Cyber Crime og IT-sikkerhed - netværksmøde 18.8.2020 i FOCUS ACADEMY

FOCUS ACADEMY

Faglig sparring og videndeling, netværk for virksomhedsjurister - Fyn og Trekantsområdet

FOCUS ACADEMY - netværk for virksomhedsjurister

Er du virksomhedsjurist, in-house counsel eller CFO med ansvar for jura, og søger du løbende opdatering om aktuelle erhvervsjuridiske emner, faglig sparring og mulighed for bredere drøftelser med andre virksomhedsjurister, er FOCUS ACADEMY måske noget for dig.

Faglig sparring og videndeling

 

Formålet med FOCUS ACADEMY er at skabe et forum og et netværk for virksomhedsjurister, der arbejder på Fyn eller i Trekantsområdet. Netværket vil afholde møder ca. 4 gange om året, hvor hvert møde vil indeholde et indlæg om et aktuelt juridisk emne eller problemstilling. De enkelte indlæg vil blive holdt af en praktiserende advokat, der har særligt indblik i det pågældende emne. Indlægget kan så danne basis for bredere diskussioner i netværket. Kursusrækken tilstræbes planlagt, så hvert kursus opfylder kravene til obligatorisk videreuddannelse for advokater.

Praktisk information

  • Netværksmøderne vil fortrinsvist blive afholdt hos Focus Advokater i Odense eller Kolding
  • Tilmelding kan ske til Matias Popp, på e-mail, map@focus-advokater.dk, eller på telefon, 63144503 
  • Netværket er etableret ud fra et ønske om at skabe en platform, der kan facilitere faglig udvikling og sparring i et fortroligt forum med andre virksomhedsjurister. Netværkets medlemmer vil hurtigt lære hinanden at kende og dermed også opnå en bredere kontaktflade, der gør det muligt, for det enkelte medlem at trække på netværkets samlede erfaring.

Netværksmøde den 18.8.2020
- Cyber Crime og IT-sikkerhed

 

Informations- og cybersikkerhed er i stigende grad blevet et ledelsesanliggende, i takt med at truslen er steget markant. Efterhånden som myndigheder og virksomheder digitaliserer stadigt flere oplysninger og processer, stiger afhængigheden af IT-systemerne, og det samme gør værdien af data. Data har for længst overhalet olie som verdens mest værdifulde ressource, men alle analyser viser, at sikkerhedsniveauet i danske virksomheder ikke er fulgt tilsvarende med denne udvikling. 

 

Vi har derfor valgt dette vigtige emne som omdrejningspunktet for vores næste Focus Academy-arrangement, hvor vi  kombinerer det tekniske og juridiske perspektiv på udfordringer og løsninger i relation til cyberkriminalitet. Af samme årsag vil vi denne gang opfordrer juristerne i netværket til at tage deres IT-chef eller en anden kollega med ansvar for informationssikkerhed med.

Program

16.00 Velkomst

16.15 Jan Lemnitzer, CBS - Cybercrime as a threat and its development (it will only get worse)
Jan will  provide an overview of the subject, and will have a strong focus on a business perspective, including insurance coverage.

16.55 Jesper Løffler Nielsen, Focus Advokater – Det juridiske perspektiv på cyber-kriminalitet
Jesper giver et overblik over relevant lovgivning, som direkte eller indirekte stiller krav til sikkerhed, og gennemgår hvilke løsninger vi kan finde i ”den juridiske værktøjskasse”, herunder optimering af sikkerheden via kontraktstyring, governance, privacy/security by design og relevante former for dokumentation.

17.35 Tor Valstrøm, Consicent Systems – Organisatoriske og tekniske foranstaltninger mod cyberkriminalitet
Tor anlægger et mere praktisk og teknisk perspektiv på arbejder med cybersikkerhed, herunder med vægt på relevante informationssikkerhedsstandader samt vejledninger og værktøjer fra officielle organer såsom Europol, ENISA, Rådet for Digital Sikkerhed, sikkerdigital.dk, Center for Cybersikkerhed.

18.15 Netværk & sparring

Vi glæder os til at se jer. Husk tilmelding. Nye medlemmer er også velkomne.

Tid og sted

Kl. 16.00 - 18.15 hos Nature Energy, Ørbækvej 260, DK-5220 Odense SØ.

Tilmelding

Tilmelding sker til Matias Popp på 63 14 45 03 eller map@focus-advokater.dk.

 

__________________________________


Temaer for tidligere netværksmøder

 

Den 20.11.2019 kl 17.00-19.45 - Vedtagelse, ansvarsfraskrivelser, forsikringsforhold og produktansvar

Netværksmødet vil denne gang dreje sig om risikostyring/ansvarsfordeling i standardbetingelser og kontrakter. I den forbindelse vil vi komme ind på, hvordan man kan fordele ansvaret i en aftale, hvordan man kan begrænse sit ansvar og hvilke implikationer, dette kan have i forhold til forsikringen. Derudover vil vi se på, hvordan man sikrer sig, at de ansvarsfordelinger og –begrænsninger, der står i aftalen, også holder i byretten.


Den 16. september 2019 kl. 17-19.45 - Legal Risk Management

 

Et af de emner, der i netværket har stor interesse, er legal risk management. I den forbindelse har Jon Iversen, Vice President og General Counsel hos Kamstrup A/S, sagt ja til at komme og holde et oplæg om håndtering af juridiske risici i virksomheden. Jon Iversen har mange års erfaring med legal risk management fra sine stillinger i DSB, CPH Lufthavne og Kamstrup. Jon har derudover studeret risk management ved Harvard Business School og har skrevet flere artikler og bøger om området. Man kan derfor roligt sige, at han er ekspert. Efter Jon Iversens oplæg vil Michael Clemmensen, advokat og partner her i huset, tage ordet og fortælle om, hvordan man kan og bør forholde sig, hvis det går galt, og virksomheden bliver sigtet for brud på lovgivningen. Michael Clemmensen har mange års erfaring med procesførelse og har blandt andet været forsvarer i en række sager, hvor virksomheder var kommet i klemme i forhold til for eksempel konkurrencelovgivningen.

Til sidst vil der være tid til at sparre med os og de andre deltagere.


Den 18. februar 2019 kl. 17-19.30 - internationale handelssanktioner

 

Vi får på aftenen besøg af Anders Aaselund Høier, der er Chefkonsulent i Erhvervsstyrelsens afdeling for Global Handel og Sikkerhed. Anders vil give en introduktion til eksportkontrolreglerne og fortælle om styrelsens arbejde på området. Herefter vil Tyler Nielsen og Amalie Korning Wedege fra Nordeas Sanctions Advisory, fortælle om, hvordan bankerne forholder sig til de internationale handelssanktioner. Slutteligt vil Rune Aagaard give en introduktion til lovgivningen om internationale sanktioner samt praktisk håndtering og værktøjer til styring af risici, herunder implementering af en ’anti-sanctions policy’.

Vi slutter som altid af med diskussion af aftenens faglige indlæg over en let anretning.

 

Jesper Løffler Nielsen

Jesper Løffler Nielsen

Associeret partner, advokat (L), Ph.D., leder af Focus Advokaters Tech Team Læs mere