Fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter

Af: Advokat Heidi Bøgelund Hansen, 4.9.2017

Fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter

Som lovet har regeringen nu taget initiativ til at sikre virksomheders fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter, uanset om lønudgifterne vedrører virksomhedens løbende drift eller udvidelse/indskrænkning af virksomheden.

Lovindgrebet er en direkte følge af to domme afsagt af Højesteret før sommerferien. Her nægtede Højesteret to banker fradrag for lønudgifter, fordi lønudgifterne knyttede sig til udvidelse af virksomheden ud over dens hidtidige rammer.

Det nye lovforslag, som sikrer fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter, skal have virkning fra og med indkomståret 2012.

Hensigten med lovforslaget er ifølge forslaget ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter, der ikke anses for løbende driftsudgifter, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virksomheden. Også forgæves afholdte lønudgifter vil der være fradrag for.

Det vil fortsat være sådan, at lønudgifter afholdt i f.eks. aktionærens interesser ikke kan fradrages af virksomheden. Det gælder f.eks. bonus udbetalt til en direktør som følge af et succesfyldt salg af virksomheden. En sådan udgift er afholdt i aktionærens interesser og ikke virksomhedens.

Fradragsretten er betinget af, at der er tale om et ansættelsesforhold. Der er således ikke fradragsret for udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere, som rådgiver om etablering eller udvidelse eller andre ikke driftsrelaterede forhold.

I tilfælde, hvor en lønudgift skal tillægges anskaffelsessummen for et aktiv, kan lønudgiften ikke fratrækkes, da der ellers ville opstå dobbelt fradrag.


Af: Advokat Heidi Bøgelund Hansen, den 4.9.2017.