Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget udspringer af regeringens politiske aftale om en vækstpakke, der blev fremsat i juni 2014. Vækstpakken bygger på Produktivitetskommissionens konklusion om, at arbejdsmarkedsklausuler nedsætter mobiliteten på arbejdsmarkedet og hæmmer innovation, iværksætteri og produktivitet.
Det er på baggrund af kommissionens konklusion regeringens ønske at reducere danske virksomheders brug af ansættelsesklausuler, der begrænser lønmodtagers muligheder for at skifte arbejdsgiver.
Lovens anvendelsesområde
Den nye lov forventes at træde i kraft den 1.7.2015 og erstatter de nugældende regler om konkurrence- og kundeklausuler i funktionærloven og reglerne om jobklausuler i jobklausulloven.
Det er hensigten, at loven alene finder anvendelse på ansættelsesklausuler indgået efter lovens ikrafttrædelse. For så vidt angår jobklausuler, indeholder loven dog en overgangsordning, der medfører, at langt de fleste jobklausuler bliver ugyldige efter den 1.7.2020. Jobklausuler indgået før den 1.7.2015 bliver derfor ugyldige efter den 1.7.2020, mens det efter den 1.7.2015 bliver forbudt at indgå nye jobklausuler.
En markant ændring med loven er, at den regulerer brugen af ansættelsesklausuler for alle lønmodtagere, og ikke kun funktionærer, sådan som det hidtil har været tilfældet.
De ansættelsesklausuler, der er omfattet er:
Jobklausuler forbydes fra den 1.7.2020
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, bliver jobklausulloven ophævet, og der indføres et forbud mod jobklausuler. Forbuddet vedrører som udgangspunkt alle jobklausuler, hvad enten de er indgået før eller efter lovens ikrafttrædelse. For de jobklausuler, der er indgået forud for lovens ikrafttrædelse, træder forbuddet dog først i kraft fra den 1.7.2020.
Kun i meget begrænset omfang vil jobklausuler fortsat være tilladte, for eksempel i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og anvendelse af vikarer.
Betingelserne for konkurrence- og kundeklausuler samt kombinerede klausuler skærpes
Lovforslaget indeholder en skærpelse af betingelserne for, hvornår konkurrence-, kunde- og kombinerede klausuler kan gøres gældende over for en lønmodtager.
Efter lovforslaget er sådanne klausuler alene gyldige, når
For konkurrenceklausuler gælder der i øvrigt det særlige, at medarbejderen skal indtage en ”helt særlig betroet stilling”, hvilket er en skærpelse af funktionærlovens nuværende krav om en ”særlig betroet stilling”. Derudover skal det i aftalen om konkurrenceklausulen beskrives, hvad det er ved lønmodtagerens ansættelsesforhold, der gør konkurrenceklausulen nødvendig. Er dette ikke opfyldt, er klausulen ugyldig.
Særligt i forhold til kundeklausuler medfører lovforslaget, at den omfattede lønmodtager ved fratrædelsen har krav på at få udleveret en liste med de kunder, der berøres af kundeklausulen. Kunder kan kun optræde på listen, såfremt lønmodtageren har haft forretningsmæssig forbindelse til kunderne inden for de seneste 12 måneder før opsigelsestidspunktet. En kundeklausul kan derfor ikke længere omfatte alle virksomhedens kunder men kun de kunder, den enkelte lønmodtager har haft direkte kontakt med.
Kompensation til lønmodtageren
Ved lovforslaget foreslås kompensationsreglerne ændret således, at størrelsen af kompensationsbeløbet afhænger af klausulens varighed og af, om lønmodtageren finder andet passende arbejde i klausulens løbetid. Som lovforslaget er udformet, indføres der fire grader af kompensation:
Konkurrence- og kundeklausuler:
Klausulens varighed |
Lønmodtager har andet |
Kompensationsbeløb |
Op til 12 måneder |
Nej |
60% |
Op til 6 måneder |
Nej |
40% |
Op til 12 måneder |
Ja |
24% |
Op til 6 måneder |
Ja |
16% |
Kombinerede klausuler:
Klausulens varighed |
Lønmodtager har andet |
Kompensationsbeløb |
Op til 6 måneder |
Nej |
60% |
Op til 6 måneder |
Ja |
24% |
Kompensationsbeløbet udregnes som tidligere af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Lønnen omfatter alt vederlag, herunder pensionsbidrag og værdien af diverse personalefordele osv.
