Af: Advokatfuldmægtig Kristina Juul Nielsen, den 4.5.2017.