Testamente, ægtepagter og fremtidsfuldmagter

Specialjura

En god planlægning for næste generation

Vi er ikke herrer over vores helbred, eller hvornår vi skal herfra. En gennemførelse af de tanker og ønsker, som vi hver især har for, hvad der skal ske med en virksomhed, en formue eller ens aktiver i øvrigt, hvis vi bliver ude af stand til selv at handle, eller vi dør, fordrer god og kompetent rådgivning.

 

I tilfælde af at man som ejer af en virksomhed kommer i en situation, hvor man af helbredsmæssige årsager ikke kan varetage sine forpligtelser, kan dette få væsentlige konsekvenser for såvel virksomheden som dens omgivelser. Den nyeste lovgivning giver mulighed for at planlægge, hvad der skal ske i sådanne situationer ved oprettelse af en fremtidsfuldmagt.

 

Planlægning af et generationsskifte, såvel i levende live som i tilfælde af død, indbefatter grundig stillingtagen til oprettelse af såvel testamente som ægtepagt.

 

Flere og flere vælger at leve sammen ”papirløst”, og samtidig ender mange ægteskaber med separation og skilsmisse. Familier med sammenbragte børn er heller ikke noget særsyn. Den eksisterende lovning har i et vist omfang tilpasset sig de nye familiemønstre, men det vil fortsat ofte være nødvendigt at udarbejde testamenter og samlivskontrakter samt ægtepagter til supplement af lovens regler.

 

 

Fremtidsfuldmagter lavet på den rigtige måde

En fremtidsfuldmagt er relevant for alle personer, også de, der ikke aktuelt er syge, men som ønsker at sikre deres økonomiske og/eller personlige forhold i tilfælde af eventuel senere sygdom eller ulykke.

Læs mere her om fremtidsfuldmagter - og særligt hvorfor det er vigtigt at sørge for, at fremtidsfuldmagten er lavet på den rigtige måde.

Focus Advokater bistår kunder såvel som virksomhedsejere og private med:
  • rådgivning, tilrettelæggelse og formulering af fremtidsfuldmagter
  • rådgivning, tilrettelæggelse og formulering af testamenter og ægtepagter.
Kontakt os
Flemming Hartvig Pedersen

Flemming Hartvig Pedersen

Partner, advokat (L), aut. bobestyrer Læs mere
Morten Elbrønd

Morten Elbrønd

Partner, advokat (L), cert. insolvensadvokat, leder af afdelingen for insolvensret Læs mere