Kompensationen for de første to måneder efter fratrædelsen skal udbetales som et engangsbeløb til lønmodtageren. Engangsbeløbet udgør altid henholdsvis 40/60% af lønmodtagerens løn på fratrædelsestidspunktet – uanset om lønmodtageren på dette tidspunkt har fået andet passende arbejde eller ej.
Først efter udbetalingen af engangsbeløbet nedsættes kompensationsbeløbet til henholdsvis 16 eller 24%, såfremt lønmodtageren har fået andet passende arbejde.
Efter det nye lovforslag vil lønmodtageren fortsat være forpligtet til aktivt at forsøge at få andet passende arbejde i perioden for ansættelsesklausulernes løbetid. Lønmodtagerens undladelse heraf kan medføre, at retten til det høje kompensationsbeløb bortfalder.
Konkurrence-, kunde- og kombinerede klausuler kan fraviges ved kollektiv overenskomst
Med undtagelse af jobklausulerne, vil reglerne om de berørte klausuler fortsat kunne fraviges ved kollektiv overenskomst, såfremt denne er indgået af arbejdsmarkedets mest repræsentative parter. Denne fravigelse kan ske både til lønmodtagerens fordel og ulempe. Muligheden for fravigelse sikrer, at arbejdsmarkedets parter kan tage højde for branchespecifikke behov i forhold til ansættelsesklausuler.
Ophævelse af andre bestemmelser
Hvis loven vedtages, vil det betyde, at jobklausulloven, funktionærlovens §§ 18 og 18a samt aftalelovens § 38 ophæves.
For så vidt angår aftalelovens § 38 videreføres indholdet heraf i den nye lov. En konkurrenceklausul ophører derfor fortsat, såfremt medarbejderen bliver opsagt uden at have givet rimelig anledning hertil.
Da den nye lov imidlertid kun gælder for lønmodtagere, falder direktører helt uden for lovens beskyttelse, og deres retsstilling forringes derved markant. Lovforslaget medfører, at konkurrenceklausuler, ved lovens ikrafttrædelse, tilmed kan indgås og gøres gældende over for en direktør, uanset at denne ikke selv har givet anledning til opsigelsen.
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser svarende til funktionærlovens §§ 18 og 18a, der skal gælde for konkurrenceklausuler indgået efter den 15.6.1999, men før lovens ikrafttræden den 1.7.2015.
FOCUS bemærker
Først og fremmest er der indtil videre blot tale om et lovforslag. Forslaget har været i høring og forventes vedtaget, men der kan komme ændringer til forslaget, ligesom forslaget kan bortfalde. FOCUS følger selvfølgelig processen tæt.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det medføre markante ændringer i reglerne om konkurrence- og kundeklausuler.
Loven gælder dog kun for de nævnte fire typer af ansættelsesklausuler, hvorfor der fortsat er aftalefrihed vedrørende uddannelsesklausuler, sign-on-klausuler og diverse variationer af bonusaftaler.
FOCUS anbefaler, at virksomheder indretter sig på, at lovforslaget forventes vedtaget til ikrafttrædelse den 1.7.2015.
Virksomheder, som overvejer at indgå konkurrence- og kundeklausuler, skal sikre, at disse indgås inden lovens ikrafttræden, da klausulerne i så fald vil blive reguleret af de nuværende regler frem for de skærpede regler i det nye lovforslag.
Focus Advokater vil snarest orientere om fremtidige kurser. Er du tilmeldt vores nyhedsbrev, modtager du invitation.
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen