Ejeraftalers betydning for sambeskatning og fusionskontrol

Sambeskatning
Når to eller flere selskaber indgår i en sambeskatning betyder det, at underskud hos det ene selskab kan modregnes i overskud hos det andet selskab, inden skatten afregnes. Brydes en sambeskatning kan det derfor betyde, at et selskab står tilbage med et skattemæssigt underskud, som det ikke kan udnytte. Sambeskatning er bl.a. også afgørende for, om et tilskud fra moderselskabet til datterselskabet er skattefrit eller skattepligtigt.

Anmeldelse til konkurrencemyndighederne
Virksomhedsoverdragelser og fusioner skal anmeldes til konkurrencemyndighederne, når de deltagende virksomheders omsætning er tilstrækkelig stor. Anmeldelsen koster mellem kr. 50.000 -1,5 mio. i gebyr, hvortil kommer ofte ganske betydelige omkostninger til advokatbistand. Hertil kommer risikoen for, at transaktionen forbydes. Undladelse af at anmelde en anmeldelsespligtig transaktion straffes med bøde.

Ejeraftaler
En ejeraftale er en aftale, der indgås mellem ejerne af et selskab. I ejeraftalen kan ejerne bl.a. aftale på hvilke vilkår aktierne i selskabet kan overdrages, hvordan bestyrelsen skal udpeges, hvordan større beslutninger skal træffes m.m. Ejeraftaler er ikke frit tilgængelige for offentligheden, men kan få betydning både for selskabets mulighed for sambeskatning og pligt til at anmelde virksomhedskøb til konkurrencemyndighederne.

Eksempel:
Selskab A ejer 51% og selskab B ejer 49% af aktierne i selskab C.

Som udgangspunkt betyder denne konstruktion, at

• A og C sambeskattes, dvs. underskud hos C kan modregnes i overskud hos A og omvendt, og A kan yde skattefrit tilskud til C. B indgår ikke i sambeskatningen.
• Hvis C køber et nyt datterselskab, skal A’s omsætning medregnes ved vurderingen af, om købet skal anmeldes til konkurrencemyndighederne. B’s omsætning skal ikke medregnes.

Anderledes forholder det sig, hvis A og B har indgået en ejeraftale, som medfører, at A ikke - trods sin aktiemajoritet – alene har den bestemmende indflydelse i C.
F.eks. kan der i ejeraftalen stå, at A og B skal være enige om udpegelsen af flertallet i bestyrelsen, eller at B har vetoret over for beslutninger, som ellers ville være simple flertalsbeslutninger, og som rammer ned i de økonomiske og driftsmæssige beslutninger i C. En sådan ejeraftale kan efter omstændighederne have følgende konsekvens: 

• A og C kan ikke (længere) sambeskattes, da A ikke har den bestemmende indflydelse over C, dvs. underskud hos C kan ikke modregnes i overskud hos A og omvendt, og A’s tilskud til C er skattepligtigt. Der etableres ikke en sambeskatning med B. 
• Hvis C køber et nyt datterselskab skal både A og B’s omsætning medregnes ved vurderingen af om købet skal anmeldes til konkurrencemyndighederne, fordi A og B har fælles kontrol over C. Dermed er der større risiko for, at der er pligt til anmeldelse til konkurrencemyndighederne.

Koncernbegrebet
Grundlæggende handler den nævnte problemstilling om, hvorvidt selskaberne er koncernforbundne eller ej. Hvad der forstås ved en koncern er dog langt fra enkelt. Der findes både et selskabsretlig/regnskabsretlig koncernbegreb, et konkurrenceretligt koncernbegreb og et hav af skatteretlige koncernbegreber. Reglerne kan ikke umiddelbart overføres fra den ene disciplin til den anden.

Dette gør det endnu mere vigtigt at holde tungen lige i munden, når ejeraftalen skrives.

Af: Advokat Heidi Bøgelund Hansen, den 23.8.2016