Det forventes, at der vedtages ændringer til lejeloven og boligreguleringsloven i løbet af foråret i år, således at ændringerne træder i kraft pr. d. 1.7.2015.
Der har været skrevet meget om indholdet af ændringerne, og essensen af kommentarerne har væsentligst været meget negative.
Til trods herfor synes der at tegne sig et politisk flertal for ændringerne. Fra den borgerlige blok i Folketinget har Venstre støttet op om ændringerne, ikke nødvendigvis fordi ændringerne tiltaler Venstre, men angiveligt fordi Venstre ikke gerne ser, at lejelovsændringer får en negativ indflydelse på valget til Folketinget, ligesom Venstre – i hvert fald udadtil – forsøger at afbøde de mest markante ændringer, som kan være til skade for udlejere og ejendomsudviklere.
At der kan skabes politisk flertal for lovændringerne kan forekomme barokt, når det samtidig forholder sig således, at lejerorganisationer og udlejerorganisationer har været enige om at udtrykke kritik af lovforslaget.
Lovforslaget bærer undertitlen ”Forenkling og modernisering af lejelovgivningen”. Det er, således som lovforslaget nu fremtræder, vanskeligt at erklære sig enig i, at dette formål opnås med forslaget.
Flere punkter i lovforslaget vil således afstedkomme endnu større retsusikkerhed end lejelovgivningen p.t. frembyder, ligesom det må forventes, at forslaget vil pålægge udlejere større administrative byrder.
Forslaget indeholder bl.a. følgende elementer:
Udover ovennævnte fremhævede eksempler på nye forhold i lejelovgivningen, indeholder lovforslaget en mængde yderligere forhold. Overordnet er det holdningen, at lovarbejdet mangler kvalitet, og at det må forventes, at der skal skabes en betydelig grad af retspraksis, før ændringerne bliver håndterbare.
Det vil være på sin plads at spørge sig selv, hvorvidt lovændringerne kan forberedes, så de væsentligste skadevirkninger undgås. Hertil må formentlig svares, at indtil 3. behandlingen er gennemført den 7.4.2015, kan ændringerne ikke forberedes i detaljen, ligesom der efter den 7.4.2015 bliver et langt tidsrum, hvor retspraksis må ”styre” anvendelsen af de nye regler i en retning, som aktørerne kan indrette sig efter. Ejendomsejere og lejere kommer således til at betale for den praktiske tilrettelæggelse af lovændringernes anvendelsesområde.
Herudover må det tilrådes, at lovforslaget gennemgås nøje, og at rådgivere involveres med henblik på tilrettelæggelse af de dele af den daglige drift, der skal ændres, hvis man vil undgå barokke og evt. strafsanktionerede konsekvenser ved tilsidesættelse - uanset om man er i god tro eller ej.
Entreprisekontrakter i nybyggeri – hvad skal du som bygherre være opmærksom på?
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen