Skattefidus for selvstændige i virksomhedsordningen stoppes med nyt lovforslag

Mange selvstændige erhvervsdrivende har gennem årene benyttet sig af en praksis, hvor deres privatforbrug er blevet finansieret med lavt beskattede midler under virksomhedsordningen. Det vil Skatteministeren nu sætte en stopper for med virkning fra 11.6.2014.

Virksomhedsordningen kan anvendes af personer, der driver selvstændig virksomhed. Ordningen går ud på at dele den selvstændiges aktiver og gæld op i en privat del og en virksomhedsdel. For virksomhedsdelen sikrer ordningen, at selvstændige skattemæssigt ikke stilles ringere end personer, der vælger at drive deres virksomhed i selskabsform. Ordningen indebærer således bl.a., at den selvstændige kan nøjes med at betale en foreløbig virksomhedsskat af virksomhedens overskud svarende til selskabsskattesatsen (24,5%), så længe overskuddet forbliver i ordningen. Hæver den selvstændige af det opsparede overskud i virksomheden, skal den selvstændige betale skat heraf som personlig indkomst fratrukket den allerede betalte virksomhedsskat. Ordningen sikrer også, at selvstændige kan få fuldt rentefradrag af deres renteudgifter.

Selve kernen i ordningen berøres ikke af det nye lovforslag. Lovforslaget skal hindre den praksis, hvor den selvstændige ved indtræden i ordningen skyder privat gæld ind i virksomheden, men holder provenuet ude. Lavt beskattet overskud fra virksomheden benyttes herefter til at betale af på gælden, mens provenuet bruges til privatforbrug. Dermed oparbejder den selvstændige en latent skat, som først udløses, når den selvstændige træder ud af ordningen. Hvis der til den tid ikke er værdier tilbage i virksomheden, har statskassen mistet skatteindtægten.

En anden praksis, der hindres med lovforslaget er den, hvor den selvstændige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for en privat gæld. Den selvstændige optager et privat lån i banken i form af en kassekredit, der svarer til indeståendet på virksomhedens driftskonto. Driftskontoen stilles som sikkerhed for kassekreditten over for banken. Herefter kan den selvstændige bruge af kassekreditten til privatforbrug, uden at være nødt til at hæve fra virksomhedsordningen. Derved undgår den selvstændige at betale personlig indkomstskat af beløbet, men nøjes med den lavere virksomhedsskat. Også her oparbejdes en skattegæld, som muligvis ikke kan betales, når den selvstændige ophører med ordningen.

Lovforslaget indebærer, at der ikke længere vil kunne opspares overskud i ordningen til den foreløbige virksomhedsskat, så længe indskudskontoen er negativ. At indskudskontoen er negativ betyder groft sagt, at den selvstændige ”skylder ” et beløb til virksomheden. Det vil fortsat være muligt at indskyde privat gæld i virksomheden.

Derudover indebærer lovforslaget, at hvis den selvstændige stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld, skal et beløb svarende til sikkerheden anses for hævet med beskatning til følge.

Lovforslaget skal have virkning allerede fra fremsættelsen den 11.6.2014. Det betyder,

• at selvstændige, der efter den 11.6.2014 stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld, skal beskattes som personlig indkomst af et beløb svarende til sikkerheden.
• at selvstændige, hvis indskudskonto er negativ, ikke kan spare op i virksomhedsordningen til den lave selskabsskattesats, men skal betale skat af overskuddet som personlig indkomst.
• Dog er der indført en bagatelgrænse: Hvis den negative indskudskonto + sikkerhedsstillelse er under kr. 100.000 skal de nye regler ikke finde anvendelse. Forøges den negative indskudskonto efter den 11.6.2014, slår reglerne dog igennem også selvom bagatelgrænsen på kr. 100.000 ikke er overskredet.